By- og Teknikudvalget

14-04-2026

Medlemmer

Formand Jan Kongebro (A)
Jens Damgaard Gøtzsche (C)
Jette Louise Larsen (C)
Martin Rosenkrantz (F)
Per Brun (O)

Sager 23 - 27

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 23

Beslutningskompetence: BTU

Sagens kerne

Oversigt forelægges til orientering.

1. Introduktion til kommunens forsyningsselskaber (se bilag).

2. Anmodning til HOFOR om beredskab (se bilag).

3. Trafikbestilling Movia (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Introduktion til kommunens selskaber
Bilag 2: Anmodning til HOFOR om beredskab
Bilag 3: Trafikbestilling Movia

Mobilitetsplan 2026
Sag nr. 24

Beslutningskompetence: BTU

Sagens kerne

Rødovre Kommune har i dag en Trafikplan, en Cykelstrategi og en Ladestrategi, der tilsammen sætter rammerne for kommunens arbejde med trafik og mobilitet. Teknisk Forvaltning påbegynder i 2026 processen med at opdatere disse i en samlet Mobilitetsplan.

Formålet med Mobilitetsplanen er at skabe et helhedsorienteret, fremtidssikret, bæredygtigt og visionært grundlag, der sætter en tydelig politisk retning for kommunens arbejde med mobilitet og binder de mange indsatser sammen på tværs af fagområder og aktører.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at rammeoplægget tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Mobilitet er fundamentet for en velfungerende kommune. Mobilitet foregår på både lokalt, regionalt og nationalt plan, og det er forudsætningen for, at hverdagen hænger sammen:

  • At børn kommer sikkert i skole
  • At borgere kan komme til arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter
  • At erhvervslivet kan tiltrække medarbejdere og levere deres varer
  • At ældre og sårbare borgere har adgang til den velfærd, de har brug for
  • At kommunens egen drift fungerer effektivt, fx hjemmepleje, tilsyn, vejvedligehold og flådestyring
  • At skabe en sammenhængende by

Mobilitet påvirker derfor næsten alle kommunens ansvarsområder, fra sundhed og klima til byudvikling og erhvervspolitik. De eksisterende planer har gennem flere år udgjort det faglige grundlag for kommunens arbejde med trafik og mobilitet, men både forudsætninger, mobilitetsmønstre og krav har ændret sig markant siden 2020. Kommunerne i Region Hovedstaden (KKR-samarbejdet) har på baggrund af en større mobilitetsanalyse (se bilag) også vedtaget en række højt prioriterede infrastrukturprojekter for at sikre bedre mobilitet, mindske trængsel og støj, og styrke en sammenhængende hovedstad med bæredygtige løsninger. Mobilitet er også et særligt fokuspunkt i arbejdet med målene for kommunens Klimahandleplan.

Alt dette stiller nye krav til, hvordan vi planlægger transport, bevægelse og fremkommelighed. Det gælder både kommunen som geografisk areal, som virksomhed og som lokalsamfund. Mobiliteten skal tænkes samlet, langsigtet og på tværs af løsninger, hvilket er formålet med den opdaterede Mobilitetsplan.

Processen tilrettelægges som en bred og inddragende indsats og berører mange centrale emner, fx.:

  • Principper for fremtidens by
  • Trafik og vejinfrastruktur
  • Ladeinfrastruktur
  • Støjreducering
  • Cyklisme og aktiv transport
  • Kollektiv trafik
  • Klimamål

Mobilitetsplanen skal være visionær og et politisk stærkt grundlag for fremtidens beslutninger. Den skal baseres på politiske beslutninger, der er truffet i de seneste år, og samtidig sætte nye retninger på områder, hvor der er behov for nye tilgange. En uddybende oversigt over planens indhold og tidsplan vil blive præsenteret på udvalgsmøde efter sommerferien.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Arbejdet med Mobilitetsplanen finansieres med midler fra sti-, vej- og parkpuljen samt fra puljen til kollektiv trafik. Mobilitet indgår som særligt fokuspunkt i forbindelse med re-certificering af Klimahandleplanen, og der afsættes derfor også midler til specifikke implementeringstiltag i forbindelse med dette.

Tidsplan

Mobilitetsplanen opdateres i 2026 og 2027.

Bilag

Bilag 1: Faktaark KKR VIP-projekter

Diverse
Sag nr. 25

Beslutningskompetence: BTU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Underskriftsside
Sag nr. 26

Beslutningskompetence: BTU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at By- og Teknikudvalget godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

By- og Teknikudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".

Diverse- Lukket
Sag nr. 28

Beslutningskompetence: BTU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: CO2-fangst på Vestforbrænding
Sag nr. 27

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.