Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt forelægges til orientering:

1. Orientering om offentliggørelsen af gebyrer til producenter i forbindelse med producentansvaret for emballage.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 159 - Boliger på Rødovrevej 381-389 giver mulighed for opførelse af en ny etagebebyggelse i to etager. Kommunalbestyrelsen vedtog startredegørelsen for lokalplanforslaget den 17. december 2024. Lokalplanforslaget erstatter delvist Lokalplan 102.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 159 - Boliger på Rødovrevej 381-389 med tilhørende miljøscreening fremlægges i offentlig høring i 10 uger, samt
2. at Forslag til Lokalplan 159 ikke miljøvurderes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund

Ejendommens ejer, Krone Ejendomme, ønsker at udnytte de fastlagte byggemuligheder i kommuneplanrammen og udvikle et tidssvarende boligbyggeri. Dette kræver en ændring af plangrundlaget gennem udarbejdelsen af en ny lokalplan for området.

Lokalplanens formål

Formålet med lokalplan 159 er, i overensstemmelse med Kommuneplan 2022, at muliggøre udviklingen af området til boligformål med etagebebyggelse og fælles grønne opholdsrum.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en etagebebyggelse parallelt med Rødovrevej, med ankomst- og parkeringsarealer foran og nord for bebyggelsen, og en fælles have bagved bebyggelsen.

Ny bebyggelse (anvendelse, omfang, placering og udseende):

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en etageboligbebyggelse i to etager med 14 boliger i varierende størrelser fra ca. 70-114 m². Bebyggelsesprocenten er fastsat til maksimalt 60 %. Tolv af boligerne er i ét plan, mens to er i to plan. Fem af boligerne i stueplan er seniorvenlige. Til hver bolig etableres en privat altan eller terrasse. Derudover gives mulighed for et teknikhus ved sydgavlen, depotrum på terræn langs sydskel samt overdækket cykelparkering langs Rødovrevej.

Bebyggelsen opføres med forskydninger i facaden, så bygningen opleves som to eller flere sammenhængende bygninger i stedet for én lang bygning. Bebyggelsen opføres i murværk med en lagdelt opbygning og et særligt forbandt, hvor der skiftes mellem gullige og brunlige/rødlige tegl, ligesom i nabo- rækkehusbebyggelsen Horsevænget. Lokalplanen giver mulighed for genbrug af byggematerialer, f.eks. mursten fra eksisterende bygninger og mur. Vindues- og dørrammer samt altanværn holdes i samme farve for at sikre ensartethed og sammenhæng i bebyggelsen. Bebyggelsens saddeltag udformes som grønne tage med hjemmehørende planter for at forsinke regnvandsafledningen, fremme biodiversitet og medvirke til et grønt udtryk langs Rødovrevej. De grønne tage bevirker til gengæld, at der ikke kan opsættes solenergianlæg på tagene.

Vej-, sti og parkeringsforhold:

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Rødovrevej via to overkørsler. En fordelingssti kobler lokalplanområdet til fortovet langs Rødovrevej og forbinder opgange, parkerings- og renovationsarealer samt depotrum internt på grunden.

Parkeringspladserne placeres på terræn i parkeringsarealet nord for bebyggelsen, mens resten placeres i parkeringsarealet mod syd, foran bebyggelsen. Overdækket cykelparkering placeres langs Rødovrevej. Parkeringsnormen er fastsat til 1 p-plads pr. bolig og 2 cykelpladser pr. bolig. Et passende antal parkeringspladser skal udformes, så de kan anvendes af handicapegnede køretøjer og til ladcykler.

Ubebyggede arealer og beplantning:

Lokalplanen sikrer et udeopholdsareal svarende til minimum 50 % af boligernes etageareal. Der lægges vægt på, at området får en sammenhængende grøn karakter gennem en fælles have og beplantede kantzoner. I den fælles have er der en central plæne, omkranset af skyggetålende træer og buske med skovbundsdække, opdelt i forskellige rekreative zoner af trægrupper, buske og et kvashegn. Gennem en varieret beplantning er der lagt vægt på, at beplantningen bidrager til rumlige og æstetiske oplevelser året rundt samt understøtter den biologiske mangfoldighed.

Støj:

Der er påvist støj over de vejledende grænseværdier, som vil komme til at påvirke fremtidige boliger og det udendørs opholdsareal. Støjen kommer fra Slotsherrensvej, Tårnvej og M5, samt i mindre grad fra Rødovrevej. Grundejerne skal sikre, at de gældende grænseværdier for støj overholdes, før en ibrugtagningstilladelse kan gives. I forbindelse med lokalplanarbejdet er der udarbejdet et støjnotat, der viser, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for udeopholdsarealer kan overholdes ved støjforanstaltninger i form af støjværn og lydisolerende vinduer i boligerne. Der stilles krav om udformning af støjværn i form af begrønnede naturskærme i lokalplanen, således at det sikres et grønt udtryk i området. Den endelige løsning vil være klar, når Rødovre Kommune har godkendt grundejer/bygherres forslag til støjværn i forbindelse med behandlingen af byggesagen.

Inddragelse af naboer

Det foreslås at afholde et borgermøde i forbindelse med den offentlige høring, hvor lokalplanforslaget kan præsenteres og debatteres.

Planen er ikke miljøvurderet

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis det vurderes, at Forslag til Lokalplan 159 vil have væsentlig indflydelse på miljøet. Ved en indledende miljøscreening og -scoping er det vurderet, at forslaget ikke er omfattet af lovens krav om en miljøvurdering. Dette skyldes, at forslaget ikke antages at have væsentlig indvirkning på miljøet. Denne afgørelse har været i offentlig høring hos Kroppedal Museum, HOFOR og relevante afdelinger i Rødovre Kommune, som de eneste berørte myndigheder.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (Planloven).

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Kommuneplan 2022-2034

Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019)

Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik ”Rammer om Livet”

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – juni 2025

Høring i 10 uger – fra juli til september 2025

Endelig vedtagelse af lokalplanen – november 2025

Offentliggørelse – december 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 25. februar 2025, at sende Forslag til Lokalplan 148A i offentlig høring. Lokalplan 148A indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Lokalplan 148A vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Lokalplan 148A skal sikre, at området forbliver et grønt og åbent boligområde, med udpegning af bevaringsværdige træer. Endvidere er bestemmelser, der ikke fungerede efter hensigten i Lokalplan 148, revideret i Lokalplan 148A. Det er vurderet, at planen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Startredegørelse for arbejdet med lokalplan 148A blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i maj 2024. Startredegørelsen indeholdt i alt 7 punkter, hvor bestemmelser i den oprindelige Lokalplan 148 skulle lempes og/eller præciseres. Samt et punkt nr. 8 om konkret udpegning af bevaringsværdige træer på grundlag af en landskabsfaglig registrering. Træregistreringen blev i sidste halvår af 2024 gennmført og indarbejdet i forslaget til lokalplan 148A.

Høringssvar til Forslag til lokalplan 148A

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i otte uger fra den 5. marts til den 30. april 2025. I høringsperioden er der indkommet 35 høringssvar, fra enkeltpersoner, boligforeninger og andre foreninger. Høringssvarene drejer sig stort set alle sammen om bevaringsværdige træer, og i hovedparten af svarene ønskes bevaringsværdige træer fjernet fra lokalplanen.

Høringssvarene kan ses i Bilag 2, og Forvaltningens kommentarer til hvert enkelt høringssvar kan ses i Bilag 3.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår Teknisk Forvaltning en række ændringer i lokalplanen - alle vedrørende bevaringsværdige træer.

Redegørelsen:

Teksten i lokalplanens redegørelse vedrørende bevaringsværdige træer ændres, så det ved fældning ikke længere er et krav at plante et erstatningstræ på grunden, men i stedet ”i reglen vil være et krav”. Det vil ikke i alle tilfælde være muligt at plante et erstatningstræ ved fældning. Af den grund lempes formuleringen således, at der som udgangspunkt stilles krav om genplantning – men uden at dette betragtes som et ufravigeligt krav.

§ 9.6 Bevaringsværdige træer

På baggrund af høringssvar er foretaget en revurdering af udpegede bevaringsværdige træer. Det har fået følgende konsekvenser:

• Træ nr. 750, Viemosebro 4A / 6: Træet er markeret på Viemosebro 4A, men står lige vest for matrikelskellet på Viemosebro 6. Markeringen ændres på kortbilaget.
• Træ nr. 760, Carl Danfeldts Alle 1: Træet får 3 point i æstetik i stedet for 2 point. Det betyder at træet har 9 point i alt i stedet for 8 point. Træet udpeges dermed som bevaringsværdigt i tråd med ejers ønske.
• Træ nr. 848, Koldbyvej 30: Ved ekstra besigtigelse blev træet konstateret topkappet, og får derfor 1 point i æstetik, i stedet for 3 point. Det betyder at træet får 8 point i alt, og dermed ikke længere er bevaringsværdigt.
• Træ nr. 947, Grønlunds Alle 47B: Ved ekstra besigtigelse blev træet konstateret topkappet, og får derfor 2 point i sundhed i stedet for 3 point. Det betyder at det har 8 point i alt, og dermed ikke længere er bevaringsværdigt.
• Træ nr. 1362, Auroravej 74: Arten ændres fra prydkirsebær til pigeonæbletræ.
• Træ nr. 1406, Rønneholmsvej 39: Ved besigtigelse af træet blev konstateret mistelten, og træet er derfor ikke er så sundt som først antaget. Træet får 2 point i sundhed i stedet for 3 point. Det betyder at det har 8 point i alt og dermed ikke længere er bevaringsværdigt.

Der tilføjes to noter til § 9.6:

• Fritrumsbeskæring og beskæring af døde grene, kan ske uden forudgående tilladelse fra kommunen.
• Årlig beskæring med træpleje for øje, af eksempelvis frugttræer, kan aftales med kommunen.

§ 12 Ophævelse af deklarationer og servitutter

Servitutaflysning er afsluttet, bortset fra Deklaration af 08.03.1939, som derfor fortsat fremgår i lokalplanen.

Kortmateriale opdateres i overensstemmelse med ovenstående ændriner for bevaringsværdige træer.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (Planloven).

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Endelig vedtagelse - juni 2025

Offentliggørelse - juni/juli 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken har, sammen med tilhørende udkast til udbygningsaftale, været i offentlig høring i 10 uger fra den 26. juni 2024 til den 4. september 2024. I perioden er der kommet 18 høringssvar til lokalplanforslaget. Ingen til udkast til udbygningsaftalen. I høringsperioden er der udarbejdet en Designmanual til Lokalplan 156 (del 2), som har været i høring hos de berørte tre grundejere i perioden 10. februar 2025 til 26. februar 2025. Grundejerne har indsendt høringssvar. Forvaltningen har på baggrund af ovenstående forslag om justeringer og ændringer i den endelige lokalplan i et noget større omfang end vanligt.

Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken (del 1) med foreslåede ændringer, Designmanual til Lokalplan 156 (del 2) og udbygningsaftale foreligger nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken (del 1) vedtages med ændringer som foreslået i bilag 3
2. at Designmanual til Lokalplan 156 (del 2 til Lokalplan 156) vedtages samt
3. at udbygningsaftale (bilag 7) med grundejeren godkendes

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 156 med tilhørende miljøvurdering og udkast til udbygningsaftale, blev behandlet i Kommunalbestyrelsen den 18. juni 2024 (sag nr. 108), og var herefter i offentlig høring i 10 uger. I høringsperioden - onsdag den 14. august - blev der på Valhøj Skole afholdt borgermøde om planforslaget.

Baggrund og indhold

Lokalplanområdet udgøres af Rammeområde 4B20 i byudviklingsområdet Valhøj Erhvervskvarter, Kommuneplan 2022. Rammeområdet 4B20 omfatter fire ejendomme med fire forskellige ejere, Alfa development, Calum A/S, Ejendomsselskabet Valhøjs Allé 180 og Rødovre Kommune (Rødovre genbrugsstation).

Lokalplanens overordnede vision og formål er, at fastsætte rammerne for omdannelsen af området til et bilfrit, grønt beplantet og biodiverst boligkvarter med en fælles identitet, som tager hensyn til eksisterende kvaliteter og underbygger ønsket om aktivitet, sundhed og gode fysiske rammer for fællesskaber.

En del af formålet med lokalplanen er desuden at understøtte det igangværende arbejde med Fremtidens idrætsfaciliteter. Det skal blandt andet ske ved at etablere aktivitetszoner for næridræt, leg og bevægelse langs Kvarterstien i det store rekreative område, der omgiver boligklyngerne. Samt ved at danne planlægningsmæssige grundlag for, at padel-hallen på Valhøj Alle kan fortsætte, samt at der i fremtiden kan skabes flere idrætsmuligheder af private aktører.

Parallelt med den kommende helhedsplan for idrætsområdet udarbejdes en bystrategisk helhedsplan for området mellem og omkring lokalplanområdet, Espelundens idrætsanlæg, Valhøj Skole og Rødovrehallen. Den bystrategiske helhedsplan har fokus på, hvordan byrum og stiforbindelser kan understøtte visionsoplæggets anbefalinger. Der handler både om at skabe gode forbindelser mellem Rødovrehallen og Espelundens idrætsanlæg, således at de to områder kan opleves som et sammenhængende idrætsområde og således at forbindelser og byrum understøtter idræt og fysisk aktivitet i byområdet. Derudover skal helhedsplanen give os svar på, hvordan det nye boligkvarter ved Korsdalsparken bedst muligt understøtter idræt og fysisk aktivitet via forbindelser og byrum.

Forvaltningen har løbende en dialog med grundejerne om, hvilke boliger der etableres i lokalplanområdet med henblik på at sikre et varieret boligudbud i lokalplanområdet. Et vigtigt element i dialogen har været drøftelser om boliger egnet til seniorer.
Undervejs i lokalplanarbejdet har forvaltningen og grundejerne bla. specifikt drøftet muligheder for seniorbofællesskaber i den private såvel som den almene del af bebyggelsen. Begrebet seniorbofællesskaber er ikke en kategori, der i henhold til planloven kan fastlægges bindende bestemmelser for. Men forvaltningen vil fortsat arbejde for at få realiseret Kommunalbestyrelsens ønske om seniorbofællesskaber i lokalplanområdet.

Bebyggelsesprocenten er fastsat til maks. 85 med et krav til opholdsareal på min. 50 m² pr 100 m² etagemeter boligareal. Lokalplanen giver mulighed for tæt-lav og etageboliger i 2-5 etager, idrætsfaciliteter og lettere produktion og publikumsorienteret serviceerhverv. Mindst 25 % af boligerne skal opføres som almene boliger. Parkering skal etableres i p-kælder, gældende for de tre store matrikler (3xr, 3xp og 3c). I bestemmelserne fastlægges de arkitektoniske principper for bebyggelsens form og fremtræden. Desuden er der i lokalplanområdet udpeget træer der skal bevares og beskyttes, og der er fastsat detaljerede bestemmelser for etablering af ny beplantning.

Høringssvar til Forslag til Lokalplan 156 og udbygningsaftale

I den offentlige høring indkom i alt 18 høringssvar til lokalplanforslaget. Der er ikke modtaget høringssvar til udkast til udbygningsaftalen.

Af de 18 høringssvar, er ét af høringssvarene modtaget på mail (udenfor høringsportalen) og ét er sendt dagen efter fristens udløb. Begge er inkluderet i høringsskemaet. Af alle de indkomne høringssvar har to borgere indsendt henholdsvis to og tre høringssvar hver. 12 høringssvar er fra enkeltpersoner, 1 fra E/F Terrassehaven (ejerforening), 1 fra Agenda 21, 1 fra HOFOR, 2 fra grundejere og 1 fra Vejdirektoratet - en indsigelse (veto) til planforslaget. Det vil sige ialt 18 høringssvar er gennemgået og vurderet/behandlet.

Vejdirektoratets høringssvar er pr. 9. april 2025 tilbagetrukket.

Vejdirektoratet:

Vejdirektoratet har under den offentlige høring fremsat indsigelse i medfør af Planlovens §§ 28 og 29, hvilket er ensbetydende med veto. Vetoet var foranlediget af de støjrapporter, der ledsagede lokalplanforslaget. Som følge af vetoet fik Teknisk Forvaltning udarbejdet en ny, samlet støjrapport baseret på opdaterede trafiktal. Den opdaterede støjrapport konkluderer, at vejtrafikkens primære kilder til støjbelastningen på området er Motorring 3 og Korsdalsvej. Endvidere konkluderes det i støjrapporten, at den gældende grænseværdi på 58 dB for lokalplanområdet, kan overholdes på terræn, hvis der etableres støjskærme. I støjrapporten indgår beregninger af støjniveauet med 3 meter høje støjskærme i mellemrummene mellem bygningerne lang Korsdalsvej.

Det indgår i lokalplanens bestemmelser, at byggeriet ikke må tages i brug, før der foreligger dokumentation for, at de vejledende grænser for trafikstøj i boliger og på fælles udeopholdsarealer er overholdt.

Sammen med præciseringer i lokalplanens formålsbestemmelser har den nye, opdaterede støjrapport medført, at Vejdirektoratet i brev af 9. april 2025 har frafaldet sit veto. Teknik- og miljøudvalget har haft støjrapport og frafald af indsigelse til orientering på TMU mødet den 13. maj 2025.

Enkeltpersoner og foreninger:

Høringssvarene fra enkeltpersoner og ejerforening omhandler følgende temaer: trafikforhold og parkering (i og udenfor lokalplanområdet), overkørsel til Korsdalsvej, vejstøj, offentlig transport, tilgængelighed, etageantal og bygningshøjde, tæthed, opholdsarealer, arkitektur/udseende, service- og byfunktioner, beplantning og biodiversitet, grønt byggeri, solenergi og vandopsamling, dækning i forhold til daginstitutioner og skoler, dyre boliger og almene boliger.

Agenda 21s kommentarer omhandler flere af ovenstående temaer, og indeholder desuden bemærkninger til lokalplanproces før og efter den formelle igangsætning samt formidling af lokalplanens indhold.

Høringssvar fra borgere og foreninger har ført til en tilføjelse vedrørende krav til p-plads størrelse i lokalplanens bestemmelser (§ 6.1), og en rettelse i område C 's omfangsbeskrivelse (maks. 24395 m2 er rettet til 21394 m2) i lokalplanredegørelsen side 17.

HOFOR:

Høringssvar fra HOFOR omhandler matrikelforhold, placering af p-kældre samt arealbehov og krav i forbindelse med forsyning i Område E, herunder beplantning. Kommentarerne har ført til ændringer i lokalplanbestemmelser relateret til Kvarterstiens bufferzone (i den endelige lokalplan kaldt arealudlæg) og beplantning. Ændringer i bestemmelser for beplantning indgår som en del af en samlet revision af beplantningsbestemmelser, kortbilag og bilag som også tager udgangspunkt i høringssvar om beplantning fra Calum A/S.

Grundejere:

Alfa Developments høringssvar omhandler ønske om, og forslag til/argumenter for, nedsættelse af p-norm, mulighed for drivhus/orangeri og kantzonebestemmelser for boligernes private udeareal. Høringssvaret har ført til, at der i lokalplanen er indarbejdet bestemmelse om mulighed for opførelse af orangeri/drivhus og bestemmelser for etablering af privat kantzone. Der er ikke ændret i parkeringskravet.

Calum A/S høringssvar omhandler de samme temaer som Alfas. Derudover har Calum A/S, efter aftale med Teknisk Forvaltning, sendt et omfattende høringssvar til lokalplanforslaget. Overordnet set drejer indsigelsen sig om lokalplanforslagets detajleringsniveau, bestemmelser for de ubebyggede arealer (§ 9), samt en lang række konkrete og specifikke ønsker til præciseringer, justeringer og indholdsmæssige ændringer i lokalplanen. Høringssvaret er for en stor dels vedkommende imødekommet helt eller delvist.

Ændringer i Lokalplan 156 (fra forslag til endelig vedtagelse)

Forslag til ændringer i Lokalplan 156 er vedlagt sagen - se bilag 3. Her fremgår bestemmelsernes ordlyd før og efter de foreslåede ændringer. I Lokalplan 156 - bilag 1 fremgår kun de nye formuleringer og slettet tekst er af hensyn til overskueligheden ikke vist.

Som det fremgår af bilag 1 Lokalplan 156 og bilag 3 Forslag til ændringer, er der foretaget adskillige ændringer i den endelige lokalplan, hvilket afviger fra mange andre lokalplaner som lægges til endelig vedtagelse. De mange ændringer skyldes overordnet nedenstående 3 forhold og deraf konsekvensrettelser og redaktionelle ændringer som følge deraf.

1) Calum A/S kom senere ind i lokalplanprocessen:

Calum A/S erhvervede deres ejendom langt inde i dialogen med Alfa Development. Det betyder, at ændringer og justeringer, som typisk håndteres inden lokalplanforslaget fremlægges, ikke blev indarbejdet. Konsekvensen heraf ses i form af de mange ændringer/præciseringer/rettelser angivet med rød tekst i lokalplandokumentet.

Ændringer som følge af de øvrige høringssvar vurderet/behandlet fremgår også med rød tekst.

2) Ambitioner for beplantning og ny mulighed i Planloven:

Planlovens nye mulighed for at fastlægge krav til beplantningens vækst og jordbundsforhold er nyt, både for grundejere og forvaltning. Denne mulighed har sammen med ambitionen om beplantning ført til mange, og mere detaljerede bestemmelser vedrørende beplantning end vanligt. I og efter lokalplanforslaget har været i høring, er der indkommet yderligere undersøgelser og konkrete input i relation til arealbehov. Det gælder både forsyning, p-kælder, beplantningsprincipper, træstørrelser og antal af træer som blev fastsat i lokalplanforslaget. Calum og HOFOR har bidraget med en række kommentarer og input til dette, som er indgået i Teknisk Forvaltnings seneste vurdering. Det har ført til en større revision af bestemmelser og kortbilag i relation til bestemmelser i § 9 Ubebyggede arealer, som beskrives nærmere under overskriften "Revision af § 9 Ubebyggede arealer (beplantning)" nedenfor.

3) Designmanual:

Endelig har indarbejdelsen af Designmanualen i lokalplanens bestemmelser, ført til præciseringer og nye bestemmelser angivet med blå tekst i lokalplanen. Størstedelen af disse bestemmelser er indarbejdet i lokalplanens § 9 Ubebyggede arealer og § 10 Belysning og skiltning.

Redaktionelle ændringer:

Teknisk Forvaltnings redaktionelle ændringer er angivet med grøn tekst. Heraf en del som følge af ovennævnte.

Revision af § 9 Ubebyggede arealer (beplantning)

Formålet med revisionen er, at sikre bedst mulig kvalitet i opholdsarealerne og landskabet omkring boligerne, i forhold til de mange andre funktioner og interesser, der også skal være plads til indenfor lokalplanområdet. Særligt 9.1.2 Ny beplantning og 9.1.3 Vækstbetingelser og jordbundsforhold indeholder præciseringer, ændringer og i nogle tilfælde lempelser af krav.

I forlængelse af høringssvar er der kortlagt konsekvenser af bindinger og krav, med den vurdering og konklusion, at det er nødvendigt at lempe på krav til beplantning. I særdeleshed mængden af træer. Der er på baggrund af høringssvar og supplerende materiale i tilknytning hertil en tydelig uoverensstemmelse mellem at etablere mange boliger, efterleve en parkeringsnorm og etablere store underjordiske parkeringsanlæg, samtidig med at nå målet om at etablere et frodigt og grønt boligområde med mange, og i fremtiden, store træer.

Om end det er teknisk muligt at etablere store træer på parkeringsdæk, gror træer bedst med jordkontakt, og det er væsentligt mere bæredygtigt og rigtig natur. Således har især tætheden på boligerne, de underjordiske parkeringsanlæg samt forsyningsnet af ledninger været årsag til lempelser i bestemmelser for beplantning. Særligt antallet af træer.

Teknisk Forvaltning har begrænsede erfaringer med at fastlægge lokalplanbestemmelser om antallet af træer. I forbindelse med dialogerne med HOFOR og med grundejerne om lokalplanforslagets realisering, har forvaltningen måtte konstatere, at der ikke er plads til 1 træ pr. bolig, som var ambitionen for lokalplanområdet. Kravet er derfor lempet til 2/3 træer pr. bolig. Ligeledes er kravet til store træer lempet fra 8% til 6%, idet det vurderes, at der ikke er plads til, at træerne på sigt kan udvikle sig til store, fuldkronede træer uden at forårsage væsentlig gene. Der er derfor prioriteret færre, men i fremtiden bedre træer, fremfor mange træer, der i fremtiden vil skabe problemer og sandsynligvis blive fældet eller unødigt beskåret. Ligeledes er krav til træernes størrelse ved plantning lempet, idet etablering af store træer fremfor lidt mindre er mere tilbøjelige til at have vanskeligt ved at etablere sig, såfremt der ikke følger en grundig etableringspleje med (hvilket i lokalplansammenhæng) ikke kan sikres. Overlevelsesraten er således større ved lidt mindre træer.

Designmanual (del 2) til Lokalplan 156

For at sikre sammenhæng, kvalitet og en fælles identitet for lokalplanområdet som helhed, har Teknisk Forvaltning fået udarbejdet en designmanual for boligkvarterets udendørs opholdsarealer på terræn. Den er vedlagt lokalplanen, som derfor består af to dele i sin endelige version. Lokalplan 156 Boligkvarteret ved Korsdalsparken med redegørelse, bestemmelser og kortbilag (del 1) og tilhørende Designmanual (del 2).

Forslag til designmanualen har været i høring hos Alfa Development, Calum A/S og Ejendomsselskabet Valhøjs Allé 180 fra den 11. februar til den 26. februar 2025.

Alfa Development og Calum AS har i forbindelse med høringen sendt høringssvar (se bilag 6) hvor de anmoder om, at designmanualen tilbagetrækkes eller at den tilpasses markant, således at indholdet alene fungerer som vejledende retningslinjer frem for en bindende regulering. Calum A/S har desuden vedlagt et notat fra Thing Brandt Landskab, som har gennemgået designmanualen og undersøgt plangrundlaget i forhold til beplantningskrav. Der anmodes på baggrund af ThingBrandts undersøgelse, om at beplantningskrav på 1 træ pr. bolig sættes ned til 2/3 træ pr. bolig. Ejerne af Valhøjs Allé 180 tilslutter sig bemærkninger i ThingBrandts notat.

Rødovre Kommune har på baggrund af kommentarerne i fremsendte notat fra Calum/Thing Brandt Landskab fra februar 2025, tilpasset bestemmelser i lokalplanen og forslag til Designmanualen. Designmanualens beplantningsafsnit er desuden afstemt med endelige revision af bestemmelser vedrørende beplantning (§§ 9.1.2 og 9.1.3) i lokalplanen.

Designmanualen foreslås vedtaget som lokalplanens del 2, og dermed med bindende status, således at både nuværende og kommende ejere af grunde i lokalplanområdet er forpligtet til den beskrevne kvalitet og identitet i området.

Støj

Som nævnt ovenfor, konkluderer støjrapporten, at der skal etableres nogle støjforanstaltninger i forbindelse med byggeriet. Følgende er indskrevet i lokalplanen:

”For hvert af delområderne gælder, at ny bebyggelse i området ikke må tages i brug før der er opsat evt. nødvendige støjskærme mod vej (jf. §11.1). Og før det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj i bolig og på fælles udeopholdsarealer er overholdt.”

Forvaltningen vil dermed sikre, at dette opfyldt før der gives en ibrugtagningstilladelse i forbindelse med byggesagen. Forvaltningen vil også i den forbindelse forholde sig til udformningen af støjværnet.

Derudover er det relevant at nævne, at støjrapporten er udarbejdet på grundlag af de eksisterende forhold, hvilket betyder at evt. yderligere støjforanstaltninger på M3 med støjværn eller støjsvag asfalt også vil kunne have en positiv betydning for støjforholdene. Lige som den forventede hastighedsnedsættelse på Korsdalsvej og etablering af støjsvag asfalt også vil have en betydning. Samtidig fortsætter Rødovre Kommune utrættelig kampen mod støj, og for opsætning af støjværn langs hele M3.

Hvis det mod forventning viser sig, at grænseværdierne for støj ikke kan overholdes med støjskærme i mellemrummene mellem bygningerne, er lokalplanen ikke til hinder for at etablere en sammenhængende støjskærm foran bygningerne.

Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget blev der udarbejdet en miljøvurdering. Miljøvurderingen er en vurdering af planens indvirkning på miljøet. Når en lokalplan vedtages endeligt afløses miljøvurderingen af en sammenfattende redegørelse. I den sammenfattende redegørelse er der blandt andet redegjort for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse indgår i lokalplanen, på side 82-85.

Borgermøde

I forbindelse med den offentlige høring blev der den 14. august 2024 afholdt et borgermøde på Valhøj skole. Borgermødet blev indledt med en generel orientering om Byudviklingsområdet og om lokalplanens hovedindhold, hvorefter der var afsat tid til spørgsmål omkring to bordgrupper. Bordgrupperne havde fokus på henholdsvis lokalplan og fremtidig trafikafvikling til/fra/omkring lokalplanområdet.

Udbygningsaftale

Der er fremsat ønske fra grundejere/bygherre af matrikel 3xr om at etablere en overkørsel til p-kælder til/fra Korsdalsvej. Der er ikke indkommet høringssvar til selve udkast til udbygningsaftalen, men to borgere har fremsendt indsigelse til den ønskede overkørsel til/fra Korsdalsvej i forbindelse med lokalplanforslaget. Høringssvarene er behandlet i høringsskemaet bilag 4.

I udkast til udbygningsaftalens betingelser under 11.1 pkt. 1 står "at udbygningsaftalen er betinget af at Kommunalbestyrelsen endeligt vedtager en lokalplan inden 31.3.2025 [...]". Videre står under 11.2 "Såfremt en eller flere af betingelserne ikke opfyldes, er hver af Parterne berettiget til at træde tilbage fra Udbygningsaftalen, hvilket skal ske snarest muligt og senest 4 uger efter, at det konstateres, at en eller flere af betingelserne ikke kan opfyldes". Ingen af parterne er trådt tilbage fra aftalen i perioden.

Udbygningsaftalen er vedlagt Endelig Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken til godkendelse med henblik på endelig indgåelse af aftalen med grundejere.

Udbygningsaftalen vil medføre, at vejforløbet på Korsdalsvej ændrer sig, hvorfor det vil være relevant og muligt at nedsætte hastigheden på Korsdalsvej til 40 km i timen.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (Planloven)

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Fingerplan 2019

Kommuneplan 2022 (og Tillæg 2 til Kommuneplan 2022)

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse - juni 2025

Offentliggørelse juni/juli 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 28. januar 2025, at forelægge Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022 vedr. bevaringsværdigebygninger, i offentlig høring. Tillægget indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknsik Forvaltning indstiller,

at Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2022 om bevaringsværdige bygninger vedtages med de i tillægget noterede rettelser og tilføjelser.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Første del af SAVE-registreringen af bevaringsværdige bygninger, blev gennemført i 2016/17 og registreringen af kulturmiljøer blev gennemført i 2020/21. Disse registreringer er indarbejdet i Kommuneplan 2022.

Færdiggørelsen af SAVE-registrering blev gennemført i 2022/23 og til dels 2024, og bygninger med de højeste bevaringsvurderinger blev i Forslaget til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022 udpeget som bevaringsværdige. Det drejer sig i alt om mere end 1.000 bygninger.

SAVE-registrering 2022/23/24 er indarbejdet i Kommuneplan 2022 via Kommuneplantillæg nr. 3 på samme måde som SAVE-registreringerne fra 2016/17:

Alle bygninger med SAVE-værdi 1-3 (høj bevaringsværdi) udpeges i Kommuneplan 2022 som bevaringsværdige.

Rækkehusbebyggelser med SAVE-værdi 1-4 (høj og middel bevaringsværdi) udpeges i Kommuneplan 2022 som bevaringsværdige.

Øvrige bygninger og bebyggelser udpeges ikke i Kommuneplan 2022.

For de udpegede bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2022 gælder følgende retningslinjer:

• Bevaringsværdige bygninger skal respekteres og bevares i henhold til SAVE-registreringen.
• Bygninger, beplantning og træer der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen må ikke ændres eller fjernes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
• Ny bebyggelse og om- og tilbygninger inden for udpegede værdifulde kulturmiljøer skal ske i henhold til Anbefalingerne i kulturmiljøbeskrivelsen for det enkelte område.

Listen over bygninger og bebyggelser som via Tillæg 3 medtages i Kommuneplan 2022 kan ses i kommuneplantillægget, på Kortbilag 2 og i listen på side 10-16.

Høringssvar til Forslag til kommuneplantillæg 3

Forslaget til kommuneplantillæg 3 har været i offentlig høring i sammenlagt 10 uger fra den 12. februar til den 23. april 2025. I høringsperioden er der indkommet 22 høringssvar fra borgere, foreninger og virksomheder i Rødovre.

Høringssvarene kan ses i Bilag 2, og Forvaltningens kommentarer til hvert enkelt høringssvar kan ses i Bilag 3.

På baggrund af høringssvarene foreslår Forvaltningen følgende ændringer i kommuneplantillæg 3.

Høringssvar nr. 4-Rammeområde 7B03: Damhusdalen 12 er tilføjet i skemaet og medtages i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 5-Rammeområde 5B15: Sylvestervej 13A-C er tilføjet i skemaet og medtages i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 6-Rammeområde 5B21: Rådhusstien 2-68 er rettet i skemaet om medtages i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 12-Rammeområde 5F07: Højnæsvej 64 og 70 er taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 13-Rammeområde 5B07: Christiansdalsvej 52 er taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 17-Rammeområde 4B07: Nyager Vænge 10 er taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 18-Rammeområde 1B04: Islevbrovej 110 er Bygning nr. 1 (den oprindelige fabriksbygning) taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 22-Rammeområde 2B05: Horshøjvej 15 er taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

Høringssvar nr. 23-Rammeområde 2B05: Ejbyvej 157 er taget ud af Tillæg 3 og medtages ikke i Kommuneplan 2022.

I tre af ovennævnte tilfælde skyldes ændringen en uregelmæssighed i listen i kommuneplantillægget, så bevaringsværdige bygninger ikke fremgik.

I to tilfælde skyldes ændringen, at ejer har dokumenteret en ekstraordinær ringe tilstand af bygningen, som ikke har været synlig ved registreringen.

I to tilfælde skyldes ændringen, at forvaltningen har vurderet den registrerede værdi dis-proportional ift. tilsvarende bygninger.

I et tilfælde skyldes ændringen, at de pågældende bygninger imellem registreringen og kommuneplantillægget er blevet ombygget.

I et til fælde skyldes ændringen, at de registrerede bygninger er omfattet af en lokalplan, som giver ret til nyt byggeri, som ejer ønsker at kunne realisere.

Øvrige ændringer i Tillæg 3:

Der er foretaget konsekvensrettelser i Kortbilag 2, redaktionelle rettelser i skemaet på side 10-16, samt en korrektion i SAVE-vurderingsnøglen på side 7.

Konsekvenser af udpegningen

Når der i kommuneplanen er udpeget bevaringsværdige bygninger, gælder bygningsfredningslovens §18. Ifølge denne paragraf skal kommunen gennemføre en offentlighedsproces, hvis kommunen modtager ansøgning om nedrivning af en bevaringsværdig bygning. Efter offentlighedsprocessen kan kommunalbestyrelsen vælge at give tilladelse til nedrivning. Eller vælge at nedlægge et nedrivningsforbud efter planlovens §14 og derefter, inden 12 måneder, fremlægge et lokalplanforslag, som hindrer nedrivningen.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering

Kommuneplan 2022

Rammer om livet - Rødovre Kommunes arkitekturpolitik

SAVE-registreringer

Kulturmiljøbeskrivelser

Bygningsfredningsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på sagens nuværende stade.

Tidsplan

Endelig vedtagelse af Tillæg 3 til Kommuneplan 2022: juni 2025

Offentlig bekendtgørelse: juli 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Affald og Genbrug ApS skal have nye vedtægter for at gennemføre Kommunalbestyrelsens beslutning om, at selskabet efter næste kommunalvalg skal have en bestyrelse med politisk udpegede medlemmer, og at medarbejderne skal tilbydes repræsentation i bestyrelsen via en frivillig ordning. Selskabet skal desuden have en ny direktør.

Som følge af selskabsgørelsen skal både drifts- og anlægsbudget på affaldsområdet nulstilles. Det indstilles, at der gives en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. om året til dækning af myndighedsopgaver på affaldsområdet, der fortsat skal varetages af Rødovre Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning samt Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at vedtægterne for Rødovre Affald og Genbrug ApS ændres, så selskabet fremadrettet ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer og 2-3 medarbejderrepræsentanter samt en direktion,

1. at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at møde på en ekstraordinær generalforsamling i Rødovre Affald og Genbrug ApS og underskrive vedtægter, generalforsamlingsbeslutning m.v. til gennemførelse af punkt 1, herunder foretage eventuelle mindre justeringer af dokumenter, som de måtte skønne nødvendige, samt foretage de øvrige fornødne foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af vedtægtsændringen efter 1. januar 2026,
2. at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til på samme ekstraordinære generalforsamling at stemme for de bestyrelsesmedlemmer, som Kommunalbestyrelsen og medarbejderne har indstillet til valg, samt for et årligt honorar på 75.000 kr. til formanden og 25.000 kr. til de menige bestyrelsesmedlemmer,
3. at det overlades til den kommende bestyrelse at ansætte en direktør i Rødovre Affald og Genbrug ApS,
4. at der i 2025 og fremefter gives en tillægsbevilling på 4,6 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af kassebeholdningen, og at der i 2025 og fremefter gives en tillægsbevilling på -0,1 mio. kr. til Økonomiudvalget, som tilgår kassebeholdningen, sådan at driftsbevillingerne på affaldsområdet nulstilles,
5. at der i 2025 og fremefter gives en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til Teknik og Miljøudvalget, som finansieres af kassebeholdningen til finansiering af udgifter i forbindelse med myndighedsbehandling,
6. at der gives en anlægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på -71,9 mio. kr., som tilgår kassebeholdningen, sådan at anlægsbeløb på affaldsområdet nulstilles samt
7. at det budgetterede låneoptag på affaldsområdet i 2025 reduceres med 68,0 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Affaldsindsamling og genbrugspladsen i Rødovre Kommune er, med undtagelse af myndighedsbehandling, udskilt til et 100 % kommunalt ejet anpartsselskab ved navn Rødovre Affald og Genbrug ApS (RAOG). Udskillelsen skete 1. januar 2025.

På Kommunalbestyrelsens møde 24. september 2024 (sag nr. 143) blev det vedtaget, at RAOG efter konstitueringen efter næste kommunalvalg skal have en bestyrelse bestående af et antal medlemmer, der udpeges af Kommunalbestyrelsen, og at medarbejdere også skal tilbydes repræsentation i bestyrelsen via en frivillig ordning.

En ændret sammensætning af bestyrelsen kræver en ændring af RAOGs vedtægter. Dette foreslås vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling, hvor borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at møde og underskrive de nye vedtægter samt referat af generalforsamlingen.

Bemyndigelsen til borgmesteren og kommunaldirektøren foreslås formuleret, så den giver mulighed for at indsætte datoer og navne samt rette evt. slåfejl i det forslag til vedtægter, der er vedlagt mødesagen som bilag samt gennemføre de nødvendige administrative handlinger for at få de nye vedtægter registreret mv. Generalforsamlingen tænkes afholdt som en skrivebordsgeneralforsamling dvs. uden fysisk fremmøde.

Teknisk Forvaltning foreslår, at vedtægterne ændres, så Kommunalbestyrelsen udpeger 3-5 medlemmer til bestyrelsen. 3 udpegede medlemmer er selskabslovens minimumskrav, men det foreslås at lade vedtægterne muliggøre udpegning af op til 5 medlemmer, så der er en vis fleksibilitet fremadrettet.

Ifølge selskabslovens § 140 har medarbejderne ret til at vælge repræsentanter til bestyrelsen, når et selskab i de seneste 3 år har beskæftiget mere end 35 medarbejdere. RAOG er omfattet af denne regel, da der er mere end 35 medarbejdere ansat. 3-års perioden regnes fra tidspunktet for selskabets registrering, og medarbejderne opnår dermed ret til repræsentation 1. januar 2028.

Medarbejderne har ret til at vælge et antal repræsentanter svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer dog altid mindst 2. Hvis tallet ikke er helt, skal der rundes op. Hvis Kommunalbestyrelsen udpeger 3 eller 4 medlemmer til bestyrelsen, har medarbejderne dermed fra og med 2028 ret til at vælge 2 repræsentanter. Udpeges der 5 medlemmer, har medarbejderne ret til at vælge 3 repræsentanter.

Det foreslås, at medarbejderne tilbydes repræsentation i bestyrelsen allerede fra 2026 via en frivillig ordning. Den frivillige ordning vil give medarbejderne ret til at vælge 2 repræsentanter til bestyrelsen.

Hvis medarbejderne tager imod tilbuddet, kommer den samlede bestyrelse dermed til at bestå af 3-5 medlemmer, der udpeges af Kommunalbestyrelsen samt 2 medarbejderrepræsentanter. Fra og med 2028, hvor ordningen ikke længere er frivillig, kan der evt. blive tale om 3 medarbejderrepræsentanter.

Hvis medlemmer af Kommunalbestyrelsen udpeges til bestyrelsen for RAOG, vil de pågældende i nogle tilfælde være inhabile, når Rødovre Kommune skal behandle sager om selskabet. Situationer med mulig inhabilitet kan være når/hvis Rødovre Kommune skal:

• Tage stilling til hvordan bestyrelsen varetager sit hverv
• Tage stilling til indgåelse af aftaler mellem selskabet og Rødovre Kommune

Der kan derfor opstå en uhensigtsmæssig situation, hvis hele TMU eller hovedparten af TMU udpeges som bestyrelsesmedlemmer. I den situation kan TMU risikere at bestå af medlemmer, som alle er inhabile, eller hvor kun et enkelt eller få medlemmer er habile.

Valg af bestyrelsesmedlemmer samt fastsættelse af deres honorar sker på selskabets generalforsamling. Teknisk Forvaltning foreslår, at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til på selskabets ekstraordinære generalforsamling at stemme for de bestyrelsesmedlemmer, som Kommunalbestyrelsen og medarbejderne har indstillet.

Det foreslås videre, at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til på selskabets ekstraordinære generalforsamling at stemme for et årligt honorar på 75.000 kroner til formanden og 25.000 kroner til de øvrige bestyrelsesmedlemmer inklusive medarbejderrepræsentanterne. Et sådant honorar vil være typisk for et selskab på størrelse med RAOG.

Pt. fungerer teknisk direktør Kathrine Skaastrup som direktør for RAOG. I et selskab med en bestyrelse er det bestyrelsen, der ansætter direktøren. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at det overlades til den kommende bestyrelse at ansætte en ny direktør i 2026.

Lov- og plangrundlag

Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20. marts 2025

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med selskabsgørelsen skal budgettet på affaldsområdet nulstilles, da opgaven ikke længere ligger i Rødovre Kommune. Affaldsområdets budget i 2025 er samlet set en indtægt på 4,6 mio. kr., hvilket dækker over en budgetteret udgift på 69,4 mio. kr. og en budgetteret indtægt på 74,0 mio. kr. på konto 01.38. Nulstillingen af budgettet har ikke konsekvens for kommunekassen, da området er takstfinansieret og indtægter skal både dække driftsudgifter og finansielle poster, herunder afdrag på lån.

Den samlede effekt af at budgetlægge med en indtægt er, at det nedbringer det mellemværende, som det takstfinansierede område har til det skattefinansierede område. Da budgettet til affald bortfalder som en del af Rødovre Kommunes budget, søges en tillægsbevilling på 4,6 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget.

Myndighedsbehandlingen på affaldsområdet er ikke en del af selskabsgørelsen, og opgaven vil fortsat ligge i Rødovre Kommune. Det forventes, at der samlet bruges 1,6 årsværk til løsning af myndighedsopgaver. Hertil kommer udgifter til diverse it-systemer. Samlet vurderes det, at udgifterne i forbindelse med myndighedsbehandlingen vil være på ca. 1,2 mio. kr.

Budgettet er placeret på konto 01.38. Affaldshåndtering, hvor udgiften hidtil har været en del af det takstfinansierede område. Udgiften flyttes nu til det skattefinansierede område, hvor der søges en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til finansiering af udgiften til Teknik- og Miljøudvalget.

I Budget 2025 er der afsat 71,9 mio. kroner til anlægsarbejder på affaldsområdet i form af opførelse af ny genbrugsstation. Denne opgave er overgået til Rødovre Affald og Genbrug ApS. Det indstilles derfor, at der gives en anlægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på -71,9 mio. kr., som tilgår kassebeholdningen, sådan at anlægsbeløb på affaldsområdet nulstilles. Anlægsbevillingen vedrører konto 01.38.

I Budget 2025 var det forventet, at en del af investeringen i den ny genbrugsstation skulle lånefinansieres. Det indstilles derfor, at det budgetterede låneoptag på affaldsområdet i 2025 reduceres med 68,0 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen. Det forudsættes, at udgiften til ny genbrugsstation fremadrettet finansieres af takster på affaldsområdet over en årrække.

Tidsplan

Ændringerne i Rødovre Affald og Genbrug ApS sker tidligst 1. januar 2026 med henblik på, at de træder i kraft samtidig med konstitueringen efter kommunalvalget.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestforbrænding har anmodet ejerkommunerne om at godkende, at VF Affaldsenergi ApS etablerer en kreditramme på 400 mio. kroner i Nordea, og at ejerkommunerne stiller garanti for 80% af denne kredit.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune godkender etablering af kreditramme på 400 mio. kroner i Nordea for VF Affaldsenergi ApS,
2. at Rødovre Kommune stiller solidarisk garanti for 80% af den i punkt 1 nævnte kredit og evt. senere lån til erstatning for denne. Rødovre Kommunes inter-partes andel af garantien svarer til kommunens ejerandel på 4,47 pct., svarende til 14,3 mio. kr. samt
3. at der i 2025 beregnes med en garantiprovision på 0,75% af beløbet, der garantistilles for (80%) svarende til 0,60% af det optagne lån

Beslutning

Anbefales med 4 stemmer (A).

1 medlem undlod at stemme (C).

Sagsfremstilling

Som følge af lovkrav har Vestforbrænding pr. 1. januar 2025 udskilt aktiviteten med affaldsforbrænding i et nyt selskab kaldet VF Affaldsenergi ApS. På kommunalbestyrelsens møde 27. november 2024 (sag nr. 173) blev aktivoverdragelse af fast ejendom til det nye selskab godkendt.

På kommunalbestyrelsens møde 26. februar 2025 (sag nr. 24) blev der godkendt en låneramme på 510 mio. kr. til finansiering af Vestforbrændings forventede investeringer i 2025. Af disse forventede investeringer er 278 mio. kr. til anlægsudgifter inden for affaldsforbrænding.

VF Affaldsenergi ApS kan ikke optage lån i Kommunekredit men skal låne i private banker på kommercielle vilkår. Vestforbrænding har derfor indgået aftale med Nordea om etablering af en kreditramme på 400 mio. kr. til VF Affaldsenergi ApS.

24. april 2025 har Vestforbrænding anmodet ejerkommunerne om at godkende denne kreditramme, og at kommunerne i fællesskab stiller garanti for 80% af kreditten dvs. 320 mio. kr. Kreditten kan evt. senere blive erstattet af lån.

Ejerkommunerne stiller jævnfør Vestforbrændings vedtægt garanti i forhold til indbyggertallet det år, forpligtelsen bliver indgået. Pr. 1. januar 2025 var indbyggertal fordelt sådan, at Rødovre Kommunes andel er 4,47% svarende til 14,3 mio. kr.

Da investeringer i affaldsforbrænding fremover skal afholdes af VF Affaldsenergi ApS, vil den af kommunalbestyrelsen godkendte låneramme på 510 mio. kr. til finansiering af Vestforbrændings forventede investeringer i 2025 ikke blive fuldt udnyttet.

Lov- og plangrundlag

Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20. marts 2025

Vestforbrændings vedtægt § 6 og 10

Økonomiske konsekvenser

Låneoptagelsen vedrører allerede godkendte projekter, og dermed er der ingen umiddelbare konsekvenser for taksterne. For ejerkommunerne er der en indtægt i form af garantiprovision, fordi investeringer i affaldsforbrænding ikke længere kan finansieres via optagelse af lån i Kommunekredit med pro rate hæftelse.

Når lån optages i private banker, skal det ske på kommercielle vilkår, hvilket betyder, at ejerkommunerne skal opkræve en provision for den garanti, de stiller. Garantiprovisionen skal svare til den risiko, der er forbundet med driften af den virksomhed, der stilles garanti for, så der ikke sker konkurrenceforvridning.

Ejerkommunerne stiller garanti for et beløb på indtil 320 mio. kr. svarende til 80% af det maksimale samlede låneoptag. Der har været nedsat en arbejdsgruppe under Vestforbrænding, som anbefaler en garantiprovision på 0,75% af beløbet der garantistilles for svarende til 0,6% af det samlede låneoptag. Ved fuld udnyttelse af kreditten og en provision på 0,75% af beløbet der garantistilles for vil Rødovre Kommunes indtægt fra garantiprovision være 107.250 kr. om året. Indtægten vil blive søgt indarbejdet i budgettet, når låneoptaget er kendt.

Garantiprovisionen vil løbende blive revurderet på baggrund af de aktuelle markedsvilkår samt selskabets udvikling. Det er desuden anbefalet af Vestforbrændings rådgivere, at en revisor foretager en konkret vurdering af den relevante garantiprovision i forbindelse med hver garantistillelse.

Tidsplan

Vestforbrænding har anmodet om at modtage ejerkommunernes godkendelse af etablering af kreditrammen samt kommunal garantistillelse inden udgangen af 2. kvartal 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

I forbindelse med aftalen om Budget 2025, er det besluttet, at Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte sikker cykelparkering, og Teknisk Forvaltning tager dialog med Movia, DSB og Rødovre Centrum om forholdene ved stationerne og busholdepladsen på Rødovre Parkvej ved Rødovre Centrum.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at sagsfremstillingen drøftes af Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med aftalen om Budget 2025 er det besluttet, at Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte sikker cykelparkering, og at Teknisk Forvaltning går i dialog med Movia, DSB og Rødovre Centrum om forholdene ved stationerne og busholdeplads ved Rødovre Centrum.

Teknisk Forvaltning har taget kontakt til rådgivere for at få yderligere perspektiver på sikker cykelparkering i Rødovre. Forvaltningen har ligeledes taget kontakt til Movia, DSB og Rødovre Centrum. Med input fra rådgivere og ungeklimarådet har forvaltningen i samarbejde med rådgivere udarbejdet et drøftelsesnotat, som tager udgangspunkt i erfaringerne med tryg og sikker cykelparkering, og konkrete nedslag ved Rødovre Centrum og Rødovre Station. Se Bilag 1.

Overordnet set er det svært at definere præcis, hvad tryg og sikker cykelparkering er, da hver cyklist kan have en forskellig vægtning af begreberne. Nogle forhold går dog igen, både når der tales om emnet i almindelighed, når der ses på det med faglige øjne, og når der er brugerundersøgelser. Disse elementer indgår derfor i "Best Practice", når der skal planlægges cykelparkering:

• Trygheden - er afhængig af omgivelserne, hvor det er alt fra aktivitets- og renholdningsniveauet, belysningen og overdækning har betydning.
• Sikker cykelparkering - handler om visheden i, at ens cykel stadig er der, når cyklisten kommer tilbage.
• Komfort i brugen af cykelparkeringen - det skal være nemt at stille cyklen i cykelstativerne, og den skal passe til cykeltyperne.
• Det skal være nemt at kunne finde frem til cykelparkeringen (Wayfinding/nudging).
• Cykelparkering skal placeres efter hensyn til de konkrete brugere - f.eks. tillade et hurtigt skift mellem cykel og bus/tog, eller at cyklen hurtigt kan stilles ved kiosken.

Nedslag Rødovre Centrum

Rødovre Centrum har cykelparkering ved alle indgange og busstoppestederne. De fleste steder er cykelparkeringen overdækket. Placeringen er dog ikke alle steder tydeligt, da cykelparkeringen falder i et med indtrykket af facaden. Dette har Ungeklimarådet også påpeget, da de drøftede emnet. Uden tydelig skiltning kan det derfor være svært for cyklister at opdage cykelparkeringen, hvis de ikke har orienteret sig på forhånd inde på Rødovre Centrums hjemmeside. Ved indgangen til cykelparkeringshuset ved Vandtårnet (Tårnvej) er der skiltning, men den er ikke særlig tydelig, da signalmasterne i lyskrydset dækker for skiltningen til cykelparkeringshuset.

Belysningen er af skiftende karakter ved cykelparkeringen. Det kan påvirke trygheden, særligt ved de indgange, hvor der ikke er meget trafik (aktivitet).

Rundt om Rødovre Centrum bruges der forskellige stativtyper, og ikke alle versioner er lige gode til alle cykeltyper. En standardiseret stativløsning, som tager højde for de forskellige cykeltyper ville opleves som en serviceforbedring.

Teknisk Forvaltning har været i dialog med Rødovre Centrum ift. hvilke indmeldinger de får fra kunder på cykel, hvilke udfordringer de har med cykelparkering, samt om der er planlagt nogle nye cykeltiltag.

Rødovre Centrum har ikke fået nogen tilbagemeldinger om, at deres cykelparkering opleves utryg eller har problemer med sikkerheden. Selvom der ikke er henvendelser om udfordringer med cykelparkering, så ser de stadig bølger af cykeltyverier. I de perioder går det udover cykler, batterier til el-cykler, scootere og endda motorcykler. Det sker selvom centeret både har overvågning og vagter.

Kunderne har ift. adgangsveje meldt ind, at Højnæsvej opleves for nogle cyklister, som usikker. Det er både henvendelser ift. opstribning af cykelbanen og afmærkning, og at vejen opleves af nogle, til ikke at være godt belyst. Rødovre Centrum har pt ingen aktuelle planer om nye cykeltiltag på deres arealer. De har dog løbende overvejelser om, der skal ses på stikvejen fra Højnæsvej og Tårnvej.

Nedslag Rødovre Station

Ved stationen er der meget cykelparkering, men det er spredt og derfor kan det være svært at overskue, hvor der er en ledig plads i cykelstativerne. Det kan forbedres med henvisningskiltning til cykelparkeringen ved stationen.

Belysningen af cykelparkering langs banen er ikke tilstrækkelig til at sikre trygheden for brugerne af stativerne. Der kan her overvejes mere belysning.

I dag består cykelparkeringen kun af stativer uden overdækning. I fremtiden bør der indarbejdes mere overdækket cykelparkering, og der bør indsættes nogle nye typer af cykelstativer, som kan bruges af flere cykeltyper.

Før Rødovre Port blev bygget havde stationen aflåste cykelskure, som kunne bruges via DSB's system for aflåst cykelparkering ved S-togstationer. DSB har oplyst, at de i øjeblikket ikke anlægger aflåst cykelparkering ved stationer. DSB er i gang med overvejelserne om fremtidige løsninger til cykelparkeringer ved stationerne. Det er ikke nødvendigvis aflåste skurer, der er fremtidens løsning. I stedet kan det være aflåste cykelstativer med kode, og eventuelt i en kombination med de velkendte aflåste skurer. Sådanne løsninger er ikke uden ulemper. Flere forskellige tiltag, som en del af løsningerne, betyder større udfordringer med benyttelsen under tidspres, hvor der skal nås et ankommende S-tog. Det skal derfor nøje overvejes, hvilken løsning der passer mest til cyklisterne behov, når de ikke tager cyklen med i toget.

DSB's oplysninger skal ses i lyset af, at erfaringerne med de aflåste skurer, som pendlerne i stor udstrækning ikke bruger, grundet travlhed i forbindelse med skiftet til tog. Det virker til at være mere vigtigt for pendlerne, at stille cyklen hurtigt, tæt på stationen og nå toget. Den løsning foretrækkes frem for at bruge tid på at komme ind i de aflåste skure og stille cyklen der, selvom det giver en ekstra sikkerhed.

Cykelparkering ved busstoppesteder

Movia ser cyklen som en aktiv del af den samlede rejse med busserne. Cykelparkering ved busstoppesteder hører dog under kommunen, som både står for at anlægge og drifte parkering ved stoppesteder. Derfor har Movia samlet deres anbefalinger til kommunerne om cykelparkering i to publikationer efter type af stoppested. Deres anbefalinger er, at der ses på antallet af cykler og påstigere i morgenmyldretiden (kl. 6.00-9.00) ved det konkrete stoppested. Heraf med vægt på buslinjer, hvor der er langt mellem stoppene f.eks. R-,S- og E-busser. I Rødovre sammenhæng er det 200S.

Movia har en anbefalet cykelparkeringsnorm på 0,2 cykelparkering pr. påstiger om morgen for regionale buslinjer, 0,1 cykelparkering pr. påstiger om morgen for øvrige buslinjer og ingen for A-buslinjer. Som eksempel ville et stoppested på Tårnvej med 50 påstigere mellem kl. 6.00-9.00 skulle have 5-10 cykelstativer afhængig om 200S havde stop på det stoppested.

I anbefalingerne til indretningen af cykelparkering, er det afgørende, at der er nok cykelstativer, at de er overdækket, og der skal være mulighed for at låse cyklen fast. Movias anbefalinger bygger på brugerinterviews foretaget i Furesø og Gladsaxe. Der blev her spurgt både dem som ikke-cykler til stoppesteder, og dem som gør. Servicekravet med mulighed for aflåsning og overdækning, var størst blandt dem, der ikke cyklede, mens dem der cyklede på daglig basis bare efterspurgte tilstrækkelig med cykelstativer. Dette peger lidt i retning af DSB's erfaringer med, at pendlerne vægtede cykelstativer tættere på skiftet til toget, mere end at der var ekstra sikkerhed.

Planlægning af cykelparkering ved boliger

I mange ældre bolig- og erhvervsområder er der ikke stillet krav om cykelparkering, da boligerne og funktionerne blev anlagt.

I nyere lokalplaner, er der krav om cykelparkering. Cykelparkeringsnormen er typisk på 2 cykelparkering pr. bolig og 1 ladcykelparkering pr. 10. bolig og 1-2 cykelparkering pr. 100 m2 for øvrige funktioner.

I lokalplanerne er der typisk ikke indskrevet krav om, at cykelparkering skal være overdækket.

I Byggereglementet er overdækket cykelparkering talt med i byggeprocenten, som del af mindre bygninger såsom haveskure, drivhuse og garager osv. Det sker når det samlet er arealer af mindre bygninger overstiger 20 m2 pr. etageboliger/rækkehuse, 50 m2 pr. parcelhuse og over 25% af bebyggelsens øvrige etageareal ved andre funktioner.

Krav om overdækket cykelparkering vil derfor kunne sætte begrænsninger for, om ejerne også kan have en garager, haveskure, drivhus osv., medmindre bebyggeprocenten hæves eller den overdækkede cykelparkering udlægges konkret i lokalplanen. Det sidste forudsætter, at der er et konkretiseret byggeprojekt, som lokalplanen tager udgangspunkt i.

Udviklingsmuligheder for cykelparkering

Cykelparkering ved Rødovre Centrum og ved boliger er privat. Her kan kommunen ikke diktere eller betale for forbedringer af cykelparkering. På private arealer er det grundejer som selv, som må sørge for at forbedre cykelforholdene.

I lokalplaner kan kommunen stilles større krav til udformningen af cykelparkering. Disse krav slår dog først igennem ved nybyg eller større ombygninger som medfører, at lokalplanens skærpede bestemmelser skal følges.

Kommunen har cykelparkeringen ved stoppesteder og stationer. De nævnte forbedringstiltag for cykelparkering er allerede del af planerne for den kommende letbanestationsplads til Rødovre Nord, samt med i tankerne for ombygningen af stationspladsen ved Rødovre St. Ved begge stationer er der allerede planlagt belyst overdækket cykelparkering på steder, hvor der løbende forventes aktiviteter, hvor mennesker bevæger sig frem og tilbage.

I det videre arbejde med cykelparkering kan et muligt fokus være på busstoppesteder ift. opgradering af cykelstativerne med nye stativmodeler rettet mod flere muligheder for at låse cyklen fast, overdækning eller nem brug af stativerne ift. de forskellige cykelmodeller på markedet. Udrulningen af sådanne forbedringer kan tage udgangspunkt i Movias tal for påstigere. Hvor fokusset er på de mest brugte stoppesteder, og der arbejdes videre ned af listen til de mindst benyttet stoppesteder. Det kan følges op med observationer af antallet af cykler ved stoppene om formiddagen ift. om der er forskel på den forventet brug og observeret brug af cykelparkeringen.

Lov- og plangrundlag

Budget 2025

Byggereglementets § 455 stk. 4

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Grundejeren af Islev Have vil gerne udlægge færdselsarealerne i boligområdet til privat fællesvej og privat fællesti, og har ansøgt Rødovre Kommune om godkendelse af dette.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget godkender Islev Have som privat fællesvej og privat fællessti.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Grundejeren har i januar 2025 ansøgt Rødovre Kommune om at få udstykket færdselsarealerne til en privat fællesvej og privat fællessti.
Da vejene og stierne ikke er udlagt til privat fællesveje i Lokalplan 130, skal kommunen, som vejmyndighed iht. privatvejslovens bestemmelser, tage stilling til, om nye private fællesvej kan godkendes.

Islev Have er en privat vej omgivet af private fællesveje, med adgang til de private fællesveje Niels Frederiksens Allé og Møllevang. Opklassificeringen har derfor ikke nogen betydning for det lokale vejnet.

Vejen og stierne er i dag allerede anlagt iht. vedlagte anlægstegninger. Se Bilag 1-3.

I tegningerne fremgår det, at vejen er anlagt med et kurvet forløb med bump, som understøtter et lavt hastighedsniveau. Vejen er skiltet som en maks. 30 km/t zone, hvilket vejforløbet understøtter.

Vejen udlægges i 9 meters bredde med en kørebane på 5,0 meter og 2,0 meter fortov i begge vejsider.

Vejvand ledes til vejbrønde og videre til spildevandsnettet. På parkeringsareal og stier er der mulighed for nedsivning i regnvandsbede eller igennem belægninger.

Vejarealet belyses særskilt, og der er opsat lav pullertbelysning på stierne.

Teknisk Forvaltnings vurdering

Vejen indgår som en forbindelsesvej mellem to eksisterende private fællesveje inde i et eksisterende lokalområde, hvor alle veje er private fællesveje. Udformningen af vejen sikrer, at færdslen sker med lav hastighed, og der er fortov til den gående trafik. Stierne, parkeringspladserne og vejen er alle belyst ligesom resten af vejene i lokalområdet.

Forvaltningen vurderer samlet, at Islev Have godt kan godkendes som privat fællesvej.

Lov- og plangrundlag

Privatvejslovens §26-41.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

VEKS’ bestyrelse har den 11. april 2025 tiltrådt en hensigtserklæring om deltagelse i et strategisk partnerskab med henblik på at analysere mulighederne for at udnytte overskudsvarme fra Kalundborg Symbiose til fjernvarmeformål i hovedstadsområdet. Projektet indebærer mulighed for at levere op til 200 MW overskudsvarme, heraf omkring 120 MW til hovedstadsområdet via en ny transmissionsledning.

Hensigtserklæringen er ikke juridisk bindende, men udtrykker VEKS’ interesse i at undersøge projektet nærmere med henblik på at afdække usikkerheder og risici, som grundlag for senere beslutning. Sagen forelægges VEKS’ ejerkommuner til orientering og stillingtagen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at hensigtserklæringen om deltagelse i det strategiske samarbejde om overskudsvarme fra Kalundborg tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

VEKS deltager i et partnerskab sammen med Novo Nordisk, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Kalundborg Forsyning og Ørsted, som undersøger muligheden for at udnytte overskudsvarme fra industrien i Kalundborg. Der er tale om et projekt i meget tidlig fase med store tekniske og økonomiske usikkerheder, og hensigtserklæringen skal skabe grundlag for fælles analyser frem mod en egentlig investeringsbeslutning.

Projektet indebærer etablering af en transmissionsledning fra Kalundborg til VEKS’ net øst for Roskilde. Undervejs er det planen, at varmen også kan afsættes i bl.a. Holbæk. Projektet har et skønnet investeringsbehov på ca. 4,9 mia. kr., hvoraf transmissionsledningen udgør ca. halvdelen.

VEKS vurderer, at op til 120 MW varme vil kunne anvendes i hovedstadsområdet. Et væsentligt element er, at en stor del af overskudsvarmen – særligt fra olieraffinaderiet – har så høje temperaturer, at den kan anvendes uden varmepumpe.

Projektet indeholder dog betydelige risici, bl.a.:

• Tracé og miljøforhold for transmissionsledningen er endnu ikke undersøgt detaljeret
• Afhængighed af industrielle aktører og lang tidshorisont (50 år)
• Behov for reinvesteringer i varmepumper efter 20-25 år
• Usikkerhed om konkurrenceevne i forhold til andre varmekilder

VEKS lægger derfor op til en model, hvor man alene er varmeaftager – ikke ejer af infrastrukturen – for at begrænse risici.

De centrale forhold vedrørende projektets baggrund, tekniske forudsætninger, økonomi og risici er nærmere uddybet i det vedlagte notat fra VEKS, som er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Sagen vedrører Rødovre Kommunes rolle som ejerkommune i VEKS og skal ses i lyset af kommunens forpligtelser i henhold til varmeforsyningsloven. Efter Lov om varmeforsyning (LBK nr. 1149 af 28/10/2024) skal kommunalbestyrelsen fremme den samfundsøkonomisk mest fordelagtige varmeforsyning, herunder med fokus på energieffektivitet og bæredygtighed.

Samtidig er projektet i overensstemmelse med de nationale målsætninger om udfasning af fossile brændsler i varmeforsyningen, herunder målet om at naturgas til boligopvarmning skal være udfaset senest i 2035. Projektet vurderes desuden at kunne bidrage til realiseringen af kommunale og regionale klimaplaner, idet det baserer sig på udnyttelse af industriel overskudsvarme, som ellers ville gå tabt.

Hensigtserklæringen er ikke juridisk bindende og indebærer ikke et myndighedsmæssigt tilsagn. Den udtrykker alene ejerkommunens stillingtagen til VEKS’ deltagelse i den videre analyse- og planlægningsfase.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune ved tiltrædelse af hensigtserklæringen. Projektet befinder sig på nuværende tidspunkt i en analysefase.

Tidsplan

• Juni 2025: Ejerkommuner skal have behandlet sagen og givet tilbagemelding til VEKS
• 2025–2027: Analysefase og etablering af projektorganisation
• Primo 2028: Forventet beslutning om endelig projektrealisering (Final Investment Decision)
• 2029: Forventet idriftsættelse

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vejene i kommunen er centrale for velfærdssamfundets mobilitet, samfundsudviklingen og af afgørende betydning i forhold til oplevelsen af en sammenhængende og funktionel by. Det er derfor vigtigt, at der både på den korte og lange bane er et fokus på at sikre velfungerende veje i kommunen. På aprilmødet blev en analyse af de offentlige veje i kommunen fremlagt, sammen med en foreløbig plan for en helhedsgenopretning af vejnettet i Rødovre Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler at finansieringen indarbejdes i budget 2026

at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler at der i 2025 oprettes en pulje til støjreducerende tiltag

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I budgetresolutionen for budget 2025 er det besluttet, at der skal laves en analyse af tilstanden af de offentlige veje i kommunen, inkl. cykelstier og fortove. Baggrunden er dels mange store gravearbejder og dels vinterperioder, der i begge tilfælde har medført og medfører skader på vejene, ligesom det har vist sig, at der ved større regnmængder, kan være uforholdsmæssige udfordringer med at få afvandet vejene tilstrækkeligt hurtigt.

Teknisk Forvaltning foreslår, at en fremtidig helhedsgenopretning af kommunens veje generelt sker efter følgende principper:

• Der koordineres med større ledningsarbejder (primært fjernvarme og HOFOR-arbejder), så opgravning i nyrenoverede veje så vidt muligt undgås
• Hvor det er hensigtsmæssig, kan kommunen stå for endelig retablering efter gravearbejde, mod at ledningsejerne bidrager økonomisk. Det giver et bedre resultat, da mange lapper undgås, og det vil antageligt være billigere for ledningsejere.
• Opretningen sker helhedorienteret, så både kørebane, eventuelt cykelsti, kantsten og fortove renoveres samtidigt, idet omfang tilstanden tilsiger det. Vejafvanding er ligeledes en del af genopretningen for de enkelte projekter.

Analysen har været behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde 1. april 2025, sag. nr. 30, og der har været en temadrøftelse om genopretning i Kommunalbestyrelsen 27. maj 2025.

Investeringsbehovet er beregnet på baggrund af analysen og ud fra en gennemsnitlig restlevetid på 50%, men da det er et gennemsnit, vil der altid være et spænd fra helt nyrenoverede veje til veje, der er gamle og slidte. Dvs. der vil altid være behov for at renovere veje, hvilket skal dækkes af den foreslåede vedligeholdelsespulje. Selv om f.eks. cykelstier i gennemsnit har en høj restlevetid, kan der godt være strækninger, som trænger til renovering.

Da oplevelsen af støj i mange tilfælde er sammenhængende med vejenes tilstand, foreslås det at afsætte en pulje til støjreducerende tiltag, som en del af genopretningen.

Når de økonomiske rammer kendes, laves en mere konkret plan for udmøntning, hvor der også tages højde for evt. opdaterede planer for ledningsarbejder, fjernvarme, vand etc. Hvis vi på nuværende tidspunkt, skal fremlægge en detaljeret plan for den egentlige udmøntning, med strækninger og årstal, vil det være forbundet med store usikkerheder.

Idag sker genopretning af vejene gennem 3 forskellige tiltag. I bilag 1 er eksisterende budgetter og forslag til nye budgetter vist:

• Anlægsprojekter med et specifikt formål og en specifik strækning, dette er eksempelvis renoveringen af Slotsherrensvej og del af Tårnvej i 2020, opbygning af Jyllingevej i 2023 og cykelstiprojekter som normalt også indeholder renovering af fortov.
• Sti, vej og parkpuljen, som er en-til-en renovering af eksisterende belægninger. Sti, vej og parkpuljen har fået tilført 1. mio. kr. ekstra i hvert af årene 2024 og 2025 for at lave kritisk genopretning, bl.a. også som følge af skader efter vinterperioderne, som slider meget på vejene.
• Vejdriften, som dels laver forberedende arbejder inden udlægning af ny asfalt, dels også renoverer fortovsstrækninger. Selvom de 3 tiltag har 3 forskellige budgetter, sker der i praksis en koordinering, så arbejdet sker i den "rigtige" rækkefølge, dvs. at asfalt på kørebaner og cykelstier som noget af det sidste.

Helhedsgenopretningen vil derfor også være sammensat af midler fra de 3 forskellige poster i budgettet, som tilsammen vil være med til at sikre at vejnettets stand.

Lov- og plangrundlag

Budgetresolution i forbindelse med budget 2025.

Lov om offentlige veje, lov nr. 1520 af 27. december 2014, § 8 stk. 1 og 2.

Rødovre kommunes cykelstrategi.

Økonomiske konsekvenser

Med udgangspunkt i analysen er der foretaget en konkret vurdering af, hvordan helhedsgenopretningen bedst foretages med blik for de anlægsprojekter, der allerede var planlagt og de planlagte ledningsarbejder.

På den baggrund anbefaler Tekniske Forvaltning, at der afsættes følgende midler til helhedsgenopretningen:

Driftsmidlerne i vejdriften anvendes som en del af helhedsgenopretninge.

Derudover anbefales det, at der årligt afsættes 15 mio. kr. til fastholdelse af niveau og øvrige mindre opgaver.

Endelig anbefales det, at der afsættes følgende anlægsmidler, som både indbefatter eksisterende og nye projekter:

• 2025: 11 mio. kr. til støjreducerende tiltag
• 2026: 0,1 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2027: 15 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2028: 18,6 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2029: 29,9 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2030: 23,4 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2031: 22,2 mio. kr. til helhedsgenopretning
• 2032: 43,8 mio. kr. til helhedsgenopretning

I årene herefter er der årligt afsat 15 mio. kr. til vedligeholdelse, 8,7 mio. kr. til cykelstrategien samt 10,5 mio. kr. til støjreduktion.

Beløbet til helhedsgenopretning er sat lavt de første år, da der stadig vil være mange og store ledningsarbejder, som skal gennemføres og afsluttes.

Ændringerne er vist mere detaljeret i bilag 1.

Tidsplan

En helhedsgenopretning vil kunne påbegyndes i 2026, med halvårlig status og årlig afrapportering af fremdrift for planen i Teknik- og Miljøudvalget.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har gennemgået vejnettet for at udpege, hvor der er udfordringer, og komme med forslag til mulige tiltag, der kan give forbedringer af vejforholdene. Endvidere gennemgås mulighederne for kommunal parkeringskontrol i Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at parkeringstiltagene beskrevet i sagsfremstillingen godkendes,
2. at der indgås aftale med Parkering Nord om parkeringskontrol samt
3. at der indarbejdes 50.000 kr. i Budget 2026 og fremover til at dække underskuddet på den kommunale parkeringskontrol.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har i notat til TMU sagsnr. 32 tidligere beskrevet de forskellige udfordringer med parkering i Rødovre. Der er afholdt en temadrøftelse i kommunalbestyrelsen den 27. maj 2025.

Konkrete tiltag

Forvaltningen gennemgår parkeringstiltag, som forventes at forbedre fremkommelighed og tryghed på vejnettet. Efter implementering af foreslåede parkeringstiltag, vil forvaltningen følge op på, om tiltagene sammenholdt med implementering af kommunal parkeringskontrol, har den ønskede effekt, ligesom forvaltningen følger udviklingen i forhold til behov for eventuelle supplerende tiltag, som udviklingen i trafikken tilsiger. Dette kan både være yderligere parkeringsbegrænsninger, eller ophævelse af eksisterende forbud, som ikke længere er relevante.

Tilpasningerne i skiltning, der er beskrevet nedenstående opsættes i løbet af efterår 2025. Evaluering af tiltagene med input fra borgerne, evt. via borgermøde sker i løbet af sommeren 2026.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der arbejdes videre med følgende tiltag på vejnettet for at minimere parkeringsovertrædelser:

• Rødovre Station - Det foreslås, at nedlægge den tidsbegrænsede parkering på stationspladsen. Det vil øge antallet af parkeringsmuligheder lokalt. På sigt nedlægges disse parkeringsmuligheder, som en del af det godkendte projekt for ombygning af stationspladsen.
• Damhus Boulevard - Det foreslås, at omlægge driften af midterhellerne og så frøblandinger. Det vil forskønne hellerne og reducere motivationen til at parkere på dem. Et udvidet projekt vil være at optage den bredde asfalt forkant i fortovet, og omdanne det til grønne siderabatter.
• Vedstedvej - Det foreslås, at ensrette vejen fra Hvidovrevej mod Randrupvej. Det vil sikre trafikafviklingen og fastholder det maksimale antal parkeringsmuligheder langs vejen.
• Elektravej - Det foreslås, at ensrette vejen fra Roskildevej til Veronikavej. Det vil sikre trafikafviklingen og fastholder det maksimale antal parkeringsmuligheder langs vejen.
• Enggårdsvej - Det foreslås, at ensrette vejen fra Rødovrevej til Veronikavej. Det vil sikre trafikafviklingen og fastholder det maksimale antal parkeringsmuligheder langs vejen.
• Nyholms Allé - Det foreslås, at indføre parkeringsforbud i begge vejsider mellem Valhøjs Allé og Rødager Allé, samt i den ene vejside fra Roskildevej-Valhøjs Allé. Ud fra antallet af ind- og udkørsler på strækningerne, er det kun meget begrænset, hvad der kan etableres af lovlig parkeringsplads på vejarealet.
• Fjeldhammervej - Det foreslås, at indføre parkeringsforbud i sydsiden af vejen langs erhvervsejendommene. Det vil sikre fremkommeligheden på vejen, og forbedre trygheden for cyklisterne.
• Korsdalsvej 100-116 pladser tiltænkt idrætsfaciliteterne er ofte om eftermiddagen og aftenen optaget af langtidsparkeringering, og det kan løses ved tidsbegrænsning og optimering af parkeringsområdet ved den gamle hockeybane - bedre adgangsvej og opmaling af p-båse

• Valhøjs Allé - Det foreslås, at indføre "parkering kun tilladt i afmærkede p-båse" og afmærkning af p-båse mellem Nyholms Allé og Brandholms Allé. Etageboligernes og erhvervsejendommes indkørsler er omfattet af definitionen vejkryds. Det er derfor en tydeliggørelse for bilisterne, at de lovlige parkeringsmuligheder afmærkes.
• Rødager Allé - Det foreslås, at indføre parkeringsforbud mellem Nyholms Allé og Brandholms Allé, i sydsiden af vejen ved erhvervsejendommene og børneinstitutionen. Forbuddet indføres i den vejside, hvor skolebørnene primært færdes ad til Valhøj Skole om morgen.
• Knud Anchers Vej - Det foreslås, at indføre parkeringsforbud i den ene vejside mellem Tårnvej og Kirstrupvej, samt ombygge vejindsnævringen til et bump i fuld bredde. Det sikrer fremkommeligheden på vejen.
• Schweizerdalsvej - Det foreslås, at der mellem Tårnvej-Karlskær Allé indføres parkeringsforbud mellem kl. 7.30-8.30 langs Grøndalslund Kirke, samt mellem Kærdals Allé og Rødovrevej indfører samme forbud i den sydlige vejside. Tiltaget vil øge trygheden for skolebørn på cykel om morgen. Forbuddet er begrænset til det tidsrum, hvor skolebørnene færdes på vejen mod Nyager Skole eller Rødovre Skole.
• Bjerringbrovej - Det foreslås, at indføre "parkering kun tilladt i afmærkede p-båse" og afmærkning p-båse mellem Hobrovej og Krondalsvej. Det vil sikre fremkommeligheden på vejstrækningen, samt øget tryghed ved Børnehuset Tjørneparken.
• Glerupvej - Det foreslås, at indføre parkeringsforbud i den ene vejside, i den del af vejen hvor der er en krumning. Det vil sikre fremkommeligheden på vejstrækningen.
• Næsbyvej - Der er indført parkeringsforbud i den ene vejside langs de nye etageboliger. Det kan udbygges med anlæggelse af p- lomme i den anden vejside, som tydeliggøre parkeringsmulighederne i denne vejside.

Ved indførsel af kommunal parkeringskontrol, vil det generelt være muligt at give et helt anderledes fokus på parkeringsovertrædelser på grønne arealer (skillerabatter) end tilfældet er i dag, og det antages at føre til langt færre af disse overtrædelser, som pt medfører ødelæggelser og øget driftsindsats.

Kommunal parkeringskontrol

Rødovre Kommune havde frem til 2007 en fælles parkeringskontrol med Hvidovre Kommune. Parkeringskontrollen bestod af en P-vagt, som var ansat og aflønnet igennem Københavns Vestegn Politi.

I 2007 valgte politiet at stoppe ordningen i forbindelse med en intern omstrukturering. Siden da har parkeringskontrollen i Rødovre været varetaget af Rødovre Lokalpoliti, der ikke har ressourcer til en kontinuerlig prioritering parkeringskontrollen i Rødovre. Kontrollen har derfor i perioder været fokuseret ved skoler, samt steder, hvor parkeringerne kan være til fare for den øvrige trafik.

Der har historisk været drøftelser om muligheden for et større fælleskommunalt parkeringskorps. Disse drøftelser endte uden noget resultat. Siden 2014 hvor disse drøftelser ophørte, har de fleste vestegnskommuner indført kommunal parkeringskontrol, og flere kommuner har indgået aftaler med Aalborg kommune, Parkering Nord.

Beslutter Rødovre Kommune at påtage sig opgaven med den lokale parkeringskontrol, er der 3 muligheder for organisering af kontrollen:

Rødovre opretter sin egen parkeringskontrol

Oprettelse af egen kommunale parkeringskontrol er den mest omfattende og dyreste løsning for Rødovre, da alle drifts- og administrative omkostninger afholdes af Rødovre. Erfaringerne fra Gladsaxe, som har denne løsning med 1,5 p-vagtstilling og 0,5 administrativstilling, giver et underskud på ca. 200.000 kr., hvert år. I de første år skal det forventes, at der er et større underskud grundet opstartsinvesteringer, som f.eks. indkøb af udstyr, IT-systemer, transportmidler, samt højere administrative omkostninger til klagebehandling i de første år.

Det forventes, at kommunens egne p-vagter først kan begynde at udføre parkeringskontrol ca. et år efter, der er truffet beslutning om oprettelse af parkeringskontrollen. Den relative lange indkøringsperiode skyldes, at der skal søges tilladelse til håndhævelse hos Vejdirektoratet, og forarbejdet til implementering af kontrollen, hvor der skal tages stilling til f.eks. den interne placering af parkeringskontrollen i kommunens organisation, ansættelser p-vagter og administrative medarbejder, uddannelse, digital understøttelse i forhold til at kunne registre parkeringsovertrædelser, pålægge afgifter, opkræve afgifter og håndtering af klager over de pålagte afgifter osv.

Rødovre indgår i samarbejde en anden kommune om en tværkommunal parkeringskontrol

Det er forvaltningens vurdering, at tiden er løbet fra et tværkommunalt samarbejde om parkeringskontrol på Vestegnen, da de øvrige kommuner allerede har oprettet deres egen parkeringskontrol eller indgået aftaler med Aalborg Kommune.

Aftale med Aalborg Kommune om parkeringskontrol (Parkering Nord)

Teknisk Forvaltning har indhentet et tilbud fra Aalborg kommune - Parkering Nord for parkeringskontrol i Rødovre. En sådan aftale er gældende for 3 år, med mulighed for forlængelse. Aftalen indebærer, at parkeringskontrollen, administration, indkrævning af afgifter, klagebehandling, afregning med staten for statens andel af afgiftsbeløbet, samt dialog med kommunen om skiltning og afmærkning. Kontrolindsatsen og den medfølgende administration betyder en udgift for Rødovre Kommune i størrelsesordenen af 20 kr. pr. udstedt p-afgift for en almindelig forseelse. Den udgift modregnes ved pålagte afgifter, hvor der er dobbelt- eller firedobbeltafgiftssats. Dobbelttakst pålægges ved parkering foran ind- og udkørsel ved ejendom, eller ulovlig parkering på en handicapplads. De afgifter giver Rødovre en indtægt på 110 kr. pr. afgift. Den firedobbelt takst gælder for lastbiler, der overtræder parkeringsreglerne, her er indtægten for Rødovre 620 kr. pr. afgift.

Udgifter til parkeringskontrollen indeksreguleres hvert år. De oplyste udgifts- og indtægtstal er gældende for 2025.

De tidligere erfaringer fra Ballerup og Glostrup er, at aftalen med Aalborg Kommune samlet set over flere år går i nul, hvor der har været et mindre overskud et år, og et tilsvarende underskud et andet år. Det vil derfor af hensyn til kommunens budget være nødvendigt at afsætte et mindre beløb til parkeringskontrollen, hvert år.

En aftale med Aalborg Kommune er gældende i minimum 3 år, hvor den ikke kan opsiges, hvorefter den er fortløbende og kan opsiges af begge parter med et almindeligt 6 måneders varsel. Rødovre kan således tidligst bringe aftalen til ophør den 1. januar 2029. Såfremt aftalen er gældende pr. 1. januar 2026. Ved indgåelse af en sådan aftale, er der tale om en løsning, som kan iværksættes, når tilladelsen hos Vejdirektoratet er indhentet.

Anbefaling til parkeringskontrol

Teknisk Forvaltning anbefaler, at der indgås aftale med Aalborg Kommune (Parkering Nord) om parkeringskontrol. Det er den mest omkostningseffektive løsning. Aftalen giver kommunen en faglig sparringspartner vedrørende skiltning og afmærkning samt øger monitoreringen af udfordringerne med parkering. En sparring som er værdifuld, da Parkering Nord har erfaringer med håndhævelse af parkering og skiltning på tværs af Danmark.

Lov- og plangrundlag

Færdselslovens § 122a stk. 1-5.

Bekendtgørelse om vejmyndighedernes parkeringskontrol.

Økonomiske konsekvenser

Ved indgåelse af aftale med Parkering Nord forventes der et mindre under- eller overskud på kontrollen. I kommunens budget bør der derfor afsættes 50.000 kr. hvert år til at dække udgiften. Beløbet svarende til, at der kun udstedes 200 almindelige parkeringsafgifter om måneden i gennemsnit.

Tidsplan

Forud for implementeringen af parkeringskontrollen udarbejdes en kommunkationsplan, hvor der informeres både bredt og målrettet til borgerne, så det er tydeligt, hvad der kommer af eventuelle ændringer i de konkrete områder. Der skal ligeledes indarbejdes en periode, hvor der ved parkeringskontrollen uddeles advarsler for ulovlige parkeringer, inden ordningen træder endeligt i kraft.

Tidsplanen efter behandling af sagen er følgende:

- Efteråret 2025: Der opsættes skiltning.

- December 2025: Der forelægges en sag til Teknik- og Miljøudvalget vedr. rammer for opstart af parkeringskorps.

- Januar 2026: Opstart parkeringskorps.

- Sommer 2026: Evaluering af ordningen med input fra borgerne, evt. via borgermøde

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: TMU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".