Tyren - Gudrun Lauesen

Kunstner: Gudrun Lauesen (1917-)
År: 1977
Placering: Rødovre Parkvej 150, Rådhuspladsen
Placering på kort
Opsat: 1977
Materiale: Bronze
Ejer: Rødovre Kommune
Størrelse: H: 146cm. L: 164cm.
Kilder: Danske billeder

Tyren forestiller en tyrekalv og er udført af kunstneren Gudrun Lauesen.

Skulpturen er placeret mellem rådhuset og hovedbiblioteket i den sydlige ende af rådhuspladsen. Tyren er placeret på en granitsokkel på græsset.

I anledning af Rødovre Kommunes 75 års fødselsdag opsatte kommunen en skulptur på rådhuspladsen. Tyren blev afsløret den 26. maj 1977 af den daværende borgmester Einar Dahl-Nielsen.

Tyrekalven har sin oprindelse i oksen fra byvåbnet, der er baseret på Torben Oxes adelsvåben. Torben Oxe var en adelsmand med tilknytning til Rødovre.

Gudrun Lauesen har udelukkende beskæftiget sig med naturalistiske dyreskulpturer på grundlag af studier af dyr. Et særligt træk ved hendes figurer er, at de fremstår som et levende væsen med en personlighed.

Af samme kunstner står en skulptur ”Mads Ged” i skolegården ved Valhøj Skole i Rødovre.