Ungdomsuddannelse, unge med særlige behov (STU)

Ungdomsuddannelse, unge med særlige behov (STU)

Kvalitetsstandard - Ungdomsuddannelse, unge med særlige behov (STU)

Lov grundlag for ydelsen

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Mål med ydelsen

At den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer der gør, at den unge kan leve et så selvstændigt og aktivt voksen liv som muligt og være medvirkende til videre uddannelse og beskæftigelse. 

Målgruppe

Unge mellem 16 og 25 år, som har afsluttet grunduddannelsen, og som har særlige behov, der gør, at de ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv ikke med særligt tilrettelagt socialpædagogisk støtte.

Eksempler på unge, der kan være berettiget til STU forløb:

  • Borgere med generelle indlæringsvanskeligheder/udviklingshæmmede
  • Borgere med autismespektrumforstyrrelser
  • Borgere med svære fysiske og/eller psykiske handicaps.

Ydelsens indhold

En 3-årig ungdomsuddannelse, som er tilpasset den unges særlige behov og forudsætninger. Uddannelsen skal påbegyndes inden det fyldte 25. år og afsluttes inden for fem år fra uddannelsen er påbegyndt.

Uddannelsen kan bestå af undervisning, praktiske aktiviteter herunder praktikforløb og andet, der kan være med til at modne og udvikle den unge.

Udgifter til nødvendig transport mellem hjem og uddannelsessted kan afholdes efter bestemmelserne i loven.

Aktiviteter, der ikke indgår i ydelsen

Sociale foranstaltninger, herunder botilbud og fritidstilbud som skal søges efter reglerne i Serviceloven.

Ydelsens omfang

Maksimalt 3- årigt uddannelsesforløb med minimum 840 timer á 60 min. Svarende til 28 lektioner á 45 min. i 40 uger.

Bevillingskompetence

Social- og psykiatrichefen.

Afdeling, der sagsbehandler ansøgningen

Social- og Psykiatriafdelingen.

Egenbetaling

Der er ingen egenbetaling.

Leverandør af ydelsen

I videst muligt omfang kommunens eget tilbud på Skovmoseskolen, men herudover kan uddannelsen foregå på flere forskellige uddannelsessteder og planlægges i tæt samarbejde med den unge og UU-Vestegnen.

Opfølgning på indsatsen

STU forløb indledes med et afklaringsforløb på 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder. I samarbejde med den unge og forældrene udarbejder uddannelsesstedet sammen med UU-vestegnen en individuel uddannelsesplan, som løbende evalueres og eventuelt justeres. Ved uddannelsens afslutning udstedes et kompetencepapir, der indeholder de opnåede kompetencer.

Sagsbehandlingsfrister

1 måned.

Afgørelse, klage- og ankevejledning

Borgeren kan klage over afgørelsen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Andre ydelser/foranstaltninger

Særlige bemærkninger

-

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider