Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Meddelelspunktet fremlægges til orientering:

1. Sygefraværsstatistik for 3. kvartal 2025 (se bilag).

Indstilling

Meddelelspunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 17. juni 2025 at sende forslag til Lokalplan 159 – Boliger på Rødovrevej 381–389 – i offentlig høring. Lokalplan 159 indstilles nu til endelig vedtagelse. I perioden er der kommet to høringssvar til lokalplanforslaget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Lokalplan 159 - Boliger på Rødovrevej 381-389 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. november 2025, pkt. 96:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund og indhold

Formålet med lokalplan 159 er, i overensstemmelse med Kommuneplan 2022, at muliggøre udviklingen af området til boligformål med etagebebyggelse og fælles grønne opholdsrum.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en etagebebyggelse parallelt med Rødovrevej, med ankomst- og parkeringsarealer foran og nord for bebyggelsen, og en fælles have bagved bebyggelsen. Lokalplanen giver mulighed for at opføre en etageboligbebyggelse i to etager med 14 boliger i varierende størrelser fra ca. 70-114 m². Bebyggelsesprocenten er fastsat til maksimalt 60 %. Tolv af boligerne er i ét plan, mens to er i to plan. Fem af boligerne i stueplan er seniorvenlige. Til hver bolig etableres en privat altan eller terrasse. Derudover gives mulighed for et teknikhus ved sydgavlen, depotrum på terræn langs sydskel samt overdækket cykelparkering langs Rødovrevej.

Høringssvar til Forslag til Lokalplan 159

Efter Kommunalbestyrelsens beslutning 17. juni 2025 har lokalplanforslaget været i offentlig høring i otte uger fra den 2. juli til den 10. september 2025. I den offentlige høring indkom i alt 2 høringssvar til lokalplanforslaget, hvoraf det ene er fra bygherre. Begge høringssvar er inkluderet i høringsskemaet (bilag 2).

Bygherren har indsendt bemærkninger om følgende forhold:

• Ønske om fleksibilitet i materialevalg af hensyn til LCA-krav;
• Sammenlægning af matrikler;
• Mulighed for midlertidige varmepumper;
• Etablering af beplantning ift. ibrugtagning.

Den anden indsigelse udtrykker bekymring om:

• Bebyggelsestæthed generelt i Rødovre Kommune;
• Proces og gennemsigtighed ift. høringen, borgermødet og bygherres høringssvar med ændringsforslag til lokalplanen.

Høringssvarene kan ses i Bilag 2, og Forvaltningens kommentarer til hvert enkelt høringssvar kan ses i Bilag 3.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår Teknisk Forvaltning ændringer i lokalplanen inden for følgende temaer:

Vedr. døre og vinduespartier

Lokalplanen fastlægger, at vinduer og døre skal udføres i træ/alu. Bygherre foreslår, at bestemmelsen ændres, så det også bliver muligt at anvende træ/træ-konstruktioner af hensyn til bæredygtighed og LCA-kravene i bygningsreglementet. Forslaget tages til efterretning og indarbejdes i lokalplanens bestemmelse.

Tilføjelse til § 8.3: Vinduer og døre skal udføres som træ-alu eller træ-træ rammer. For at sikre en ensartet løsning i bebyggelsen skal vindues- og dørrammer, altanværn og inddækninger udføres i samme farve.

Vedr. sammenlægning af matrikler

Lokalplanforslaget kræver sammenlægning af matrikler. Ifølge bygherres landinspektør kan matriklerne ikke sammenlægges, før der foreligger en § 8-tilladelse efter Jordforureningsloven. Denne tilladelse og opfyldelse af vilkårene (bl.a. dokumentation for ren jord) kan først gennemføres, når byggeriet og haveanlægget er færdiggjort. Bygherre foreslår derfor, at der tilføjes, at sammenlægning skal ske inden ibrugtagning af byggeriet. Indsigelsen tages til efterretning. For at sikre overensstemmelse mellem lokalplanens krav og den faktiske sagsgang foreslås det, at § 4 og § 14 justeres, så det fremgår, at sammatrikulering skal være gennemført inden ibrugtagning af ny bebyggelse – og ikke som forudsætning for byggetilladelse eller byggestart.

Tilføjelse til §4: Matriklerne skal sammatrikuleres inden ibrugtagning af ny bebyggelse.

Tilføjelse til §14: Når matriklerne er sammatrikuleret i overensstemmelse med § 4.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (Planloven).

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Kommuneplan 2022 (og Tillæg 2 til Kommuneplan 2022)

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse af lokalplanen – november 2025

Offentliggørelse – december 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Støjreducerende belægninger - kommunens gennemskærende veje (Jyllingevej). Anlægsregnskab for bevillingen på 20 mio. kr. forelægges til godkendelse. Regnskabet viser et mindreforbrug på 650.000 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at regnskabet godkendes samt
2. at mindreforbruget på 650.000 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. november 2025, pkt. 97:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Støjreducerende belægninger - kommunens gennemskærende veje (Jyllingevej) har bestået i ombygning af Jyllingevej til 50 km/t, begrønning og udlægning af støjreducerende asfalt. Arbejdet blev detailplanlagt i 2022 og udført i 2023.

Bevillingen på 20.000.000 kr. blev givet af Kommunalbestyrelsen 23. marts 2022 med tillægsbevilling 29. november 2022.

Nedenfor aflægges regnskab for den samlede bevilling:

• Bevilling: 20.000.000 kr.
• Udgift: 19.350.0000 kr.
• Mindreforbrug: 650.000 kr.

Mindreforbruget skyldes de forventede uforudsete udgifter var lidt mindre end forventet.

Lov- og plangrundlag

Cirkulære for Budget- og regnskabssystemet for kommuner, kapitel 7.2 om formkrav til årsregnskabet.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsprojektet viser et samlet mindreforbrug på 650.000 kr., som tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en bevilling på 10,6 mio. kr. til nye stik i eksisterende fjernvarmeområder. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, samt
2. at mindreudgiften på 30.356 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. november 2025, pkt. 98:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen gav den 3. oktober 2023 (KB-sag 147) en straksbevilling på 10.628.644 kr. til etablering af nye stik i eksisterende fjernvarmeområder i 2024.

Regnskab er opstillet nedenfor:

• 10.628.644 kr. Bevilling til nye stik 2024
• 3.598.288 kr. Forbrug
• 30.356 kr. Mindreudgift

I løbet af 2024 er der tilsluttet i alt 15 nye kunder. Samtidig er 5 ejendomme blevet afkoblet fjernvarmenettet som følge af nedrivninger.

Den 17. juni 2025 blev der reperiodiseret 7 mio. kr. til anlægsprojektet ”Fjernvarmestik 2025” (KB-sag 114). Årsagen er, at et planlagt projekt i erhvervskvarteret Islevdalvej ikke kom i gang som forventet, hvorfor udgifterne først vil falde i 2025.

Lov- og plangrundlag

• Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).
• Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 2).
• Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 998 af 3. juli 2025).
• Området er omfattet af Varmeforsyningslovens bestemmelser om økonomisk at hvile-i-sig-selv.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på 30.356 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en bevilling på 51 mio. kr. til fjernvarmeudbygning i Espely-Valhøj (2021-2023). Anlægsregnskabet forelægges til godkendelse. Projektet blev oprindeligt forudsat at kunne opnå ca. 30 % tilslutning blandt boliger ved at tilbyde gratis tilslutning. Den realiserede tilslutning ligger markant højere.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, samt
2. at merforbruget på 95.437 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. november 2025, pkt. 99:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har givet en samlet bevilling på 51 mio. kr. til udbygningen af fjernvarmenettet i Espely/Valhøj.

Bevillinger er opstillet nedenfor:

• 05.10.2021 KB-sag 167 Straksbevilling: 9.000.00 kr.
• 29.08.2022 KB-sag 130 Bevilling: 10.000.000 kr.
• 20.12.2022 KB-sag 205 Bevilling: 27.000.000 kr.
• 31.10.2023 KB-sag 153 Bevilling: 5.000.000 kr.

Regnskabet er opstillet nedenfor:

• Bevilling: 51.000.000 kr.
• Forbrug: 51.095.437 kr.
• Resultat: Merforbrug 95.437 kr.

Udbygningen udsprang af forsyningspligt i området og et konkret ønske fra en borger om fjernvarme. Tidligere estimater på 80-100.000 kr. for tilslutning havde afholdt flere fra at skifte, men med modellen om gratis tilslutning og ændrede rammevilkår blev projektet gennemført.

Forventningen ved beslutningen var ca. 30 % tilslutning blandt boliger. Modellen med gratis tilslutning viste sig at være en succes og er siden videreført til andre udbygningsområder med tilsvarende gode resultater.

Tilslutning

• 2021: Begrænset tilslutning (44).
• 2022: Markant stigning i tilmeldinger (156)

I alt: 200 tilslutninger i udbygningsområdet. Heraf 175 ud af 239 boliger (73 %). Resten er primært erhverv.

Lov- og plangrundlag

• Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).
• Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 2).
• Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (senest bekendtgørelse nr. 998 af 3. juli 2025).
• Området er omfattet af Varmeforsyningslovens bestemmelser om økonomisk at hvile-i-sig-selv.

Økonomiske konsekvenser

Der konstateres et merforbrug på 95.437 kr., som finansieres af kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget førstebehandlede på møde den 7. oktober 2025 en sag om implementering af ældreloven – sikring af kvaliteten i pleje- og omsorgsforløbende efter ældreloven. Sagen fremlægges efter høring i rådene med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene fra rådene tages til efterretning, samt
2. at Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til sikring af kvaliteten i pleje- og omsorgsforløbene efter ældreloven, herunder kvalitetsbeskrivelsen for pleje- og omsorgsforløb efter ældreloven med de ændringer, som høringen har givet anledning til, godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. november 2025, pkt. 86:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på mødet den 7. oktober 2025 sag om ”Implementering af ældreloven – sikring af kvaliteten i pleje- og omsorgsforløbene”(sag nr. 75). Udvalget godkendte, at sagen sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet. Sagen fremlægges efter høring med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde den 8. oktober 2025, hvor repræsentanter fra Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet deltog. På mødet blev der lavet en opsamling på bemærkningerne fra rådene, der er vedlagt som bilag.

Opsummering af rådenes bemærkninger

Overordnet set udtrykte rådene en positiv holdning til kvalitetsbeskrivelsen for ældreloven og fandt, at den var både lettilgængelig og let forståelig. Der var således ikke ændringsforslag fra hverken Integrationsrådet eller Seniorrådet. Nedenfor er en gennemgang af bemærkningerne fra Udsatterådet og Handicaprådet og Social- og Sundhedsforvaltningens svar.

En tilrettet udgave af kvalitetsbeskrivelsen, hvoraf det fremgår, hvor rådenes bemærkninger har medført ændringer, er vedlagt som bilag.

Udsatterådet

• Der mangler oplysning om sagsbehandlingsfristen for, hvor lang tid, der må gå fra en ansøgning er modtaget, til afgørelsen er truffet.

Forvaltningen: Der vil blive fremlagt en selvstændig sag med opdaterede sagsbehandlingsfrister på det sociale område, hvor ældreloven vil være indbefattet.

• Hjælp til indkøb ved akutte tilfælde for eksempel ved udskrivelse fra hospital – hvor lang tid går der, inden borgeren kan få hjælp?

Forvaltningen: Af kvalitetsbeskrivelsens side to fremgår, at støtte og hjælp kan sættes i gang umiddelbart efter hospitalsopholdet. Det kan eksempelvis være hjælp til indkøb.

• Gerne mere information om de mange tilbud, der er i civilsamfundet. Forslag om at der er henvisninger til, hvor man kan finde tilbud. Kan der være en oplistning af frivillige tilbud, foreninger, klubber mm., så borgeren nemt kan få et overblik.

Forvaltningen: Der er tilføjet lidt mere tekst i kvalitetsbeskrivelsen om, at der mulighed for at få hjælp til at opsøge de tilbud, som er i civilsamfundet. Det er muligt at finde en oversigt over frivillige tilbud, klubber, foreninger mm. på Rødovre Frivilligcenters hjemmeside. Ældreloven lægger op til, at kommunerne aktivt inddrager civilsamfundet i udviklingen og leveringen af tilbud, så ældre får mulighed for et liv med værdighed, selvbestemmelse og meningsfulde relationer. Forvaltningen fremlægger i starten af 2026 en sag om inddragelse af civilsamfundet, som en del af implementeringen af ældreloven.

• Borgere med it-udfordringer, hvordan får de hjælp? Udfordringerne bliver større og større i takt med, at samfundet bliver mere og mere digitaliseret. Rådet ønsker, at det rejses politisk, om der kan ansættes en ressourceperson i kommunen, som kan hjælpe borgere med it-udfordringer.

Forvaltningen: Ældrereformen indeholder et punkt om, at Ældre Sagen skal stå for oprettelse og uddannelse af et frivilligkorps, som kan hjælpe ældre med at anvende velfærdsteknologi i det omfang, de ønsker det. Forvaltningen fremlægger i starten af 2026 en sag om tættere samspil med civilsamfundet, lokale fællesskaber og pårørende. Der er blandt andet planer om en behovsanalyse, hvor muligheden for oprettelse at et frivilligkorps for velfærdsteknologi vil være et emne.

Herudover kan det nævnes, at der er en datastue på Vandværket, som gerne yder hjælp. Hos Rødovre Frivilligcenter er der mulighed for deltage i kurser, temaaftner mm. Der kommer løbende nye tilbud på Frivilligcentrets hjemmeside. "Mød Mig" har også et tilbud om hjælp til håndtering af digitale løsninger.

• Der er behov for en juridisk afklaring af, hvad medarbejderne må/ikke må i forhold at hjælpe borgerne med brugen af digitale løsninger og herunder hjælp til håndtering af borgerens økonomi. Alle rådene var enige om, at kommunen bør forsøge at rejse det på nationalt plan for eksempel i regi af KL.

Forvaltningen: Forslaget bringes videre til relevante mødefora.

Handicaprådet

• Rådet kommenterede på sproglige formuleringer og sætningskonstruktioner i dokumentet. For eksempel at der står ”støtte og hjælp” rigtig mange gange. Der var ønske om, at borgeren står først i sætningskonstruktionerne, så kommunen bliver mere nedtonet. Endvidere ønske om at undgå ”du og vi”, da det bliver uklart hvem ”vi” er. Forslag om i stedet for at skrive i et mere passivt sprogbrug for at undgå at skrive konkret, hvem det handler om, men derimod sætte mere fokus på handlingen. Forslag om at afsnittet ”Sådan arbejder vi med støtte og hjælp i pleje- og omsorgsforløb” omskrives, så det bliver kortere og nemmere at læse.

Forvaltningen har foretaget en række sproglige ændringer i kvalitetsbeskrivelsen, der imødekommer en del af Handicaprådets bemærkninger. Af kvalitetsbeskrivelsen vedlagt som bilag fremgår det, hvilke præcise ændringer, der er foretaget. Med hensyn til anvendelse af et mere passivt sprogbrug, er det forvaltningens vurdering, at det ikke er den bedste kommunikationsform når kommunen skal kommunikere tydeligt og direkte til borgerne. Forvaltningen fastholder endvidere ordlyden i afsnittet ”Sådan arbejder vi med støtte og hjælp i pleje- og omsorgsforløb”, idet det indeholder vigtige pointer i forhold til, hvad borgerne kan forvente når de får hjælp.

• Motivationssamtale – hvorfor skal det hedde det? Ordet kan sende nogle forkerte signaler til borgerne, og det kan opleves nedladende – hvis motivation handler det om? Forslag om at kalde det en indledende samtale, en behovssamtale eller en forventningssamtale. Alle rådene var enige i, at forventningssamtale er et bedre ord.

Forvaltningen har lyttet til rådenes bemærkninger, og ønsker at undgå misforståelser forbundet med betegnelsen "motivationssamtale". Derfor ændres navnet til "planlægningssamtale", da det bedre afspejler samtalens formål: At borger og medarbejder i fællesskab tilrettelægger den hjælp, der bedst muligt imødekommer borgerens behov.

• Rådet mangler, at der står mere om vedligeholdelse af borgerens færdigheder.

Forvaltningen: Vedligeholdende træning er i ældreloven ikke en selvstændig ydelse, men skal integreres i helhedsplejen. Det vil sige, at den bliver en del af det samlede forløb, hvor en borger modtager hjælp og støtte. I kvalitetsbeskrivelsen er der en gennemgang af, hvad et forløb kan indeholde og under punktet ”træning i dagligdagens aktiviteter” fremgår, at man kan få støtte til træning i hjemmet med fokus på at genvinde eller vedligeholde færdigheder.

• For at kunne foretage faglige vurderinger skal medarbejderne være fagligt kompetente, både dem der har motivationssamtaler (ændret til planlægningssamtaler) med borgerne, og de medarbejdere der udfører hjælpen i det daglige.

Forvaltningen bemærker hertil, at Rødovre Kommune har en meget høj andel af faglært personale i ældreplejen (91 %) sammenlignet med landsdækkende tal og omegnskommuner. I de tilfælde hvor der bliver fastansat ufaglærte medarbejdere, bliver der lavet aftaler om uddannelsesforløb, der fører til et faglært niveau.

• Under afsnittet ”Hvad skal du selv sørge for” – står der snerydning, så medarbejderne trygt kan komme ind og ud af boligen. Hvad gør de borgere, som ikke selv kan foretage snerydning eller har nogen, der kan hjælpe dem. Det er ikke muligt at få et privat firma til at rydde sne uden for et enkelt hus. Rådet ønsker, at det rejses politisk, hvorvidt kommunen kan tilbyde hjælp.

Forvaltningen: Hjemmeplejen gør generelt, hvad de kan for at komme ud til borgerne, når der er sne eller is, men der tages altid hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Handler besøget om nødvendig omsorg og pleje, bliver der fundet løsninger, men drejer det sig for eksempel om rengøring, kan der være situationer, hvor tidspunktet bliver rykket til, at sneen er ryddet.

Den videre proces

Når kvalitetsbeskrivelsen for pleje- og omsorgsforløbene efter ældreloven er politisk godkendt, bliver den sat op i en grafisk udgave og bliver gjort tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Ældreloven.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen afledte økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

25. november: Sagen godkendes i Kommunalbestyrelsen.

December 2025: Kvalitetsbeskrivelsen for pleje- og omsorgsforløbene bliver sat op i en grafisk udgave og gjort tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Februar 2026: Sag om implementering af ældreloven for så vidt angår et tættere samspil med civilsamfund og pårørende.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarder for Familieområdet til endelig godkendelse efter høring i Udsatterådet, Handicaprådet og Integrationsrådet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene fra rådene tages til efterretning, samt
2. at kvalitetsstandarder for Familieområdet godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. november 2025, pkt. 87:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på møde den 12. august 2025 "Forslag til kvalitetsstandarder på Familieområdet inden høring i Udsatterådet og Handicaprådet" (sag nr. 59). Udvalget godkendte, at kvalitetsstandarderne blev sendt til høring i Udsatterådet og Handicaprådet og påpegede, at de også skal sendes til høring i Integrationsrådet.

Forslag til kvalitetsstandarder er blevet behandlet på møde i Handicaprådet den 4. september, Udsatterådet den 11. september og Integrationsrådet den 23. oktober 2025. Oversigt over rådenes høringssvar er vedlagt som bilag. Sagen fremlægges efter høring med henblik på endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Kvalitetsstandarderne

Udarbejdelse af kvalitetsstandarder for Familieområdet er en ”kan opgave” ifølge §154 i Barnets Lov. Kvalitetsstandarderne skal bidrage til at skabe overblik og gennemsigtighed for borgerne om kommunens serviceniveauer. Ligeledes skal kvalitetsstandarderne medvirke til at skabe klarhed og understøttelse i sagsbehandlingen.

Kvalitetsstandarderne blev vedtaget politisk første gang i september 2021, og er nu revideret på baggrund af overgangen til Barnets Lov pr. 1. januar 2024, og det Taskforceforløb børnehandicapområdet har gennemført i perioden fra 2023 til 2025. Taskforcen består af medarbejdere fra Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen. Taskforcen har som led i udviklingsarbejdet bidraget med kommentarer til kvalitetsstandarderne, som er indarbejdet i forslaget.

I kvalitetsstandarderne lægges der som udgangspunkt op til en fastholdelse af sagsbehandlingstiderne fra 2021. Dog foreslås udvidelse af sagsbehandlingstiderne på udvalgte områder, særligt børnehandicapområdet, hvor antallet af sager er steget markant. Rødovre Kommune ligger fortsat på niveau med de kommuner, vi normalt sammenligner os med, da de oplever den samme udvikling og tilsvarende har forlænget sagsbehandlingstiderne.

Kvalitetsstandarderne er inddelt i "Tværgående indsatser", "Handicapkompenserende indsatser", "Støttende indsatser", "Anbringelser" og "Ungestøtte", hvilket fremgår af indholdsfortegnelsen. I den elektroniske version fungerer indholdsfortegnelsen som link, der fører brugeren direkte til det ønskede afsnit.

Opsummering af rådenes bemærkninger

Handicaprådet havde et ønske om, at kvalitetsstandarderne bliver skrevet i et mere forståeligt sprog, så borgerne bedre kan læse og forstå, hvad de konkrete ydelser er. Der er et ønske om, at kvalitetsstandarderne bliver beskrevet ud fra et mulighedsperspektiv fremfor et rettighedsperspektiv. Der kan også være nogle begreber, som ikke er så dækkende, eksempelvis støtteperson hvor hjemmevejleder ville være et bedre begreb at bruge.

Forvaltningen: Familieafdelingen har prøvet at formulere kvalitetsstandarderne så forståeligt og konkret som muligt. Sprogbruget er præget af, at Ankestyrelsen og Social- og Boligministeriet har gennemskrevet standarderne ud fra et rettighedsperspektiv, som kobler sig til lovgivningen, og det er vanskeligt at beskrive kvalitetsstandarderne mere konkret, da tildeling af ydelser beror på individuelle vurderinger.

Handicaprådet nævnte vigtigheden af at have fokus på overgangen fra barn til voksen. Der har tidligere har været talt om at etablere en overgangsperiode eksempelvis i alderen 18-21 år, hvor den unge gradvist overgår til voksenområdet.

Forvaltningen: Barnets lov har løftet og præciseret overgangsforpligtelsen startende fra den unge er 16 år. Familieområdet efterlever dette ved at have stor fokus på overgangen fra barn til voksen blandt andet ved at gennemgå alle børnesager løbende for børn over 16 år, og ved et tæt samarbejde med jobcentret, visitationen og socialpsykiatrien.

Handicaprådet nævnte at det er nødvendigt med en hurtigere reaktion i forhold til skolevægring gennem samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen

Forvaltningen: Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen har i 2025 igangsat en omfattende proces for at styrke samarbejdet om udsatte børn og unge. Her er der fokus på forebyggende indsatser generelt og specifikt i forhold til skolefravær, er der etableret et tilhørsteam, som tager sig af de komplekse fraværssager.

Udsatterådet havde en opmærksomhed på, om det fremgår af kvalitetsstandarderne, at afsender af en underretning til Familieområdet skal have en kvittering på underretningen, så de ved den er modtaget.

Forvaltningen: kvalitetsstandarderne omhandler serviceniveauet på indsatserne og indeholder derfor ikke beskrivelse af arbejdsgangen ved modtagelse af underretningen. Forvaltningsloven slår dog fast, at der skal være kvitteringer på underretninger.

Udsatterådet havde en kommentar til side 38: der er uklarhed om, hvem der kan få advokatbistand. Der står 12 år et sted og 10 år et andet sted.

Forvaltningen: den rigtige alder er 10 år. Det bliver rettet i kvalitetsstandarderne.

Udsatterådet nævnte, at det er positivt at kvalitetsstandarderne er relativt konkrete. Et eksempel er tabt arbejdsfortjeneste, som fylder meget for mange. Der står det konkret, hvilke beløb man kan få.

Integrationsrådet finder, at kvalitetsstandarderne samlet set udgør et godt grundlag for sagsbehandling på familieområdet og giver borgerne tydelig information om rettigheder og forventninger. Rådet ser det som positivt, at barnet/den unge inddrages, og at der sikres mulighed for både digital og analog klageadgang.

Rådet udtrykker bekymring for sagsbehandlingstiderne. En frist på 12 uger på tabt arbejdsfortjeneste vurderes at være for lang, da flere nabokommuner arbejder med 8 uger. Tilsvarende vurderes en ventetid på op til 8 uger på SKP-støtte, familiebehandling og praktisk hjælp som problematisk for familier i akutte situationer. Forvaltningen: Rødovre Kommune ligger på niveau med sammenlignelige kommuner, hvad angår sagsbehandlingstider på børne- og ungeområdet. Forvaltningen har et fortsat fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne inden for de gældende ressourcemæssige og organisatoriske rammer. Forvaltningen kan oplyse, at længden på sagsbehandlingstiderne også påvirkes af sagernes kompleksitet, og at mange sager på området ofte er komplekse sager, hvor flere fagområder og aktører skal inddrages.

Lov- og plangrundlag

Barnets Lov.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Kvalitetsstandarderne træder i kraft den 1. december 2025 og offentliggøres på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til revideret sundhedsberedskabsplan til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at revideret sundhedsberedskabsplan 2025 godkendes, samt
2. at tage orienteringen om at Sundhedsberedskabsplanen fremadrettet revideres i starten af en ny valgperiode (næste gang i 2026) til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. november 2025, pkt. 88:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til sundhedslovens bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet skal kommunalbestyrelsen godkende en revideret sundhedsberedskabsplan i hver valgperiode. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed revideret sundhedsberedskabsplan til godkendelse.

Beredskabsarbejdet i Rødovre Kommune er en del af Hovedstadens Beredskab (HBR), og sammen med fire øvrige kommuner skal Rødovre Kommune derfor revidere planen inden årets udgang. Hovedstadens Beredskabssamordning (HOBS), som er det overordnede strategiske forum for planlægning af det civile beredskab i kommunerne, har aftalt en ”light-revision” af hver af de fem kommuners planer i 2025, hvor formålet primært er at ajourføre dem i forhold til eksisterende lovgivning.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at sundhedsberedsskabsplanen ligeledes får en "light-revison" i 2025. Det skyldes anbefalinger fra Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen om, at sundhedsberedskabsplanen fremadrettet bliver set som en delplan til Plan for fortsat drift, og at de to planer dermed revideres og fremlægges samlet. Revideringen af begge planer kommer således ind i samme kadence og vil blive forelagt i starten af valgperioden i stedet for, som i dag, i slutningen af valgperioden.

Formålet med sundhedsberedskabsplanen er at sætte rammer for og at operationalisere, hvordan kommunen i en beredskabssituation udvider og omstiller sin behandlings- og plejekapacitet til den aktuelle situation. Sundhedsberedskabsplanen omfatter hele Rødovre Kommune, men først og fremmest Ældre- og Omsorg, Social- Familie og Borgerservice, Sundhedsplejen og jobcentret.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver krisestyringsorganisationen, herunder organisering og ledelse, aktivering og drift, informationshåndtering, koordination og samarbejde samt krisekommunikation. Derudover indeholder planen en beskrivelse af den operative indsats og genopretning med indsatsplaner for:

• Ekstraordinære konventionelle hændelser, såsom ekstremt vejrlig herunder særskilt hedebølger, hændelser i trafikken, modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene og forsyningssvigt
• Hændelser med kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive stoffer, herunder udbrud af smitsomme sygdomme

• Det krisestøttende beredskab, som består af umiddelbar omsorg og praktisk hjælp samt information om krisereaktioner og anvisning af muligheder for yderligere hjælp
• Lægemiddelberedskabet, som omfatter lægemidler og medicinsk udstyr, som fleksibelt kan imødekomme ændrede krav til forbrug, forsyning og fordeling i beredskabssituationer.

I udkast til revideret sundhedsberedskabsplan vil de overordnede indsatsplaner være beskrevet med angivelse af hvilke instrukser og action cards, der skal være udarbejdet for relevante ledere og medarbejdere i Social- og Sundhedsforvaltningen. Det er den sundhedsfaglige beredskabsledelses opgave at sikre, at de fornødne instrukser og action cards foreligger, og at personalet kender til dem.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 169 og 210, stk. 4. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet (nr. 150 af 12. februar 2025).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Der vil blive udarbejdet en samlet plan for revidering af Plan for fortsat drift og Sundhedsberedskabsplanen primo 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til kvantitative resultatmål for beskæftigelsesindsatsen i 2026 til godkendelse. Målsætningen for andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse nedbringes til højst 7,5 % i 2026. Det svarer til et fald på 0,3 procentpoint i forhold til målsætningen for 2025.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at mål for beskæftigelsesindsatsen i 2026 i Rødovre Kommune drøftes og godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 11. november 2025, pkt. 54:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til mål for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune i 2026 er fastlagt på baggrund af en vurdering af udviklingen på et arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen fortsat er høj, men hvor ledigheden blandt arbejdsmarkedsparate i Rødovre, og i øvrigt på Vestegnen, har været svagt stigende de seneste tre år. Den marginale stigning vurderes at fortsætte i 2026, grundet en stigende uro på verdensmarkedet og begyndende større afskedigelser af medarbejdere på danske virksomheder – særligt indenfor grøn omstilling og medicinalproduktion.

Det er oplevelsen, at virksomhederne fortsat påtager sig et socialt ansvar og ser positivt på ansættelse af borgere på særlige vilkår. Målgruppen af borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, er typisk ikke markant konjunkturfølsomme. Det er forventningen, at antallet af længerevarende forløb blandt kontanthjælpsmodtagere, og borgere i ressourceforløb, fortsat vil være faldende.

Der er opmærksomhed på udviklingen af modtagere af sygedagpenge, særligt i jobafklaringsforløb, som risikerer længerevarende forløb, hvor målet er at bremse en ugunstig udvikling.

Ændring i kontanthjælpssystemet og følger af beskæftigelsesreformen

Den politiske aftale om ændring af kontanthjælpssystemet, der blev vedtaget af folketinget i december 2024, ændrede omfanget af ydelser fra 1. juli 2025. Det betyder i praksis, at borgere på selvforsørgelse-, hjemrejse- og overgangsydelse, samt unge på uddannelseshjælp, nu modtager kontanthjælp.

Mål og opgørelser for beskæftigelsesindsatsen i 2025 blev derved ændret, så målet på kontanthjælp fra 1. juli 2025 omfatter alle tre mål for de tidligere ydelsesområder. Ændringer i ydelsessystemet indarbejdes i resultatopfølgningen fra andet halvår 2025. Andelen af unge på kontanthjælp fremgår dog fortsat af en specifik opgørelse, der er indarbejdet af Social- og Sundhedsforvaltningen.

I 2026 begynder implementeringen af beskæftigelsesreformen.

Revalideringsordningen og ressourceforløb udfases fra 1. februar 2026, mens jobafklaringsforløb afskaffes fra 1. januar 2027 og overgår til målgruppen for sygedagpenge med lavere sats. Social og Sundhedsforvaltningen tilpasser løbende fremstilling af mål og resultater i kvartalsredegørelser og resultatrevision, der forelægges Kommunalbestyrelsen.

Bemærkninger til målforslag for de enkelte målgrupper:

Forsikrede ledige

Ledigheden blandt de forsikrede ledige har de sidste tre år været stigende med 0,1 procentpoint årligt. Der ses en stigning i antallet af varslinger blandt virksomheder om større afskedigelser og begyndende afskedigelser blandt visse virksomheder, som tillige kan have afsmittende effekt på øvrige brancher.

• Målet for andelen af forsikrede ledige foreslås fastsat til højst 2,3 % af befolkningen i 2026, hvilket er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til målet for 2025.

Modtagere af kontanthjælp

Målgruppen omhandler nu oprindelige kontanthjælpsmodtagere, tidligere modtagere af uddannelseshjælp (unge under 30 år) og selvforsørgelse-, hjemrejse- og overgangsydelse.

Andelen af kontanthjælpsmodtagere (som før 1. juli 2025) har de sidste tre år været faldende fra en andel af befolkningen på 1,7 % til 1,4 %. Der forventes et yderligere fald på 0,1 procentpoint.

Andelen af modtagere af selvforsørgelse-, hjemrejse- og overgangsydelse har ligget mellem 0,2 % og 0,3 % de sidste tre år. Der forventes dog pt. en stigning i antallet af borgere fra Ukraine, og andelen forventes at udgøre 0,3 %

Andelen af unge har længe ligget på 0,7 %, men er de sidste tre måneder faldet til 0,6 %. Det ventes, at dette niveau fastholdes i 2026.

• Målet for andelen af kontanthjælpsmodtagere foreslås fastsat til højst 2,2 % af befolkningen i 2026, hvilket er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til målene for 2025 på de tidligere områder.

Ressourceforløb

Andelen af borgere i ressourceforløb er de sidste tre år faldet fra 0,6 % til 0,4 %. En fortsat indsats for at afslutte særligt de lange forløb fortsættes.

• Målet for andelen af borgere i ressourceforløb foreslås fastsat til højst 0,3 % af befolkningen i 2026, hvilket er et fald på 0,1 procentpoint i forhold til målet for 2025.

Sygedagpenge

Andelen af befolkningen, der modtager sygedagpenge, er de sidste tre år faldet fra 2,1 % til 1,9 %. Denne andel har dog været gennemgående i 2025 og forventes ikke at falde yderligere.

• Målet for andelen af borgere, der modtager sygedagpenge foreslås fastholdt på højst 1,9 % af befolkningen i 2026.

Jobafklaringsforløb

Andelen af befolkningen i jobafklaringsforløb har været stigende de sidste tre år op til 0,8 % af befolkningen, men er i 2025 faldet til 0,7 %. Det er en målgruppe, som ofte har komplekse og lange behandlingsforløb i sundhedssystemet. Der har været et særligt fokus på at afklare disse forløb, og det forventes, at andelen af befolkningen kan nedbringes til 0,6 %

• Målet for andelen af borgere, der er i jobafklaringsforløb foreslås fastholdt på højst 0,6 % af befolkningen i 2026.

Ledighedsydelse

Andelen af borgere på ledighedsydelse har i de sidste tre år konstant ligget på 0,2 %. Andelen forventes ikke at kunne nedbringes yderligere.

• Målet for andelen af borgere på ledighedsydelse foreslås fastsat til højst 0,2 % af befolkningen i 2026.

Metode

Målene opgøres fortsat som andel fuldtidspersoner i procent af befolkningen. En andel på 0,1 % udgør pt. ca. 29 fuldtidspersoner i Rødovre Kommune.

Udviklingen følges løbende ved opgørelse af andel fuldtidspersoner år-til-dato fra Jobindsats.dk. Data udstilles i Jobcentrets kvartalsredegørelser over året samt endeligt i Resultatrevision 2026 på møderækken i marts 2027.

I bilaget fremgår forslag til fastsatte mål på de enkelte ydelser samt alle ydelser under ét.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Målene for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre gælder i 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Jobcenter har fået tildelt 3.721 t.kr. i tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til Ungeløftets initiativ for unge med psykiske lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed. De 270 t.kr. vedrører 2025.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af tilskuddet godkendes,
2. at der i 2025 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling svarende til en udgift på 270 t.kr. samt en tilhørende indtægt på 270 t.kr. til Økonomiudvalget, samt
3. at der i 2026 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling svarende til en udgift og en indtægt på 909 t.kr. til Økonomiudvalget samt en udgift og en indtægt på 173 t.kr. til Beskæftigelsesudvalget samt
4. at den resterende del af bevillingen indarbejdes i budget 2027 og budget 2028. Dette med en fordeling i 2027 på 1.076 t.kr. i udgift og indtægt til Økonomiudvalget og 205 t.kr. i udgift og indtægt til Beskæftigelsesudvalget samt i 2028 med en fordeling på 914 t.kr. i udgift og indtægt til Økonomiudvalget og 174 t.kr. i udgift og indtægt til Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 11. november 2025, pkt. 55:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af sagen om Rødovre Kommunes bidrag til "Ungeløftet" på Beskæftigelsesudvalgsmøde den 3. juni (sag nr. 29) har Jobcentret ansøgt om midler til udmøntning af Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber fra oktober 2024.

Der er fra centralt hold afsat midler til at udbrede initiativerne ”Markant styrkelse af indsats til unge med psykiske lidelser” og ”Flere unge skal med” over en tiårig periode (2025-2035). Midlerne er finansieret af Aftale om nyt kontanthjælpssystem fra oktober 2023 og Finanslov for 2025. Der er samlet udmeldt 519,1 mio. kr. ved denne ansøgningsrunde (2025-2028).

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har fordelt midlerne for i år samt de kommende finanslove for 2026-2028 og bevilget Rødovre Jobcenter i alt 3.721 t.kr.

Beløbet er fordelt over flere finansår. Der kan alene gives tilsagn om tilskud for ét år ad gangen i takt med, at de pågældende års finanslove vedtages. For 2025 udgør tilskuddet 270 t.kr. for perioden, der løber fra den 1. august 2025 til den 31. december 2025.

Kommunerne har samlet set ansøgt om flere midler, end der er til rådighed i denne ansøgningsrunde. STAR har derfor, på baggrund af data for kommunens andel af den samlede målgruppe på landsplan, nedjusteret Rødovre Kommunes tilsagnsbeløb i forhold til det oprindeligt ansøgte beløb.

Målgruppen

Initiativet er målrettet unge i alderen 15-29 år uden job eller uddannelse. Målgruppen består af alle ydelsesmodtagere unge uden job, uddannelse og ydelse og unge med delvis beskæftigelse op til 18 timer om ugen. I Rødovre omfatter målgruppen omkring 300 unge. Nogle af disse unge har alvorlige psykiske og ofte sociale barrierer for at deltage i uddannelses- og arbejdsliv.

Formål med Ungeløftet

Det overordnede formål er, at flere unge i målgruppen opnår beskæftigelse, ordinære timer eller uddannelse med henblik på beskæftigelse. Det er samtidig målet at udbrede den beskæftigelsesrettede og tværsektorielle IPS-indsats (Individuelt Planlagt Job med Støtte) samt den håndholdte "Flere unge skal med"-indsats. Herigennem sikres koordinerede forløb på tværs af beskæftigelses-, uddannelses-, social- og sundhedsområdet.

Det er ligeledes en central ambition at etablere lokale partnerskaber mellem kommunen, lokale virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder, civilsamfundsorganisationer mv. om i samarbejde at bane vejen for, at de unge kan blive en del af arbejds- eller uddannelsesfællesskaber eller andre meningsfulde fællesskaber.

Ungeløftet i Rødovre

Netværket i Rødovre vil blive dannet på grundlag af et samarbejde med Erhvervsforeningen, lokale virksomheder, headspace, Røde Kors, Peer Partnerskabet m.fl. Der vil være et helt særligt fokus på IPS-metoden for psykiske sårbare unge, hvor der også sikres koordineret støtte mellem region og kommune, så den unge kan gennemføre uddannelse eller job på ordinære vilkår.

Ungeløftet skal i øvrigt ses i sammenhæng med initiativer på psykiatriområdet, skole- og erhvervsskoleområdet og have fokus på fritidsjob og fællesskaber, særligt i forhold til kriminalitetstruede unge.

Der etableres en projektenhed på tværs af forvaltninger i Rødovre, der skal etablere og udvikle det samlede netværk, der skal løfte de unge.

Tilskudsperioden

Tilskuddet skal anvendes i perioden fra den 15. august 2025 til den 31. december 2028 og kan kun anvendes til at dække de udgifter, som fremgår af det godkendte budget. Der er knyttet en række betingelser til tilsagnet, som fremgår af bekendtgørelse nr. 1184 af 31. september 2023.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten i 2025-2028 vedrører for Beskæftigelsesudvalget funktion 5.68.98 (Beskæftigelsesordninger) og for Økonomiudvalget 6.45.53 (Administration vedrørende jobcentre).

Tidsplan

Puljemidlerne skal anvendes til udgifter i perioden 1. august 2025 til 31. december 2028.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ifølge Beredskabsloven skal kommunalbestyrelsen vedtage en plan for kommunens beredskab; ”Plan for fortsat drift”. Planen skal beskrive, hvordan kommunen organisatorisk sikrer, at kommunens drift kan videreføres ved mere alvorlige og omfattende hændelser. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt; dog mindst én gang i hver valgperiode. Den nuværende Plan for fortsat drift er vedtaget i sidste valgperiode.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at godkende forslag til Plan for fortsat drift 2025, samt
2. at tage orienteringen om, at Plan for fortsat drift fremadrettet revideres i starten af en ny valgperiode - næste gang i 2026, til efterretning.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Ifølge Beredskabslovens § 25 skal kommunalbestyrelsen vedtage en plan for kommunens beredskab; ”Plan for fortsat drift”. Planen skal beskrive, hvordan kommunen organisatorisk skal sikre, at kommunens drift kan videreføres ved mere alvorlige og omfattende hændelser – f.eks. strømsvigt, store ulykker, problemer med forsyningssikkerheden, nedbrud på IT/telefoni mv, der vil kunne påvirke kommunens fastlagte serviceniveauer og muligheder for at varetage sine samfundsvigtige opgaver.

Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt; dog mindst én gang i hver valgperiode. Den nuværende Plan for fortsat drift er vedtaget i sidste valgperiode.

Beredskabsarbejdet i Rødovre Kommune er en del af Hovedstadens Beredskab (HBR) og sammen med fire øvrige kommuner skal Rødovre Kommune derfor revidere planen inden årets udgang. Hovedstadens Beredskabssamordning (HOBS), som er det overordnede strategiske forum for planlægning af det civile beredskab i kommunerne, har aftalt en ”light-revision” af hver af de fem kommuners planer i 2025, hvor formålet primært er at ajourføre dem i forhold til eksisterende lovgivning.

Forslag til Plan for fortsat drift 2025

Det vedlagte forslag til en revideret plan for fortsat drift 2025 (bilag 1) er udarbejdet af HBR sammen med Rødovre Kommunes beredskabskoordinator. Direktionen er overordnet ansvarlig for planens udformning og indhold. Alle dele af planen koordineres af HBR.

Planen indeholder to dele:

1. En orienterende del

Her beskrives kommunens ledelse, ansvar og beføjelser samt plankomplekset. Den orienterende del skal også virke som en vejledning, når andre planer skal udarbejdes, herunder delplan for kriseledelsesorganisationen.

Den orienterende del tager udgangspunkt i HBRs beredskabspolitik, der udstikker de overordnede rammer og retningslinjer for beredskabsarbejdet i HBR.

2. En operationel del

Her beskrives kommunens beredskabsmæssige virkemåde og organisering i forhold til hændelser, der påvirker kommunens serviceniveau. Herunder beskrives kriseledelsesorganisationen, som er tilpasset efter to scenarier A) Hændelser der alene vedrører Rødovre Kommune, og som kræver, at flere forvaltninger koordineres, eller hændelsen bliver langvarig (kommunalt kriseberedskab) og B) Hændelser, der berører flere kommuner (koordinationsberedskab). Den operationelle del beskriver også den nationale krisestyringsorganisation, hvor Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er oprettet i august 2024.

Plan for fortsat drift sætter bl.a. rammen for Delplan for kriseledelsesorganisationen, som beskriver, hvordan kriseledelsesorganisationen konkret er sammensat, skal aktiveres og agere. Delplanen kan løbende revideres og skal godkendes af direktionen. Dette er senest sket den 19. september 2024 og der er god overensstemmelse mellem denne og forslaget til plan for fortsat drift. I forbindelse med delplanens revision har der været fokus på at styrke krisestabens arbejde og forankring. Den 26. februar 2025 blev der også gennemført en øvelse i krisestaben med fokus på bl.a. stabsarbejdets understøttelse af kriseledelsen.

Fremadrettet revision af Plan for fortsat drift

I begyndelsen af den nye valgperiode i 2026 – og fremadrettet, som start på hver ny valgperiode - er det ligeledes aftalt i HOBS, at iværksætte en større revision af alle ejerkommunernes planer for fortsat drift. Dette skal blandt andet understøtte ejerskabet til planen i den nye kommunalbestyrelse.

Herudover kan der ved revisionen af Plan for fortsat drift i 2026 tages mere direkte højde for øvrige krav, der måtte følge af eventuelle statslige retningslinjer og vejledninger til kommunerne i kølvandet på det nationale risikobillede 2025.

Det nationale risikobillede 2025 blev præsenteret den 10. april af Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab. Styrelsen for samfundssikkerhed opfordrede i den forbindelse kommunerne til at opdatere lovpligtige beredskabsplaner og sætte fokus på nedbrud på energiforsyning og cyberangreb - i første omgang med fokus på særligt sårbare borgere.

Den 14. maj offentliggjorde KL et udspil ”Et robust beredskab i en ustabil verden” med fem anbefalinger. Her efterlyses især statslige udmeldinger om scenarier og tidshorisonter til kommunerne om, hvad de skal være forberedt på, samt klarere anbefalinger og vejledninger om kommunernes ansvar for sårbare borgere. Der efterlyses også anbefalinger og rammer for f.eks. en plan for krisekommunikation til borgerne, inddragelse af civilsamfundet, erhvervsliv, miljøkatastrofer, plan for beskyttelsesrum mv. Hertil kommer efterspørgsel på øvelser i og mellem kommuner, regioner, staten og andre relevante aktører samt tilførsel af varige midler til at ruste det kommunale beredskab til drift, øvelser og cybersikkerhed.

Efterfølgende har Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab i juni nedsat et nyt ekspertpanel. En hovedopgave bliver at se nærmere på organiseringen af redningsberedskabet og samspillet mellem det statslige og det kommunale niveau. Samtidig skal eksperterne også bidrage med input til regeringens videre arbejde – herunder om der fx er behov for ny lovgivning på området. Panelet består af otte medlemmer, herunder HBR´s beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen, og de forventes at kunne levere en afrapportering inden udgangen af 2025.

I august offentliggjorde KL en analyse af "Det nationale risikobillede 2025" der anbefalede kommunerne at have fokus på især 5 punkter:
1. Prioritér cybersikkerheden

2. Planlæg for strømnedbrud

3. Styrk forsyningssikkerheden

4. Forøg krisestyringskapaciteten

5. Skab kontakt til erhvervsliv og civilsamfund

Hvilket der bliver lagt vægt på, både i den nuværende og kommende beredskabsplanlægning.

Desuden indgår det i aftalen om kommunernes økonomi for 2026, at der skal gennemføres et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum i Danmark. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen information om, hvordan aftalepunktet udmøntes i praksis.

Lov- og plangrundlag

I henhold til Beredskabsloven § 25 jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af den 3. april 2017 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Planen skal revideres i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode (stk. 3). Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen (stk. 4). Det er Hovedstadens Beredskab, der står for indsendelsen af de otte ejerkommuners planer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Parkeringslauget Espeporten har anmodet kommunen om fritagelse for dækningsafgift for parkeringskælder beliggende Plantagevej 41, KL. Der er tale om nybyggeri i Irmabyen, hvor der er tilknyttet en parkeringskælder.

Parkeringslauget gør opmærksom på, at parkeringskælderen kun benyttes af beboere i foreningen, og erhvervsparkering er ikke tilladt. Dermed er der grundlag for at kommunalbestyrelsen kan fritage parkeringskælderen for dækningsafgift.  

Indstilling

Stab for Økonomi og Personale indstiller,

1. at Parkeringskælderen beliggende Plantagevej 41, KL, som ejes og administreres af Parkeringslauget Espeporten, fritages for betaling af dækningsafgift. Parkeringskælderen bruges alene af beboerne, hvorfor det er muligt at ophæve registreringen som erhverv.
2. at beslutningen vil danne rammen for fremtidig fritagelse af parkeringsanlæg for dækningsafgift, når forholdene kan sidestilles med denne sag, hvor parkeringskælderen udelukkende anvendes af beboerne, og hvor erhvervsparkering ikke er tilladt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Rødovre Kommunes løbende byudvikling, er parkeringskældre/parkeringsanlæg blevet en del af nybyggeriet. Ejerforholdene samt hvordan disse parkeringskældre/parkeringsanlæg administreres, har kommunen ikke nærmere indsigt i. Der kan være fx være tale om månedsvis betaling for en parkeringsplads til beboelse, og der kan være parkeringspladser tilknyttet detailhandel mod betaling, samt parkeringspladser til fri afbenyttelse for alle mod betaling. Det er et komplekst område, som vanskeliggøres yderligere af at staten har overtaget opkrævning af grundskyld/dækningsafgift med virkning fra 2024, så kommunen ikke længere har adgang til dybdegående oplysninger om de enkelte ejendommes beskatning. Der går en del år fra opstart af nybyggeri til der sker en vurdering samt beskatning af de enkelte nybyggede ejendomme.

Parkeringslauget Espeporten anmoder kommunen om fritagelse for dækningsafgift, som er pålagt deres parkeringskælder. Parkeringskælderen er blevet registreret som erhverv, idet der opkræves betaling for parkeringspladserne. Som det beskrives nedenfor bruges parkeringskælderen imidlertid alene af beboerne, hvorfor registreringen som erhverv kan ophæves.

Parkeringslaugets formål er at eje og administrere Parkeringskælderen. De skal varetage medlemmernes rettigheder og forpligtelser, samt sørge for Parkeringskælderens forsvarlige drift. Parkeringslaugets højeste myndighed er generalforsamlingen. Ejerforeningen Espeporten, som Parkeringslauget er forpligtet til at være medlem af, består af de til enhver tid værende ejere af de 50 ejerlejligheder til beboelse, og lejlighed 51 er Parkeringskælderen. Man køber en P-andel og har brugsret til én bestemt nummeret parkeringsplads. P-andelen købes separat og betaling sker direkte mellem køber og sælger. Prissætning er Parkeringslauget uvedkommende og prisen kan fastsættes efter markedspris.

Der er 39 parkeringspladser, svarende til det antal P-andele, der er udstedt på tidspunktet for stiftelsen af Parkeringslauget. De 36 parkeringspladser ejes af medlemmer af ejerforeningen Espeporten. De resterende 3 ejes af andre medlemmer af Grundejerforeningen Irmabyen. Ifølge vedtægterne kan en P-andel overdrages til en udenforstående tredjemand, såfremt tredjemand kan bevise bopæl indenfor Grundejerforeningen Irmabyen. Det fremgår af vedtægterne at et medlem er berettiget til at fremleje sin parkeringsplads, med bestyrelsens tilladelse. Erhvervsmæssig fremleje af parkeringspladser er ikke tilladt.

Såfremt der viser sig at være lignende parkeringsanlæg med benyttelse kun til beboerne, og der rettes henvendelse til kommunen omkring disse forhold, vil denne sag danne rammen for en fritagelse af lignende sager.

Lov- og plangrundlag

Kommunal Ejendomsskattelov § 23 A.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge oplysninger fra ejer, opkræves der af 47 t.kr. af staten i dækningsafgift i 2025. Fritagelsen vil derfor indebære en mindreindtægt for kommunen af denne størrelsesorden. Der kommer løbende nye vurderinger, så fritagelsesbeløbet kan ændre sig på længere sigt.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Deloitte har på vegne af ejer af ejendommen Sandbækvej 4, ARVA EJENDOMME A/S, anmodet kommunen om fritagelse for erhvervsdækningsafgift samt tilbagebetaling af tidligere opkrævet dækningsafgift. Ifølge Deloitte består ejendommen af en grund, hvorfor der ikke er hjemmel til at opkræve dækningsafgift på denne ejendom.

Indstilling

Stab for Økonomi og Personale indstiller,

at Ejendommens fritagelse for dækningsafgift ud fra gældende lovgivning samt tilbagebetaling for 3 år tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Deloitte v/Manager, Line Skovgaard Tedaldi, har som repræsentant for ejer af ejendommen Sandbækvej 4, anmodet om fritagelse for dækningsafgift samt tilbagebetaling af tidligere opkrævet dækningsafgift.

Ejendommen har fra start været en erhvervsejendom og registreret som en sådan. Grunden er ligeledes beliggende i et erhvervskvarter.

Ifølge Deloitte består ejendommen imidlertid af en grund. Grunden benyttes som parkeringsplads. Der findes ikke en bygning på grunden. Dette bekræftes af de nyeste foreløbige vurderinger, hvor ejendommen står registreret som et ubebygget areal.

Ejendommens vurderinger tilbage i tiden, viser både en ejendomværdi samt en grundværdi, og dækningsafgiften er således beregnet af forskelsværdien frem til 2022 og herefter beregnet af grundværdien. Det bemærkes, at ejer har modtaget vurderingsmeddelelser fra Vurderingsstyrelsen løbende igennem årene, og derfor har haft mulighed for selv at reagere på de foreliggende oplysninger.

Kommunen har taget kontakt til Vurderingsstyrelsen for at få en afklaring af fastsættelsen af vurderingen, idet vurderingen har været fastsat som om der er en bygning på grunden, og denne er vurderet. Da kommunen ikke er part i sagen, er det ikke muligt at få en mere uddybende redegørelse af vurderingen.

Da det konstateres at der er tale om en grund uden bygning skal dækningsafgiften ophæves.

Lov- og plangrundlag

Ejendomsskatteloven § 23A

Økonomiske konsekvenser

Udbetaling for årene 2022 og 2023 skal ske fra kommunen og der er tale om en udgift på ca. 14 t. kr. inklusive renter. For årene 2024 og 2025 udgør beløbet totalt ca. 89 t. kr. inklusive renter, og denne regulering/udbetaling sker i staten, som har opkrævet skatten for disse år. Udgiften reguleres via kommunens samlede skatteindtægter fra staten.

Ud fra de foreliggende oplysninger vil der være tale om en fremadrettet årlig mindreindtægt på 40 t. kr.

På grund af ny lovgivning på området, særligt omkring de offentlige vurderinger samt statens overtagelse af opkrævning fra 2024, kender kommunen ikke tidshorisont for sagsbehandling.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

For at sikre god anlægs- og likviditetsstyring fremlægges tre årlige sager for Kommunalbestyrelsen om tilpasning og reperiodisering af anlægsprojekter i april, juni og november, så budgetlægningen af de enkelte projekter over tid tilpasses den aktuelle viden.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der som følge af revurdering af skattefinansierede anlægsprojekter flyttes 33,2 mio. kr. fra 2025 til 2026 og senere,
2. at der som følge af revurdering af takstfinansierede anlægsprojekter flyttes 3,2 mio. kr. fra 2026 til 2025,
3. at der overføres 9,0 mio. kr. fra Puljen til risikohåndtering 2025 til anlægsprojekter med øget finansieringsbehov,
4. at der tilbageføres tekniske flytninger fra vedtagelsen af Budget 2026, svarende til en fremrykning på 57,9 mio. kr. fra 2027 til 2026 samt
5. at de bevillingsmæssige konsekvenser af punkt 1 til 4 godkendes, jf. afsnittet om Økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

En effektiv styring af kommunens anlægsbudget forudsætter løbende justeringer og tilpasninger på tværs af budgetårene. En systematisk tilgang til anlægsstyringen muliggør en mere præcis fordeling af udgifter og indtægter og understøtter dermed en stabil og ansvarlig økonomistyring.

For at understøtte denne proces fremlægges forslag til anlægsstyring tre gange årligt til kommunalbestyrelsens godkendelse. Dette sikrer, at anlægsmidlerne anvendes dér, hvor der er behov, og på det rette tidspunkt. En sådan tilgang styrker både styringen af det samlede anlægsprogram og kommunens likviditet, samtidig med at den skaber bedre forudsætninger for en realistisk og præcis budgetlægning fremadrettet.

Som en del af anlægsstyringen tilpasses også kommunens låneoptag til både energirenoveringer og udbygningen af fjernvarmenettet i overensstemmelse med den ændrede tidsmæssige placering af udgifterne. I denne sag tages der samtidig stilling til anvendelsen af risikostyringspuljen, jf. KB-sag 186/24.

Et samlet overblik over de foreslåede ændringer fremgår af bilag 1.

Særligt dagtilbud §83

Vurderingen af det samlede forbrug set over årene 2025 til 2026 er ændret fra 13,3 mio. kr. til 16,0 mio. kr., svarende til et merforbrug på 2,7 mio. kr. Merforbruget søges finansieret via Puljen til risikohåndtering.

Yderligere medfører forsinkelse i projektet at 9,0 mio. kr. søges overført fra 2025 til 2026. I alt foreslås 11,7 mio. kr. reperiodiseret til 2026, inkl. midler fra Puljen til risikohåndtering.

Valhøj Skole, pavillon og udvidelse

Efter revurdering forventes forbruget for indeværende år at udgøre 15,4 mio. kr. af de budgetterede midler på i alt 53,4 mio. kr. i 2025. Restbudgettet for indeværende år på 38 mio. kr. foreslås reperiodiseret med 30 mio. kr. til 2026 og 8 mio. kr. til 2027.

Ud over denne reperiodisering af udvidelsen af Valhøj Skole, blev 57,9 mio. kr. på projektet flyttet fra 2026 til 2027 af hensyn til efterlevelse af Økonomiaftalen mellem staten og KL. Som nævnt i afstemningshæftet til 2. behandlingen af budgetforslaget føres midlerne tilbage i denne sag. Den konkrete flytning fremgår af bilag 1.

Tinderhøj Fysiske rammer

Der søges i alt 0,35 mio. kr. fra Puljen til risikohåndtering til merudgifter til inventar. Merforbruget søges finansieret af Puljen til risikohåndtering.

Carlsro, modtagekøkken

På grund af bygningens rammer har det været nødvendigt at foretage væsentlige opgaveændringer. Derfor forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. Merforbruget søges finansieret af Puljen til risikohåndtering.

Espevang Campus, Tårnet og Smedjen

Til etablering af Espevang Campus er der afsat et totalt budget på 21,1 mio.kr. Revurdering af projektøkonomien anslår et merforbrug på 1,5 mio.kr. som søges finansieret af Puljen for risikohåndtering. Merforbruget skyldes et behov for genberegninger af konstruktionen samt diverse fund i jorden, som har fordyret projektet.

Etablering af Ungehus, Elektravej

Der forventes et merforbrug på 0,7 mio.kr., som følge af merarbejde på udvendig og indvendige fejludbedringer. Merforbruget søges finansieret af Puljen til risikohåndtering.

Linexbygning Gunnekær 24-28, ombygning

Til anlægsprojektet vedrørende ombygningen af Linexbygningen er der i indeværende år afsat et budget på 10,1 mio. kr. Tidsrammen for projektet er væsentligt ændret, hvilket påvirker forbruget i 2025. Forbruget i indeværende år estimeres til 2,1 mio. kr., hvorved et mindreforbrug på 8,0 mio. kr. søges reperiodiseret til 2026.

Bro og tunneller, renovering

Til projektet vedrørende renovering af bro og tunneler er der i 2025 budgetteret 2,2 mio. kr. På grund af forsinket materialelevering foreslås 1,5 mio. kr. reperiodiseret til 2026. Derudover forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. efter revurdering af projektet i udbudsfasen. Merforbruget søges finansieret via Puljen til risikohåndtering. Samlet set søges 2,7 mio. kr. reperiodiseret til 2026.

Cykelsti, Veronikavej

I indeværende år udgør budgettet til cykelstiprojektet ved Veronikavej 8,9 mio. kr. Der er yderligere behov for 1,0 mio. kr. til færdiggørelse af projektet, da det blev beregnet i 2022. Efterfølgende er der sket fordyrelser på projektet efter udbud, hvilket søges finansieret via Puljen til risikohåndtering.

BC Aage Knudsens strøg

For indeværende år forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr., som foreslås reperiodiseret til 2026. Derudover forventes det nuværende budget i 2026 på 2,2 mio. kr. ikke at blive anvendt og foreslås derfor reperiodiseret til 2027. Projektet forventes forsinket da næste projektfase skal planlægges parallelt med opførelsen af Borgerhuset.

Ny hjemmeside og intranet

Der er i 2025 afsat 1,7 mio.kr til projektet vedr. ny hjemmeside og intranet. På baggrund af dialog med leverandør om implementering foreslås 1,0 mio.kr. reperiodiseret til 2026.

Valhøjs Allé (genbrugsplads), salg

Der er 2025 forudsat en indtægt på 31,2 mio.kr. for salg af genbrugspladsen. Grundet lokalplanarbejdet har salget været forsinket. Det foreslås, at indtægten reperiodiseres til 2027.

Salg af areal (Rødovre Parkvej 425)

Kommunen har modtaget indtægterne fra salget, men der udestår udgifter til byggemodning i 2026. Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. i indeværende år foreslås derfor reperiodiseret til 2026.

Idrætspulje, 2025

Der resterer 5,7 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til anlægsinvesteringer på idrætsområdet i 2025, der ikke forventes anvendt i 2025 og derfor foreslås flyttet til idrætspuljen i 2026, jf. KB-sag 175/24.

Forundersøgelser 2025

Der er i 2025 afsat 2 mio.kr. svarende til 10% af Puljen til risikohåndtering til forundersøgelser jf. KB-sag 81/24. For nuværende er der igangsat følgende forundersøgelser:

Forundersøgelse af Rådhus (0,75 mio.kr.)

Tilstandsrapport Islevbadet (0,23 mio.kr)

Helhedsanalyse af Nørrekær 8 (0,12 mio.kr.)

Pulje til risikohåndtering 2025

Jf. KB-sag 186/24 er der i 2025 afsat 20 mio. kr. i puljemidler til risikohåndtering af anlægsprojekter. I nærværende anlægsstyringssag for november måned søges samlet 9,0 mio.kr. anvendt fra Puljen til risikohåndtering.

Fjernvarme, syd Roskildevej

Til projektet vedrørende etablering af fjernvarme syd for Roskilde er der i indeværende budget afsat 58 mio. kr. Da projektet er foran den oprindelige tidsplan, søges der om en fremrykning af 14 mio. kr. fra 2026 til 2025. Projektets samlede anlægsramme forventes at holde.

Fjernvarme, syd Jyllingevej

I indeværende år er der afsat 1,1 mio.kr til projektet for etablering af fjernvarme syd for Jyllingevej. 0,8 mio.kr. søges reperiodiseret til 2026 grundet forsinkelse på projektet.

Fjernvarme, nord Jyllingevej

I indeværende år er der afsat 1,1 mio. kr. til projektet vedrørende etablering af fjernvarme nord for Jyllingevej. Af dette beløb søges 0,8 mio. kr. reperiodiseret til 2026 som følge af forsinkelse i projektet.

Udbygning af vekslerstationer

Til projektet vedrørende udbygning af vekslerstationer er der i indeværende år budgetteret 4,2 mio. kr. Da udbygningen først kan igangsættes i 2026, søges det fulde budgetterede beløb reperiodiseret til 2026.

Fjernvarmestik 2025

Der er i indeværende år budgetteret 12,1 mio. kr. til etablering af fjernvarmestik i 2025. På grund af forskydninger i forhold til øvrige fjernvarmeprojekter forventes et mindreforbrug på 5 mio. kr., som søges reperiodiseret til 2026.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

Det er en fordel for den likviditetsmæssige styring for hele kommunen, at den samlede anlægsportefølje gennemgås i forhold til, hvornår projekterne forventes at blive eksekveret. Med denne sag udsættes 33,2 mio. kr. fra 2025 til eksekvering i senere år på skattefinansieret anlæg. Den tættere opfølgning på anlægsprojekterne forventes generelt at forbedre prognosen for likviditetsudviklingen.

Som følge af revurderingen af anlægsprojekter gives med denne sag i 2025 en negativ anlægsbevilling på 30,1 mio. kr., der tilgår kassen. Tilsvarende gives i 2026 en anlægsbevilling på 114,6 mio. kr. I 2027 reduceres budgettet med 78,9 mio.kr. De bevillingsmæssige ændringer i 2025 og 2026 er fordelt som følger:

Teknik- og Miljøudvalget 1,7 mio. kr. i 2025, -1,7 mio.kr. i 2026.

Kultur- og Fritidsudvalget 5,7 mio. kr. i 2026

Børne- og Skoleudvalget -46,2 mio. kr. i 2025, 99,6 mio.kr i 2026

Økonomiudvalget 20,2 mio.kr. i 2025, 3,0 mio.kr i 2026

Social- og Sundhedsudvalget -5,8 mio. kr. i 2025, 8,0 mio.kr. i 2026

Med de foreslåede reperiodiseringer udgør anlægsbudgettet 326,7 mio. kr. i 2025, heraf 199,3 mio. kr. på de skattefinansierede områder og 127,4 mio. kr. på forsyningsområderne.

Der er ingen ændringer i den forventede låneadgang til forsyningsområdet i forhold til Økonomiudvalgets møde 19. marts 2025 - dagsordenspunkt nr. 59 om anlægsstyring.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomisk Oversigt til novembermøderækken præsenterer den aktuelle forventning til regnskabet for 2025 på baggrund af opdaterede forudsætninger.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Opfølgningen på forbruget i 2025 viser en forventning om at kommunens samlede driftsudgifter i 2025 bliver 42,2 mio. kr. højere end det aktuelle (korrigerede) budget. Det svarer til en afvigelse på 1,2 pct. af det samlede aktuelle nettodriftsbudget.

Det forventede merforbrug på driften skyldes altovervejende, at der på området for Tilbud til børn og unge med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget, forventes merudgifter på 31,5 mio. kr., mens der på Folkeskolen m.m. under Børne- og Skoleudvalget forventes merudgifter på 18,3 mio. kr. Der forventes merudgifter på 7,5 mio. kr. på Tilbud til ældre og merudgifter på 7,7 mio. kr. på Tilbud til voksne med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget. Desuden forventes der merudgifter på 9,6 mio. kr. på Fritidsfaciliteter under Kultur- og Fritidsudvalget.

Der forventes mindreudgifter på 13,7 mio. kr. under Økonomiudvalget. Der er meldt mindreudgifter på 18,6 mio. kr. ind på sanktionspuljen, da puljen kan udmøntes til at imødegå merudgifter på service under Rødovre Kommunes andre udvalg. Desuden forventes der mindreudgifter på 7,2 mio. kr. på Sundhedsudgifter under Social- og Sundhedsudvalget.

Der forventes merudgifter på 12,0 mio. kr. til Førtidspensioner og personlige tillæg og merudgifter på 6,3 mio. kr.
på Kontante ydelser under Social- og Sundhedsudvalget. Sidstnævnte dækker primært over stigende udgifter til medfinansiering af boligydelse. Det modsvares dog af mindreudgifter på 25,5 mio. kr. til indkomstoverførsler under Beskæftigelsesudvalget. Desuden forventes der merindtægter på 10,0 mio. kr. fra den centrale refusionsordning.

Kommunens samlede anlægsudgifter forventes at udvise et mindreforbrug på skattefinansieret anlæg på 11,2 mio. kr. På brugerfinansieret anlæg forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Forventninger er inklusive effekterne af anlægsstyringssagen i november, såfremt disse bliver godkendt.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage udgjorde ultimo september 422,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 15,1 mio. kr. siden sidste opfølgning og over den politiske målsætning på 150 mio. kr.

Likviditeten forventes at udgøre 411,0 mio. kr. ultimo september 2026.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke "Godkend".

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Pkt. 5-6 indstilles godkendt.

Pkt.1-4 samt 7 udsættes.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.