Ny konstituering i Rødovre Kommunalbestyrelse

12/05-2025

Ved et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde mandag den 12. maj er en omkonstituering i Kommunalbestyrelsen vedtaget. Den nye konstituering betyder, at Jens Damgaard Gøtzsche (C), der hidtil har været Konservatives 1. suppleant i Kommunalbestyrelsen, overtager Mogens Brauers plads i Kommunalbestyrelsen.

Desuden betyder den nye konstituering, at Henriette Hesselmann (C) overtager Mogens Brauers plads i Social- og Sundhedsudvalget. Samtidig overtager Tina Hippe Hansen (C) Henriette Hesselmanns plads i Børne- og Skoleudvalget.

Mogens Brauers øvrige poster overtages af Jens Damgaard Gøtzsche, der fremover er medlem af Teknik- og Miljøudvalget, delegeret ved I/S Vestforbrændings generalforsamling, suppleant i Valgbestyrelse ved Folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger, suppleant i Valgbestyrelse ved kommunale valg samt suppleant ved KL’s kommunalpolitiske topmøde

Den nye konstituering sker, efter kommunalbestyrelsesmedlem Mogens Brauer afgik ved døden for nylig.