Kørekort
Du skal henvende dig personligt i Borgerservice ved ansøgning om og fornyelse af kørekort. Læs her om reglerne. Dog er der nogle specifikke henvendelser der kræver at du bestiller en tid, så vi kan sikre at der er en der kan hjælpe dig. Book din tid her.
Tidsbestilling
Bestil tid i Borgerservice
Når du bestiller tid, kan du blive betjent på et bestemt tidspunkt, og vi undgår langt hen ad vejen ventetid. Hvis der ikke er flere ledige tider, eller du blot ønsker at møde op i Borgerservice, når det passer ind i din hverdag, så kigger du blot forbi i vores åbningstid.
Der skal bestilles tid hvis du skal have:
- Godkendelse af 1. gangs kørekort
- Bestilling af Teoriprøve
- Generhvervelse af frataget kørekort
- Godkendelse af udvidelse af kørekort
- Jeg er kørelære
Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00. Du finder kontaktcentrets telefontider her. Ved at bestille tid undgår vi så vidt muligt, at der opstår ventetid.
Start tidsbestillingSelvbetjening
Digital lægeattest til ansøgning om kørekort
Husk at have MitID klar.
Når du klikker på "Start selvbetjening" skal du være opmærksom på, at vores udbyder af servicen (EG) gerne vil sætte en eller flere cookies på din computer.
Start selvbetjeningBestil nyt kørekort
Husk at have MitID klar.
Her kan du nemt og sikkert starte din ansøgning til nyt kørekort, samt bestille tid i Borgerservice. Bagefter skal du møde op i Borgerservice for at lave identitetskontrol, inden kørekortet bestilles.
Start selvbetjeningKørekort - symboler og koder
Oplysninger om symboler på kørekortet
Start selvbetjeningKørekort-appen App Store
Kørekort-appen er tilgængelig til både iPhones og Android-telefoner. Din mobiltelefon skal som minimum opfylde følgende krav:
- for iPhones gælder det, at du har en iPhone 7 eller nyere, der kører iOS 13.2 eller nyere
Kørekort-appen Google Play
Kørekort-appen er tilgængelig til både iPhones og Android-telefoner. Din mobiltelefon skal som minimum opfylde følgende krav:
- for Android-telefoner gælder det, at din mobiltelefon kører Android 8.0 Oreo eller nyere og er udstyret med NFC.
Administrer din Kørekort-app
Mister du din mobiltelefon, låner du den til andre eller har du ikke lyst til at være oprettet i Kørekort-appen mere, kan du afmelde dit digitale kørekort.
Du kan også hente et udtræk af alle de persondata, som opbevares om dig i løsningen.
Start selvbetjeningSkriv personfølsom/fortrolig post
Kørekort
For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID
Skriv Digital PostLæs også
Kategorier
Du kan få kørekort til forskellige kategorier:
- LK: Lille knallert. Giver ret til at føre en knallert med konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 30 km/t.
- AM: Stor knallert. To- eller trehjulet køretøj, der maksimalt kan køre 45 km/t.
- A1, A2 og A: Kørekort til lille, mellemstor og stor motorcykel.
- B: Person- og varebil på indtil 3.500 kg og med plads til højst ni personer.
- C1: Lille lastbil på over 3.500 kg, men ikke over 7.500 kg.
- C: Stor lastbil på over 3.500 kg.
- D1: Lille bus med plads til over ni men højst 17 personer og med en længde på højst 8 meter.
- D: Bus med plads til flere end ni personer eller med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.
- E: Stort påhængskøretøj på over 750 kg i forbindelse med B, C eller D.
Derudover kan du få kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til D1 og D og kørekort til traktor/motorredskab.
Kørekort til personbil
For at få kørekort til personbil skal du:
-
være fyldt 17 år - hvorefter man kan køre bil sammen med en erfaren bilist som ledsager til man fylder 18 år. Først når man er fyldt 18 år, må man køre bil alene.
- have en lægeattest, som dokumenterer syn, hørelse m.m. Et handicap behøver ikke at forhindre dig i at køre bil, men det skal dokumenteres af lægen, der udsteder en lægeattest i forbindelse med dit kørekort.
- have sædvanlig bopæl i Danmark.
- have gennemført et kursus i færdselsrelateret førstehjælp.
Kravet om førstehjælpskursus gælder kun, hvis du skal have kørekort for første gang. Kurset må højest være ét år gammelt, når du ansøger om at få et kørekort.
Kørekort til lastbil og bus
Der findes 4 forskellige kørekort-kategorier til lastbiler og busser, og du skal først have erhvervet dig et kørekort til personbil for også at kunne tage et stort kørekort.
Kategorierne og alderskravene ser ud som følger:
- Kategori C1 (lille lastbil): 18 år
- Kategori C (stor lastbil): 21 år
- Kategori D1 (lille bus): 21 år
- Kategori D (stor bus): 24 år.
Der findes visse undtagelser fra alderskravene, som du kan læse om i Kørekortbekendtgørelsen:
Kørekort til motorcykel
Der findes 3 forskellige kørekort-kategorier til motorcykler, og du skal i lighed med kørekørt til personbil opfylde følgende krav uanset kategori:
- have en lægeattest, som dokumenterer syn, hørelse m.m.
- have sædvanlig bopæl i Danmark
- have gennemført et kursus i færdselsrelateret førstehjælp.
Alderskravene og kategorierne ser ud som følger:
- Kategori A1 (lille motorcykel): 18 år
- Kategori A2: (mellem motorcykel): 20 år
- Kategori A: (stor motorcykel): 24 år.
Der findes visse undtagelser fra alderskravene, som du kan læse om i Kørekortbekendtgørelsen.
Kørekort til lille knallert
Du kan få udstedt kørekort til lille knallert, når du er 15 år. Køreundervisningen foregår normalt på ungdomsskoler eller AMU-centre, og du kan begynde til undervisningen, når du er fyldt 14 år og 6 måneder. Du skal dog være fyldt 15 år for at få udstedt knallertbeviset.
Fra den 19. januar 2013 gælder der nye regler for knallertkørekortet. Hvis du er under 18 år, skal du klare følgende for at få beviset:
- følge ungdomsskolens undervisning og bestå både en teoriprøve og en praktisk køreprøve
- bestå 30 undervisningstimer - inklusiv den teoretiske og den praktiske prøve.
Før du kan gå op til den praktiske prøve, skal du desuden have gennemført et førstehjælpskursus, som er et særskilt kursus og ikke en del af knallertundervisningen.
Er du 18 år eller derover, er det lovligt at køre på knallert uden knallertførerbevis. Reglen gælder dog ikke for unge, som fylder 18 år efter den 19. januar 2013. Fra den dato træder der nye regler i kraft, som betyder, at du skal have kørekort i kategorien AM (lille knallert), for at du må køre på knallert.
De nye regler gælder, hvis du er over 18 år, ikke har kørekort til bil, motorcykel eller stor knallert og ikke tidligere har taget knallertbevis i Ungdomsskolen. I så fald skal du til en teoriprøve hos Færdselsstyrelsen.
Kørekort til traktor/motorredskab
Når du fylder 16 år, kan du få kørekort til traktor/motorredskab. Køreundervisningen foregår normalt på ungdomsskoler eller AMU-centre.
Hvis du har et almindeligt kørekort, er det ikke nødvendigt med et traktorkørekort.
Hvis du vil klage
Over en kørelærer
Hvis du vil klage over en kørelærer, skal du henvende dig til Dansk Kørelærer-Union. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle kørelærere, der er medlem.
Over køreundervisning
Hvis du vil klage over køreundervisning eller en kørelærer, der ikke er medlem af Dansk Kørelærer-Union, skal du henvende dig til Ankenævnet for køreundervisning.
Over teoriprøve eller praktisk prøve
Du kan klage over dit prøveresultat til Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen skal have modtaget din klage inden 4 uger efter afgørelsen.
Over begrænsninger i gyldigheden af dit kørekort
Der vil normalvis fremgå en klagevejledning af Færdselsstyrelsens eller kommunens afgørelse i din kørekortsag. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag.
Lovgivning
I bekendtgørelsen om kørekort finder du en mere detaljeret beskrivelse af reglerne om kørekort. I paragraf 131 kan du læse mere om dine klagemuligheder.
Læs også
Sådan får du kørekort-appen?
For at kunne oprette dig i kørekort-appen skal du have 4 ting klar:
- MitID
- gyldigt dansk kørekort
- gyldigt pas eller ID-kort
- smartphone.
Du kan downloade kørekort-appen fra App Store eller Google Play, hvorefter du kan starte oprettelsen i appen. Undervejs skal du scanne dit pas eller ID-kort med din telefon. Følg instruktionerne i appen. Første gang du opretter dig i appen, skal dine kørekortoplysninger indhentes fra kørekortregisteret. Dette kan tage op til 12 timer. Herefter er din kørekort-app klar til brug.
Du finder kørekort-appen i App Store og Google Play:
Tekniske krav til din iPhone eller Android-telefon
Kørekort-appen stiller visse tekniske krav til din telefon. Før du downloader appen, er det vigtigt at sikre, at din telefon opfylder følgende krav:
- iPhone: iOS version 15 eller nyere, svarende til iPhone 7 eller nyere
- Android: Android 10 eller nyere med NFC-funktionalitet til at scanne pas eller ID-kort.
Sådan bruger du kørekort-appen: Fremvis til politi og som ID-bevis
Kørekort-appen er nem at bruge, men der er nogle vigtige ting, du skal være opmærksom på. Nedenfor finder du information om, hvordan du kan bruge appen.
Du kan fremvise din kørekort-app til politiet i Danmark
Kørekort-appen er et supplement til dit fysiske kørekort og kan bruges som gyldigt kørekort i Danmark. Du kan derfor benytte den til at bevise din førerret over for politiet, når du kører i Danmark. Når du rejser til udlandet, skal du fortsat huske dit fysiske kørekort.
Hvis politiet beder dig om at vise dit kørekort, skal du med kørekort-appen vise en QR-kode til politiet, som de scanner for at tjekke din kørekort-app.
Det er dit ansvar at kunne fremvise dit kørekort i appen til politiet. Er din mobiltelefon løbet tør for strøm, eller har den en ødelagt skærm, kan du få en bøde for ikke at have medbragt dit kørekort under kørslen.
Du kan bruge kørekort-appen som ID-bevis
Du kan vise dit digitale kørekort på telefonen, de steder, hvor du ellers plejer at bruge dit fysiske kørekort. Hvis du bruger kørekort-appen som ID-bevis, fx til at købe alkohol eller hente en pakke, kan medarbejderen eventuelt bede om at scanne QR-koden til ID-bevis i din kørekort-app. På den måde kan du bevise, at din app er ægte, og at du er indehaveren af ID-beviset.
Kørekort-appen som ID i borgerservice: Tjek kommunens hjemmeside
Hvis borgerservice i kommunen har det nødvendige tekniske udstyr til at scanne din kørekort-app, kan du anvende den som ID til fx udstedelse af pas eller MitID. Tjek gerne kommunens hjemmeside for en sikkerheds skyld. Det kan være en god idé at tage dit fysiske kørekort, eller anden billedlegitimation, med.
Ny telefon eller nyt kørekort: Opret dig i kørekort-appen igen
Når du får en ny telefon, skal du oprette dig i kørekort-appen igen. Dette gælder også, hvis du opsætter din nye telefon ved brug af en sikkerhedskopi af din gamle telefon. Kørekort-appen kan kun anvendes på én mobiltelefon ad gangen. Når du har oprettet dit kørekort på en ny telefon, bliver kørekort-appen derfor automatisk nulstillet på din gamle telefon.
Ændringer i dit kørekort opdateres ikke automatisk i appen - opret dig igen
Hvis du får et nyt kørekort eller fornyer dit kørekort, skal du huske at oprette dig i kørekort-appen igen. Din kørekort-app vil ikke automatisk blive opdateret med dit nyeste kørekort. Kort tid efter at du har modtaget dit nye fysiske kørekort, kan du oprette dig i kørekort-appen på ny.
Dit foto i kørekort-appen: Derfor skal du bruge dit pas eller ID-kort
Når du opretter dig i kørekort-appen, skal du bruge dit pas eller ID-kort, for at dit foto kan komme ind i appen. Dit pas eller ID-kort indeholder en chip, hvor dit foto ligger, og når du scanner passet med appen, hentes fotoet ind i din kørekort-app.
Fotoet fra dit fysiske kørekort er ikke gemt nogen steder, efter at dit fysiske kørekort blev trykt. Foto fra dit pas eller ID-kort kan bruges i appen i stedet, fordi det overholder samme krav, som gælder for dit kørekortfoto.
Erhvervskørekort vises ikke i kørekort-appen
Kørekort-appen omfatter kun det almindelige lyserøde kørekort og de kategorier, som findes på dette. Det betyder, at forskellige chaufførbeviser, som fx det gule taxakørekort og andre erhvervsbeviser, fortsat skal medbringes fysisk under kørslen.
Nulstil kørekort-appen: Sådan gør du, hvis du mister din telefon
Du kan nulstille din kørekort-app, hvis du af forskellige årsager ikke længere ønsker, at den skal være aktiv på din telefon. Når du nulstiller appen, fjerner du dig selv som bruger. Dette er særligt vigtigt i visse situationer.
Du kan nulstille din kørekort-app, hvis du fx:
- mister din mobiltelefon
- låner din mobiltelefon til en anden
- ikke har lyst til at være oprettet i kørekort-appen mere.
Du nulstiller appen ved at bruge selvbetjeningen "Administrer din kørekort-app", som du finder ved at klikke på "Start" og logge ind med MitID.
Du kan også foretage nulstilling direkte i kørekort-appens menu.
Se dine personoplysninger fra kørekort-appen
Når du bruger kørekort-appen, behandles forskellige personoplysninger om dig:
- Dine kørekortoplysninger, som hentes fra kørekortregisteret.
- Dit navn, CPR-nummer mv., som hentes fra dit MitID.
- Dit foto, som hentes fra dit pas eller ID-kort.
Du kan læse, hvordan kørekort-appen håndterer dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside:
Du kan også hente en oversigt over de persondata, Digitaliseringsstyrelsen opbevarer om dig i løsningen, ved at trykke på Start og logge ind med MitID.
Kørekort-appen har ikke adgang til information om, hvor du færdes med appen, eller hvordan du bruger den. Digitaliseringsstyrelsen har adgang til app-oplysninger fra App Store og Google Play om, hvor mange der har downloadet og installeret samt afinstalleret appen, og hvilke typer enheder der er anvendt.
Manglede eller ugyldigt kørekort i appen
Dit kørekort skal være gyldigt i Færdselsstyrelsens kørekortregister, for at du kan bruge kørekort-appen. I visse tilfælde kan dit kørekort fremstå som ugyldigt i Færdselsstyrelsens kørekortregister. Dette vil betyde, at kørekortet også bliver ugyldigt i din kørekort-app eller slet ikke kan oprettes.
Hvis du oplever problemer med at hente dine kørekortdata i appen, eller at kørekortet fremstår som ugyldigt i appen, kan der være flere årsager til dette:
- Dit kørekort er udløbet
- Dit kørekort er meldt mistet
- Dit kørekort er midlertidigt
- Dit kørekort er frakendt eller af andre grunde ikke længere tilgængeligt.
Kontakt Færdselsstyrelsens support
Hvis du mener, at der er sket en fejl, bedes du kontakte Færdselsstyrelsen.
Færdselsstyrelsen vil hjælpe dig så godt som muligt og undersøge, om der skulle være en fejl i kørekortregisteret. Hvis der er en fejl, har Færdselsstyrelsen mulighed for at rette i registeret. Der kan gå op til 30 dage fra opdateringen af oplysninger i kørekortregisteret til, at du vil kunne oprette dig i kørekort-appen.
Du kan kontakte Færdselsstyrelsens support på:
- Telefon: 72 21 88 99
Kørekort forsvinder i appen på iPhone: Genstart appen
Hvis dit kørekort pludselig forsvinder fra kørekort-appen på din iPhone, kan du følge denne vejledning for at løse problemet. I de fleste kan problemet løses ved at genstarte appen.
Hvis du oplever, at dit kørekort er forsvundet, når du åbner kørekort-appen på din iPhone, skal du:
- lukke din app helt ned (et såkaldt "force-quit").
- åbne din kørekort-app igen.
Et "force-quit" laves på forskellige måder alt efter din iPhone-model. Nogle modeller har en "Hjem"-knap, mens andre ikke har.
Sådan laver du et force-quit på iPhone med en "Hjem"-knap:
- Dobbeltklik på "Hjem"-knappen, så der kommer en liste over dine senest benyttede apps frem.
- Find kørekort-appen ved at bladre igennem listen.
- Stryg fingeren opad på skærmen for at lukke kørekort-appen ned.
Sådan laver du et force-quit på iPhone uden en "Hjem"-knap
- Stryg fingeren opad fra startskærmen.
- Hold fingeren i toppen af skærmen, så der kommer en liste over dine senest benyttede apps frem.
- Find kørekort-appen ved at bladre igennem listen.
- Stryg fingeren opad på skærmen for at lukke kørekort-appen ned.
Stadig fejl - opdatér appen
Hvis force-quit ikke løser problemet, kan du prøve at opdatere din kørekort-app til den nyeste version ved at gå til App Store og søge på "Kørekort-app". Vælg "Opdater".
Har du fortsat problemer, kan du kontakte kørekort-appens support.
Lovgivning
Kørekort-appen er reguleret af kørekortbekendtgørelsen.
Læs også
Sådan fornyer du dit kørekort
Husk at bestille tid i kommunens borgerservice.
Når du møder op i borgerservice for at forny kørekortet, er følgende dokumentation nødvendig:
- et vellignende foto. Du skal medbringe et. Nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling
- dit gamle kørekort
- identifikation (pas eller sundhedskort)
- evt. lægeattest (læs mere herom under overskriften "Hvornår skal jeg medbringe en lægeattest?")
- hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger: Du skal medbringe opholdstilladelse/opholdsbevis.
Krav til kørekortfoto:
Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller et gyldigt pas, skal du i stedet medbringe din originale dåbs- navne- eller fødselsattest, samt billedlegitimation.
Hvis du bruger kørekort-appen, skal du oprette dig i appen igen, når du fornyer dit kørekort. Når du fornyer dit kørekort, er det vigtigt, at du medbringer dit fysiske kørekort.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
- fotografiet skal være uden skader
- det skal ligne dig
- have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
- billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
- hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige og synlige ansigtet skal være jævnt belyst begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
- munden skal være lukket
- briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
- baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Hvis du bruger kørekort-appen, skal du oprette dig i appen igen, når du fornyer dit kørekort. Når du fornyer dit kørekort, er det vigtigt, at du medbringer dit fysiske kørekort.
Læs mere om krav til billeder og dokumentation hos Færdselsstyrelsen:
Hvad koster det?
Prisen for et nyt kørekort afhænger af hvilke(n) kategori(er) du har, og om dit kørekort tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.
Priser:
- Fornyelse af kørekort til bil, stor knallert eller motorcykel koster 190 kr. (2025)
- Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stor påhængskøretøj koster 240 kr. (2025)
- Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stort påhængskøretøj (75 år+) koster 190 kr. (2025)
- Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring koster 370 kr. (2025)
- Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med tidsbegrænsning koster 160 kr. (2025)
- Fornyelse af kørekort med tidsbegrænsning koster 0 kr. (2025)
Hvornår skal jeg medbringe en lægeattest
Før du indhenter en lægeattest, skal du være opmærksom på, at fornyelsen af dit kørekort først bør ske umiddelbart op til, at gyldigheden på kørekortet udløber. Det betyder, at fornyelsen kan ske, hvis kørekortets gyldighedstid udløber inden for en kortere periode på fx 3 måneder.
Du skal som udgangspunkt ikke vedlægge lægeattest, når du skal forny kørekort til kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E, samt T/M:
- AM (lille og stor knallert)
- A1, A2 og A (lille, mellemstor og stor motorcykel)
- B og B/E (almindelig bil og bil med stort påhængskøretøj)
- T/M kørekort til traktor/motorredskab.
Hvis dit kørekort tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager, skal du medbringe en lægeattest når du skal forny dit kørekort.
Du skal altid vedlægge en lægeattest, hvis du skal forny et kørekort i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E, samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring:
- C1 og C (lille og stor lastbil)
- C1/E, C/E, D1/E, D/E (henholdsvis lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj)
- D1 og D (lille og stor bus)
- kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.
Jeg er 70 år eller derover
Når dit kørekort er ved at udløbe, skal du henvende dig til en af landets kommuner, som vurderer om betingelserne for fornyelse af kørekortet er opfyldt.
Den 1. juli 2017 trådte der nye regler i kraft om fornyelse af kørekort for ældre. Det betyder, at hvis du er fyldt 70 år eller mere, og du skal have fornyet dit kørekort, skal du som udgangspunkt ikke aflevere en lægeattest, når du ansøger om fornyelse af dit kørekort. Dit kørekort kan tidligst fornyes 3 måneder inden du fylder 70 år.
Kørekort til gruppe 1 udstedes som udgangspunkt med en gyldighed på 15 år, medmindre kørekortet begrænses som følge af helbredsmæssige forhold.
Gruppe 1:
AM - Stor knallert
A1 - Lille motorcykel
A2 - Mellemstor motorcykel
A - Stor motorcykel
B - Almindelig personbil
BE - Almindelig bil med stort påhængskøretøj
TM - Traktor og motorredskab
Du skal være opmærksom på, at hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager, skal du fortsat aflevere en lægeattest ved fornyelse, ligesom dit kørekort kan blive tidsbegrænset.
Det er ikke altid muligt ved indleveringen af ansøgningen at se om der skal afleveres en lægeattest, da det kan kræve en nærmere undersøgelse af sagen at se om kørekortet tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.
Hvor længe er mit kørekort gyldigt?
Et kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet.
Gyldighedstid for kørekort i kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E samt til traktor/motorredskab
Kørekort, som udstedes efter 19. januar 2013, får som udgangspunkt følgende gyldighedsperiode:
15 år:
- AM (lille og stor knallert)
- A1, A2 og A (lille, mellemstor og stor motorcykel)
- B og B/E (almindelig bil og bil med stort påhængskøretøj)
- kørekort til traktor/motorredskab.
Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan udstedes med kortere gyldighed end 15 år.
Gyldighedstid for kørekort i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
Kørekort, som udstedes efter 19. januar 2013, får som udgangspunkt følgende gyldighedsperiode:
5 år:
- C1 og C (lille og stor lastbil)
- D1 og D (lille og stor bus)
- C1/E, C/E, D1/E, D/E (henholdsvis lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj)
- kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.
Gyldighedstid for personer over 70 år
Gyldighedstiden for kørekortet i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring vil afhænge af din alder på tidspunktet for udstedelsen:
- fyldt 70 år, men ikke 71: 4 år
- fyldt 71 år, men ikke 72 år: 3 år
- fyldt 72 år, men ikke 80 år: 2 år
- fyldt 80 år: 1 år
Kørekort kan - bl.a. som følge af helbredsmæssige grunde - udstedes med kortere gyldighed end 5 år.
Hvis det er mere end 3 år siden, dit kørekort udløb, skal du normalt aflægge og bestå en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve), inden du kan få udstedt et nyt kørekort
Mit kørekort er udstedt før 2013 - er det stadig gyldigt?
Kørekort af EF- eller EU-modellen, der er udstedt før den 19. januar 2013, er fortsat gyldige og bevarer indtil videre den gyldighedsperiode, som er anført på kortet.
Alle kørekort skal dog senest 18. januar 2033 være ombyttet til den nye EU-kørekortmodel, som til forveksling ligner et kreditkort.
Navneændring
Hvis du ændrer navn, er det ikke lovpligtigt, at du skal ansøge om nyt kørekort, men du kan godt ansøge om et duplikatkørekort med det nye navn.
Duplikatkørekort er en kopi af det kørekort du har, blot med dit nye navn. Du kan ansøge om et duplikatkørekort ved enhver kommune i Danmark.
Det koster 370 kr. (2025) at få udstedt et nyt (duplikat) kørekort.
Hvis du vil klage
Der vil normalvis fremgå en klagevejledning af Færdselsstyrelsens eller kommunens afgørelse i din kørekortsag. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag.
Foto i Borgerservice
Det er muligt at få taget sit foto i Borgerservice de koster kr. 130,- for 2 billeder.
Kontaktinformation
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon
36 37 70 00
Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune Kontakt og åbningstider
