Idékatalog

I dette idékatalog findes en lang række konkrete ønsker, ideer og forslag, som kan være med til at gøre Rødovre Kommune til en bedre by at bo og færdes i for borgere med handicap.

Alle ønsker, ideer og forslag er samlet op gennem den proces, der har været i forbindelse med tilblivelsen af Rødovre Kommunes nye Handicappolitik. De er samlet op gennem interviews med handicappede borgere, forældre til handicappede børn og pårørende til handicappede borgere. Borgere og medarbejdere har bidraget til listen på Handicapkonferencen – ”Et liv med muligheder”, og til sidst er listen blevet suppleret med ideer fra høringssvarene.

Det er borgere og medarbejdere i Rødovre Kommune, der har udvist denne idérigdom og kreativitet. Det er værdifuldt. Derfor er alle ønsker, ideer og forslag samlet ét sted, så de kan bruges som inspiration, når de forskellige aktører på handicapområdet skal arbejde med handicappolitikken og realisere de forskellige målsætninger.

Ønsker, ideer og forslag – store som små - er skrevet meget lig den måde, de er sagt på. De indgår i idékataloget uden prioriteret rækkefølge, men de er struktureret under samme temaer som målsætningerne i Handicappolitikken.

Som noget af det første, er der mange ønsker om, at der arbejdes med definitionen på koordinatorfunktionen.

Ligeledes er der forslag om at udpege 2008 eller 2009 som handicapår. Dette for at implementeringen af handicappolitikken kommer godt i gang og for samtidig at gøre opmærksom på handicappede borgeres vilkår.

Idékataloget skal ses som inspiration til handicappolitikken, og der gives ingen garanti for, at alle ønsker, ideer og forslag bliver ført ud i livet

Rødovre Kommunes Handicappolitik er udkommet i et særskilt skrift. Idékataloget er et bilag til Handicappolitikken.

• Der kunne gives mere information/undervisning om handicappede på arbejdspladser, institutioner, skoler m.m. Viden/oplysning giver større forståelse. Kommunen kunne være den udfarende i forbindelse med dette.
• Information om aktiviteter for handicappede kunne samles ét sted i kommunen, f.eks. på hjemmesiden.
• Oprette klubber for børn og unge, hvor der gøres noget særligt for at både handicappede og ikke handicappede mødes.
• At der laves et multihus, hvor borgere med forskellige former for handicap har mulighed for at være en del af et fællesskab. Der kunne samtidig være mulighed for at mødes i mindre grupper inden for ens eget handicap. Det er vigtigt, at både unge og ældre kan være med. Eksempelvis kunne det gamle kaffetårn være et multihus.
• Flere transportmuligheder – især vil det give tryghed, hvis der var transportmulighed om aftenen.
• Kommunen kan tage initiativ og give støtte til at oprette netværksgrupper, klubvirksomhed, pårørendegrupper, informationscafé-møder og meget andet.
• Oplysninger om hvilke støtte og hvilke rammer kommunen kan give.
• Det kunne give mere tryghed for borgerne og mere indsigt for sagsbehandleren, hvis sagsbehandleren kom på besøg i hjemmet.
• Psykologhjælp til forældre med handicappede børn.
• Mere fleksible hjælperordninger, så borgere med handicap kunne deltage i flere forskellige aktiviteter.

• Indgangen ved Rådhuset gøres lettere tilgængelig for kørestolsbrugere. Bl.a. er det ikke til at sidde i stolen og nå at trykke på knappen til liften.
• De fysiske adgangsforhold kunne gøres bedre på Heerup Museet og Islev bibliotek.
• Bedre fysisk tilgængelighed til kommunens hjælpemiddelafdeling samt tilgængelig møderum/samtalerum.
• Markeringer for blinde og svagtseende i Rødovre Centrum og Vestbadet
• DSI kan gennemgå kommunen sammen med en kørestolsbruger med henblik på at udarbejde en liste over steder, hvor kommunen kunne blive mere handicapvenlig.
• Udarbejde et katalog over de tiltag der skal til, for at kommunen kan blive rigtig god på tilgængelighedsområdet.
• Opsætning af flere bænke i kommunen f. eks. ved Damhussøen og ved plejehjemmene.
• Der kunne oprettes et sted på hjemmesiden, hvor alle borgere kan indtaste gode ideer til at gøre kommunen mere handicapvenlig – tilgængelighed.
• Offentlige døre gøres automatiske.
• Ved nye byggeprojekter skal tilgængelighedsbegrebet være med i hele processen. Handicaprådet kunne bruges som naturlige samarbejdspartnere på dette område.
• Kommunen skal have en dialog med til forretningslivet i Rødovre Kommune om tilgængelighedsbegrebet.
• Forslag til hvad forretninger kunne hjælpe med:
  
  
  • ”stokkestativ” ved betalingskasser, sådan at krykkerne ikke vælter, når man stiller dem fra sig.
  • Handicapvenlig disk, hvor det er muligt for en kørestolsbruger at nå varebåndet og dankort-automaten. Så kan en i kørestol også selv gøre sine indkøb.
  • Skilte – piktogrammer
  • Kasser på gade

• Fodgængerovergange, der nu har ”den lille bakke” fra fortovskanten ned til kørebanen, bliver lavet så fortovet udligner sig ned til kørebanen.
• Nedsænke kantsten til 2-3 cm, så nedkørsler ikke bliver for stejle.
• At selve fodgængerovergangen bliver belagt med ”nubret” belægning, så blinde ved, at de er i et fodgængerfelt.
• Længere grønt lysfase i lyskryds.
• Snerydning skal gøres med hensyn til handicappede. F.eks. ved busstopsteder, pejlemærker for blinde forsvinder, snevolde kan hindre kørestolsbrugere og andre bevægelseshandicappede i at færdes.

Kommunikation

• Mulighed for at få digital oplæsning fra kommunens hjemmeside.
• Alle kommunale informationer lægges på lydbøger.
• Inddragelse af syns- og/eller kommunikationshandicappede i test af hjemmesiden.
• Blindeskrift på skilte i offentlige bygninger, så synshandicappede kan finde rundt.
• Mere brug af tolkebistand. Særligt til handicappede borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
• Hjemmesiden skal gøres mere handicapvenlig – tage hensyn til alle former for handicap. F.eks. større skrift af hensyn til svagtseende og mange billeder af hensyn til de udviklingshæmmede.
• Centralt sted i kommunen, som har information om alt vedrørende handicappede. Der skal også være oplysninger om interesseorganisationerne.
• Teleslynge i alle offentlige bygninger.

Adgangsforhold til fritids- og uddannelsestilbud skal indrettes, så handicappede kan deltage.

• Koordinering og udvidelse af kørselsordningerne, så handicappede reelt har mulighed for at deltage i en uddannelse.
• Udvide støtte og ledsageordning for børn og voksne – vil give flere mulighed for at deltage i uddannelsestilbud.
• Sætte fokus på undervisningsmaterialer for børn med handicap.
• Oprette et team af specialister, som kan give råd og vejledning til forældre med handicappede børn.
• De lokale udbydere af uddannelsestilbud, fritidstilbud og kulturelle tilbud beskriver adgangsforholdene for handicappede i deres materiale.
• Oprettelse af vejledningscentre for uddannelse – beskæftigelse m.m. for handicappede borgere, hvor der også kan ske en koordinering med de allerede eksisterende vejledninger.
• Studievejledning for handicappede.
• Samarbejde med andre kommuner, særligt når der er tale om mindre handicapgrupper.
• Indføre en eller anden form for eksamen for specialskoler, så eleverne får papir på deres kunnen.
• Folkeskolelærer skal kunne erhverve sig kompetencer til at inkludere handicappede børn i den almindelige skole.

• Det kan være en god idè at informere kolleger til en person i job med tilskud, om vilkårene for jobbet.
• Der skal ansættes en jobkonsulent i Rødovre Jobcenter, som er specialist på handicapområdet. Forskellige tiltag kunne være:
  
  
  • Opsøge og få inspiration fra steder, som fungerer med handicappede. F.eks. Faxe Vandrehjem.
  • Mentorordninger (evt. lave en fælles pulje i kommunen).
  • Rådgivere.
  • Brobyggere.
  • Virksomhedspraktikker evt. med konsulentbistand.
  • Kontaktpersoner (helst så få som muligt, både fra kommunen og på arbejdspladsen)
  • Opsøgende virksomhedsteam, som bl.a. kunne finde arbejdspladser, der kan rumme personer med meget lidt arbejdsevne.
  • Finde nicher, som handicappede er specielt gode til. F.eks. har Autister helt særlige kompetencer.
  • ”Aktivitetscentre” kan inspirere til samarbejde med private arbejdspladser.

• Der skal være bedre muligheder for at skrue job sammen, som passer til den enkelte – på nuværende tidspunkt er rammerne for snævre.
• Der skal sættes % på, hvor mange handicappede kommunen vil ansætte – for at gå foran som et godt eksempel.
• Konkret målsætning om hvor mange der skal i arbejde.
• Det kunne være en god ide at førtidspensionister, som har en arbejdsevne, fik mulighed for at bruge den, uden at pensionen tages fra dem.
• Specielt for udviklingshæmmede:
  
  
  • Kæmper for retten til ikke at blive visiteret til arbejde, som en social foranstaltning.
  • Ønsker lovmæssig ændring til arbejdsmarkedsforvaltning, så de kan søge job på samme vilkår som andre.
  • Blive ansat med ansættelsesbrev.
  • Godt med initiativer som ”Nexjob”.

• Handicaprådet skal rette sin opmærksomhed mod de unge også – især på dette område.
• Det ville være godt med flere muligheder for transport til sports- og/eller kulturelle aktiviteter.
• Der burde være ledsagerordning i forbindelse med forskellige arrangementer uden betaling.
• Oplysningskampagner/pjecer om idræt for handicappede.
• Kommunen bør tage mere aktiv del i at koordinere og opfordre til at oprette handicapidræt i kommunen, –skaffe medlemmer.
• Indgå i projekter om handicapidræt.

• Boformer for borgere med samme problemområde og mulighed for bolig i den almindelige bebyggelse.
• Der er behov for udvidelse af hjælpemiddelafdelingen, så ventetiden bliver nedbragt for hjælpemidler.
• For at familier kan fungere og tage sig af de ikke handicappede børn, bør der være bedre muligheder for aflastning af forældre. Der bør være flere klub- og fritidstilbud.
• Der bør være ledsagere til teenagere, der er handicappede, så de også har mulighed for at opleve natteliv, gå til fester og i det hele taget foretage sig det, som andre unge gør.
• Oprette en familierådgiver til familier med handicappede børn.
• Også vigtigt at være opmærksom på ”de glemte børn”, f.eks. søskende til handicappede børn, så de ikke glemmes eller går i stå. Vigtigt at se på familien som en helhed.
• Forslag om, at handicapegnede boliger tænkes ind i byplanlægningen fra start – dette kunne måske indgå som en del af visionen. Vigtigt at få koblet alle interessenter på fra start, ikke bare bygherre, arkitekter og håndværkere, men også repræsentanter fra brugerne, medarbejdereksperter (f.eks. fysio- og ergoterapeuter) og de frivillige organisationer.
• Forslag om at laves et projekt om intelligente boliger, f.eks. med ekstern finansiering/tilskud. Måske kan grundene efter de to højhuse i Kærene, der skal rives ned, anvendes til dette formål.

• Ønske om at borgeren kan vælge sagsbehandler, da samarbejdet og kemien skal fungere.
• Der er generelt et stort ønske om mere information fra kommunens side om alt, hvad der handler om handicappede.
• Skriftlig information til borgeren, når de skifter sagsbehandler.
• Årlig status på længerevarende sager, så nye sagsbehandlere har et hurtigt overblik.
• Oplysning om, hvornår det er bedst at henvende sig o.s.v.
• Kommunen kunne i samarbejde med interesseorganisationerne arrangere temamøder om de forskellige handicaps.
• Udvidelse af ledsagerordningen til personer over 65 år og til udviklingshæmmede.
• At borgerne har adgang med password med videre til deres egen sag.
• Forebyggende besøg som tilbud til alle handicappede – i lighed med de forebyggende besøg til ældre over 75 år.
• Hjælpemiddeldepotet åbent uden for almindelig arbejdstid.
• Oprettelse af tværfaglige handicapteams f. eks. bestående af sagsbehandler, handicapkonsulenter, fysioterapeut og hjælpere.
• Det kunne måske give mere sammenhæng for borgeren, hvis hele handicapområdet var koordineret bedre i kommunen.
• Servicedeklarationer
• Udvidelse af ledsagerordningen