Kvalitetsrapport

Dagtilbuddene i Rødovre Kommune er kendetegnet ved et højt fagligt niveau og et stærkt engagement blandt medarbejdere og ledere. Gennem de seneste år har jeg haft lejlighed til at besøge flere af vores dagtilbud, og jeg er hver gang blevet mødt af professionelle fællesskaber, hvor kvaliteten i det pædagogiske arbejde er tydelig – og hvor børnenes trivsel og udvikling er i centrum.

Som mange andre kommuner står Rødovre over for en række udfordringer. Vi ser en stigende andel af børn i udsatte positioner, og der er fortsat mangel på pædagogisk uddannet personale på landsplan. Det stiller krav til vores måde at organisere, prioritere og udvikle Dagtilbudsområdet på – og det er udfordringer, vi kun kan løse i fællesskab med blik for både faglig kvalitet, arbejdsvilkår og børnenes behov.

I Rødovre har vi et klart fokus på tidlig indsats og på at skabe gode rammer for alle børns trivsel. Med indsatsen Mod på trivsel arbejder vi målrettet for, at børn mødes af inkluderende fællesskaber og gode deltagelsesmuligheder allerede fra de tidlige år. Her spiller samarbejdet med forældrene en afgørende rolle. Det gør det tværfaglige samarbejde mellem Dagtilbudsområdet, sundhedsplejen, Børne- og Familieafdelingen og det Pædagogiske Udviklingscenter også. Stærke samarbejder er en forudsætning for at skabe sammenhæng og trygge overgange for børnene, blandt andet i skiftet fra dagtilbud til skole.

Rekruttering og fastholdelse af dygtige pædagoger og ledere er afgørende for kvaliteten i vores dagtilbud. Derfor har vi i Rødovre blandt andet prioriteret midler til efteruddannelse og indført en ugentlig forberedelsestime for pædagoger ansat 30 timer eller derover. Det er nødvendige og ansvarlige prioriteringer, hvis vi fortsat skal være en attraktiv kommune at arbejde i – og hvis vi vil fastholde et højt fagligt niveau til gavn for børnene.

Denne kvalitetsrapport præsenterer en overordnet status på kvaliteten i Rødovres dagtilbud samt deres arbejde med kvalitetsudvikling i samarbejde med forvaltningen. Samtidig peger den på de indsatser, der skal arbejdes videre med i de kommende år. På den måde fungerer rapporten også som et centralt politisk redskab, når vi i fællesskab skal træffe beslutninger om dagtilbuddenes videre udvikling.

Jeg ser frem til fortsat at følge Dagtilbudsområdets arbejde med kvalitet og udvikling – til gavn for Rødovres børn og familier.

Britt Jensen Borgmester

Rapportens formål

Kommunalbestyrelsen har siden d. 1. juli 2018 været forpligtet til mindst hvert andet år at drøfte udviklingen på Dagtilbudsområdet politisk. Ydermere skal Kommunalbestyrelsen sikre, at der føres tilsyn med dagtilbuddene. Denne kvalitetsrapport har derfor til hensigt at give Kommunalbestyrelsen et solidt grundlag for den politiske drøftelse af dagtilbuddenes udvikling. Rapporten giver samtidig en status på de seneste to års tilsyn, så der kan træffes beslutninger, der understøtter den fortsatte udvikling af den pædagogiske kvalitet.

Ud over at danne grundlag for politiske drøftelser, skal rapporten give medarbejdere og ledere i dagtilbuddene mulighed for at spejle deres egen udvikling i de generelle tendenser i kommunen. Rapporten kan også agere som inspiration til forældrebestyrelsernes indsats og give forældre samt andre interessenter et samlet overblik over resultater og prioriteringer på Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune.

Kvalitetsudvikling på Dagtilbudsområdet

Rødovre Kommunes fokus på kvalitetsudvikling ligger i forlængelse af den nationale dagsorden om kvalitet i dagtilbud. Den nationale kvalitetsundersøgelse af dagtilbud for børn i 0-5 års-alderen viser, at der er behov for kvalitetsudvikling både i dagpleje, vuggestuer og børnehaver. De seneste resultater af undersøgelsen kom i maj 2025 og forholder sig til dagtilbud for 3-5-årige. I lighed med resultaterne af kvalitetsundersøgelsen på 0-2 års-området fra 2023, viser undersøgelsen, at der er stor forskel på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer på tværs af dagtilbud. Kvaliteten varierer også på det enkelte dagtilbud mellem forskellige stuer.

Den nationale undersøgelse af kvalitet for de 0-5-årige børn

Undersøgelsen er udarbejdet af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) og VIVE (Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd) på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet og er den første samlede undersøgelse af den nationale kvalitet på Dagtilbudsområdet. Undersøgelsens formål er at opnå systematisk indsigt i kvaliteten af dagtilbuddenes rammeforhold og de pædagogiske læringsmiljøer på nationalt niveau.

Læs mere: Henvisninger til den seneste undersøgelse med fokus på de 3-5-årige børn samt de to tidligere undersøgelser med fokus på 0-2-årige i henholdsvis daginstitutioner og den kommunale dagpleje kan findes bagest i rapporten.

Kommunens dagtilbud består af:

• 1 børnehave
• 19 integrerede daginstitutioner
• 42 dagplejere
• 1 privat integreret daginstitution
• 29 børn indskrevet hos private passere

Cirka 830 0-2-årige og 1.390 3-5-årige har deres daglige gang i kommunens dagtilbud sammen med cirka 600 fuldtidsmedarbejdere og ledere.

Kommunens mindste dagtilbud huser cirka 55 børn, mens det største dagtilbud har omkring 187 børn. 
De større dagtilbud er opdelt i afdelinger, da det skaber mulighed for nærvær og fordybelse samt en oplevelse af at være en del af både det lille og store børnefællesskab.

Der er ikke sket større organisatoriske ændringer på Dagtilbudsområdet i 2024-2025, men der er sket et mindre fald i antallet af dagplejere i perioden.

Rødovre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle kommunale, selvejende og private dagtilbud samt private pasningsordninger.

I Rødovre Kommune tages behovet for kontinuerlig kvalitetsudvikling alvorligt. Dagtilbudsområdets ambition om at kunne levere den bedst mulige kvali-tet for alle kommunens børn, har udmøntet sig i en ny måde at organisere kvalitetsudvikling på tværs af alle dagtilbud. For at sikre at de tiltag, som bliver iværksat, er relevante i forhold til de udfordringer, dagtilbud-dene står med, er det vigtigt, at løsninger udvikles og kvalificeres i tæt samarbejde mellem forvaltning og alle dagtilbud. Et tæt samarbejde muliggør samtidig, at ledere og medarbejdere kan afprøve tiltag i praksis og sørge for, at kommunens børn oplever forandrin-gerne i hverdagen.

På den baggrund blev der i 2024 nedsat fire arbejds-grupper med repræsentation fra alle dagtilbud og forvaltningen. Arbejdsgrupperne skal udvikle svar på de spørgsmål, kvalitetsundersøgelsen rejser.

De har fokus på følgende temaer, der alle har kvali-tetsudvikling som den overordnede fællesnævner:

• Udvikling af pædagogisk kvalitet, data, systematik og trivsel
• Tiltrækning af pædagogisk personale og tilknyt-ning til og trivsel i de lokale arbejdsfællesskaber
• Specialpædagogik i det almenpædagogiske
• Bæredygtig ledelse af dagtilbud

Tilsammen kan arbejdsgrupperne bidrage med forskellige tiltag rettet mod den komplekse opgave, det er at levere høj kvalitet på dette helt centrale velfærdsområde. Tiltagene omfatter bl.a. en ny fælles forpligtende kvalitetsforståelse, en ramme for modtagelse af nye medarbejdere, et kompetenceud-viklingskatalog, et fagspecifikt kursus udviklet til det pædagogiske personale i Rødovre samt et netværk for dagtilbuddenes souschefer.

Rapporten er bygget op omkring følgende tre hoveddele:

• Del 1 - Status på indsatsområder 2024-2025
• Del 2 - Status på kvaliteten på Dagtilbudsområdet 2024-2025
• Del 3 - Fremtidige indsatsområder 2026-2027

I del 1 “Status på indsatsområder 2024-2025” gives en kort status på de fire indsatsområder, som Dagtilbudsområdet har arbejdet med de seneste to år:

1. Kvalitetsudvikling i forlængelse af den styrkede læreplan
2. Børn i udsatte positioner
3. Kompetenceudvikling, rekruttering og tilknytning til arbejdspladsen
4. Digitalisering.

I del 2 “Status på kvaliteten på Dagtilbudsområdet 2024-2025” vendes blikket mod den kvalitetsudvikling, som Dagtilbudsområdet aktuelt beskæftiger sig med. Afsnittet vil give en indføring i den fælles forpligtende kvalitetsforståelse, der arbejdes ud fra, og en status på, hvordan kvaliteten ser ud i dagtilbuddene gennem en opsummering af pædagogiske tilsyn udført i 2024 og 2025. Endvidere gives en status på sprogvurderinger og arbejdet med børn i udsatte positioner. Afslutningsvist præsenteres data for hele Dagtilbudsområdet, bl.a. udviklingen i børnetal, personalesituationen samt minimumsnormeringer.

I del 3 “Fremtidige indsatsområder 2026-2027” skitseres, hvilke prioriteringer Dagtilbudsområdet kigger ind i de næste to år gennem følgende fem indsatsområder:

1. Mod på trivsel – Trivsel for de mindste
2. Børn i udsatte positioner
3. Rekruttering og tilknytning
4. Bæredygtig ledelse
5. Kapacitetsstyring – udvikling i børnetal.

I denne del gives en status på følgende fire indsatsområder gældende fra 2024-2025, som alle blev fremlagt i Kvalitetsrapporten for Dagtilbudsområdet 2023:

1. Indsatsområde 1: Kvalitetsudvikling i forlængelse af den styrkede læreplan Indsatsområde 2: Børn i udsatte positioner
2. Indsatsområde 3: Kompetenceudvikling, rekruttering og tilknytning til arbejdspladsen
3. Indsatsområde 4: Digitalisering

Indsatsområde 1: Kvalitetsudvikling i forlængelse af den styrkede læreplan

Fælles forpligtende kvalitetsforståelse og revideret tilsynskoncept

Dagtilbudsområdet hviler på en ambitiøs lovgivning, der stiller store krav til den pædagogiske praksis. Den styrkede pædagogiske læreplan giver et nationalt pædagogisk grundlag at arbejde ud fra. Samtidig er kunsten for det enkelte dagtilbud at omsætte en kompleks lovgivning til en daglig praksis, der kan varetages af de pædagogiske medarbejdere, og som skaber gode læringsmiljøer for alle børn. Det er samtidig kommunens forpligtelse at føre tilsyn med den pædagogiske kvalitet. I forbindelse med evaluering af kommunens tilsynskoncept i starten af 2024, blev det tydeligt, at der var behov for at konkretisere og tydeliggøre, hvordan lovgivningen omsættes til god pædagogisk kvalitet i praksis.

Gennem dette indsatsområde er der derfor etableret en fælles forpligtende kvalitetsforståelse på tværs af alle dagtilbud. Helt konkret fik en arbejdsgruppe til opgave at udvikle, kvalificere og afprøve elementer i en fælles kvalitetsforståelse; herunder at operationalisere hvordan overordnet lovgivning omsættes i praksis og kan eksemplificeres, så ingen kan være i tvivl om, hvordan god pædagogisk kvalitet i Rødovre Kommune forstås.

Kvalitetsforståelsen blev også grundlaget for et revideret tilsynskoncept. Det reviderede tilsynskoncept blev politisk besluttet i december 2024. Konceptet har både et stærkt fokus på kvalitetskontrol og -udvikling og er struktureret gennem fire faglige temaer. Dagtilbuddene har de seneste to år særligt arbejdet på at etablere en evalueringskultur, som er et grundlæggende element i den styrkede pædagogiske læreplan. Evalueringskulturen vurderes derfor også i tilsynskonceptet.

Den fælles forpligtende kvalitetsforståelse og tilsynskonceptet giver Dagtilbudsområdet et stærkt afsæt til den løbende kvalitetsudvikling, der foregår lokalt i det enkelte dagtilbud. Det fælles afsæt giver også mulighed for erfaringsudveksling mellem dagtilbuddene – både på leder- og medarbejderniveau. Kvalitetsforståelsen har eksempelvis været temaet på Dagtilbudsområdets årlige lederseminar i 2024, på temamøde med forældrebestyrelserne og på fyraftensmøder for alle medarbejdere i kommunens dagtilbud.

Den fælles forpligtende kvalitetsforståelse og det reviderede tilsynskoncept, herunder de fire faglige temaer, uddybes i rapportens anden del.

Fortsat fokus på systematik ift. tidlig opsporing

Dagtilbudsområdet har et stort fokus på alle børns trivsel og på det tætte forældresamarbejde om det enkelte barns trivsel. Ligeledes ligger der en naturlig opgave i forhold til at sikre en tidlig indsats, hvis et barn viser tegn på mistrivsel. Arbejdsgruppen med fokus på udvikling af pædagogisk kvalitet, data, systematik og trivsel er i gang med at afprøve TOPI (Tidlig Opsporing og Indsats), som er en metode, der skal sikre en stærk systematik omkring den tidlige opsporing af tegn på mistrivsel. Arbejdsgruppens erfaringer vil give afsæt til at etablere en fælles systematik i forhold til tidlig opsporing på Dagtilbudsområdet i 2026.

En stærk systematik er en forudsætning for den vigtige rolle, dagtilbuddene spiller, i det tidlige forebyggende og tværfaglige samarbejde med sundhedsplejen, Børne- og Familieafdelingen og det Pædagogiske Udviklingscenter, herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Systematikken danner også grundlag for en god overgang fra dagtilbud til skole og SFO.

“Kvalitetsudvikling i forlængelse af den styrkede pædagogiske læreplan” afsluttes som et særskilt indsatsområde, men vil fortsat fungere som et fundament for Dagtilbudsområdets fremadrettede kvalitetsudvikling og fokuserede indsatsområder.

Mod på trivsel

I Rødovre Kommunes handleplan Mod på trivsel, som løber fra 2025-2030, styrkes arbejdet for, at alle børn og unge oplever at være en del af trygge fællesskaber. Børnene og de unge skal høres og inddrages, og de skal opleve nærværende voksne og en hverdag med tid til fællesskaber, fordybelse, leg og bevægelse. Alt sammen med det formål at styrke deres oplevelse af at trives, som er en vigtig forudsætning for at lære og udvikle sig.

Indsatsområde 2: Børn i udsatte positioner

Styrkelse af det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats

Dagtilbudsområdet har de seneste to år arbejdet på at skabe et bedre samarbejde mellem de forskellige tværgående indsatser, som Rødovre Kommune tilbyder børn og familier. Tidlig forebyggelse kræver  et tæt samarbejde med forældre og et solidt tværfagligt samarbejde i kommunen mellem forvaltningen af almenområdet (Dagtilbudsområdet), sundhedsplejen, myndigheden på Børne- og familieområdet (BØFA) og de udførende parter i form af dagtilbuddene og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

I 2025 har Dagtilbudsområdet fået et tættere samarbejde med BØFA om fremskudte rådgivere tilknyttet hvert dagtilbud, som står til rådighed og sparring. De erfaringer er taget med ind i Børne- og Kulturforvaltningens og Social- og Sundhedsforvaltningens politisk vedtagne samarbejdsprogram Styrket samarbejde om udsatte børn og unge. Gennem programmet er der bl.a. udarbejdet en fælles handleguide for samarbejde og mødestrukturer mellem dagtilbud/skole, PPR og BØFA. Det betyder, at Dagtilbudsområdet fra 2026 får et mere systematisk samarbejde med de tværprofessionelle samarbejdspartnere i de sager, hvor der er en bekymring for et barns udvikling og trivsel.

I efteråret 2024 satte forvaltningen yderligere fokus på den tidlige indsats. I samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Pædagogisk Ressource Team (PRT) blev det besluttet, at det skulle være muligt for dagtilbuddene at hente hjælp fra PRT ved mindre pædagogiske opmærksomheder. Det betyder, at PRT’s indsatser til at understøtte børns udviklings- og deltagelsesmuligheder ligger som en del af den almene indsats. PRT kan i samarbejde med PPR blive en del af dagtilbuddenes praksis, når der opstår en nysgerrighed fremfor en bekymring omkring enten et enkelt barns udviklingsmulighed eller en gruppe af børns dynamikker og deltagelsesmuligheder.

Dagtilbuddene er blevet hurtigere til at anmode om understøttelse i et barns udviklingsforløb, og samarbejdet mellem dagtilbuddene, PRT og PPR er blevet bedre og mere kontinuerligt. Dagtilbudsområdet er dog ikke i mål med at med at få udviklet systematiske arbejdsgange for det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, PPR og PRT og vil derfor fortsætte dette arbejde.

Nedenstående figur viser, at PRT-opgaven er blevet flyttet ned ad Dagtilbudsområdets indsatstrappe, så PRT-ressourcerne understøtter alle børn og børnegrupper og dermed kan være mere forebyggende.

Dagtilbudsområdets indsatstrappe

PRT: Pædagogisk Ressourceteam
LTU: Læring, Trivsel og Udvikling
PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
ØFA: Børne- og Familieafdelingen

Øget behov for specialpædagogiske pladser

Dagtilbuddene har de sidste år, i lighed med skolerne, været i en situation, hvor flere og flere børn har brug for en særlig understøttelse. Der eksisterer et stigende behov for ressourcepladser efter dagtilbudslovens §4 og pladser i særlige dagtilbud efter barnets lov §83. For at sikre at Rødovre Kommune lovgivningsmæssigt stiller tilstrækkeligt med pladser til rådighed, blev der i 2024 etableret yderligere syv ressourcepladser efter dagtilbudslovens §4. Det betyder, at antallet af ressourcepladser er steget fra 15 til 22, fordelt mellem Børnehaven Nyager, Børneinstitutionen Rønneholm og Børneinstitutionen Skibet.

For at et barn kan få tildelt en plads efter dagtilbudslovens §4 eller en plads efter barnets lov §83, skal der træffes afgørelse herom på en specialpædagogisk visitation. Forvaltningen har i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Børne-og Familieafdelingen (BØFA) kvalificeret den specialpædagogiske visitationsprocedure, så der er klare retningslinjer for, hvornår et barns sag kan komme på visitation. I proceduren er der ligeledes beskrevet en rollefordeling mellem dagtilbuddet, PPR, BØFA og forvaltning for at kvalificere understøttelsen til et barn og dets familie både før, under og efter en visitation.

I foråret 2024 opstartede analysearbejdet omkring etablering af Rødovre Kommunes eget særlige dagtilbud efter §83, som blev politisk godkendt i foråret 2025. Det forventes, at det særlige dagtilbud Eventyrhuset åbner den 1. maj 2026.

Dagtilbudsområdet vil forsat have et stort fokus på børn i udsatte positioner, hvorfor det også fortsætter som et fremadrettet indsatsområde.

Indsatsområde 3: Kompetenceudvikling, rekruttering og tilknytning til arbejdspladsen

Rekruttering og styrket modtagelse

Dagtilbudsområdet har afsøgt forskellige muligheder for optimering af rekrutteringsindsatsen.

Dagtilbudsområdet har ligeledes arbejdet med forskellige tiltag og løsninger, så nye medarbejdere modtages bedre. Dette fordi der er evidens for, at en god modtagelse af nye medarbejdere giver en stærkere tilknytning til arbejdspladsen, og medarbejderne derved også bliver længere.

Med budget 2026 er afsat midler, der sikrer én ugentlig forberedelsestime til pædagoger på 30 timer eller over. Tiltag som dette kan være medvirkende til at gøre Rødovre Kommune mere attraktiv for pædagoger.

Dette arbejde har været vigtigt, da dagtilbuddene ud over en høj personaleomsætning på omkring 30 % også oplever betydelige udfordringer med at tiltrække uddannede pædagoger. Statistikker viser desuden, at en stor andel af de nyansatte, der forlader deres stilling, gør det inden for det første år. Omvendt er sandsynligheden for en længerevarende ansættelse markant større, hvis medarbejderne bliver i mere end et år.

På den baggrund har Dagtilbudsområdet udviklet en række materialer, der skal understøtte ledere og medarbejdere i at skabe en systematisk, tryg og sammenhængende opstart for nye kolleger. Ligeledes har dagtilbuddenes ledere i samarbejde med forvaltningen besluttet, at alle nye medarbejdere skal have en mentor.

De færdige produkter, bl.a. en velkomstpjece til nye medarbejdere, skal drøftes i MED-regi og vil herefter fremadrettet udgøre et fælles redskab til at styrke tilknytningen til arbejdspladsen fra første dag.

“Voksnes overgange fra et job til et andet er lige så betydningsfulde som børns overgange. Tilknytning til fællesskabet er afgørende for trivsel”

(Dagtilbudsleder)

Kompetenceudvikling

Som en del af Dagtilbudsområdets rekrutterings- og fastholdelsesstrategi har der været en øget opmærksomhed på kompetenceudvikling og opkvalificering. Det højner den generelle kvalitet, når der bliver skabt et fælles pædagogisk fundament.

Statens opkvalificeringspulje løber frem til 2030. Det giver dagtilbuddene mulighed for fortsat at styrke medarbejdernes kompetencer over en længere årrække. Også på efteruddannelsesområdet er der gennemført en række væsentlige tiltag med flere gennemførsler af modulerne “Faglig ledelse” og “Evaluering” på Diplom i ledelse.

Flere medarbejdere er i gang med meritpædagog-uddannelsen via netbaserede forløb, hvilket gør det muligt fortsat at være til stede på arbejdspladsen i de fleste arbejdstimer. Ved hjælp af puljemidler og ekstra budgetmidler til uddannelsen, er det lykkes af få flere afsted. Erfaringerne fra både medarbejdere, ledere og fagforeninger har været positive, særligt fordi aftalen gav mulighed for at uddanne sig uden lønnedgang. Denne særlige aftale ophører dog i juni 2026, da pædagoguddannelsen er omfattet af SU-reglerne, og aftaleparterne ikke ønsker at videreføre den særlige aftale. Dette vil sandsynligvis føre til et fald i antallet af medarbejdere, der søger meritpædagoguddannelsen.

Samarbejdet med Københavns Professionshøjskole om modtagelse af studerende i praktik fortsætter, og der afholdes to årlige velkomstmøder, hvor de studerende introduceres til arbejdet i kommunen, forventninger, værdier og aktuelle temaer. Endvidere er der etableret et fælles netværk for praktikvejledere på tværs af Dagtilbuds- og Skoleområdet.

49 medhjælpere har gennemført et introduktionsforløb på tre halve dage til den pædagogiske kerneopgave. Forløbet giver grundlæggende viden om dagtilbuddenes lovrammer, den styrkede pædagogiske læreplan og Rødovre Kommunes fælles forpligtende kvalitetsforståelse. Desuden introduceres deltagere til en række pædagogiske greb og metoder, som de har mulighed for at afprøve mellem undervisningsdagene.

I ledergruppen er det aftalt, at forløbet er obligatorisk for nye medhjælpere, men også erfarne medhjælpere og dagplejere har haft glæde af at deltage.Derudover er der i samarbejde med Københavns Professionshøjskole udviklet det fagspecifikke kursus “Det speciale i det almene”, som beskrives yderligere i rapportens anden del under afsnittet “Børn i udsatte positioner”.

Dagtilbudsområdet er fortsat i fuld gang med at udvikle rekrutteringsindsatsen samt den gode modtagelse og fastholdelse, hvorfor indsatsområdet vil fortsætte i de kommende år. Dagtilbudslederne involveres løbende i dette arbejde.

Indsatsområde 4: Digitalisering

Gennem de seneste to år har forvaltningen haft et øget fokus på digitalisering som et led i at sikre kvalitet i dagtilbuddene og give medarbejderne de rette digitale værktøjer til at understøtte deres hverdag.

Dagtilbudsområdet modtog i forbindelse med budget 2025 midler til at løfte digitaliseringen. Det har blandt andet muliggjort ansættelse af en digitaliseringskonsulent til understøttelse og koordinering af indsatsområdet helt tæt på dagtilbuddene.

Som en del af budgettildelingen er dagtilbuddene, understøttet af forvaltningen, i gang med at udskifte iPads på alle stuer, så området lever op til gældende GDPR-krav. Indsatsen styrker datasikkerheden og skaber ensartede digitale rammer på tværs af dagtilbuddene. Det giver medarbejderne bedre forudsætninger for at anvende digitale værktøjer i både den pædagogiske praksis og i dokumentationsarbejdet.

Et yderligere tiltag er implementeringen af det digitale værktøj Kalenda, som nu anvendes af al pædagogisk personale til vagtplanlægning og den lovpligtige tidsregistrering. Kalenda giver et bedre overblik over arbejdstid og bemanding, understøtter fleksibilitet og bidrager til en mere effektiv administration, så tiden i højere grad kan bruges på den pædagogiske kerneopgave.

Fremadrettet vil forvaltningen fortsætte arbejdet med at udrulle erfaringerne fra iPad-projektet til alle dagtilbud og udvikle fælles retningslinjer for brugen af digitale værktøjer i det pædagogiske arbejde. 
Digitaliseringsarbejdet vil ikke længere være et selvstændigt indsatsområde, men området vil fortsat være i fokus, da digitalisering er en forudsætning for at understøtte kvalitet, styrke samarbejdet med forældre og skabe attraktive arbejdsforhold, der bidrager til rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale.

Efter at have givet en status på Dagtilbudsområdets indsatsområder fra 2024-2025, vil fokus nu vendes mod anden del af kvalitetsrapporten, som omhandler Dagtilbudsområdets aktuelle kvalitetsarbejde og -udvikling.

I denne del af kvalitetsrapporten præsenteres en aktuel status på Dagtilbudsområdets arbejde med – og udvikling af – kvalitet. Kapitlet indledes med en beskrivelse af områdets nye fælles forpligtende kvalitetsforståelse, som danner afsættet for kvalitetsarbejdet. Dernæst beskrives, hvordan kvaliteten overordnet ser ud i Rødovre Kommunes dagtilbud gennem en status på gennemførte pædagogiske tilsyn i 2024 og 2025.

Del 2 vil ydermere give et indblik i Dagtilbudsområdets arbejde med sprog samt børn i udsatte positioner og afslutningsvist præsentere et kvantitativt overblik over området, blandt andet udvikling i børnetal, personalesituationen samt minimumsnormeringer.

Fælles forpligtende kvalitetsforståelse

For at sikre et mere ensartet og præcist afsæt for den løbende udvikling af pædagogisk kvalitet har Dagtilbudsområdet med udgangspunkt i den styrkede læreplan udviklet en fælles forpligtende kvalitetsforståelse. Kvalitetsforståelsen bygger på fire faglige temaer:

• Relationer og samspil
• Leg og aktiviteter
• Læringsmiljøer og organisering
• Evalueringskultur

De tre første temaer er en fast del af kvalitetsforståelsen og er stærkt inspireret af temaerne i den nationale kvalitetsundersøgelse.
Det fjerde tema kan udskiftes hvert andet år på baggrund af data på tværs af dagtilbuddenes tilsyn eller tage afsæt i mere generelle udviklingsbehov på kommunalt eller nationalt niveau.

Hvert fagligt tema har tilknyttede kvalitetsmarkører, der beskriver, hvad Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune forstår ved god kvalitet. Kvalitetsmarkørerne konkretiseres gennem eksempler, der beskriver, hvordan kvaliteten kan se ud i praksis.
Derved etableres en fælles og konkret forståelse af de faglige temaer og begreber som kvalitet, børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder, samt hvordan der arbejdes med dem i Rødovre Kommune.

Kvalitetsmarkørerne giver derved også medarbejderne i dagtilbuddene konkrete eksempler på, hvordan Rødovre Kommune arbejder med god pædagogisk kvalitet i praksis.

“Børn og unge er forskellige – og kompetente, og de gør som udgangspunkt det bedste, de kan.

Vi arbejder ud fra et syn på børnene, hvor alle skal have lige mulighed for at være en del af et fællesskab, hvor man lærer sammen, og hvor forældre inddrages i børnenes trivsel og læring.“

(Rødovrestrategien, Velfærdsindsats 2: Attraktive skoler og dagtilbud, der fremmer leg, læring og trivsel)

De fire faglige temaer

Relationer og samspil

Temaet sætter fokus på alle situationer, hvor børn er sammen med pædagogiske medarbejdere, når de kommunikerer og er sammen om noget fælles tredje. Her observeres på, hvordan dagtilbuddet muliggør, at børnene har adgang til nære, anerkendende og omsorgsfulde relationer dagen igennem. Fokus ligger også på, hvordan de pædagogiske medarbejdere møder børnene i deres følelser, så børn føler sig set, mødt og anerkendt for de unikke væsener, de er.
Der observeres tilmed på, om børnene føler sig inddraget som aktive medskabere af egen læring og udvikling.

Eksempel fra hverdagen

Ole kaster en klods op i luften og rammes af klodsen.
En medarbejder siger: ”Uha en af klodserne ramte dig i hovedet, det gjorde vist ondt, kan jeg se”. Ole siger: ”Av-av” og tager sig til hovedet. Medarbejderen stryger Ole på håret. Et andet barn, Peter, siger: ”Ae, Ole!” og går hen og aer Ole. Medarbejderen siger: ”Hvor er det godt, Peter! Du trøster Ole, fordi du kan se, at det gjorde ondt på ham”.
Børnene smiler og genoptager legen.

Leg og aktiviteter

Temaet betoner, hvordan læringsmiljøerne understøtter børnenes leg, børnenes initiativer til leg, interaktion børnene imellem samt muligheden for, at børnene kan bevæge sig rundt i differentierede fællesskaber og aldersvarende aktiviteter. Der fokuseres også på vekselvirkningen mellem de voksen- og børneinitierede aktiviteter.

Eksempel fra hverdagen

På en stue opholder et barn sig alene bag en reol. Efter kort tid kommer en medarbejder hen til barnet og taler med det. De går sammen hen til to andre børn i den anden ende af stuen. Hurtigt finder de tre børn sammen. De vil gerne lege med magneter. Medarbejderen spørger børnene, om de har magneter nok? Efter kort tid trækker medarbejderen sig i baggrunden. Det ene barn deler magneterne imellem børnene og siger: ”Én til dig og én til dig og…”. Legen er i gang imellem de tre børn.

Læringsmiljø og organisering

Temaet fremhæver, hvordan læringsmiljøerne indbyder til en bred vifte af læringsmuligheder med tydelige tematiserede legezoner, et bredt udvalg af legetøj og materialer, som er tilgængelige for børnene, samt læringsmiljøer, der både inviterer til fysiske udfoldelser og stille aktiviteter.
Der er tilmed et fokus på de pædagogiske medarbejderes positioneringer og en tydelig organisering blandt medarbejderne, der giver mulighed for mindre børnegrupper samt nærværende voksne, der både kan være igangsættende og understøttende.

Eksempel fra hverdagen

På legepladsen er medarbejderne organiseret og fordelt i forskellige positioner på hele legepladsen. En medarbejder sidder ved et kreabord, en medarbejder har blik for, og understøtter, børn, der er i leg, en medarbejder spiller bold og en sidste medarbejder hjælper børn, der har behov for et plaster, skal ind og tisse eller andre praktiske omsorgsopgaver.

Evalueringskultur

Temaet fokuserer på, hvordan dagtilbuddet systematisk vurderer og reflekterer over sammenhængen mellem børnegruppens sammensætning, læringsmiljø og børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. En opmærksomhed vil også være på de pædagogiske medarbejderes metoder til at inddrage børnenes perspektiver i den løbende dokumentation og udvikling af den pædagogiske praksis.

Den fælles forpligtende kvalitetsforståelse er det faglige grundlag for det pædagogiske tilsyn i Rødovre Kommune. I det følgende afsnit vil tilsynskonceptet indledningsvist beskrives, og herefter vil der gives en status på kvaliteten i kommunens dagtilbud gennem en opsummering af gennemførte tilsyn i 2024 og 2025.

Eksempel fra hverdagen

Det er tydeligt, at de pædagogiske medarbejdere ved, hvor de skal være, hvordan de skal positionere sig, og hvad der skal ske i løbet af dagen, og at dette sker uden, at der er behov for planlægning og drøftelser undervejs henover hovedet på børnene.

Pædagogiske tilsyn i perioden 2024 til 2025

I december 2024 godkendte Børne- og Skoleudvalget sagen ”Revideret koncept for pædagogisk tilsyn på Dagtilbudsområdet”, som blev taget i brug fra den 1. januar 2025. Derfor er de fleste pædagogiske tilsyn, der blev gennemført i 2024, foretaget inden for rammerne af det tidligere gældende tilsynskoncept. Rammerne for dette koncept er beskrevet i kvalitetsrapporten fra 2023. Tilsyn, der er foretaget i 2025, er gennemført inden for rammerne af det reviderede tilsynskoncept, som beskrives nedenfor.

Datainformeret ledelse

Tilsynskonceptet er baseret på observationer både udført af en tilsynsførende konsulent og af den lokale dagtilbudsleder. Dermed er der kommet fokus på observationer som data. I tilsynskonceptet skal alle dagtilbud ligeledes selv udvælge data, der synliggør, hvordan dagtilbuddet har arbejdet med kvalitetsudvikling siden sidste tilsyn. Alt dette er for at udvikle den datainformerede ledelse på Dagtilbudsområdet.

Den gældende ramme for pædagogisk tilsyn

Det reviderede tilsynskoncept bygger på Dagtilbudsområdets fælles forpligtende kvalitetsforståelse og fastholder en 2-årig kadence for ordinære pædagogiske tilsyn. Der kan desuden iværksættes ekstraordinært tilsyn ved bekymring for kvaliteten eller efter ønske fra dagtilbudslederen.

Evalueringen af den tidligere model viste et behov for tættere opfølgning mellem tilsyn, hvorfor opfølgningsprocessen er styrket, blandt andet gennem løbende dialog mellem dagtilbud og den tilknyttede pædagogiske konsulent, herunder månedlige samtaler og kvartalsvise møder.

Som en del af den styrkede opfølgning, udarbejder alle dagtilbud en handleplan på baggrund af tilsynsresultaterne. Derudover mødes lederen inden for en måned efter tilsynet med dagtilbudschef og souschef for at præsentere resultaterne og drøfte de tiltag, der iværksættes.

Ordinært tilsyn

Kvalitetsvurdering udføres af den tilsynsførende konsulent og baserer sig på tilsynsobservation, udvalgt data og tilsynsdialog. Udover en kort præsentation i tilsynsdialogen, præsenterer lederen resultater af egne observationer samt de udvalgte data, der illustrerer dagtilbuddets arbejde med kvalitetsudvikling i perioden siden sidste tilsyn. Medarbejder- og forældrerepræsentanter bidrager med deres perspektiver på den pædagogiske praksis i huset. Tilsynsprocessen følger en stram tidsramme, der sikrer en gennemførsel på seks til syv uger. Ved udgangen af 7. uge publiceres en rapport. Rapportskabelonen er blevet strømlinet, så de forskellige rapporter bedre kan sammenlignes.

Skærpet tilsyn

Når der på baggrund af et pædagogisk tilsyn vurderes, at et dagtilbud skal foretage grundlæggende ændringer inden for temaet Samspil og relationer eller inden for to eller flere faglige temaer, iværksættes et skærpet tilsyn. Et skærpet tilsyn igangsættes, når der er bekymring for den pædagogiske kvalitet, og der er behov for tæt opfølgning. Der aftales samtidig, hvordan dagtilbuddet bedst understøttes i de konkrete indsatser, der skal løfte kvaliteten.

Et skærpet tilsyn løber som udgangspunkt i seks måneder. Hvis observationer viser et tydeligt kvalitetsløft inden for de temaer, der blev vurderet til grundlæggende ændringer, kan tilsynet afsluttes tidligere. Ved behov kan perioden også forlænges. I de seks måneder samarbejder dagtilbuddet tæt med den tilknyttede konsulent og forvaltningens ledelse. Opfølgning på et skærpet tilsyn indeholder bl.a. et månedligt møde med tilknyttet konsulent samt et opfølgningsmøde med forvaltningens ledelse ca. hver 6. uge.

I perioden gennemfører tilsynskonsulenter løbende tilsyn uanmeldt, hvor observationer opsummeres og formidles til dagtilbudsledelsen. Samtidig forventes det, at dagtilbudsleder og ledelsesteamet selv foretager løbende observationer af praksis. Et opfølgende pædagogisk tilsyn gennemføres af to pædagogiske konsulenter senest seks måneder efter afslutningen af det tilsyn, der udløste det skærpede tilsyn.
Her vurderes det, om det skærpede tilsyn skal afsluttes eller forlænges.

Opsummering af pædagogiske tilsyn gennemført i 2024-2025

I perioden januar 2024 til december 2025 er der gennemført pædagogisk tilsyn i samtlige kommunale dagtilbud samt i den private daginstitution i Rødovre Kommune.

I de følgende skemaer ses et samlet overblik af resultaterne.
Øverste skema medtager tilsyn, som tager afsæt i det tidligere tilsynskoncept, mens nederste skema medtager tilsyn, der tager afsæt i det reviderede og gældende tilsynskoncept.

Børnehuset Mælkevejen
Tilsyn 2024-25: Jan-24
Resultat jf. tidligere tilsynskoncept/tilsynsmodel: GF

Dagplejen
Tilsyn 2024-25: Jan-24
Resultat jf. tidligere tilsynskoncept/tilsynsmodel: GF

Børnehuset Bybjerget
Tilsyn 2024-25: April-Maj 24
Resultat jf. tidligere tilsynskoncept/tilsynsmodel: GF

Børnehuset Carlsro
Tilsyn 2024-25: April-Maj 24
Resultat jf. tidligere tilsynskoncept/tilsynsmodel: GF

Børneinstitutionen Skibet
Tilsyn 2024-25: April-Maj 24
Resultat jf. tidligere tilsynskoncept/tilsynsmodel: GF

Børnehuset Slottet
Tilsyn 2024-25: Sep-24
Resultat jf. tidligere tilsynskoncept/tilsynsmodel: G

Børnehuset Træet
Tilsyn 2024-25: Okt-Nov 24
Resultat jf. tidligere tilsynskoncept/tilsynsmodel: GF

Børneinstitutionen Skanderup
Tilsyn 2024-25: Maj-24 - Dec-24
Resultat jf. tidligere tilsynskoncept/tilsynsmodel: GFS

Vurderingskategorier fra det forhenværende tilsynskoncept

• G: Generel indsats. Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet.
• F: Fokuseret indsats. Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats.
• S: Særlig indsats. Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med et nyt tilsyn inden for seks måneder.

Børneinst. Skanderup
Tilsyn 2024-25: Aug-25
Relationer og samspil: GÆ
Leg og aktiviteter: GÆ
Læringsmiljøer og organisering: ÆI
Evalueringskultur: GÆ

Børnehuset Græshoppen
Tilsyn 2024-25: Okt-Nov 24
Relationer og samspil: ÆI
Leg og aktiviteter: ÆI
Læringsmiljøer og organisering: MJ
Evalueringskultur: ÆI

Børneinst. Rønneholm
Tilsyn 2024-25: Nov-24
Relationer og samspil: ÆI
Leg og aktiviteter: ÆI
Læringsmiljøer og organisering: ÆI
Evalueringskultur: ÆI

Børnehuset Solsikken
Tilsyn 2024-25: Feb-25 / Jun-25
Relationer og samspil: GÆ / ÆI
Leg og aktiviteter: ÆI
Læringsmiljøer og organisering: ÆI
Evalueringskultur: MJ
Resultat: MJ

Børnehuset Espelunden
Tilsyn 2024-25: Feb-25
Relationer og samspil: ÆI
Leg og aktiviteter: MJ
Læringsmiljøer og organisering: ÆI
Evalueringskultur: MJ

Børneinst. Egegården
Tilsyn 2024-25: Mar-25
Relationer og samspil: MJ
Leg og aktiviteter: ÆI
Læringsmiljøer og organisering: ÆI
Evalueringskultur: ÆI

Børnehuset Tjørneparken
Tilsyn 2024-25: Mar-25
Relationer og samspil: MJ
Leg og aktiviteter: MJ
Læringsmiljøer og organisering: MJ
Evalueringskultur: V

Børnehuset Islemark
Tilsyn 2024-25: Jun-25
Relationer og samspil: MJ
Leg og aktiviteter: ÆI
Læringsmiljøer og organisering: MJ
Evalueringskultur: ÆI

Børneinstitutionen Søtorp
Tilsyn 2024-25: Maj-25
Relationer og samspil: MJ
Leg og aktiviteter: V
Læringsmiljøer og organisering: ÆI
Evalueringskultur: MJ

Børnehuset v. Damhussøen
Tilsyn 2024-25: Jun-25
Relationer og samspil: MJ
Leg og aktiviteter: V
Læringsmiljøer og organisering: V
Evalueringskultur: V

Børnehuset Villa Kulla
Tilsyn 2024-25: Sep-25
Relationer og samspil: MJ
Leg og aktiviteter: MJ
Læringsmiljøer og organisering: ÆI
Evalueringskultur: ÆI

Børneinstitutionen Solen
Tilsyn 2024-25: Sep-Okt 25
Relationer og samspil: MJ
Leg og aktiviteter: ÆI
Læringsmiljøer og organisering: MJ
Evalueringskultur: MJ

Børnehaven Nyager
Tilsyn 2024-25: Nov-25
Relationer og samspil: V
Leg og aktiviteter: MJ
Læringsmiljøer og organisering: ÆI
Evalueringskultur: ÆI

Børneinstitutionen Broparken
Tilsyn 2024-25: Nov-25
Relationer og samspil: MJ
Leg og aktiviteter: MJ
Læringsmiljøer og organisering: V
Evalueringskultur: MJ

Børnehuset Elvergården
Tilsyn 2024-25: Nov-25
Relationer og samspil: MJ
Leg og aktiviteter: V
Læringsmiljøer og organisering: MJ
Evalueringskultur: MJ

Vurderingskategorier fra det nuværende tilsynskoncept

• V: Dagtilbuddet skal vedligeholde kvaliteten inden for temaet.
• MJ: Dagtilbuddet skal foretage mindre justeringer i forhold til kvaliteten inden for temaet.
• ÆI: Dagtilbuddet skal foretage ændringer af indsatser inden for temaet.
• GÆ: Dagtilbuddet skal foretage grundlæggende ændringer inden for temaet

De kommunale tilsynsresultater i relation til den nationale kvalitetsundersøgelse

Tilsynsresultaterne i Rødovre Kommunes dagtilbud afspejler de behov, som fremgår af den nationale kvalitetsundersøgelse af dagtilbud:

• Der er et generelt behov for kvalitetsudvikling af både dagpleje, vuggestuer og børnehaver.
• Der er store forskelle på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i løbet af dagen, i det enkelte dagtilbud og på tværs af dagtilbud.

Dagtilbudsområdet har derfor en vigtig opgave i både at styrke kvaliteten på tværs af alle dagtilbud i Rødovre og samtidig sikre en tæt opfølgning på de lokale justeringer, som de enkelte dagtilbuds tilsynsresultater peger på.

Tilsynsresultater 2024

Som det fremgår af modellen, er der i 2024 gennemført otte ordinære tilsyn, hvoraf:

Seks dagtilbud blev vurderet til at have kvalitet, der kræver fokuseret arbejde med at vedligeholde og udvikle praksis i dagtilbud.

Et dagtilbud har en praksis, der kalder på fortsættelse af arbejde med at vedligeholde kvalitet.

Et dagtilbud har behov for særlig indsats, for at praksis kan leve op til kvalitetsstandarden. Derfor udløste denne vurdering et skærpet tilsyn. Det skærpede tilsyn blev iværksat i maj 2024 og fulgt op af endnu et tilsyn i december 2024. Dette tilsyn viste, at dagtilbuddet fortsat havde utilstrækkeligt kvalitetsniveau inden for flere faglige temaer, og derfor fortsatte processen vedrørende det skærpede tilsyn.

Tendensen i tilsynene viser, at kvaliteten generelt blev vurderet som tilfredsstillende, men med behov for fokuseret indsats i en stor del af dagtilbuddene.

Tilsynsresultater 2025

I 2025 blev der gennemført 15 tilsyn, hvoraf 13 var ordinære tilsyn, og to var skærpede tilsyn.

Det ene af de skærpede tilsyn var en opfølgning på det skærpede tilsyn fra december 2024. Den øgede opmærksomhed og opfølgning pågår fortsat i dette dagtilbud. Det andet skærpede tilsyn blev udløst ved det ordinære tilsyn i februar 2025.

Tendensen i tilsynene viser, at kvaliteten generelt blev vurderet som tilfredsstillende, men med behov for fokuseret indsats i en stor del af dagtilbuddene.

Det blev fulgt op af endnu et tilsyn i juni 2025. Resultater af tilsynet i juni gav mulighed for at løfte dagtilbuddet ud af det skærpede tilsyn.

Hovedparten af resultater af de gennemførte tilsyn kræver mindre justeringer af praksis inden for de fire faglige temaer:

Relationer og samspil

På baggrund af de samlede resultater kan det konstateres, at den pædagogiske praksis på tværs af dagtilbud fremstår solidt. Udviklingen afspejler områdets flerårige strategiske fokus på at styrke den relationelle pædagogiske praksis – blandt andet gennem opkvalificeringstiltag for både ufaglærte medarbejdere og pædagoger.

En fortsat styrkelse af praksis inden for Relationer og samspil vurderes at have væsentlig betydning for børnenes trivsel, tryghed og deltagelsesmuligheder. Der er især behov for bedre udnyttelse af rutinesituationer og mikroovergange som pædagogiske muligheder, øget bevidsthed om medarbejdernes rolle samt en tydelig og forudsigelig organisering af læringsmiljøerne gennem hele dagen. Dette vil samtidig understøtte den fælles forpligtende kvalitetsforståelse. Flere dagtilbud har allerede gode erfaringer med at inddrage børn i børnemiljøvurderinger og indretning af legezoner, hvilket med fordel kan udbredes til hele området.

Leg og aktiviteter

Tilsynsresultaterne viser, at medarbejderne skal styrke deres kompetencer med at understøtte børns deltagelse i leg og positive fællesskaber. Det kræver en systematisk indsats, hvor børn aktivt guides ind i legefællesskaber, og hvor børn med begrænsede legekompetencer identificeres tidligt og støttes målrettet. Et stærkt børneperspektiv er centralt for kvaliteten af den pædagogiske praksis og for, at børn oplever reel deltagelse og indflydelse i legen.

Forvaltningen vurderer, at der fortsat er behov for en strategisk indsats for at styrke kvaliteten i arbejdet med leg og børnefællesskaber. Det skal understøttes gennem kompetenceudvikling, faglig sparring og systematisk videndeling om leg, deltagelsesmuligheder og pædagogernes aktive rolle i læringsmiljøer.

“Når vi er skarpe på positionering, kan vi skabe mere ro og mulighed for fordybelse, og som voksne deltage i legen. Det er mit fokus pt.” (Medarbejder)

Læringsmiljø og organisering

Tilsynsresultaterne viser, at kvaliteten af den pædagogiske praksis også inden for dette tema varierer på tværs af dagtilbuddene. Ingen dagtilbud har dog behov for grundlæggende omlægninger inden for dette tema, hvilket indikerer, at der generelt er et solidt fundament at bygge videre på. Resultaterne viser, at der allerede arbejdes målrettet med at skabe tydelige og strukturerede læringsmiljøer, men at der fortsat er et betydeligt udviklingspotentiale – særligt på legepladsen og i eftermiddagstimerne, hvor kvaliteten ofte er mere uensartet. En mere bevidst organisering og tilrettelæggelse kan sikre læringsmiljøer, der aktivt understøtter børnenes leg, nysgerrighed og deltagelse gennem hele dagen.

Det er afgørende for kvaliteten af den pædagogiske praksis, at personalet arbejder aktivt ud fra børnenes perspektiver for, at børn oplever reel indflydelse i hverdagen. Tilsynsresultaterne peger også på behov for bedre organisering af overgange i løbet af dagen, såsom måltider og garderobe, hvor tydelige rammer skaber ro og giver børn større mulighed for deltagelse og medbestemmelse.

“Jeg vil kigge ind i, om læringsmiljøerne bliver brugt hensigtsmæssigt, eller om det er tid til en opdatering/nytænkning. Måske spørge et par børn om, hvad de bedst kan lide at lave/bruge” (Medarbejder)

Evalueringskultur

Evalueringskultur er dét tema, der kan udskiftes i tilsynskonceptet, og dagtilbuddene er halvvejs i det toårige fokus. Tilsynsresultaterne for temaet viser en stor variation i kvaliteten på tværs af dagtilbuddene. Variationen er dog reduceret siden sidste tilsyn, hvilket peger på en positiv udvikling. Tilsynsobservationerne viser også, at flere dagtilbud i stigende grad arbejder med evaluering og afprøver forskellige metoder. De fleste steder mangler dog stadig et yderligere skridt, før evaluering kan betegnes som en fast og integreret del af den pædagogiske praksis.

Dagtilbuddene skal i højere grad arbejde systematisk med evaluering og løbende justering af læringsmiljøerne. Det kræver, at medarbejderne indsamler og anvender pædagogisk dokumentation, analyserer sammenhængen mellem læringsmiljø og børns trivsel samt justerer praksis med en fagligt begrundet og selvkritisk tilgang. Der er samtidig behov for i højere grad at inddrage børneperspektiver i dokumentation og evaluering, så børnenes stemmer reelt påvirker praksis og deres deltagelsesmuligheder.

En styrket evalueringskultur vurderes samlet set som afgørende for kvalitetsudviklingen. En systematisk og dataunderstøttet tilgang vil forbedre læringsmiljøer, relationer og deltagelsesmuligheder for alle børn – og skabe bedre forudsætninger for sammenhængende overgange fra dagtilbud til SFO og skole, hvor børns behov og perspektiver følges og understøttes på tværs af miljøer.

Andre tilsyn

Hygiejnetilsyn

Rødovre Kommunes hygiejnesygeplejerske har gennem en årrække ført det årlige hygiejnetilsyn i alle kommunens dagtilbud og været en central samarbejdspartner i forhold til forældresamarbejde, rådgivning om smitsomme sygdomme og dialog om børns sygdomsfravær. Hygiejnesygeplejersken har desuden fungeret som et vigtigt bindeled mellem Dagtilbudsområdet og sundhedsplejen.

Bygnings- og legepladstilsyn

Bygningstilsyn af de kommunale dagtilbudsbygninger gennemføres af Teknisk Forvaltning hvert 2.-3. år i samarbejde

med Børne- og Kulturforvaltningen. Legepladsinspektion foretages årligt af en certificeret ekstern legepladsinspektør.

Tilsyn med private pasningsordninger

Tilsyn med de private pasningsordninger føres af Rødovres kommunale dagpleje. I 2024 blev der ført 22 tilsyn hos 9 private pasningsordninger, mens der i 2025 blev ført 21 tilsyn hos 9 private pasningsordninger.

Sprog

Stærke sproglige forudsætninger er fundamentale for børns trivsel, kognitive udvikling og deres muligheder videre i livet. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremhæver i inspirationsmaterialet Sprogvurdering og sprogstimulering i dagtilbud (2024), at der allerede fra etårsalderen ses betydelige forskelle i børns sproglige kompetencer, og at målrettet sprogstøtte derfor bør iværksættes tidligt for at understøtte alle børns udvikling.

Hanen – sproglig efteruddannelse

I Rødovres dagtilbud arbejdes der aktivt med sprogudvikling for alle børn. Det pædagogiske personale i Broparken, Carlsro, Villa Kulla, Solsikken og Mælkevejen har styrket deres sprogunderstøttende kompetencer yderligere gennem et Hanen-uddannelsesforløb. Forløbet er baseret på metoder fra “The Hanen Centre”, der udvikler medarbejdernes kompetencer gennem undervisning og tæt sparring om den daglige sprogpædagogiske praksis. Deltagelse i forløbet giver desuden adgang til en række materialer, der understøtter børns kommunikative og sproglige udvikling og kan bruges i forældresamarbejde.

I den kommunale ramme fra 2010 er det fastlagt, at ca. 50 % af en årgang skal sprogvurderes ved 3-årsalderen, hvilket gør det afgørende at sikre, at netop de børn, som har behov, udvælges. Hvor valget tidligere lettere kunne baseres på pædagogernes faglige skøn, udfordres dette nu af rekrutteringssituationen på pædagogområdet i hovedstadsregionen, som gør det nødvendigt at anvende mere systematiske metoder til at identificere børn med behov for sproglig støtte. Her kan TOPI (Tidlig Opsporing og Indsats) bidrage væsentligt og være en del af løsningen, idet redskabet understøtter en systematisk og ensartet sprogvurdering ud fra flere perspektiver og dermed sikrer, at de børn, der har behov for sprogvurdering, bliver identificeret og vurderet i tide på tværs af alle dagtilbud.

I nedenstående tabel vises data for sprogvurdering af de 3-6-årige børn for år 2024 og 2025:

2024
3-årige: 287
4-årige: 120
5-årige: 151
6-årige: 14
Total: 572

2025
3-årige: 254
4-årige: 118
5-årige: 206
6-årige: 18
Total: 596

Den følgende tabel præsenterer fordelingen af sprog-vurderingsresultater for de 3-årige børn i Rødovre Kommunes dagtilbud på forskellige indsatsgrupper inden for perioden 2024-2025:

2024
Særlig indsats: 40 (13 %)
Fokuseret indsats: 28 (9 %)
Generel indsats: 244 (77 %)
Ikke placeret: 3 (1 %)
Total: 315

2025
Særlig indsats: 30 (11 %)
Fokuseret indsats: 23 (8 %)
Generel indsats: 221 (80 %)
Ikke placeret: 2 (1 %)
Total: 276

Procentfordelingen viser, at Generel indsats fortsat omfatter størstedelen af børnene, men den relative andel svinger en smule over perioden. Da det samlede børnetal i datasættet (og generelt i kommunen) falder fra 315 i 2024 til 276 i 2025, skal udviklingen tolkes med forsigtighed, da procentvise forskydninger delvist kan skyldes demografiske ændringer snarere end ændrede sproglige behov. Da målet for antal sprogvurderede er 50 % af årgangen, kan valg af de børn, der bliver sprogvurderet, tilmed være forbundet med en usikkerhed i, hvorvidt man rammer alle børn, der har brug for det.

Tabellen viser desuden, at andelen af børn i Særlig indsats er faldende fra 2024 til 2025. Årsagen hertil kan dog ikke fastslås på baggrund af ovenstående datagrundlag.

Magnolia – 30-timers obligatorisk sprogstimulerende tilbud

Alle børn i alderen 3–6 år, der ikke er indmeldt i dagtilbud, skal efter lovgivningen sprogvurderes. Hvis barnets modersmål ikke er dansk, og sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sprogstimulering, tilbydes barnet 30 timers ugentlig plads i Magnolia. Magnolia har til formål at introducere børnene til dagtilbudslivet gennem læringsmiljøer og styrke børnenes kommunikative kompetencer. En vigtig del af indsatsen er tilmed forældrevejledning om, hvordan de kan støtte barnets sproglige udvikling samt forberede barnet på skolestart. I perioden 2024–2025 sprogvurderede personalet i Magnolia 19 børn, der ikke gik i dagtilbud. På baggrund af sprogvurderingsresultaterne blev ti børn indskrevet i Magnolia for en periode, hvorefter de fleste overgik til en ordinær plads i et dagtilbud nær deres bopæl.

Børn i udsatte positioner

Dagtilbuddene står i en situation, hvor flere børn har brug for en særlig understøttelse. Dette afspejles, som tidligere nævnt, af en stigning i antallet af børn med behov for dagtilbudspladser enten efter dagtilbudslovens §4 eller barnets lov §83.

De flere børn med behov for en særlig understøttelse stiller store krav til medarbejderne og indretningen af læringsmiljøerne i dagtilbuddene. Dagtilbuddene efterspørger derfor i stigende grad understøttelse og kompetenceudvikling i forhold til børn i udsatte positioner fra forvaltningens pædagogiske konsulenter og det Pædagogiske Ressourceteam (PRT).

Dagtilbudspladser efter dagtilbudslovens §4

Som nævnt i rapportens første del, har Dagtilbudsområdet udvidet antallet af §4 pladser i 2024. Dagtilbudsområdet har tidligere udelukkende benyttet Dagplejen til at tilbyde børn under tre år en ressourceplads ved at lade barnet tælle for to pladser i Dagplejen.

Da Dagplejen indskriver mellem tre og fire børn per dagplejer, har det været et sårbart udviklings- og læringsmiljø for de øvrige indskrevne børn i dagplejen. Dels har dagplejeren typisk ikke den specialiserede faglighed til at understøtte et barn med specialpædagogiske behov, og dels har det været svært at tilgodese alle børns udviklingsbehov, grundet deres forskellige forudsætninger for læring. Derfor er målgruppen for ressourcepladser i Børneinstitutionen Rønneholm fra efteråret 2025 udvidet, så børn i vuggestuealderen også har mulighed for at blive visiteret til en §4 ressourceplads i specialpædagogiske rammer.

Særlige dagtilbudspladser efter barnets lov, §83

Rødovre Kommune har gennem en årrække købt mellem 20-28 pladser til børn i særlige dagtilbud uden for kommunen, som på nuværende tidspunkt er fordelt på otte forskellige tilbud. Der er stigende efterspørgsel på særlige dagtilbudspladser, og det er derfor vanskeligt at finde ledige relevante pladser i særlige dagtilbud til de børn, der har behov for det.

Kommunalbestyrelsen bevilligede i januar 2025 anlægsmidler til ombygning af Kærhuset fra SFO til et særligt dagtilbud. I november 2025 begyndte renoveringen af Kærhuset, og det særlige dagtilbud Eventyrhuset forventes at åbne i maj 2026.

Visitation til specialpædagogiske pladser – §4 og §83

Dagtilbuddene i Rødovre Kommune kan tre gange årligt fremsende ansøgning til specialvisitationsudval-get, som består af en bred tværfaglig gruppe.

Specialvisitationsudvalget - visitation til ressourcepladser og særlige dagtilbud

• En faglig leder på Dagtilbudsområdet
• En faglig leder fra PPR
• En faglig leder fra BØFA
• En psykolog fra PPR
• En administrativ konsulent på Dagtilbudsområdet
• Ledere for dagtilbud med §4 og §83 pladser

Data fra både ansøgningerne til PRT og den specialpædagogiske visitation viser, at selvom Dagtilbudsområdet er godt på vej til at få et mere ressourceorienteret syn på barnets udvikling og potentialer, så mangler der fortsat et fælles sprog og metode til at arbejde helhedsorienteret med børne- og forældreperspektiver, når børns deltagelsesmuligheder er udfordrede.

Der er derfor igangsat et omfattende kompetenceløft til Dagtilbudsområdets fagprofessionelle i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

Data over pladser er en opgørelse af visiterede specialpædagogiske pladser (§4- og §83-pladser) pr. Januar 2026:

• 22 ressourcepladser i Nyager, Skibet og Rønneholm (§4-pladser)
• 18 specialpædagogiske pladser i andre kommu-ner (§83-pladser)
• 3 ressourcepladser. Enkeltstående ressourceplad-ser til børn, som venter på en ledig plads i et særligt dagtilbud (§83-pladser)

Fagspecifikke kurser

I 2024 udarbejdede BDO Advisory en analyserapport for at give Rødovre Kommune et eksternt blik på kommunens praksis på den tidlige opsporing samt forebyggelse af mistrivsel og manglende tilhørsforhold hos børn og unge i både dagtilbud og skole. Bl.a. på baggrunden af rapportens anbefalinger, sendte Dagtilbudsområdet i efteråret 2025

230 medarbejdere (pædagoger, medhjælpere, dagplejere samt personale fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Pædagogisk Ressourceteam (PRT)) på den første omgang af fagspecifikke kurser. De fagspecifikke kurser forløber over fem undervisningsgange og har særligt fokus på:

• Udvikling af en refleksiv praksis (og evalueringskultur), viden og metoder til at arbejde helhedsorienteret med børne- og forældreperspektiv, børns deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber.
• Den fælles forpligtende kvalitetsforståelse fra Dagtilbudsområdets tilsynskoncept, hvor legen inddrages som medierende fokus for arbejdet med børneperspektiver, trivsel, relationer og deltagelsesmuligheder i legefællesskaber (herunder betydningen af den voksnes positionering og rammesættende funktion).
• Tiltag og opmærksomheder omkring handleplaner og systematisk opfølgning på børn i mistrivsel, som anbefalet i BDO-rapporten.

Formålet med den store deltagelse fra det samlede dagtilbudsområde, herunder også PRT og PPR, er at skabe et fælles sprog og en fælles referenceramme, som kan implementeres i dagtilbuddene. Uddannelsesindsatsen er endnu ikke evalueret, men de umiddelbare tilbagemeldinger er meget positive.

Dagtilbudslederne deltager på de fagspecifikke kurser for bedre at kunne foretage faglig ledelse på kvalitetsforståelsen i eget dagtilbud ud fra de tematikker, dilemmaer og opmærksomheder, der opstår undervejs i forløbet.

Der er i dagtilbuddene stor efterspørgsel på, at de resterende pædagogiske medarbejdere får samme kompetenceløft. De statslige tildelte opkvalificeringsmidler vil derfor blive prioriteret til dette i 2026.

Dagtilbud i tal

I dette afsnit præsenteres et kvantitativt overblik over udviklingen i børnetal, kapacitetsforhold, minimumsnormeringer samt personaledata. Udviklingen i børnetallet har væsentlig betydning for behovet for dagtilbudspladser og den nødvendige bemanding, mens personaledata giver indblik i trivsel og stabilitet blandt medarbejdere i dagtilbuddene.

Oversigt over børnetal fra 2015 til 2025

Rødovre Kommune er forpligtet til at overholde pasningsgarantien, hvilket betyder, at alle børn har ret til en dagtilbudsplads senest tre måneder efter, at barnet er opskrevet til en plads. Af grafen ses udviklingen i antallet af indskrevne børn i Rødovre Kommunes dagtilbud siden 2015, eksklusive private institutioner og private passere.

Grafen viser det gennemsnitlige antal indskrevne enheder over året.
0-2-årige tæller to enheder, mens 3-5-årige tæller én enhed.

Det samlede børnetal toppede i 2019, mens der i 2024 til 2025 har været et fald i antallet af indskrevne børn. Som det ses af grafen, er det særligt antallet af 0-2-årige, der er faldet i denne periode. Befolkningsprognosen forventer en stigning i børnetallet igen fra 2027 i takt med byudviklingen. Forvaltningen følger udviklingen tæt og tilpasser løbende kapaciteten.

I december 2025 fremlagde forvaltningen derfor også en sag om forslag til en mere permanent justering af kapaciteten ved at lukke Børnehuset Solsikken pr. 1. maj 2026. Lukningen besluttes endeligt den 24. februar 2026. Årsagen til at der er peget på at lukke Børnehuset Solsikken er, at der er størst ledig kapacitet i den sydlige del af kommunen, samt at Solsikken her har den ældste bygningsmasse. Solsikkens bygninger kan desuden benyttes til genhusning ved renovering af andre dagtilbud.

Hvis antallet af børn fortsætter med at falde, vil det blive nødvendigt at tilpasse den bygningsmæssige kapacitet yderligere. Her vil forvaltningen tage afsæt i principperne i den politisk vedtagne Helhedsplan for bygninger på Dagtilbudsområdet. Dette giver Dagtilbudsområdet mulighed for at igangsætte de nødvendige bygningsmæssige tilpasninger i god tid.

Mellemkommunal pasning

Mellemkommunal pasning er et område, der er vigtigt at medregne, hvad angår børnetal og kapacitet i Rødovre Kommune. Mellemkommunal pasning omfatter både børn fra Rødovre, der passes i andre kommuner, og børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre.
Diagrammet viser udviklingen af det mellemkommunale område siden 2020. Det skal bemærkes, at differencen er relativt stabil i hele perioden. Dagtilbudsområdet følger omfanget af de mellemkommunale børn tæt, hvis mønsteret med flere rødovrebørn passet i andre kommuner ændrer sig.

2020
Rødovre børn, der passes i andre kommuner: 145
Børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre: 50

2021
Rødovre børn, der passes i andre kommuner: 160
Børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre: 55

2022
Rødovre børn, der passes i andre kommuner: 150
Børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre: 70

2023
Rødovre børn, der passes i andre kommuner: 145
Børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre: 58

2024
Rødovre børn, der passes i andre kommuner: 152
Børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre: 57

2025
Rødovre børn, der passes i andre kommuner: 149
Børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre: 65

Minimumsnormeringer

Tabellen nedenfor viser udviklingen i minimumsnormeringerne fra 2018 til 2024. Rødovre Kommune har siden 2020 overholdt de nationale krav for minimumsnormeringer.

Dagplejen vil altid ligge lidt under daginstitutionerne, da der ikke ansættes vikarer under sygdom.

I 2024 var der en del tomgangspladser på Dagtilbudsområdet – det vil sige pladser, der ikke blev besat. Da Rødovre Kommune ikke tildeler budget ud fra “pengene følger barnet”, men dagtilbuddene har et fast årligt budget, har dagtilbuddene haft mulighed for at fastholde ansættelse af flere medarbejdere, end der har været indskrevet børn til. Derfor ser normeringen bedre ud end forventeligt. Det samme mønster gør sig forventeligt gældende for 2025.

Rødovre Kommune har udviklet sin egen opgørelsesmetode for minimumsnormeringer på institutionsniveau. To gange årligt gøres der status på minimumsnormeringer til Børne- og Skoleudvalget.

Dagplejen
2018: 2,7
2019: 2,8
2020: 2,6
2021: 2,5
2022: 2,5
2023: 2,6
2024: 2,6

Vuggestue
2018: 3,1
2019: 3,2
2020: 3
2021: 2,9
2022: 2,9
2023: 3
2024: 2,9

Børnehave
2018: 6
2019: 6,1
2020: 5,7
2021: 5,5
2022: 5,5
2023: 5,9
2024: 5,8

På Rødovre Kommunes hjemmeside fremgår seneste

status på minimumsnormeringer, hvori opgørelsesmetoden også er beskrevet. De kan findes under Børne- og Skoleudvalget ( jf. meddelelser i juni og december 2025).

Dagtilbudsledere indgår 85% i opgørelsen.
Fra 2027 vil lederne ikke længere indgå i opgørelserne omkring minimumsnormeringer.

Pædagogandel 51,5%

I perioden december 2024 til november 2025 var der ansat 505,6 årsværk i dagtilbuddene.

51,5 % af disse årsværk var pædagoger.

Andelen varierer betydeligt mellem institutionerne – fra 41,5 % til 66,6 %.

Personalefordelingen

Kommunens ambition er, at 70 % af de ansatte i dagtilbuddene skal være uddannede pædagoger, mens 30 % skal være pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter. Med budget 2026 er der afsat midler til, at denne målsætning kan realiseres.

Der er en landsdækkende udfordring med rekruttering af pædagoger, idet der uddannes færre pædagoger, end der efterspørges. Det betyder, at dagtilbuddene i praksis har vanskeligt ved at imødekomme den politiske ambition.

Sygefravær i dagtilbuddene

Nedenfor fremgår en oversigt over sygefravær i dagtilbuddene fra 2018-2025.
Oversigten viser et stabilt niveau for sygefraværet på 6,9 % fra 2022 til 2024. I 2020 og 2021 kan ses et lavere sygefravær, hvilket formentlig skyldes, at Coronasygemeldinger ikke var omfattet af sygemeldingerne.

I 2025 ses et fald til 6,6 %. Dette er fortsat et stykke over måltallet for Dagtilbudsområdet, som er 5,5 %. Dagtilbudsområdet arbejder målrettet på at nedsætte sygefraværet yderligere, særligt gennem STAR-projektet.

Historik over sygefravær

2018
Sygefravær: 5,90 %

2019
Sygefravær: 6,40 %

2020
Sygefravær: 5,20 %

2021
Sygefravær: 6,00 %

2022
Sygefravær: 6,90 %

2023
Sygefravær: 6,90 %

2024
Sygefravær: 6,90 %

2025
Sygefravær: 6,60 %

Star-projektet

STAR-projektet i Rødovre Kommune er et tværgående sygefraværsprojekt, der har til formål at styrke nærvær, trivsel og et bæredygtigt arbejdsmiljø på tværs af kommunens institutioner og arbejdspladser.

Siden opstarten af STAR-projektet Sammen om Nærværet i slutningen af 2024, har Dagtilbudsområdet arbejdet målrettet med at styrke nærvær, trivsel og reduktion af sygefravær. Projektet er nu lidt over halvvejs, og de foreløbige resultater viser et mindre fald i sygefraværet over de seneste 6–8 måneder i de enheder, hvor der er gennemført en særlig målrettet indsats.

Alle dagtilbudsledere har gennemført et uddannelsesforløb med fokus på kvalificering af sygefraværssamtaler, systematisk anvendelse af data og brug af dialog- og samtaleværktøjer.
Formålet er at styrke ledernes kompetencer til tidligt at forebygge fravær og understøtte et vedvarende højt nærvær blandt medarbejderne.

Personaleomsætning

Personaleomsætningen i Rødovres dagtilbud var i perioden september 2024 til august 2025 på 33,2%. Det betyder, at omkring en tredjedel af medarbejderne skiftes ud på årlig basis. Det giver en stor arbejdsbyrde i at rekruttere og oplære nye medarbejdere samt et tab af viden, kompetencer og kontinuitet.

Diagrammerne viser, hvor længe de, der fratræder deres stilling, har været ansat i Rødovre Kommune.

Grafikken viser ligeledes, at der er en højere personaleomsætning for pædagogmedhjælperne end for pædagoer, hvilket skyldes, at der er flere korte ansættelser for pædagogmedhjælpere – f.eks. unge mennesker i deres sabbatår, der ansættes som medhjælpere. Studerende i lønnet praktik indgår også i personaleomsætningsdata.

Som beskrevet tidligere i kvalitetsrapporten, arbejder dagtilbuddene i samarbejde med forvaltningen systematisk med at tage bedre imod nye medarbejdere.
Dette vil fortsat være et vigtigt fokuspunkt for at nedbringe personaleomsætningen.

Fratrædelser ift. Ansættelsens længde
Andel under 1/2 år: 31 %
Andel 1/2-1 år: 19 %
Andel 1-2 år: 21 %
Andel 2-5 år: 17 %
Andel over 5 år: 12 %

fratrædelser ift. Ansættelsens længde - Pædagoger
Andel under 1/2 år: 19 %
Andel 1/2-1 år: 7 %
Andel 1-2 år: 27 %
Andel 2-5 år: 28 %
Andel over 5 år: 19 %

September 2024-august 2025

Renoveringer

De seneste år har der været en del genhusninger af dagtilbuddene.
Nogle har været planlagte i forbindelse med renoveringer og andre af mere akut karakter.

Solsikken og Villa Kulla har været genhuset i en periode, da der har været større og nærtliggende byggerier.

Ligeledes har Nyager været akut genhuset, da en renovering var mere indgribende end først antaget. Derudover har Træet og Carlsro været genhuset grundet planlagte renoveringer.

Flere af daginstitutionerne har fået foretaget større eller mindre renoveringer, mens børn og voksne er i huset. Det drejer sig om Broparken, Skanderup og Nyager.

Helt overordnet set er det en stor belastning for både børn og voksne, når der foretages renoveringer, mens de er i dagtilbuddene. Derfor har forvaltningen et stort ønske om, at der etableres en genhusningsinstitution, så dagtilbuddene kan blive renoveret, uden at børn og medarbejdere er til stede. Langt de fleste af dagtilbuddene står overfor en mere eller mindre gennemgribende renovering af blandt andet klimaskærmene.

Derudover vil det være fordelagtig at få renoveret udemiljøet, mens det pågældende dagtilbud er genhuset.

I rapportens tredje og sidste del beskrives fem indsatsområder, som Dagtilbudsområdet vil have særligt fokus på i 2026 og 2027. Alle indsatsområder er med afsæt i – og en forudsætning for – kvaliteten i kommunens dagtilbud:

• Indsatsområde 1: Mod på trivsel – Trivsel for de mindste
• Indsatsområde 2: Børn i udsatte positioner
• Indsatsområde 3: Rekruttering og tilknytning
• Indsatsområde 4: Bæredygtig ledelse
• Indsatsområde 5: Kapacitetsstyring – udvikling af børnetal

Indsatsområde 1 - Mod på trivsel – trivsel for de mindste

Mod på trivsel er en fælles kommunal dagsorden på tværs af dagtilbud, skoler samt kultur- og sundhedsområdet. Fra politisk side er det en ambition, at der på tværs af de fællesskaber, som børn og unge færdes i, er mod til at finde nye og virksomme løsninger på den nationale trivselsudfordring.

Dagtilbudsområdet vil fortsat have fokus på at udvikle de rette strategier og metoder til den tidlige opsporing af tegn på mistrivsel. Det gælder i sammenhængen mellem børns hjemmemiljøer og læringsmiljøerne i dagtilbuddene. Dagtilbuddene har en rolle i forhold til at tage ansvar for et godt forældresamarbejde; både i overgangen fra hjem til dagtilbud og i det løbende samarbejde med forældre om børns læring, udvikling, trivsel og dannelse. Forvaltningen vil undersøge muligheden for at styrke samarbejdet med sundhedsplejen på dette område, da denne spiller en stor rolle i de allertidligste forebyggende indsatser.

Også sammenhængen mellem dagtilbud og skole/ SFO vil være et fremadrettet fokus. Både Dagtilbuds-og Skoleområdet ser behovet for at udvikle en stærkere fælles ramme for overgangen mellem dagtilbud og skole/SFO for alle børn i Rødovre, uanset hvilket dagtilbud barnet har gået i og hvilken skole, barnet starter på. En stærk sammenhæng mellem hjem, dagtilbud og skole vil støtte alle børn i dette kontekstskifte, som for nogen børn kan opleves svært. I den forbindelse vil en stærk systematik i forhold til tidlig opsporing og indsats i dagtilbuddene være et vigtigt fundament for god vidensoverdragelse og stærk kobling til en god start i skole og SFO for alle børn.

Indsatsområde 2 - Børn i udsatte positioner

Dagtilbudsområdet vil fortsat sætte fokus på de børn i Rødovre Kommune som i kortere eller længere tid kommer i en udsat position. I 2024 blev der udarbejdet en BDO-rapport, som bestod i en analyse af de mest komplekse sager i dagtilbud og især skoler.  Analysen viste et behov for at øge systematikken og det tværprofessionelle samarbejde omkring de mest udsatte børn.

Der er således fortsat brug for at styrke det tværprofessionelle samarbejde omkring de børn og familier med størst behov for støtte.

Derfor har Rødovre Kommune iværksat projektet Styrket samarbejde om udsatte børn og unge, som skal øge sammenhængskraften for de borgere, der er i kontakt med flere forvaltninger. Dagtilbudsområdet er en vigtig part i dette samarbejde.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet en ny fælles handleguide for samarbejde og mødestrukturer på tværs af dagtilbud, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Børne- og Familieafdelingen (BØFA). Indsatser i forlængelse af handleguiden skal implementeres i dagtilbuddene, skoler, PPR og BØFA i 2026.

I forlængelse af Styrket samarbejde om udsatte børn og unge er fokus for Dagtilbudsområdet også, gennem det løbende kvalitetsudviklende arbejde, at styrke dagtilbuddenes rolle i de forebyggende indsatser. Den forebyggende understøttelse fra Pædagogisk Ressourceteam (PRT) er rykket længere ned af indsatstrappen, der beskriver, hvor forebyggende/indgribende et tiltag er (jf. s. 10). På den måde vil indsatser ved PRT i højere grad sættes ind tidligt og kunne støtte effekten af de almene forebyggende indsatser i dagtilbuddene. Implementering af tiltag i forbindelse med projektet vil kalde på yderligere justeringer i indsatstrappen, så det tværfaglige samarbejde kan styrkes i det forebyggende og sikre rettidig handling.

I den mest indgribende ende af indsatstrappen findes visitation til særlige dagtilbud (§83). I maj 2026 åbner Rødovre Kommune det særlige dagtilbud Eventyrhuset. Det er en ny opgave for Dagtilbudsområdet, og Eventyrhuset skal startes op på en bæredygtig måde, så rekruttering af ledelse og personale samt indkøring af de første børn vil få en særlig stor opmærksomhed. Børn, der er på venteliste til en plads i et særligt dagtilbud, starter som de første op i maj 2026, og indkøringen af både nye børn og medarbejdere vil ske løbende frem mod udgangen af 2027. I 2026 vil der også være stort fokus på at få etableret et tæt samarbejde mellem det særlige dagtilbud og BØFA samt implementeringen af en stærk faglig understøttelse fra PPR.

Indsatsområde 3 - Rekruttering og tilknytning

En forudsætning for en fortsat udvikling af den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene er, at der i fremtiden kan rekrutteres tilstrækkeligt med kvalificeret og uddannet personale. Der er behov for en målrettet indsats, så der findes nye veje til rekruttering, tilknytning og videreuddannelse, for at Rødovre Kommune kan lykkes på dette område.

Som nævnt i rapportens første del, har forvaltningen i tæt samarbejde med dagtilbudslederne udviklet en række materialer og tiltag, som skal understøtte den gode modtagelse og dermed tilknytning til arbejdspladsen. Tiltagene skal nu implementeres, og det skal årligt måles, om personaleomsætningen reduceres – særligt blandt pædagoger.

Dertil er der behov for mere understøttelse af lederne i rekrutteringsopgaven, så Rødovre Kommune bliver synlig blandt nabokommuner. Der er brug for at række ud til kommende kollegaer gennem alternative kanaler til de traditionelle jobopslag. Pædagoger bor generelt tæt på deres arbejdsplads, og derfor kunne målrettede opslag på sociale medier være relevant at afprøve. Rødovre Kommune skal desuden profilere sig på at have afsat forberedelsestid til pædagoger som en understregning af, at pædagogfagligheden tages alvorligt.

Kompetenceudviklingsindsatsen for både uddannede pædagoger, pædagogiske assistenter, medhjælpere og dagplejere skal fastholdes og videreudvikles. I en tid hvor der stilles større krav til, at pædagogisk personale skal understøtte alle børns trivsel, skal kompetencer vedligeholdes og fornyes. Derfor er der udviklet et kompetenceudviklingskatalog, der skal fastholdes og udvikles. Midlerne vil i den kommende periode primært komme fra statslige opkvalificeringsmidler suppleret med kommunale midler.

Endelig skal dagtilbuddene blive bedre meduddannere. En forudsætning for at få flere pædagoger er, at der stilles gode praktikpladser til rådighed. Pædagoguddannelsen ændres fra 2027, og det stiller endnu større krav til kommunernes ansvar for at meduddanne pædagogstuderende, hvis uddannelse indeholder to praktikforløb af i alt et års varighed. Uddannelsesinstitutionerne ønsker mere professionaliserede praktikforløb gennem etablering af uddannelseshuse. Det arbejde er Rødovre Kommune gået ind i for at kunne tiltrække studerende og sikre, at de gennem praktikken får den bedst mulige læring om praksis med sig.

Forhåbentlig vælger nogle af de færdiguddannede Rødovre til som arbejdsplads i fremtiden. Pædagogstuderende er i dag i lønnet praktik og indgår derfor i minimumsnormeringen. Der er et stort ønske om at få de studerende ud af normeringen for bedre at kunne sikre tilstrækkelig tid til læring i dagtilbuddet og på tværs af dagtilbud. Da praktikforløb af høj kvalitet er medvirkende til at kunne rekruttere pædagoger i fremtiden, ønsker Dagtilbudsområdet at gennemføre et pilotprojekt om frikøb af pædagogstuderende. Her kunne det være relevant at puljemidlerne til “Styrket rekruttering og tilknytning” på 1 mio. kr. prioriteres til pilotprojektet. Midlerne skal fordeles gennem Hovedudvalget i Rødovre Kommune.

Rødovre Kommune vil også fremadrettet arbejde for, at flere pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter tager en meritpædagoguddannelse. Muligheden for at få lønkompensation frafalder i sommeren 2026, og der skal derfor findes nye veje til at få uddannet pædagoger ved hjælp af meritten. Da der er tale om en national udfordring, vil forvaltningen følge udviklingen tæt.

Indsatsområde 4 - Bæredygtig ledelse

I Rødovre Kommune vægtes gode rammer for at bedrive faglig ledelse højt. Fremadrettet prioriterer en samlet dagtilbudsledergruppe fortsat at udvikle stærke ledelsesteam på alle dagtilbud. Dette vil gøres gennem fokus på kvalificering af et fælles sprog for faglig ledelse, der kan rummes inden for begrebet bæredygtig ledelse. Dette begreb rummer ligeværdig fokus på ledelse af kvalitet i kerneopgaven og på kvalitet i lederes arbejdsmiljø. Det fælles sprog vil blive konkretiseret gennem udvikling af redskaber til støtte for de lokale ledelser.

“Bæredygtighed i ledelse skaber kvalitet i kerneopgaverne. Struktur og rammer i ledelse skaber kultur, ro og stabilitet til at fastholde fokus på kvalitet i kerneopgaverne”

(Dagtilbudsleder)

I forbindelse med udarbejdelse af en ny tildelingsmodel på Dagtilbudsområdet, er der prioriteret flere midler til sikring af en god base for ledelse for alle dagtilbud uanset størrelse. Dette er for at sikre, at både ledere og souschefer har mulighed for at være tæt på den pædagogiske praksis og udviklingen heraf.

Med et fremadrettet fokus på kvalitet i ledelse, vil dagtilbuddene søge at få størst muligt udbytte af den samlede ledelseskapacitet.

Et yderligere fokus vil være på at styrke souschefernes position gennem både tilførsel af ny viden og videndeling. En stærk sammenhæng mellem souschefniveauet og lederniveauet vil være med til at understøtte en fælles kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø i de lokale ledelsesteam – og de bedste muligheder for at fremme de mange ledertalenter, der findes i Rødovre.

Indsatsområde 5 - Kapacitetsstyring – udvikling af børnetal

Udviklingen i børnetal skal følges nøje i de kommende år, så udbuddet af pladser justeres til efterspørgslen. Det vil forvaltningen gøre igennem de årlige befolkningsprognoser samt ved at følge indskrivningsmønsteret tæt. I samarbejde med ledergruppen vil forvaltningen udarbejde principper for op- og nedjustering af pladser, så der sikres gennemsigtighed.

Udviklingen i børnetallet har tæt sammenhæng til Dagtilbudsområdets samlede økonomi. Derfor er det væsentligt for det samlede område, at der kun udbydes det antal pladser, der er børn til. På denne måde er der ensartet mulighed for kvalitet på tværs af alle dagtilbud.

I 2026 kan Rødovre Kommune fejre 125-års jubilæum. En markant milepæl, der markerer 125 år med fællesskab, handlekraft og sammenhold – og en udvikling fra landsby til levende forstad. 

Jubilæet giver anledning til at afslutte kvalitetsrapporten med et lille historisk tilbageblik.

Herunder ses et billede af Rødovre Kommunes første børnehave, Rødovre Børnehave, på Annexgårdsvej. Børnehaven var i brug fra 1936-1946. Siden da er antallet af dagtilbud i Rødovre vokset markant.

Jubilæumsåret kulminerer i uge 22

Den 27. og 28. maj 2026 er alle inviteret til Rødovre Børnefestival på Rådhusplænen. Temaet er Børnenes Rødovre 125 år, og der vil være masser af leg, aktiviteter og musik i børnehøjde.

Lørdag den 30. maj 2026 samles hele Rødovre til en fælles fejring af kommunens historie, nutid og fremtid. Borgere, foreninger, frivillige og lokale aktører inviteres til at være en del af en dag, hvor Rødovres særlige fællesskab er i centrum.