Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering:

1. Præsentation af Kulturmetropolens INDBLIK-rapport fra maj 2025.
2. Orientering om Bevægelsespakken.
3. Plan for borgermøde om Rødovrestrategien (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 26. februar 2025 blev det drøftet, hvordan adgangen til kommunale lokaler for ikke-folkeoplysende foreninger kan styrkes. Baggrunden for drøftelsen er, at disse foreninger i dag har begrænset adgang til kommunale lokaler, og der opleves samtidig en stigende efterspørgsel fra disse foreninger på bedre adgang til faciliteter til brug for foreningsdrevne aktiviteter. På den baggrund foreslår Børne- og Kulturforvaltningen, at der etableres en ny model for lokaletildeling, som giver bedre adgang til ikke-folkeoplysende foreninger. Det foreslås, at tildeling af lokaler fremadrettet sker efter en klar og ensartet praksis baseret på en række tydeligt definerede kriterier.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at det godkendes, at frivillige foreninger, der ikke er folkeoplysende, kan tildeles kommunale lokaler på baggrund af en ansøgning, der vurderes ud fra fire definerede kriterier, samt
2. at det godkendes, at ordningen etableres som en forsøgsordning, der evalueres efter et år.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I dag har frivillige foreninger, der ikke er folkeoplysende, begrænset adgang til kommunale lokaler. Adgangen er begrænset til enkeltstående arrangementer såsom generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og enkelte sociale aktiviteter. Frivillige foreninger har dog adgang til Frivilligcentrets lokaler, som er dedikeret til frivilligt socialt arbejde, samt Rødovregaard og udvalgte lokaler på kommunale plejehjem. Disse lokaler rummer dog begrænsede faciliteter og kapacitet. Samtidig opleves der en stigende efterspørgsel fra frivillige foreninger på adgang til kommunale lokaler med henblik på at kunne tilbyde aktiviteter, der fremmer fællesskab, trivsel og deltagelse blandt borgerne.

For at imødekomme dette behov foreslår forvaltningen, at der etableres en ordning, som giver disse foreninger bedre adgang til kommunale faciliteter og dermed styrker foreningernes mulighed for at bidrage til det lokale civilsamfund. Ordningen er inspireret af en lignende model fra Herlev Kommune, hvor man har haft gode erfaringer både med at åbne kommunale lokaler for ikke-folkeoplysende foreninger og med den tilhørende ansøgningsproces.

For at sikre en balanceret og gennemsigtig anvendelse af lokalerne foreslår forvaltningen, at tildeling af lokaler fremadrettet sker efter en klar og ensartet praksis baseret på en række tydeligt definerede kriterier. Der eksisterer i dag ikke vedtagne retningslinjer for tildeling af lokaler til frivillige foreninger, hvilket til tider har skabt uklarheder og uens muligheder – både for foreningerne og for kommunen i forhold til at anvende lokalerne effektivt.

Forslag til kriterier og vurdering

For at understøtte en målrettet anvendelse af lokalerne og sikre, at de anvendes til aktiviteter med værdi og relevans for borgere i Rødovre, foreslår forvaltningen, at frivillige foreninger, der ikke er folkeoplysende, kan tildeles lokaler, hvis følgende kriterier er opfyldt:

1. Foreningen skal have vedtægter.
2. Foreningens kontaktperson skal have bopæl i Rødovre Kommune.
3. Foreningen skal være hjemmehørende i Rødovre Kommune eller have en lokalafdeling i kommunen.
4. Forening skal være åben for nye medlemmer og have et formål og aktiviteter, som retter sig mod en bredere kreds af borgere.
5. Foreningen skal indsende en skriftlig beskrivelse af sine aktiviteter, hvoraf det fremgår, om aktiviteterne har folkeoplysende eller debatskabende karakter.

Ovenstående kriterier skal sikre, at kommunen har et klart overblik over, hvem der benytter de kommunale lokaler, og til hvilke formål. Aktiviteter med folkeoplysende karakter kan eksempelvis være:

• Temamøder eller foredrag om sociale, kulturelle eller historiske emner.
• Undervisningslignende tilbud som livsstilsgrupper, madlavning, motion eller digital læring.
• Kreative og håndværksbaserede aktiviteter som fx strikning eller keramik samt sociale aktiviteter som fx kortspil eller dans, når de indgår i et organiseret fællesskab eller rummer et lærings- og formidlingsaspekt.

Ved at tage afsæt i folkeoplysende principper sikres det, at lokalerne anvendes på en måde, der skaber værdi for fællesskabet og understøtter borgernes livskvalitet og medinddragelse.

Det foreslås, at frivillige foreninger, der ikke er folkeoplysende, kan søge om adgang til kommunale lokaler efter fordelingen til folkeoplysende foreninger og aftenskoler er afsluttet – herunder sæson- og seriebookinger – så disse aktiviteter fortsat prioriteres først i planlægningen.

Det bemærkes, at ordningen vil medføre en øget administrativ opgave i forbindelse med modtagelse, behandling og vurdering af ansøgninger. Dette omfatter bl.a. gennemgang af aktivitetsbeskrivelser og vurdering af foreningernes opfyldelse af krav om åbenhed, lokal forankring og indholdsmæssig karakter. Det forventes, at opgaven kan løses inden for eksisterende ressourcer, men vil indgå i evalueringen af ordningens videreførelse.

Lov- og plangrundlag

Folkeoplysningsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ordningen forventes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser, da der er tale om tildeling af eksisterende kommunale lokaler. Øget brug kan dog medføre et mindre øget forbrug af serviceydelser såsom rengøring og administration. Dette foreslås afholdt inden for eksisterende budget.

Tidsplan

Startes op fra sæson 2025/2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen giver en status på arbejdet med Rødovre Kommunes Sundhedspolitik, herunder en præsentation af de igangværende indsatser, der understøtter arbejdet med politikkens fem strategimål. Rødovre Kommunes Sundhedspolitik er vedlagt til orientering som bilag.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at status på arbejdet med Sundhedspolitikken tages til efterretning,
2. at arbejdet med strategimål 3: Trivsel i Top og strategimål 4: Fra overvægt til ligevægt sker via allerede igangsatte indsatser og strategier, og at der derfor ikke udarbejdes særskilte handleplaner til disse samt
3. at arbejdet med den nuværende Sundhedspolitik forlænges frem til 2027, hvor den nye folkesundhedslov træder i kraft og danner grundlag for udarbejdelsen af en ny Sundhedspolitik.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 14. december 2021 godkendte Kommunalbestyrelsen forslag til proces for handleplaner til Sundhedspolitikken 2021-2025 (sag nr. 207), herunder at der én gang årligt forelægges en status for de relevante politiske udvalg.

I februar 2024 blev alle udvalg samt Kommunalbestyrelsen præsenteret for en status på handleplaner til Sundhedspolitikken (sag nr. 44). Indstillingen blev taget til efterretning.

Siden Sundhedspolitikken blev udarbejdet tilbage i 2021, er der sket flere forandringer, både lokalt og nationalt, som har påvirket behovet for udarbejdelse af særskilte handleplaner for alle fem strategimål. På tværs af kommunen er der for eksempel kommet nye politikker, strategier og indsatser, som taler ind sundhedsområdet og supplerer arbejdet med sundhedspolitikkens mål. Samtidig etableres der nye nationale rammer for det kommunale sundhedsarbejde via reformer og lovgivning.

Indstillingen om, at arbejdet med de resterende to strategimål sker via allerede igangsatte indsatser og strategier, skyldes, at virkeligheden er løbet forud for den planlagte proces for udarbejdelse af handleplaner. Både Social- og Sundhedsforvaltningen og øvrige forvaltninger har allerede udviklet, tilpasset og iværksat indsatser, der understøtter strategimålene Trivsel i Top og Fra ligevægt til overvægt. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke udarbejdes særskilte handleplaner for disse.

Sundhedspolitikkens målsætninger er i høj grad integreret i en bred palet af indsatser, som både er i drift og under fortsat udvikling.

Nedenfor er nogle eksempler på politikker, strategier, indsatser og reformer, der siden 2021 er kommet til og som taler ind i arbejdet med ét eller flere af Sundhedspolitikkens strategimål:

• Rødovre Strategien 2025-2028

Strategien har blandt andet fokus på sunde rammer, der favner alle livsfaser. Strategien er med til at sikre, at sundhed indtænkes bredt i den kommunale udvikling og bidrager således til at understøtte samtlige strategimål i Sundhedspolitikken. Strategien forventes endeligt vedtaget i august 2025.

• Mod på Trivsel

Det igangværende arbejde med en handleplan for børn og unges trivsel lægger op til et forstærket fokus på at finde gode og fælles løsninger. Dermed videreføres intentionerne fra strategimål 3 Trivsel i Top igennem arbejdet med Mod på Trivsel og bidrager til en helhedsorienteret indsats med fokus på at fremme trivsel og mental sundhed blandt børn og unge i Rødovre Kommune.

• Seniorer og Byrum

Projektet har fokus på at skabe aktive og meningsfulde fællesskaber for seniorer, hvor byens rum og nærliggende natur danner rammen om aktiviteter, der fremmer både mental og fysisk sundhed. Projektet bidrager dermed til realiseringen af strategimål 1 Rødovre i Bevægelse og strategimål 3 Trivsel i Top.

• Klar Livet-samarbejdet

Klar Livet er et samarbejdsprojekt mellem ti kommuner på Vestegnen og Sydamager, som løber frem til 2030. Projektet har til formål at styrke unges mentale sundhed og livsmuligheder ved at reducere brugen af alkohol, stoffer, tobak og nikotin. Gennem tværgående indsatser i skoler, foreninger og ungdomsuddannelser arbejdes der for at skabe sunde, nikotinfrie fællesskaber og øge de voksnes viden om forebyggelse, så flere unge får mulighed for at klare livet uden røg og rusmidler.

• Sundhedsreformen og Folkesundhedsloven

Den 1. januar 2027 træder Sundhedsreformen i kraft, hvilket får betydning for kommunens arbejde med sundhed, herunder den patientrettede forebyggelse og styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Som en del af Sundhedsreformen vil der blive præsenteret en Folkesundhedslov. Folkesundhedsloven forventes at forpligte kommunerne til at arbejde systematisk med at styrke folkesundhed og mindske ulighed i sundhed. Kommunerne skal selv, ud fra en fastlagt ramme, formulere konkrete mål for deres lokale indsatser.

Status på strategimålene i Sundhedspolitikken

Selvom Social- og Sundhedsforvaltningen ikke har udarbejdet særskilte handleplaner til alle fem strategimål i Sundhedspolitikken, arbejdes der aktivt med forskellige indsatser og initiativer, som samlet set bidrager til realisering af politikken i sin helhed. Dette fremgår af vedlagte bilag (bilag 1), der præsenterer et overblik over igangværende indsatser under de fem strategimål.

På trods af den brede dækning i oversigten, er der tale om et uddrag af indsatser, og ikke en fuldstændig opgørelse over alle kommunale aktiviteter, der bidrager til opfyldelsen af Sundhedspolitikkens strategimål.

Foruden bilagets oversigt og beskrivelse af de igangværende indsatser, følger herunder en kort beskrivelse af arbejdet med de fem strategimål:

• Strategimål 1: Rødovre i Bevægelse

Formålet med strategimål 1 er at gøre bevægelse til en naturlig del af hverdagen og skabe rammer, der motiverer alle borgere til fysisk aktivitet og fællesskab – uanset alder og udgangspunkt. Der er udarbejdet en handleplan for arbejdet med strategimålet, som blev afsluttet med udgangen af 2024.

Som det fremgår af bilaget, findes der mange indsatser i Rødovre Kommune, der understøtter fysisk bevægelse blandt borgerne. Blandt andet kan nævnes partnerskabet med DGI Storkøbenhavn, som har bidraget til at øge antallet af foreningsaktive børn og unge i kommunen. Dertil findes der forskellige indsatser målrettet motionsuvante borgere. Karakteristisk for disse indsatser er, at de er udviklet i tværfaglige og/eller tværkommunale samarbejder. Indsatserne spænder fra lokale bevægelsesfællesskaber til økonomisk og social støtte til deltagelse.

• Strategimål 2: Den første røgfri generation 2030

Formålet med strategimål 2 er at forebygge, at børn og unge begynder at ryge eller bruge tobaks- og nikotinprodukter samt at understøtte en generel bevægelse mod et røgfrit samfund. Der er udarbejdet en handleplan for arbejdet med strategimålet, som blev afsluttet med udgangen af 2023.

Inden for tobaks- og nikotinområdet arbejdes der fortsat bredt med forebyggelse, normændringer og hjælp til rygestop – både blandt unge og voksne. Indsatserne retter sig mod flere arenaer, herunder foreninger, arbejdspladser, skoler, uddannelsesinstitutioner og offentlige udearealer.

Et centralt element i arbejdet med strategimål 2 er Klar Livet-samarbejdet, som er et tværkommunalt partnerskab fra 2020-2030, der understøtter børn og unges røgfrihed gennem indsatser på skoler og ungdomsuddannelser, forældreinddragelse, målrettede stop-forløb og samarbejde med foreningslivet.

• Strategimål 3: Trivsel i Top

Formålet med strategimål 3 er at fremme mental sundhed og trivsel gennem øget viden, stærke fællesskaber og sundhedsfremmende rammer i lokalsamfundet.
Der er ikke udarbejdet en særskilt handleplan for strategimålet, men gennem forskellige initiativer arbejdes der målrettet på at fremme mental sundhed og trivsel blandt borgere i alle aldre.

Via arbejdet med den tværgående handleplan for Mod på Trivsel skabes et forstærket fokus på, hvordan vi kan styrke arbejdet med at fremme børn og unges mentale sundhed og trivsel. Mod på Trivsel er baseret på dialog med borgere og fagpersoner og den kommende handleplan præsenterer en række nye og eksisterende initiativer, der har potentiale for at styrke børn og unges trivsel i Rødovre Kommune.

Sundhedsforvaltningen arbejder desuden målrettet med at fremme mental sundhed og trivsel gennem et partnerskab med ABC for mental sundhed. ABC for mental sundhed er en forskningsbaseret indsats, der retter sig mod hele befolkningen. Tilgangen har fokus på at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for trivsel. Målet med partnerskabet er at få udbredt ABC-tilgangen til øvrige forvaltninger og frivilligområdet for hermed at skabe en fælles retning for arbejdet med borgernes mentale sundhed.

Med de eksisterende initiativer og den omfattende handleplan for Mod på Trivsel, der er under udarbejdelse, vurderes det, at strategimål 3 allerede er godt integreret i kommunens arbejde med at fremme mental sundhed og trivsel for borgerne. Derfor anses udarbejdelsen af en særskilt handleplan for strategimål 3 Trivsel i Top ikke for nødvendig. Social- og Sundhedsforvaltningen vil fortsat evaluere og tilpasse arbejdet under strategimålet for at sikre, at alle borgere har adgang til meningsfulde fællesskaber og ressourcer, der fremmer mental sundhed og trivsel.

• Strategimål 4: Fra overvægt til ligevægt

Formålet med strategimål 4 er at fremme en sund levevis og reducere forekomsten af overvægt gennem strukturelle tiltag, forebyggelse og opsporing, samt et fokus på at bekæmpe stigmatisering og ulighed i sundhed. Der er ikke udarbejdet en særskilt handleplan for strategimålet.

På vægttabsområdet er der sket markante forandringer siden Sundhedspolitikken blev udarbejdet i 2021. Blandt andet er vægttabsmedicin hurtigt blevet udbredt blandt voksne, hvilket har medført en ændring i motivation og efterspørgsel til kommunens forløb. Borgere skal, forud for opstart af vægttabsmedicin, have afprøvet vægttab via livsstilsinterventioner i minimum 3-6 måneder. Dette har medført flere henvisninger til vægttabsforløb på voksenområdet samt et tæt samarbejde med de praktiserende læger. Der er derfor fortsat et stort behov for kommunale tilbud, der kan støtte borgere med vægttab, både for dem der bruger og dem der ikke bruger vægttabsmedicin.

Rødovre Sundhedscenter har i flere år haft tilbuddet Vægtenheden, hvor der både er et forløb målrettet børn, unge og deres familier (4–18 år) og et målrettet voksne (18+ år). Børn og unge henvises primært via sundhedsplejen og deltager i et individuelt forløb, der er målrettet hele familien. De voksne henvises primært af egen læge og deltager i et gruppeforløb. Sundhedscentret tilbyder derudover mere generelle sundhedsforløb som Vaneværkstedet og Sundhedssamtaler, hvor borgerne kan få hjælp til at arbejde med alt fra søvn, mental trivsel, nikotin samt kost- og motionsvaner.

Med afsæt i de eksisterende tilbud vurderes det, at strategimål 4 allerede er godt integreret i kommunens arbejde med at fremme sund levevis og forebygge overvægt. Udviklingen på vægttabsområdet – herunder udbredelsen af vægttabsmedicin – understreger behovet for differentierede kommunale tilbud, som både støtter borgere med og uden medicinsk behandling. På den baggrund anses det ikke for nødvendigt at udarbejde en særskilt handleplan for strategimål 4 Fra overvægt til ligevægt. Social- og Sundhedsforvaltningen vil løbende følge udviklingen og tilpasse indsatsen, så den fortsat imødekommer borgernes behov og understøtter et helhedsorienteret arbejde med sundhed og vægt.

• Strategimål 5: Sundhed i skolen

Formålet med strategimål 5 er at styrke børn og unges trivsel og sundhed gennem tidlig opsporing, kompetenceudvikling, tværfaglig indsats og styrkede rammer i dagtilbud og skole. Strategimålet skal sikre, at børn og unge møder fagpersoner, fællesskaber og miljøer, der understøtter deres mentale og fysiske sundhed. Sundhed i skolen har været integreret i den politisk besluttede indsats Sundhed og Trivsel.

Skolerne har i regi af Sundhed og Trivsel afprøvet en række initiativer, som har bidraget med ny viden, styrket tværfaglige netværk og ført til praksisnære forløb i undervisningen. Flere af prøvehandlingerne videreføres og indgår som inspiration i den kommende handleplan for Mod på Trivsel.

Blandt initiativerne kan nævnes Sund Søvn på Islev Skole, som har fokus på at øge elevernes bevidsthed om betydningen af søvn og digitale vaner og dermed fremme deres mentale trivsel og læringsparathed. Et andet eksempel er Legepatruljer, hvor ældre elever i folkeskolen faciliterer leg og bevægelse for yngre børn, hvilket både styrker fysisk aktivitet, sociale relationer og ansvarsfølelse på tværs af alderstrin.

Det igangværende arbejde med strategimål 5 vil på mange områder vil blive videreført i handleplanen for Mod på Trivsel og medvirke til at fastholde et stærkt fokus på sunde rammer og fællesskaber i børn og unges hverdag. Social- og Sundhedsforvaltningen vil fortsat samarbejde på tværs af forvaltninger og fagligheder om initiativer, der fremmer børn og unges sundhed.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovrestrategi 2025-2028, med undertitlen Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab, tegner vores fælles plan for den fortsatte udvikling af vores velfærd og byen, som vi folder ud i vores politikker, handleplaner, projekter og i det daglige samarbejde. Rødovrestrategien tager afsæt i visionen Sammen om Rødovre, som har været i gang i Rødovre Kommune i flere år, og som sætter retningen for fremtidens Rødovre.

Forslaget til Rødovrestrategi 2025-2028 har været i offentlig høring og der er kommet 9 høringssvar. Rødovrestrategi 2025-2028 fremlægges nu til endelig vedtagelse.

Sagen behandles i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk forvaltning indstiller,

1. at Rødovrestrategi 2025-2028 vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen samt
2. at udmøntningen af Rødovrestrategi 2025-2028 i Kommuneplan 2026 sker i form af en delvis revision af Kommuneplan 2022.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab

Rødovrestrategien er det fælles politiske ståsted, der sætter retning for Rødovre Kommune. Rødovrestrategien fungerer som det politiske arbejdsgrundlag, hvor vi viser, hvad vi i kommunen pejler efter i årene frem for fortsat at være en stærk og attraktiv velfærdskommune.

Kommunalbestyrelsen har i hver valgperiode pligt til at offentliggøre et forslag til strategi for kommunens planlægning. Kommunalbestyrelsen besluttede i august 2023, at den lovpligtige planstrategi indarbejdes i en strategi for hele kommunens virke - nemlig Rødovrestrategie 2025-2028.

Rødovrestrategi 2025-2028 er bygget op omkring syv højt prioriterede velfærdsindsatser, to byudviklingsområder og særlige fokusområder samt strategien for kommuneplanlægningen, der tilsammen sætter retning for, hvordan vi vil arbejde med at indfri visionen Sammen om Rødovre og også i fremtiden fortsætter med at være en mønsterkommune på velfærd, der bygger på stærkt sammenhold og meningsfulde fællesskaber. De syv velfærdsindsatser er:

1. Demokrati og stærke sociale fællesskaber
2. Attraktive skoler og dagtilbud der fremmer leg, læring og trivsel
3. Gode kultur- og idrætstilbud
4. Sunde rammer, der favner alle livsfaser
5. Et trygt liv for ældre borgere
6. En alsidig og levende by for borgere og virksomheder
7. Et grønnere og mere bæredygtigt Rødovre

For hver velfærdsindsats beskriver Rødovrestrategien Kommunalbestyrelsens ambitioner og mål på området, sammen med eksempler på konkrete indsatser og tiltag, der bidrager til at indfri ambitionerne.

Involvering og dialog med borgere og brugere

Rødovrestrategi 2025-2028 baserer sig på input fra en lang række involverende aktiviteter og initiativer forud for og undervejs i udarbejdelsen. Eksempelvis Opgaveudvalg, Ungeklimaråd, Ung strategi, Mod på trivsel, Fremtidens ældreområde, Nabokaffe, Fælleselevråd, Klimaliv, og Rødovredagen 7. september 2024.

Høringssvar

Der er indkommet i alt 9 høringssvar til forslaget til Rødovrestrategi 2025-2028. Høringssvarene ses i Bilag 1 – Indkomne høringssvar.

Hovedparten af høringssvarene kommer fra organisationer, foreninger o.lign. og retter sig imod alle strategiens 7 velfærdsindsatser. Høringssvarene udtrykker generel opbakning til indsatserne, men påpeger opmærksomhedspunkter fx. vedrørende børns behov i skoler og institutioner og fagprofessionelles arbejdsvilkår. Nogle af høringssvarene efterspørger desuden en stærkere vægt på bæredygtighed og den grønne dagsorden. Tre af høringssvarene kommer fra professionelle grundejere med ønsker til den kommende Kommuneplan 2026. Forvaltningernes kommentarer og bemærkninger til høringssvarene ses i bilag 2 - høringsskema.

På baggrund af første politiske behandling af udkast til Rødovrestrategien og de indkomne høringssvar foreslår forvaltningerne at Rødovrestrategi 2025-2028 vedtages med følgende ændringer:

a) Side 8, overskriften på afsnit 2. "Attraktive skoler og dagtilbud der fremmer leg, læring og trivsel" ændres til 2. "Attraktive dagtilbud og skoler der fremmer leg, læring og trivsel".

b) Side 8, afsnittet ”Læringsfællesskaber af høj kvalitet for alle børn og unge”:

Følgende tekst tilføjes: ”Vi inddrager også æstetiske læringsprocesser og inddragende kulturværktøjer som et element i arbejdet med trivsel”.

c) Side 8, afsnittet ”Læringsfællesskaber af høj kvalitet for alle børn og unge”:

Følgende tekst tilføjes: ”Vores ambition er at uddanne fremtidens unge i at være bæredygtige. I Rødovre Kommunes skoler arbejder alle børn og unge med læring om klima, miljø og bæredygtighed. Det sker blandt ved, at skolerne benytter forskellige læringsforløb, der har til formål at styrke elevernes viden om klima, affaldshåndtering, genbrug, bæredygtighed, FN’s Verdensmål, teknologi og innovation mv.”

d) Side 9, overskriften på afsnittet "Styrket samarbejde om børn og unge" ændres til "Styrket samarbejde om udsatte børn og unge."

e) Side 14, overskriften på afsnittet "Helhedspleje og borgernær pleje" ændres til "Helhedsindsats og borgernær pleje".

f) Side 15, sidste afsnit: "helhedspleje" ændres til "helhedsindsats"

g) Side 18, afsnittet "Planter, dyr og vand har plads i byen":

Følgende tekst tilføjes: "Vi vil understøtte borgernes brug og glæde ved naturen. Det gælder både børn, voksne og gamle – individuelt såvel som i regi af de frivillige foreninger."

h) Side 19, afsnittet "Fjernvarme og kollektiv transport bidrager til co2-reduktion":

Teksten om BRT slettes.

Teksten suppleres således: ”Vi indgår i relevante samarbejder for at skabe et tættere og sammenhængende net af kollektive transportformer…”

i) Side 27:

Oplistningen af vedtagne lokalplaner hhv. lokalplaner, der forventes vedtaget opdateres til status pr. august 2025.

Kommuneplan 2026

I umiddelbar forlængelse af den endelige vedtagelse af Rødovrestrategi 2025-28 udarbejder forvaltningen et forslag til Kommuneplan 2026. Behovene for ændringer i kommuneplanen begrænser sig til tilpasninger og mindre justeringer, hvilket vil ske i form af en delvis revision af Kommuneplan 2022.

Lov- og plangrundlag

Planloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Forslag til Rødovrestrategi 2025-2028 har været i offentlig høring fra den 5. marts til den 30. april 2025.

Endelig vedtagelse – august 2025.

Offentliggørelse – september 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo juni 2025 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler i 2025 for Kultur- og fritidsudvalget med udgangspunkt i status pr. ultimo juni.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo juni tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo juni 2025 for Kultur- og Fritidsudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KFU

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".