Lærer på Valhøj skole

’’Mening, tillid og ejerskab kendetegner lærergerningen hos os’’

’’Det er et kald at blive skolelærer. Det er en livsindstilling at gå ind i lærergerningen, og jeg har valgt det, fordi det giver mening for mig. Arbejdsmiljøet er godt her, fordi vi løfter i flok. Når du går ind af døren på Valhøj Skole, så er både ansatte og elever imødekommende og hjælpsomme, og det viser meget om vores kultur. Om du er rengøringsassistent, pædagog, lærer, vikar eller leder, er ikke noget der fylder, fordi alle bidrager, og alle er med til at gøre Valhøj skole, til et rart og godt sted at være, fortæller Nicolai, der har været ved Valhøj skole i 18 år.’’

Hvorfor er arbejdsmiljøet så godt her – har I en opskrift?

’’Der er enormt meget tillid, og der bliver lyttet til os lærere og pædagoger, og det gør, at jeg oplever, at vi har indflydelse på vores hverdag, og at du som lærer kan fortælle hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Hvis en lærerkollega har 10-15 pct. overskud, så deler den lærer ud af det overskud hos sine kollegaer. Det gør, at vi hele tiden aktivt løfter hinanden, og det betyder, at lærerene ikke vil her fra, fordi vi har et solidt og godt arbejdsmiljø, hvor alle ser hinanden, og tager ejerskab.’’

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider