Om folketingsvalg

Selvbetjening

Fold alle ud

Ansøg om partistøtte via digital løsning

Ansøgning om tilskud til politisk arbejde efter partistøtteloven - 2022

Log ind med NemID og få overført dine oplysninger til selvbetjeningsforløbet. Når du logger ind med NemID, får du samtidig mulighed for at gemme forløbet undervejs og genoptage det på et senere tidspunkt. 

Start selvbetjening

Ansøg om partistøtte via skema til print

Ansøgning om tilskud til politisk arbejde efter partistøtteloven - 2022. 

Du åbner ansøgningsskema til print ved at klikke på knappen "Start selvbetjening" 

Send ansøgningsskema til print til:

Stab for Politik og Kommunikation
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre

Start selvbetjening

Ansøg om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der opholder sig i udlandet

Ansøg om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der opholder sig i udlandet. Start Ansøg om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der opholder sig i udlandet

Start selvbetjening

Læs også

Fold alle ud

Folketingsvalg

Ifølge den danske grundlov må medlemmerne af Folketinget højst sidde 4 år, hvorefter der skal udskrives valg til Folketinget. Det er den siddende statsminister, der når som helst inden for de 4 år kan udskrive valget - dvs. også selvom der ikke er gået 4 år.

Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.

I grundloven står der ikke nogen steder, hvor lang tid før valgdagen statsministeren skal udskrive valget. Af rent praktiske hensyn vil der dog normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. Fx kan der brevstemmes 21 dage før selve valgdagen til folketingsvalget.

Valgkredse

Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som igen er delt op i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af tre storkredse.

Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at beregne, hvor mange folketingsmedlemmer der skal vælges i de enkelte valgkredse. Hver storkreds har et fast antal mandater, det vil sige et antal personer, der kan vælges til Folketinget. Antallet er fastsat efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed og ændres hvert femte år.

Der er i alt 135 kredsmandater fordelt til hele landet og 40 tillægsmandater til fordeling mellem partierne. De 40 tillægsmandater bliver fordelt efter regler, som skal sikre partierne en mere ligelig fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.

Fordelingen er for tiden sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.

Opstillingskredse

De ti storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds - enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Ingen kandidat kan være opstillet i mere end én storkreds.

Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor.

Forholdstalsvalg

I Danmark har man forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Med det danske system sørger man for, at der er overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og deres andel af mandaterne i Folketinget.

Da man ved fordelingen af kredsmandater ikke opnår det præcise antal mandater, som stemmeandelen på landsplan berettiger til, bliver man efterfølgende tildelt et passende antal tillægsmandater, så der er overensstemmelse mellem stemmeandel og mandatandel.

Spærreregel

Hvis et parti opnår mindst 2 pct. af stemmerne, vil partiet normalt blive repræsenteret i Folketinget. 2 pct. af stemmerne svarer til 4 mandater. Opnår partiet under 2 pct. af stemmerne på landsplan, vil partiet normalt ikke blive repræsenteret i Folketinget, og de stemmer, som er afgivet på partiet, går tabt. Et parti kan dog også komme i Folketinget, hvis partiet vinder et kredsmandat, uden at det har opnået 2 pct. af stemmerne på landsplan, men det er ikke sket i nyere tid.

Hvis du vil klage

Klagen skal sendes til Indenrigs- og Boligministeriet, men bliver afgjort af Folketinget.

Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Boligministeriet senest 1 uge efter valgdagen.

Hvis du vil klage over folketingsvalget, der afholdes tirsdag den 1. november 2022, skal klagen være modtaget i Indenrigs- og Boligministeriet senest tirsdag den 8. november 2022.

Læs også

Fold alle ud

Valgret og valgbarhed

At have valgret i Danmark betyder, at du kan stemme til et valg - dvs. at du har stemmeret.

At være valgbar betyder, at du kan stille op til et valg og blive valgt til fx Folketinget, Europa-Parlamentet, et regionsråd eller en kommunalbestyrelse.

Hvis du har valgret til et valg, er du automatisk også valgbar til det pågældende valg.

Du kan miste din valgbarhed

Selvom du opfylder betingelserne for at være valgbar, kan du miste din valgbarhed, hvis du bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af henholdsvis Folketinget eller Europa-Parlamentet. Til kommunale og regionale råd er der i valglovgivningen fastsat objektive kriterier for, hvornår en straf medfører tab af valgbarhed.

Du kan dog altid stille op til Folketinget, Europa-Parlamentet og kommunale og regionale råd uanset, om der er indsigelser om manglende valgbarhed mod dig, eller du har fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. 

Det er Folketinget, der tager stilling til, hvorvidt valgte medlemmer af Folketinget og Europa-Parlamentet har mistet deres valgbarhed.

I den kommunale og regionale valglov er der fastsat objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionsråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.

Folketingsvalg og folkeafstemninger

Det er kun danske statsborgere, der kan stemme og stille op til folketingsvalg. Ligeledes er det kun danske statsborgere, der kan stemme ved folkeafstemninger. Udlændinge, dvs. personer uden dansk statsborgerskab, kan derfor ikke stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger eller stille op til Folketinget.

Man skal opfylde nedenstående betingelser for at have valgret og være valgbar til Folketinget og have valgret til folkeafstemninger:

  • man skal være fyldt 18 år,
  • man skal have dansk statsborgerskab,
  • man skal have fast bopæl i Danmark og
  • man må ikke umyndig.

Lovgivning

I Folketingsvalgloven findes de generelle regler for afholdelse af valg til Folketinget

Fordelingen af kredsmandater og tillægsmandater kan findes i bekendtgørelse om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune

Kontakt og åbningstider