Rødovrestenen

’Rødovrestenen’, er et sigende navn til den store klippeblok der blev navndøbt i april 2022, da den dukkede frem af den hårde lerjord på Rødovre Parkvej.

Skriv personfølsom/fortrolig post

Fold alle ud

Miljø - Park og natur

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv Digital Post

Rødovrestenen

Blokken dukkede pludselig og uventet op, da Energinet i foråret gravede på nordsiden af Rødovre Parkvej nær Carlsro. Stenen blev i første omgang lagt ved gravearbejdet, men hurtigt spottede borgere, boligselskaber, gymnasium, kommune m.v. det særdeles interessante fund. Der var kamp om blokken og der blev endda fremsat bud om at købe den. Men blokken blev fundet på kommunal matrikel, og det blev besluttet, at den skulle placeres i et kommunalt offentlig tilgængeligt grønt anlæg nær ved, så borgere fremadrettet alle kunne få glæde af den. Valget faldt på Frugtlunden ved Rødovre Parkvej.

Men inden den blev flyttet, blev Geus, (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) hidkaldt, og en geolog fik set nærmere på stenen og kunne fortælle lidt mere om dens oprindelse. Den store sten er en del af en istidsblok, den består af granit og gennemskæres af et andet mere finkornet lag. Blokken har sandsynligvis ligget på stedet siden indlandsisen smeltede væk fra Sjælland for 16-17.000 år siden. Granitten ses stedvis med stribning, der skyldes at der har været bevægelse i magmaet, dvs. den flydende stenmasse, som stenen er blevet skabt af flere km nede i jorden. Den vejer ca. 9 ton i alt.

Placeringen i frugtlunden betyder at både kørende og cyklister kan se den ved passage forbi, da den ligger ud til både vej og cykelsti mens gående og besøgende i frugtlunden kan gå hen og nærstudere den. Skalaen passer på fornemt vis til omgivelserne, og landskabeligt fremhæver stenen Frugtlunden og giver karakter til stedet. Endvidere afkaster blokken en fortælling om det historiske istidslandskab, og den grønne frugtlund bliver derved omdannet til et grønt areal, der ikke længere blot er et tilfældigt nyplantet areal, men også en historiefortælling, til glæde for alle de der ønsker at lytte.

Rødovre Kommune opfordrer alle byens borgere, institutioner og uddannelsessteder m.v. til at tage forbi og besøge stenen og se nærmere på de geologiske træk.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider