Transport

Der er forskellige muligheder for støtte til transport, hvis du er pensionist. Her kan du læse om de særlige ordninger, der gælder pensionister.

Se også afsnittet om kørsel, hvor du kan læse om kørsel til dagcenter, træning, læge og speciallæge, om kommunale kørselsordninger, Servicebussen, Flextrafik, støtte til køb af bil samt om Invalideskilt og parkeringskort.

Læs mere om muligheder for støtte til kørsel

Transport

Fold alle ud

Pensionistkort

MOVIA og DSB har fordelagtige rabatordninger for pensionister med social pension. Kortene udstedes på S-togsstationer og i MOVIA’s kortsalg og gælder i tre måneder. Ved køb skal du medbringe foto, pensionsmeddelelse eller et pensionistbevis.

DSB 65-billet

DSB har særlige rabatordninger for pensionister og andre over 65 år. Rabatten er afhængig af rejsedag og rejsens længde. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til DSB.

Servicebus

Servicebussen er indrettet specielt til ældre og gangbesværede, der har svært ved at benytte almindelig kollektiv trafik. Bussen kan benyttes af alle. Køreplanen er tilrettelagt, så buschaufføren har tid til at hjælpe undervejs. Chaufføren venter også med at køre, til alle er på plads. På strækninger, hvor der i forvejen kører andre busser, standser bussen ved de eksisterende stoppesteder. På særlige strækninger er der »vinkestrækninger«, dvs. du giver chaufføren et vink, og så standser bussen. Servicebussen er gratis.

Der er udarbejdet en folder med udførlige oplysninger om servicebussen, med køreplan, placering af stoppesteder og »vinkestrækninger«. Folderen fås i servicebussen, ved plejeboligerne, på bibliotekerne, på Rådhuset, i Teknisk forvaltning og i Social- og sundhedsforvaltningen.

Læs mere

Hvis du har problemer med at komme frem ved hjælp af egne transportmidler eller med offentlig transport, er der forskellige muligheder for at få støtte til din transport. Læs mere om muligheder for støtte til kørsel

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK