Tag på skattejagt i Rødovre

Velkommen til skattejagten ’Rundt i Rødovre’.

Tag på skattejagt i Rødovre

Fold alle ud

Tag på skattejagt i Rødovre

Skattejagten ’Rundt i Rødovre’ er en god anledning til at gå på opdagelse i dit lokalområde hen over sommeren og samtidig være med i konkurrencen om blandt andet en tur i Tivoli for hele familien.

Gå på opdagelse i dit lokalområde

I 2023 vil du kunne støde på hele 5 ruter, hvor du kommer forbi dejlige legepladser og rekreative områder, lokalhistorie og møder de kultur- og fritidstilbud, som Rødovre er så rig på.

Skattekortene kan hentes på Bibliotekerne, Borgerservice og på Heerup Museum, fra den 1. juni 2023. Kortet skal du bruge til at finde posterne. Ved hver post skal du svare på et spørgsmål og udfylde ’tipskuponen’ i folderen, det er også muligt at deltage via den digitale løsning som du finder på samme side.

Du kan deltage i skattejagten i perioden den 1. juni frem til den 31. august 2023. Alle, der afleverer en ’tipskupon’ fysisk eller digitalt med de rigtige svar, er med i lodtrækningen om flotte præmier, og alle børn får en ’Rundt i Rødovre’ gave, som bevis på, at de har været på skattejagt i Rødovre.

Du kan aflevere din fysiske ’tipskupon’ på Rødovre Bibliotek på Rødovre Parkvej 140, Café Biblioteket på Nørrekær 8, Borgerservice eller Heerup Museum, Rødovregaard, Kirkesvinget 2, frem til torsdag d. 31. august 2023.

Alle vindere vil få besked på mail.

God jagt.

Om ’Rundt i Rødovre’

Formålet med skattejagten ’Rundt i Rødovre’ er, at vise dig som borger eller besøgende i Rødovre, hvilke muligheder og ressourcer vores forskellige byrum tilbyder. Ønsket er, at vi på den måde få flere til at bruge byens udendørsfaciliteter.

Projektet startede som et skolestartsprojekt i ’Kærene’ og på Hendriksholm Skole i efteråret 2018, og er gået fra 1 rute i 2018 til 5 ruter i 2023.

Bag skattejagten står en samarbejdsgruppe bestående af flere boligselskaber, ungdomsklubber, Kultur- og fritidsinstitutioner, Rødovre Bibliotek, SSP og Kultur-og Fritid.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Børne- og Kulturforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider