Beskæftigelsesudvalget

08-06-2021

Medlemmer

Formand Michel Berg (A)
Jan Kongebro (A)
Steen Skriver Rasmussen (A)
Anders Torm Nielsen (C)
Peter Mikkelsen (Ø)

Sager 26 - 30

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 26

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  1. Nyhedsliste for Social i perioden 21.04.2021 - 16.05.2021 (se bilag 1)
  2. Status på COVID-19
  3. Status på udvalgte indsatsgrupper (udleveres på mødet)
  4. Kommunekvoter for flygtninge 2022 (se bilag 2)

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 21.04.2021 - 16.05.2021
Bilag 2: Kvoter for flygtninge 2022.

Rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge
Sag nr. 27

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger udkast til rammeaftale, vedrørende samarbejde om danskuddannelse til voksne udlændinge for KKR Hovedstaden, til godkendelse. Desuden orienteres om det seneste tilsyn vedrørende Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK).

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at rammeaftalen godkendes
  2. at orientering om tilsynsrapporten tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som en del af reformen af danskuddannelserne fra 2017 er der indført krav om, at kommunalbestyrelserne mindst hvert fjerde år skal indgå regionale rammeaftaler om danskuddannelse. Aftalerne indgås i regi af de fem kommunekontaktråd (KKR), så kommunerne i fællesskab kan koordinere og samarbejde om at tilbyde danskuddannelse til voksne af høj kvalitet og til en pris, der følger kvaliteten.

Rammeaftalen skal beskrive:

  • de tilbud, der gives inden for regionen og den forventede udvikling – herunder kursistgrundlaget, samt
  • muligheden for tværfagligt samarbejde om danskuddannelsesområdet – fx udbudsrunder.

Rammeaftalen kan behandle udvalgte temaer inden for området, som er fastsat af Udlændinge – og Integrationsministeren. Ministerens udvalgte temaer er:

  1. Branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse
  2. Pædagogisk tilsyn
  3. Udbud om danskuddannelse med særligt fokus på undervisningens kvalitet.

Udkast til ny rammeaftale

I udkast til rammeaftalen for KKR Hovedstadsområdet 2021-2025 foreslås følgende emner for den videre tværfaglige dialog:

  • Mulige fordele ved at professionalisere tilsynsopgaven, så de store forskelle i gennemførelse af det pædagogiske tilsyn minimeres
  • Løbende udvikling af undervisningens kvalitet, fx gennem projekter på tværs af sprogcentrene
  • Erfaringer med alternative løsninger under corona-perioden for udvikling af nye fleksible løsninger.

Udkast til rammeaftalen er vedlagt som bilag. Forvaltningen har ingen kommentarer til rammeaftalen.

Tilsynsrapport om Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK)

Den driftsansvarlige kommune skal hvert andet år indsende en tilsynsrapport, der omfatter et pædagogisk, et administrativt og et økonomisk tilsyn, jf. Bekendtgørelse 1089. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har gennemgået Brøndby Kommunes tilsynsrapport vedrørende VSK for perioden december 2018 til december 2020.

Styrelsens vurdering er, at tilsynet føres meget tilfredsstillende. Brøndby Kommunes tilsyn vidner således om et særdeles godt og udførligt tilsyn for alle tre temaer, der inddrager relevante metoder og kompetencer, og der er et godt fokus på dokumentation. Styrelsen bemærker positivt, at tilsynet løbende kommer med forslag til opmærksomhedspunkter. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Modultakster

Det er væsentligt at bemærke, at modultaksterne på VSK ligger over landsgennemsnittet. Af tilsynsrapporten fremgår det, at den store andel af kursister med ikke-vestlig baggrund kræver en række særydelser, samt praktikforløb for underviserne, der påvirker prisen. VSK har blandt andet indrettet særlige studiemiljøer – herunder lektiecaféer mv. Forholdet mellem kvalitet, ydelse og pris er dog løbende genstand for en intern vurdering og indgår i dialogen med drifts- og samarbejdskommunerne. VSK prioriterer kvalitet og fleksibilitet i danskuddannelserne.

Kursister fra Rødovre Kommune

212 borgere deltog i danskuddannelse på VSK i 2020. I de første fire måneder af 2021 modtog 151 kursister fra Rødovre danskundervisning på VSK. Danskuddannelsen tilbydes på tre niveauer – hhv. Danskuddannelse 1, 2 og 3, der hver især omfatter seks moduler. Langt den største del af kursisterne fra Rødovre har deltaget i Danskuddannelse 2 (60 pct.) og 3 (35 pct.).

Borgere er delt op i fire målgrupper:

  1. Flygtninge og familiesammenførte under Integrationsloven (I-kursister)
  2. Udenlandske arbejdstagere og studerende (S-kursister)
  3. Kontanthjælps-, overgangs- og dagpengemodtagere under Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (A-kursister), samt
  4. Kursister, der ikke er omfattet af målgruppen, men deltager som selvbetalere (Ø-kursister).

65 pct. af kursisterne fra Rødovre er A-kursister. 25 pct. er S-kursister, mens den resterende del er I-kursister. Pandemien har medført flere ledige uden tiltrækkelige danskkundskaber, hvilket har medført øget behov for danskundervisning til A-kursister.

Lov- og plangrundlag

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Rammeaftale for KKR vedr. samarbejdet om danskuddannelse
Bilag 2: Tilsynsrapport VSK 2018-2020

Redegørelse for beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2021
Sag nr. 28

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger redegørelse for udviklingen i beskæftigelsesindsatsen for 1. kvartal 2021 for offentligt forsørgede samlet og inden for de enkelte ydelser. Redegørelsen opgør ligeledes graden af målopfyldelse for mål fastsat af Kommunalbestyrelsen for beskæftigelsesindsatsen i 2021.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelse for beskæftigelsesindsatsen for 1. kvartal 2021 drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvartalsredegørelsen viser, at andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse i Rødovre (16-66 år) i 1. kvartal 2021 er på 11,4 procent. Målsætningen om at nedbringe andelen til maksimalt 10,4 procent er endnu ikke indfriet. Ved udgangen af 1. kvartal 2021 er der 2.865 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Rødovre. Det er et fald på 172 fuldtidspersoner eller 6 procent siden december 2020. Det er antallet af borgere på a-dagpenge, sygedagpenge og i ressourceforløb, der ikke opfylder målene til trods for, at udviklingen nu er vendt.

Antallet af offentligt forsørgede i Rødovre steg markant henover årsskiftet og frem til medio februar. Stigningen var blandt forsikrede ledige. Den skyldtes dels anden bølge af nedlukningen af samfundet på grund af pandemien, men også til dels den traditionelle sæsonstigning på grund af ophør af midlertidigt ansatte, der ofte sker ved årsskiftet. Endeligt ses typisk også en stigning af nye dimittender som følge af uddannelsesafslutning.

En markant stigning i antallet af modtagere af sygedagpenge i 4. kvartal 2020 er vendt til et fald i 1. kvartal 2021. Andelen af modtagere af kontant- og uddannelseshjælp viser ligeledes en dalende tendens, mens stigningen henover 2019 og 2020 i antallet af ressourceforløb er vendt til et svagt fald.

Udviklingen er generelt vendt i positiv retning henover marts måned. Der forventes yderligere fald i ledigheden, og blandt modtagere af sygedagpenge, i andet kvartal. Dette vil ske som følge af genåbning af samfundet og som følge af den ekstraordinære indsats for at bekæmpe COVID-19 ledigheden, som er iværksat af Jobcentret.

Ny opgørelsesmetode

I 2021 er opgørelsesmetoden i kvartalsredegørelsen ændret. Der er målsat på andelen af fuldtidsforsørgede i befolkningen på offentlig forsørgelse i procent over hele året. Den løbende udvikling fremstilles nu dels som fuldtidspersoner i de enkelte måneder, samt som andelen af befolkningen i procent år til dato (januar til marts), jf. Kommunalbestyrelsens mål.

I Rødovre Kommune svarer en andel af befolkningen på 0,1 procent til ca. 25 fuldtidspersoner.

Data vedrørende 2019 er undtagelsesvis tilføjet i alle figurer i redegørelsen. Således kan udviklingen i 2020 og 2021 løbende sammenlignes med ”normaludviklingen” før pandemien.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Kvartalsredegørelse for beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2021

Afrapportering - Bæredygtighedslab
Sag nr. 29

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bæredygtighedslab blev afholdt som en digital workshop den 4. marts 2021.

Nærværende sag afrapportererer processen og beskriver resultaterne af workshoppen.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at afrapporteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetresolutionerne i 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen på juni-mødet 2020 (sag nr. 123) at igangsætte en inddragelsesproces om FN’s verdensmål og grøn omstilling med borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og institutioner, der skulle munde ud i partnerskaber i lokalsamfundet. Med baggrund i denne beslutning blev lokalsamfundet inviteret til at være med i en proces – Bæredygtighedslab - hvor borgere og erhvervsdrivende kunne få hjælp og sparring til at udvikle deres bæredygtige idé, med mulighed for at indgå samarbejde eller partnerskab med Rødovre Kommune.

Workshoppen den 4. marts 2021

Bæredygtighedslab blev afholdt som digital workshop med 11 hold, der arbejdede med hver deres bæredygtige idéer (se bilag med alle idéer). Der deltog 27 borgere, 11 holdfacilitatorer fra Rødovre Kommune, 16 videnspersoner fra Rødovre Kommune samt 3 eksterne videnspersoner. Derudover deltog alle udvalgsformænd og yderligere 3 KB-medlemmer.

Der var en bredere sammensætning af borgere end sædvanligt ved workshops og borgermøder. Der deltog f.eks. 5 unge under 25 år og der var bl.a. en hel familie (far, mor og datter), der deltog.

Borgmesterens og Anne Glads indledende oplæg blev livestreamet til facebook med mulighed for live-chat. Resten af workshoppen foregik på Zoom for de tilmeldte. De indledende oplæg fungerede samlende for aftenen og gav også de borgere, der ikke deltog i workshoppen, mulighed for at få et indblik i, hvad Rødovre Kommune har af fokusområder i forhold til bæredygtighed og globale tendenser.

Efter de indledende oplæg fordelte deltagerne sig ud på de forskellige hold for at arbejde med de tilmeldte idéer. De 11 holdfacilitatorer fungerede som mødeledere på holdene og guidede deltagerne (både borgere og videnspersoner) igennem en spilleplade med forskellige arbejdsspørgsmål. Opsamlingerne fra de forskellige gruppers arbejde viser, at der har været nogle gode konstruktive samtaler. Gruppearbejdet gav mulighed for en dialog mellem kommune og borgere, hvor alle kunne byde ind med spørgsmål og løsninger, og hvor hele holdet var fælles om at finde muligheder. Workshoppen sluttede i plenum. Her var der positive tilbagemeldinger fra deltagerne, hvilket bl.a. kan ses i besvarelsen af de spørgsmål, der blev stillet til deltagerne, om deres oplevelse og udbytte af aftenen.

Forløbet efter workshoppen

Workshoppen har fungeret som kick-off for at give borgernes idéer liv og for at få startet et netværk blandt deltagerne. De deltagere, der har ønsket at være en del af et netværk har fået hinandens kontaktoplysninger så de har mulighed for at tage kontakt til hinanden. Flere idéer lever derfor også videre blandt borgerne i lokalsamfundet uden kommunens involvering.

Efter workshoppen har alle deltagere (borgerne) fået en mail med opsamling fra deres gruppearbejde på aftenen, deres spilleplade med post-its samt tilbud om sparring fra videnspersonerne, hvis der var brug for lidt mere hjælp til at komme videre med deres idé. Deltagerne har endvidere fået tilbud om at få et gratis kursus (1 time) i iværksætteri hos Erhvervshuset Hovedstaden. Til slut har deltagerne fået at vide, at de skulle melde tilbage i starten af april, hvis de ønskede at drøfte mulighederne for at få deres idé forelagt for Kommunalbestyrelsen. Flere af deltagerne har udtrykt sig positivt om, at Rødovre Kommune inviterede borgerne til at sætte dagsordenen og få sparring og hjælp til at komme videre med deres idéer og enkelte er vendt tilbage med ønske om mere sparring. Der er også en enkelt idéejer, der har sendt en projektbeskrivelse, fordi hun ønsker økonomisk støtte til sin idé.

Nedenstående er en status på de idéer, hvor idéejeren er vendt tilbage med ønske om mere sparring og/eller finansiering.

Hold 1: Rødovre byttecentral og genbrugscenter:

I perioden efter workshoppen har der været dialog mellem en idéejer og forvaltningen om mulighederne for at samarbejde. Idéen handler kort fortalt om etablering et sted i Bykernen inspireret af Sydhavnens Genbrugscenter, hvor man kan bytte tøj og ting samt købe gamle brædder, vvs-rør, toiletter, håndvaske, døre, vinduer, møbler m.m. Derudover rummer idéen et forslag om at være et sted, hvor psykisk sårbare unge kan komme i et forløb og lære sociale færdigheder, angsthåndtering og få struktur i hverdagen.

Teknisk Forvaltning og Social- og Sundhedsforvaltningen er overordnet set positive over for projektforslaget, der rummer både et miljømæssigt og et socialt bæredygtighedsaspekt. Idéen indeholder spændende tanker om samarbejde mellem genbrugspladsen, lokale håndværkere, Jobcentrets ungeteam og Rødovre-borgere.

Projektet kræver imidlertid en betydelig kommunal medfinansiering, idet der lægges op til at ansætte to lønnede medarbejdere. Genbrugscentret skulle finansieres via en årlig bevilling fra Rødovre Kommune på omkring 1,4 mio. kr. Til gengæld skulle det give kommunen en besparelse på udgiften til at hjælpe en mindre gruppe psykisk sårbare unge. Projektets økonomi ligger således uden for de økonomiske rammer, der er tænkt i oplægget for Bæredygtighedslab.

Derudover er det forvaltningens vurdering, at personalet ikke på nuværende tidspunkt har de nødvendige faglige kvalifikationer til at varetage forløb for psykisk sårbare unge.

Forvaltningen ser imidlertid en mulig anden vej for projektet. Som følge af budgetresolutionen for 2021 har Teknisk Forvaltning undersøgt muligheder for direkte genbrug på kommunens genbrugsstation. Resultatet af denne undersøgelse fremlægges til politisk behandling i maj 2021. Hvis det godkendes, vil Teknisk Forvaltning etablere et område på kommunens genbrugsstation til direkte genbrug. Dette projekt minder meget om ideen om en byttecentral. Det vil således være oplagt at gå i dialog med idéejeren om, hvordan vi integrerer hendes erfaring og viden i en kommunalt forankret ordning for direkte genbrug. Teknisk Forvaltning er ligeledes i dialog med Social- og Sundhedsforvaltningen omkring et samarbejde i forbindelse med projektet på genbrugsstationen.

Hold 8: Biodiversitet og insekthoteller:

En af idéejerne fra Hold nr. 8 vendte tilbage efter workshoppen med idéen: "velkomstpakken". Ideen om "velkomstpakken" går ud på, at nye tilflyttere i både parcelhuse (grundejerforeninger) og almene boliger (boligselskaber) får tilbudt en pakke bestående af frø til såning af blomsterplanter samt et insekthotel. Pakken forudsættes fulgt op af en dialog med modtagerne om brugen af gaven og tankerne bag, nemlig ønsket om at gavne insektlivet og dermed biodiversiteten i Rødovre. Idéejeren har fået hjælp og sparring fra sin vidensperson og har taget initiativ til at dele blomsterfrø og insekthoteller ud i sin egen boligforening.

Hold 11: Bæredygtighedsfællesskab

To deltagere fra holdet vedrørende Bæredygtighedsfællesskab vil gerne arbejde videre med ideen. De har aftalt at mødes, når coronarestriktionerne er lempet, og det igen er muligt at mødes fysisk. De har taget kontakt til en anden deltager fra bæredygtighedslab, som har udtrykt sin interesse for projektet. Børne- og Kulturforvaltningen har tilbudt dem hjælp og sparring til at komme videre med ideen, når de har haft mulighed for selv at drøfte den yderligere.

Afsluttende

Bæredygtighedslab er et projekt, der handler om at samskabe i forlængelse af visionen ”Sammen om Rødovre” og særligt nedenstående tre veje:

  1. Vi skal styrke den offentlige samtale
  2. Borgerne skal være med til at samskabe velfærden
  3. Vi vil løse opgaverne i fællesskab.

Med resultatet af workshoppen og den efterfølgende sparring med idéejere er alle tre veje blevet betrådt og kommunen som forvaltning og lokalsamfund har gjort sig gode erfaringer med samskabelse.

Den offentlige samtale blev styrket på flere måder med Bæredygtighedslab. Med kommunikationskampagnen, der både involverede interne og eksterne ambassadører, annoncer i byrum, på facebook, i lokalaviser m.fl. kom budskabet om Bæredygtighedslab ud til mange forskellige personer. Deltagerne på workshoppen var derfor en bred sammensætning af borgere. De tilmeldte idéer blev delt på Rødovre Kommunes hjemmeside og forvaltningen hjalp borgerne med at komme i kontakt med hinanden og danne hold. På den måde blev de borgere sat sammen, der havde idéer, der lignede hinanden eller idéer, så der kunne opstå synergieffekt. Ved at sætte borgerne i kontakt med hinanden ud fra interesseområder blev der etableret grobund for nye forbindelser og samtaler.

Processen omkring Bæredygtighedslab er et eksempel på en borgerinddragelsesproces, hvor Rødovre Kommune som myndighed indtog en faciliterende rolle frem for en styrende og stillede sin erfaring og viden til rådighed for borgere og virksomheder. Det gav en samskabelsesproces, hvor borgerne kunne drøfte og udvikle deres ønsker og idéer med hinanden og med videnspersoner fra forvaltningen. Det var ikke kommunens idéer, der var i centrum – men borgernes.

På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvilke ideer fra Bæredygtighedslab, som lever videre i det lange løb. Flere af ideejerne har brug for at videreudvikle deres ide og sparre med andre. Selvom ingen af ideerne har været på et stadie, hvor der kan etableres et decideret partnerskab eller samarbejde i kommunalt regi, kan flere af idéerne sagtens leve videre. Flere af deltagerne er i gang med de indledende drøftelser. Ideen omkring ”Velkomstpakke” er f.eks. i første omgang sat i værk i lokalt regi. ”Velkomstpakken” kan blive en inspiration for andre boligforeninger/grundejerforeninger i kommunen. Desuden har nogle af deltagerne på eget initiativ oprettet en facebookgruppe, hvor de kan dele viden og evt. hjælpe hinanden videre. Deltagerlisten med kontaktoplysninger er også blevet delt blandt de deltagere, der ønskede det, så der kan etableres netværk i lokalsamfundet.

Udvikling af ny metode til inddragelse: "Borgerlab"

Bæredygtighedslab har skabt nye forbindelser mellem borgerne og har givet Rødovre Kommune erfaring med faciliterende samskabelse og dermed erfaring med at overlade hovedansvaret for en udviklingsproces til borgerne. Arbejdet med Bæredygtighedslab har skabt en ny metode til inddragelse med høj involvering af borgere i Rødovre Kommune: "Borgerlab" (se bilag med metodebeskrivelse). Metoden indeholder en række værktøjer til at skabe en proces, der lægger op til samskabelse med borgerne, med borgerens idé i fokus. Samtidig udpeger metoden også de vigtige elementer i at skabe et godt samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger. Alt afhængig af størrelsen og tværfagligheden af projektet kan værktøjerne skaleres op og ned, så de formes efter projektet og målgruppen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag til afrapportering - Bæredygtighedslab
Bilag 2: Bilag - Metode - Borgerlab

Diverse
Sag nr. 30

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 16.10