Erhvervsrådsmøde den 9. juni 2021

Erhvervsrådsmøde den 9. juni 2021

Medlemmer og inviterede

  • Borgmester Britt Jensen (formand)
  • Kommunaldirektør Anders Agger
  • Politiker Steen Skriver Rasmussen
  • Politiker Peter Mikkelsen
  • Lars Bæk, FH-repræsentant
  • Direktør Jan Wittenborn, Wittenborn Advokatfirma (næstformand)
  • Direktør Klaus Kennet Larsen, Omø A/S
  • Direktør Bjørn Sørensen,
  • Direktør Jesper Andreasen og Jacob Birkbøll, Rødovre Centrum
  • Teknisk direktør Poul Jepsen (observatør)
  • Jobcenterchef Jakob Duvå (observatør)
  • Stadsarkitekt Jesper Pagh (observatør)
  • Erhvervskoordinator/afdelingsleder Frederik Springborg

Afbud

  • Direktør Tinna Worch Kristensen, Adam Vask AFBUD
  • Peter Folmer Posgaard, FH-repræsentant AFBUD
  • Direktør Henrik Kailow, Kailow Graphic AFBUD

Sag nr. 1: Præsentation af nyt medlem i Erhvervsrådet

Direktør for Omø A/S, Klaus Kennet Larsen er udpeget af DI som nyt medlem.

Klaus Kenneth Larsen og ny stadsarkitekt Jesper Pagh blev budt velkommen med præsentationsrunde.


Sag nr. 2: Godkendelse af referat

fra mødet den 3. marts 2021 (referatet er udsendt den 20. maj 2021)

godkendt


Sag nr. 3 Hovedpointer i Erhvervshusets statistik om aktiviteter i Rødovre

v/ Frederik Springborg

Frederik gennemgik nogle udvalgte slides fra Erhvervshus Hovedstadens årsrapport 2020 om aktiviteter i Rødovre sammenlignet med nabokommuner.

Der blev uddelt et sæt slides på tryk til medlemmerne.


Sag nr. 4: Dialogmøde 2021, drøftelse af tema og oplægsholder

v/ formand Britt Jensen

Det blev aftalt, at vi skulle forsøge at få Christian Stadil (Hummel) til at holde oplæg på dialogmødet. Jesper Andreasen ville i den forbindelse bistå med at skabe kontakten.

Hvis dette ikke lykkedes blev det aftalt, at vi som næste prioritet skulle kontakte Jacob Risgaard, der er kendt fra tv-programmet ’Løvens Hule’.


Sag nr. 5: Kort status om arbejdet med ny erhvervspolitik

v/ Frederik Springborg

Frederik orienterede om status, hvor der primo juni er gennemført 5 digitale workshops med deltagelse af repræsentanter fra relevante virksomheder. Temaerne var hhv. ’relation og netværk’, ’fysiske rammer’, ’grøn omstilling’, ’iværksætteri’ og ’uddannelse og kvalificeret arbejdskraft.

Projektet er nu i fase 2, hvor alle input skal samles og ordnes inden fase 3, som er skrivefasen.

Det forventes, at der til erhvervsrådsmødet 1. december kan præsenteres et færdigt udkast.


Sag nr. 6: Erhvervsrådets høringssvar, udkast til beskæftigelsespolitik

v./ formand Britt Jensen

Britt Jensen indledte med at fremlægge hovedpointer i udkastet til beskæftigelsespolitikken. Inden politikken kommer på den politiske dagsorden i august har erhvervsrådet mulighed for at komme med bemærkninger.

Udkastet blev drøftet, og der var bred enighed, og således ingen bemærkninger til udkastet.


Sag nr. 7: Udpegning af virksomheder til deltagelse i §17, stk .4 udvalg

v./ formand Britt Jensen

Rødovre Kommune har tilsluttet sig DK2020, som er et klimasamarbejde i Danmark, hvor kommunerne udarbejder lokale klimahandlingsplaner, der skal medvirke til at opfylde det nationale mål om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 - og et helt klimaneutralt Danmark i 2050.

På kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 27/4, er det besluttet at nedsætte et § 17 stk. 4-udvalg, med borgere og virksomheder, der skal understøtte Rødovre Kommunes arbejde med en klimahandlingsplan og bæredygtighed.

Udvalget består af 16 medlemmer hvoraf 3 skal være fra det lokale erhvervsliv, disse 3 medlemmer indstilles af Erhvervsrådet.

Efter en positiv tilkendegivelse fra erhvervsrådets medlemmer pr. e-mail til 3 kandidater, har Erhvervsrådet indstillet følgende personer:

  • Ammar Al-Temimi, ABC Rådgivende ingeniører
  • Jesper Andreasen, A/S Rødovre Centrum
  • Jens Larsen, Combi Byg

§ 17 stk. 4-udvalg, blev nedsat på Kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 25/5.

Første møde forventes afholdt onsdag d. 16/6 kl. 17-20.


Sag nr. 8: Formanden orienterer

Britt Jensen orienterede om:

Valhøj Erhvervskvarter, temadrøftelse i KB

Valhøj Erhvervskvarter er i Rødovrestrategien udpeget som byudviklingsområde. I det igangværende arbejde med Forslag til Kommuneplan 2022, er der derfor fokus på hvilke muligheder for udvikling og funktioner erhvervsområdet fremadrettet skal kunne rumme. Byplanafdelingen/Teknisk Forvaltning har i den forbindelse haft et oplæg med som temadrøftelse på kommunalbestyrelsesmødet i maj, som lagde op til en dialog om, i hvor stort et omfang der skal være mulighed for boligudvikling, og hvilke rammer der skal sættes for området fremadrettet. Forslag til de fremtidige rammer vil blive indarbejdet i Forslag til Kommuneplan 2022, som forventes politisk behandlet i december 2021.

Status konkurrence, ny administrationsbygning

Et bedømmelsesudvalg bestående af tre fagdom-mere og 6 KB-medlemmer er i gang med at bedømme de 5 indkomne konkurrenceprojekter i konkurrencen om Ny bygning til rådhusfunktioner. Det forventes at resultatet af bedømmelsen og dermed resultatet af konkurrencen kan forelægges for Kommunalbestyrelsen på deres sidste møde inden sommerferien (22. juni 20201). Kort herefter vil resultatet blive offentliggjort.

Virksomhedsbesøg

Siden sidst har jeg sammen med erhvervskonsulent Gitte Junker Andersen været på følgende virksomhedsbesøg, begge meget interessante:

  • OMØ A/S (rensning af kedler bl.a. på Vestforbrændingen)
  • Wittenborn Advokatfirma

Virksomhedsbesøgene har i en periode været på stand-by pga. corona-situationen.

Kommunale bygge- og anlægsprojekter (status v. Poul Jepsen)

Kort orientering om aktuelle kommunale byggeprojekter og renoveringsopgaver, herunder udbygning af Valhøj Skole, udvidelse af Skibet samt ny musikskole og café ved Viften.

Vejprojekter mm. (status v. Poul Jepsen)

Kort orientering om aktuelle kommunale vejprojekter, herunder projektforslag for Aage Knudsens Strøg og tværkommunalt samarbejde om Grønne Pendlervaner.

Nyt regulativ for erhvervsaffald

I juni måned skal der politisk tages stilling til at sende et nyt regulativ for erhvervsaffald i 4 ugers høring. Baggrunden for revideringen af erhvervsaffaldsregulativet er, at der i december 2020 er trådt en ny affaldsbekendtgørelse og affaldsaktørbekendtgørelse i kraft. De nye bekendtgørelser har medført to ændringer for virksomhedernes affaldshåndtering. (1) Virksomhedernes pligt til at anmelde og klassificere henholdsvis farligt affald og klinisk risikoaffald bortfalder og (2) virksomhederne skal fremover sortere deres husholdningslignende restaffald i affaldsfraktionerne; mad, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald og restaffald.

Miljøtilsyn

Miljø og Affald har pga. nedlukningen som følge af COVID-19 situationen i 2021 hidtil udelukkende gennemført miljøtilsyn med virksomheder på Teams. Nu hvor vi er begyndt på gradvis genåbning, har vi genoptaget de fysiske miljøtilsyn.


Sag nr. 9: Nyt fra erhvervslivet

Jan Wittenborn orineterede om, at der nu igen er åbnet op for aktiviteter i Erhvervsforeningen. Der er således fysisk generalforsamling i næste uge, og der er tilgang fra nye virksomheder.

Jesper Andreasen kunne fortælle om at der i nær fremtid etableres padeltennisbaner i Rødovre Centrum (på tag mod Højnæsvej), der forventes åbnet i oktober.

Der arbejdes på nye åbninger af restauranter/caféer med ’Københavner-brands’.


Sag nr. 10: Eventuelt

Ordinære møder i 2021 kl. 16.00 – 18.00:

  • Onsdag den 8. september
  • Onsdag den 1. december

DIALOGMØDE 2021:

  • Mandag den 22. november 2021, kl. 16.00 – 19.00

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider