Sovende Louis - Thomas Dambo

De seks glemte kæmper

Kunstner: Thomas Dambo
År: 2016
Placering:
Placering på kort
Opsat: 2016
Materiale: Genbrugskunst træ
Ejer: Rødovre Kommune
Størrelse: 6 meter

Den internationalt kendte genbrugskunstner Thomas Dambo opførte i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2016 seks store træskulpturer på unikke og hemmelige steder i de seks vestegnskommuner. De seks trækæmper, som går under navnet ’De seks glemte kæmper’, skal invitere borgere og andre besøgende ud for at opdage områder væk fra hovedvejen og udforske egnens smukke steder. Alle værkerne er lavet af genbrugstræ og opført med hjælp fra lokale frivillige.

Kæmpen i Rødovre blev bygget i starten af august 2016 og ligger og sover i nærheden af hjertestien bag ved Espelundens Stadion. Shh – pas på, du ikke vækker ham.

Hvis du klikker på linket til Thomas Dambos hjemmeside, kan du finde billeder og kort til de øvrige 5 kæmper.