Kulturhistoriske kvaliteter

Rødovre Kommune rummer spændende bygninger og bymiljøer, der fortæller noget om, hvordan Rødovre blev til den forstad, vi kender i dag. Gennem en årrække har Rødovre Kommune arbejdet for at skabe viden og overblik over bygningernes og bymiljøernes kulturhistorie.

Skriv personfølsom/fortrolig post

Fold alle ud

Byggesager

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv Digital Post

Byggesager (Virk)

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv Digital Post

Har du spørgsmål?

Fold alle ud

SAVE - kortlægning af kulturhistoriske kvaliteter

SAVE-registreringer af bygninger

Rødovre Kommune har gennemført SAVE-registreringer af enkeltbygninger, etagehusbebyggelser og rækkehusbebyggelser i 31 områder/bykvarterer.

SAVE-registreringsområderne

Fold alle ud

SAVE-registreringsområderne

Islev Skolekvarter, Islevhuse, Torbenhuse, Tinderhøjkvarteret, Hjortevænget og Espely. 
Rævebakken, Viemoseparken, Brunevang, Islevgårdkvarteret, Islevdalvej, Tjørneparken, Udsigten, Nørregårdkvarteret, Nyager Skole, Nygårdkvarteret, Carlsro, Valhøj Skole, Irmakvarteret, Valhøjskvarteret, Schweizerdalskvarteret, Grøndalslund, Sibeliusparken, Skolebakken, Landsbykvarteret, Pedersborg, Højnæsvej, Rødovregård Villaby, Annexgårdskvarteret, Milestedet og Hendrikholmskvarteret.

Hvad betyder bevaringsværdierne?  

Det er kommunen, der administrerer og har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger.
En SAVE-registrering vurdere kun bygningens ydre og er udført af ekstern registrator ved hjælp af SAVE-metoden, som står for ” Survey of Architectural Values in the Environment” og ift. disse fem parametre.

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Bygningernes originalitet
  • Bygningernes tilstand

Bevaringsværdierne går fra 1 til 9, med 1 som den højeste værdi og dermed mest bevaringsværdig. De bygninger, der har en bevaringsværdi på 1-3 (og rækkehuse 1-4), dvs. en høj bevaringsværdi, sikres for eftertiden gennem kommuneplanens retningslinjer, bevarende lokalplaner samt i forbindelse med byggesagsbehandling.

Når bygningen har status som bevaringsværdig, er det hele bygnings ydre, f.eks. facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene – men også farver og materialer der er udpeget som bevaringsværdigt.

For at en bygning vurderes til at være bevaringsværdig, skal bygningen enten besidde væsentlige arkitektoniske kvaliteter, eller have en kombination af gode arkitektoniske kvaliteter, kulturhistorisk værdi og betydning for bymiljøet.

Bevaringsværdien er udtryk for den samlede vurdering på besigtigelsestidspunktet. Når der senere sker ændringer med bygningen, f.eks. ved tilbageførelse af vinduespartier til det oprindelige udtryk, vil karaktererne kunne ændre sig og bevaringsværdien i sjældne tilfælde korrigeres.

Uddybning af bevaringsværdierne / vurderingsnøglen

Hvad betyder det, når en bygning har bevaringsværdi?

Uddybning af bevaringsværdierne

Bygninger med høj bevaringsværdi 1-3 er bygninger, som er lokalt fremtrædende eksempel og umistelige for en helhed og som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er markante eksempler inden for deres bygningstype.

Bygninger med bevaringsværdi 1 er særligt unikke, som kirker og bygninger med fredningskvaliteter og har oftest høj værdi i alle fem parametre i SAVE-registreringen.
Bygninger med middel bevaringsværdi 4, 5 og 6 er bygninger som ofte indeholder de samme karakteristika som bygninger med høj bevaringsværdi 1-3. Her kan løbende udskiftninger og ombygninger have trukket ned i den samlede vurdering af bevaringsværdien, samtidig vil enkle og gennemtænkte renoveringer kunne styrke bygningen.

Vurderingsnøglen i Rødovre Kommune er:

Enkeltbygninger af relativ høj arkitektonisk eller kulturhistorisk interesse med relativ høj grad af originalitet tildelt bevaringsværdi 1-3.
Alle rækkehuse uanset kvalitet samt enkeltbygninger, som indgår i særlige miljømæssige sammenhænge tildelt bevaringsværdi 1-4.

På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside er SAVE-metoden beskrevet nærmere.

Hvordan finder jeg ud af min bygnings SAVE-værdi?

Gå på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside og søg under kommune og din adresse.

Hvad betyder det, når en bygning har bevaringsværdien 1-3 og 4?

Hvis du vil bygge om i, eller til, en bygning med bevaringsværdien 1-3 og 1-4 for rækkehuse foretager kommunen en konkret vurdering af dit projekt. Der kan være grunde til at sikre bygningen mod nedrivning eller om- og tilbygning, hvis den har betydning for kulturmiljøet.

Bevaringsværdige bygninger

En bygning kan være udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, i et kommuneplantillæg eller i en lokalplan. Alle enkeltbygninger og etagebygninger der er registreret med bevaringsværdi 1-3, samt rækkehusbebyggelser der er registreret med bevaringsværdi 1-4 er med enkelte undtagelser indarbejdet i Kommuneplan 2022 og dermed omfattet af bevaringshensyn.

Forhåndsdialog

Ønsker du at renovere eller ombygge din bevaringsværdige bygning?

Hvad skal jeg være opmærksom på før jeg går i gang?

Inden du går i gang med at skitsere, så er det altid en god ide at tjekke, hvad der gælder for din ejendom. Det kan være i en lokalplan Kommuneplan 2022 - 2034 - Rødovre Kommune  eller en deklaration, som du finder på www.tinglysning.dk  Det er også vigtigt at du undersøger, hvad der knytter sig til husets bevaringsværdi, så du i din ombygning sikrer dig for at det ikke går tabt. Du kan læse om husets arkitektoniske, kultur- og miljømæssige værdier på FBB - Slots- og Kulturstyrelsen.

Er du i tvivl om, hvordan huset oprindeligt har set ud og hvad der er kommet til senere hen? så kan du altid finde de originale tegninger på huset i www.weblager.dk

På energistyrelsens hjemmeside og Bolius kan du få gode ideer til, hvordan du med omtanke for huset kan renovere:

Kræver det en tilladelse?

Bor du i et udpeget bevaringsværdigt hus (1-3) og ønsker at udskifte eksempelvis vinduer, så kræver det ofte en tilladelse. Du kan se, hvad du skal være særligt opmærksom på i den gældende lokalplan. Hvis du er i tvivl, bedes du sende en e-mail via Digital Post ved at benytte selvbetjeningsløsning "Byggesager" øverst på siden.

Forhåndsdialog

Hvis du ejer en bevaringsværdig bygning og gerne vil bygge om og til, anbefaler vi, at du kontakter os med henblik på en dialog. Dialogen har fokus på gode og hensigtsmæssige løsninger, der dels tilgodeser dine behov for om- og tilbygninger, men også tilgodeser bevaringen af din ejendoms særlige værdier. En bevaringsværdig bygning udgør ofte et stort aktiv for sine omgivelser.

Hvis du ønsker en forhåndsdialog, så kontakt os ved at sende en e-mail via Digital Post ved at benytte selvbetjeningsløsning "Byggesager" øverst på siden og beskriv hvad du forestiller dig skal gøres ved huset. Det er altid en stor hjælp, hvis du sender fotos og tegninger med.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til SAVE-registreringerne, eller til din bygnings SAVE-registrering, kan du kontakte Byplanafdelingen her på hjemmesiden ved at benytte selvbetjeningsløsning "SAVE - kortlægning af kulturhistoriske kvaliteter" øverst på siden. Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Plangrundlag

Hvordan påvirker SAVE-værdier kommuneplanen?

Plangrundlag

SAVE-registreringerne danner grundlag for Rødovre Kommunes fysiske planlægning.

Udpegede bevaringsværdige bygninger omfattet af SAVE-registrering er medtaget i Kommuneplan 2022 på følgende måde: Enkeltbygninger og etageboligbebyggelser med en SAVE-værdi 1-3 og rækkehusbebyggelser med en SAVE-værdi på 1-4 er med enkelte undtagelser medtaget i Kommuneplan 2022 og omfattet af kommuneplanens Retningslinje 7.4

Se kommuneplanens retningslinjerne for bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2022-2034

Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre

Rødovre Kommune udarbejdede i 2011, i samarbejde med Dansk Bygningsarv og med økonomisk støtte fra Realdania, en rapport, hvis formål er at kortlægge Rødovres kulturelle bygningsarv og beskrive, hvad der er særligt kendetegnende for Rødovres historiske udvikling og identitet. Rapporten er grundlaget for SAVE-registreringens opdeling af bykvarterer.

Klik her for at se rapporten Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre

Læs også

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider