Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering

1. Forvaltningen giver en status på § 17/4-udvalget.
2. Svar på ansøgning om dispensation for valg til seniorrådet (bilag 1)
3. Orientering om Dorthe Mariehjemmet

Indstilling

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2024 og 2025, pr. maj 2025 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2024 og 2025 pr. maj 2025 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem til orientering hver anden måned.

I perioden 8. marts 2025 til 5. maj 2025 har visitationsudvalget modtaget 25 ansøgninger om plejebolig. En borger fra anden kommune har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig. En borger fra Rødovre Kommune, der bor på bosted i anden kommune, har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig. En af de 25 borgere afgik ved døden, inden sagen blev behandlet på mødet i visitationsudvalget.

I perioden 8. marts 2025 til 5. maj 2025 er der sket følgende:

• 22 borgere er flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune, heraf en borger fra anden kommune.
• En borger er flyttet internt på samme plejehjem.
• To borgere er flyttet fra Plejehjemmet Engskrænten til henholdsvis Ældrecentret Broparken og Plejehjemmet Ørbygård.
• Tre borgere fra Rødovre Kommune er flyttet i plejebolig i andre kommuner, heraf et ægtepar.
• Otte borgere har takket nej til plejebolig.
  • To borgere, begge opskrevet på den generelle venteliste, ønskede efterfølgende kun at søge et specifikt plejehjem.
  • En borger ønskede ikke det pågældende plejehjem. Har efterfølgende modtaget et andet tilbud og har takket ja.
  • En borger ønskede at blive i sin bolig. Ansøgningen blev annulleret.
  • En borger ønskede ikke at flytte fra sin bolig. Ansøgningen er sat på pause i 3 måneder.
  • En borger ønskede ikke at flytte lige nu. Er fortsat noteret på den specifikke venteliste.
  • En borger fra anden kommune var ikke tilfreds med boligen og valgte helt at annullere ansøgningen.
  • En borger fra anden kommune havde modtaget tilbud om plejebolig i anden kommune.

Ledige plejeboliger

Der er pr. 5. maj 2025 seks ledige plejeboliger.

• Tre ledige boliger på Plejehjemmet Engskrænten, der alle er under istandsættelse.
• To boliger på Ældrecentret Broparken, hvor den ene er under renovering, og den anden er under istandsættelse.
• En bolig på Plejehjemmet Ørbygård, der er under istandsættelse.

Rødovreborgere på den generelle venteliste

På den generelle venteliste er der opskrevet borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem, og som kommunen er forpligtet til at tilbyde en plejebolig inden for to måneder.
Der er noteret ni borgere på den generelle venteliste. Ingen af de ni borgere har overskredet plejeboliggarantien.

Rødovreborgere på den specifikke venteliste

På den specifikke venteliste er der opskrevet borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en bolig, når der er en ledig bolig på det pågældende plejehjem.
Der er noteret 17 borgere på den specifikke venteliste:

• 13 borgere ønsker Plejehjemmet Ørbygård.
• Tre borgere ønsker Dorthe Mariehjemmet, heraf en borger på skærmet enhed.
• En borger ønsker Ældrecentret Broparken.
• Ingen borgere ønsker Plejehjemmet Engskrænten.

Rødovreborgere der søger anden kommune

To borgere søger udelukkende plejehjem i andre kommuner.

Udenbys borgere til Rødovre Kommune

Ni borgere fra andre kommuner er noteret på venteliste i Rødovre Kommune.

Fire af de ni borgere søger under plejeboliggarantien. For to af de fire borgere er plejeboliggarantien overskredet. Begge borgere, hvor plejeboliggarantien er overskredet, bor på plejehjem i andre kommuner.

En af de ni borgere søger bolig i skærmet enhed og har tidligere takket nej til tilbudt bolig i skærmet enhed.

Endvidere har fire borgere sat deres ansøgning om plejebolig på pause og er derfor ikke en del af ventelisten.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 54.

Lov om social service § 192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger status og beskrivelse af forventet proces i forhold til modernisering af Engskrænten plejehjem. Som led i Rødovre Kommunes strategiske arbejde med at sikre tilstrækkelig og tidssvarende plejeboligkapacitet er der igangsat en afdækning af mulighederne for at renovere og/eller udvide Engskrænten Plejehjem. Forvaltningen er i proces med at bearbejde analyserne med henblik på politisk temadrøftelse i december 2025 og efterfølgende beslutningssag i foråret 2026.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om status og proces fremadrettet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har igangsat en strategisk afdækning af mulighederne for at modernisere og/eller udvide Engskrænten Plejehjem. Arbejdet er initieret med afsæt i kommunens ældre- og værdighedspolitik fra 2022, hvor målsætningen er, at alle ældre borgere uanset helbredssituation skal kunne leve et godt og værdigt liv i kommunen.

Som forberedelse har Social- og Sundhedsforvaltningen igangsat to analyser – en behovsanalyse og en bygningsscreening.

Behovsanalysen udføres af rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, der analyserer det forventede behov for plejeboliger i Rødovre Kommune frem mod år 2045. Dette gøres med udgangspunkt i demografiske fremskrivninger og relevante serviceniveauer for visitation til plejebolig samt serviceniveau for ventetid på plejebolig. Analysen undersøger både nuværende og forventede behov for plejeboliger i kommunen, og der sammenlignes med relevante omegnskommuner.

Resultatet af behovsanalysen præsenteres på en åben temadrøftelse i Social- og Sundhedsudvalget i december 2025.

Bygningsscreeningen udføres af arkitektfirmaet Friis & Moltke. Fokus er på at kortlægge eksisterende ejendomsdata og nøgletal – herunder størrelse, boligkapacitet, funktioner og serviceydelser – for at skabe overblik over nuværende og potentiel fremtidig anvendelse af Plejehjemmet Engskrænten. Analysen kommer til at pege på flere mulige scenarier ift. ombygning, modernisering og udvidelse af Plejehjemmet Engskrænten og vil danne grundlag for udvikling af en helhedsplan for moderniseringen.

Analysen fra Friis & Moltke indeholder endvidere en bred geografisk kortlægning og redegør for mulige synergier med øvrige funktioner i kommunen. Den belyser også rammevilkår såsom lovgivning, lokalplaner og eventuelle fredninger, som har betydning for mulighederne for fysisk transformation.

Resultatet af bygningsscreeningen præsenteres på en åben temadrøftelse i Social- og Sundhedsudvalget i foråret 2026. Behovsanalysen er et vigtigt grundlag for denne drøftelse.

Social- og Sundhedsforvaltningen vil efterfølgende bearbejde Social- og Sundhedsudvalgets input med udgangspunkt i konklusioner og anbefalinger fra de to analyser. Dette forventes at danne grundlag for en beslutningssag senere i 2026.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der var afsat 1,1 mio. kr på budget 2024 til forundersøgelse/afklaring af renovering/ombygning af Engskrænten. Heraf har Teknisk Forvaltning brugt ca. 0,4 mio. kr. i 2024. Det resterende beløb på 0,7 mio. kr. er overført til 2025.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget førstebehandlede på mødet den 13-05-25 en sag om implementering af ældreloven med forslag til helhedspleje i form af nye pleje- og omsorgsforløb. Sagen fremlægges efter høring i rådene med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene fra rådene tages til efterretning samt
2. at Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til helhedspleje i form af sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb i overensstemmelse med ældrelovens § 9 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på mødet den 13-05-25 sag nr. 35 ”Implementering af ældreloven – helhedspleje i form af nye pleje- og omsorgsforløb”. Udvalget godkendte, at sagen sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet. Sagen fremlægges efter høring med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde den 14-05-25, hvor repræsentanter fra Seniorrådet, Integrationsrådet og Udsatterådet deltog. På mødet blev der lavet en opsamling på bemærkningerne fra rådene, der er vedlagt som bilag.

Opsummering af rådenes bemærkninger

Seniorrådet var meget tilfredse med forvaltningens forslag til de nye pleje- og omsorgsforløb.

Alle rådene var enige om, at der skal være opmærksomhed på at sikre den tidlige opsporing af ændringer i borgernes funktionsniveau, så alle borgere får den rette hjælp.

Seniorrådet opfordrede til, at når arbejdet med inddragelse af civilsamfundet går i gang, at kulturafdelingen i kommunen bliver inddraget samt andre relevante aktører på ældreområdet som eksempelvis Ældresagen.

Udsatterådet og Seniorrådet opfordrede til ekstra opmærksomhed i forhold udsatte/psykisk sårbare borgere 60+. Gruppen er i udvikling, og flere borgere, der er psykisk sårbare og/eller har levet i udsathed flytter på plejehjemmene.

Forvaltningens bemærkninger

Tidlig opsporing er allerede en integreret del af hjemmeplejens arbejde, og handler om at identificere begyndende tegn på sygdom, funktionsnedsættelse eller mistrivsel hos borgere, før problemerne bliver alvorlige. Det kan være fysiske, psykiske eller sociale tegn, som viser sig gradvist, og som medarbejderne skal være opmærksomme på i deres daglige observation af borgerne. Efterfølgende anvendes medarbejdernes observationer af borgeren til en vurdering (triage), der giver mulighed for at prioritere og igangsætte rettidige indsatser hos relevante borgere for at undgå yderligere svækkelse af helbredstilstanden eller tab af funktionsevne.

Med ældreloven indføres helhedspleje, hvor borgerens behov skal ses i en sammenhæng - fysisk, psykisk og socialt. For at understøtte helhedspleje og tidlig opsporing indføres et centralt organisatorisk redskab - tværfaglige møder - som skal sikre kvalitet og sammenhæng i indsatsen. Hjemmeplejen arbejder med prøvehandlinger i forhold at finde den rette model for møderne. Indholdet i de tværfaglige møder er som udgangspunkt en gennemgang af borgerforløb – især hvis der er ændringer i helbred eller adfærd, vurdering af behov for justering i indsatsen, planlægning af fælles mål og opgaver samt eventuel koordination med læger, hospital og pårørende.

Med hensyn til inddragelse af civilsamfundet, vil Social- og Sundhedsforvaltningen til oktober fremlægge en sag med anbefalinger til, hvordan og hvilke aktører, der bliver inddraget i arbejdet. Rådene vil blive tæt involveret.

Social- og Sundhedsforvaltningen er opmærksom på, at der er en udvikling i gruppen af udsatte/psykisk sårbare borgere, hvoraf flere flytter på plejehjem. Forvaltningen er i samarbejde med BDO i gang med en analyse af kapacitet og behov på plejeboligområdet, hvilket fremgår af sag nr. 43 om orientering om status på og beskrivelse af fremtidig proces i forhold til ombygning/renovering af Plejehjemmet Engskrænten, der behandles på samme møde.

Ældrereformen omtaler ikke eksplicit tilbud for socialt udsatte ældre, men mange af intentionerne i ældreloven omkring helhedspleje og individuelt tilpasset pleje og omsorg passer også til de behov, socialt udsatte ældre har. Hjemmeplejen har allerede et specialteam målrettet borgere med særlige udfordringer (gruppe 17). Specialteamet har udviklet faglige værktøjer til bedst muligt at imødekomme borgernes behov.

Social- og Sundhedsforvaltningens afsluttende bemærkninger til implementering af ældreloven

Ældre- og Omsorgsområdet har med denne sag præsenteret antallet af pleje- og omsorgsforløb samt indhold koblet til en vurdering af borgers funktionsniveau. Pleje- og omsorgsforløbene er den ramme, som helhedsplejen skal leveres inden for jævnfør ældreloven.

Ældreloven træder i kraft pr. 1.7.2025 for alle borgere. Derefter vil alle nye borgere blive visiteret til pleje- og omsorgsforløb. Den nuværende gruppe af borgere vil blive revisiteret i løbet af de næste to år. Borgere med ændrede behov vil løbende blive revisiteret.

Social- og Sundhedsforvaltningen vil på mødet i september 2025 fremlægge en sag med forslag til rammerne for organisering, tilrettelæggelse og udmøntning af helhedspleje, samt hvordan borgerne sikres information om kommunes tilbud om helhedspleje. Sagen kommer blandt andet til at indeholde forslag til kvalitetsbeskrivelser for de enkelte forløb, som skal erstatte de nuværende kvalitetsstandarder. Kvalitetsbeskrivelserne skal være med til at rammesætte og forventningsafstemme i forhold til, hvordan støtte og hjælp tilrettelægges og udføres, så både borgerens selvbestemmelsesret og faglige hensyn tilgodeses.

Plan for den borgerrettede kommunikation om ældreloven

Social- og Sundhedsforvaltningen har lavet en plan for den borgerrettede kommunikation om ældreloven. Planen indeholder følgende tiltag i perioden ultimo maj til ultimo oktober:

• Grundlæggende information om ældreloven hvor borgerne kan få svar på spørgsmål kommer på forsiden på rk.dk.
• Pressemeddelelser om at der er ny lovgivning på vej med fokus på at betrygge borgerne i processen.
• Artikler i magasinet Sammen om Rødovre.
• Annonce i lokalavisen.
• Diverse opslag på Facebook og LinkedIn.

Social- og Sundhedsforvaltningen har derudover fokus på individuel kommunikation til borgerne i afgørelser om overgangen fra ydelser til pleje- og omsorgsforløb, når ældreloven træder i kraft.

Lov- og plangrundlag

Ældreloven.

Økonomiske konsekvenser

For at understøtte overgangen til den nye ældrelov er der fra statslig side afsat økonomiske midler. I 2024 er der afsat 376,1 mio. kr. til udbredelse af faste teams i kommunerne, hvoraf Rødovre Kommunes andel er knap 2,5 mio. kr.

Tidsplan

Sagen fremlægges med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 17. juni 2025.

Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025.

September 2025: Politisk behandling af sag om kvalitet i helhedsplejen samt forslag til kvalitetsbeskrivelser.

Den 1/7-2025 – 30/6-2027: Implementering af ældreloven, herunder kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, prøvehandlinger, tilretning af it-understøttelse, informationsmateriale til borgere mm.

Andet halvår 2025 - 2026: Opfølgende politiske sager i medfør af ældreloven.

Den 1/7-2027: Ældreloven er færdigimplementeret.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen omhandler "Implementering af Budget 2025 - model for bedre tilgængelighed af midlertidige hjælpemidler", som Social- og Sundhedsudvalget førstebehandlede på møde den 13. maj 2025 (sag nr. 34). Sagen fremlægges efter høring i rådene med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvar fra rådene tages til efterretning samt
2. at modellen for bedre tilgængelighed af midlertidige hjælpemidler godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som en del af implementering af indsatserne i ”Fremtidens ældreområde”, der blev besluttet med budget 2025, fremlagde Social- og Sundhedsforvaltningen på mødet den 13-05-25 (sag nr. 34) en model for bedre tilgængelighed af midlertidige hjælpemidler. Social- og Sundhedsudvalget godkendte, at forvaltningen blev bemyndiget til at finde en velegnet placering til udleveringssted i ældre- og omsorgsområdets eksisterende ejendomsportefølje samt at sagen sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet inden godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde den 14-05-25, hvor repræsentanter fra Seniorrådet, Integrationsrådet og Udsatterådet deltog. På mødet blev der lavet en opsamling på bemærkningerne fra rådene, der er vedlagt som bilag.

Opsummering af rådenes bemærkninger

Seniorrådet har været en stor fortaler for at få en kvikskranke for at mindske ventetiden på at få et hjælpemiddel. Rådet er meget tilfreds med, at det nu bliver realiseret, så borgerne får en hurtigere og lettere adgang til hjælpemidler.

Integrationsrådet udtrykker, at det er en god idé, men savner dog en beskrivelse af, hvordan der kan ydes hjælp til vedligeholdelse af hjælpemidler udleveret i kvikskranken.

Forvaltningens bemærkninger

I en kvikskranke vil der være mulighed for rådgivning, vejledning og tilpasning af hjælpemidler.

Borgere skal som udgangspunkt selv sørge for vedligeholdelse som for eksempel rengøring, opladning, smøring og lapning. Borgere, som er visiteret til niveau svær rengøring, kan få hjælp til at rengøre hjælpemidler.

Hvis hjælpemidlet går i stykker, kan der ydes hjælp til reparation eller eventuelt udlevering af et nyt hjælpemiddel.

Den videre proces

Social- og Sundhedsforvaltningen arbejder videre med forberedelserne til etablering af en kvikskranke, som forventes at være klar til drift i løbet af efteråret 2025.
Forvaltningen vil lave en borgerrettet informationsindsats om kvikskranken med fx opslag på kommunens hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Budget 2025.

Økonomiske konsekvenser

Modellen for bedre tilgængelighed af midlertidige hjælpemidler finansieres inden for Ældre- og Omsorgsafdelingens egen ramme.

Med vedtagelse af "Fremtidens ældreområde" i budget 2025 er der afsat midler til indkøb af hjælpemidler og værktøjer til rengøring. Der er afsat 200.000 kr. i 2025 og 2026 og 100.000 kr. i 2027 og frem.

Tidsplan

Endelig politisk godkendelse af modellen for midlertidige hjælpemidler efter høring i rådene sker i Kommunalbestyrelsen den 17-06-25.

En kvikskranke til udlevering af midlertidige hjælpemidler kan være etableret og i drift i løbet af efteråret 2025.

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger i starten af 2026 en status på implementering af alle indsatser under ”Fremtidens ældreområde”.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger opgørelse over sager om værgemål på ældreområdet behandlet i 2024.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at opgørelse over sager om værgemål på ældreområdet i 2024 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I særlige tilfælde søger Social- og Sundhedsforvaltningen om personligt værgemål, økonomisk værgemål eller begge dele for en borger. Dette foregår i henhold til værgemålsloven § 5, hvis en borger på grund af nedsat psykisk funktionsevne, herunder svær sindslidelse eller demens, ikke er i stand til at varetage egne interesser.

I andre særlige tilfælde er det nødvendigt at søge tilladelse til at flytte en borger med nedsat psykisk funktionsevne i særligt botilbud uden samtykke. Dette foregår i henhold til serviceloven § 129. Formålet er at undgå, at borgeren kommer til skade, fordi borgeren ikke er i stand til at varetage egne interesser.

Serviceloven § 136 f, stk. 1 giver i særlige tilfælde kommunen mulighed for at træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud med samtykke fra en værge eller en fremtidsfuldmægtig. Det er en betingelse, at der er tale om en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke modsætter sig flytning. Pågældende skal mangle evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og den psykiske funktionsnedsættelse skal være en konsekvens af en i voksenalderen erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende. Det er desuden en betingelse, at ophold i botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og at det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

Ansøgning om værgemål eller flytning af en borger uden samtykke skal godkendes af ældre- og omsorgschefen og sendes til Familieretshuset, som godkender og etablerer værgemålet. I nogle tilfælde, hvor borgeren ikke selv er indforstået med at få en værge, sender Familieretshuset ansøgningen om værgemål til afgørelse i retten.

I de sager, der sendes til Familieretshuset, er lovens krav opfyldt. Det betyder at:

• Det drejer sig om borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne.

• Mindre indgribende metoder/tiltag er forsøgt, inden der tages beslutning om ansøgningen.

• Der er en faglig begrundelse for at ansøgningen har været nødvendig.

Sager fra ældreområdet i 2024

De tre demenskoordinatorer har været involveret i følgende sager.

• Et værgemål, som dækkede både personlige og økonomiske forhold i forbindelse med en flytning uden samtykke efter § 129. Værgemålet blev tilkendt og borger flyttede i plejebolig.
• Syv økonomiske værgemål er blevet søgt og tilkendt. Der er søgt om udvidelse på ét af de økonomiske værgemål til også at kunne dække en flytning uden samtykke efter § 136 f – denne afventer afgørelse.
• To økonomiske værgemål er blevet søgt, men er efterfølgende blevet henlagt – i begge tilfælde var der familie som efterfølgende valgte at klare opgaven på anden vis.
• Tre økonomiske værgemål er endnu ikke færdigbehandlet i Familieretshuset.

• Et værgemål med henblik på flytning uden samtykke – sagen er blevet anket af en pårørende, og gik videre til byretten og landsretten, hvor Rødovre Kommune fik medhold. Herefter blev værgemålet tilkendt af Familieretshuset og borger flyttede i plejebolig.
• En demenskoordinator har lavet udtalelser til retten i Glostrup i tre borgersager, hvor det er familien som har søgt værgemålet.

Til sammenligning er antallet af sager nogenlunde på niveau med 2023.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 129 og 136 f og Værgemålsloven § 5.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen vedrører en budgetresolution fra budget 2025, som omhandler en undersøgelse af mulighederne for at tilknytte elcykler til hjemmeplejens social- og sundhedspersonale i forbindelse med samlingen i Linexbygningen. Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger på den baggrund et forslag om at etablere en forsøgsordning med leasing af et antal elcykler i perioden 2026-2028, der i så fald skal indgå i en prioritering i budgetprocessen 2026.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forvaltningens forslag til, hvordan elcykler kan tilknyttes hjemmeplejen som en del af processen med samlingen af hjemmeplejen i Linexbygningen tages til efterretning samt
2. at finansiering af forslaget udsættes til prioritering i budgetprocessen 2026.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetaftalen for 2025 blev der vedtaget en budgetresolution om en undersøgelse af muligheden for tilknytning af et antal elcykler i forbindelse med samling af hjemmeplejen i Linexbygningen, herunder at medarbejderne skal inddrages i processen.

Sygeplejerskerne har i henhold til deres overenskomst ret til at få stillet en cykel til rådighed i arbejdssammenhænge. Det samme gør sig ikke gældende for medarbejdere på FOA’s overenskomstområde, som anvender egen cykel og modtager et månedligt cykeltillæg herfor.

Tilknytning af elcykler forventes at have flere positive effekter, herunder eksempelvis reduktion af køretid og nedsættelse af risikoen for fysisk nedslidning samt gavnlige effekter på trivsel, rekruttering og fastholdelse. Sidstnævnte er vigtige parametre ikke mindst set i forhold til den demografiske udvikling og de rekrutteringsmæssige udfordringer, der ses fremadrettet i forhold til netop denne medarbejdergruppe.

Indkøb af elcykler er ikke den mest hensigtsmæssige løsning til medarbejdergrupperne under FOA´s område, da plads- og sikkerhedsforhold gør, at det ikke er muligt at opbevare og oplade et relativt stort antal elcykler ved Linexbygningen. Der er endvidere en række andre forhold, der taler imod en model, hvor der centralt bliver indkøbt elcykler, som medarbejderne kan benytte i arbejdstiden. Det drejer sig om følgende forhold:

• Vedligehold og ansvar: Ved en indkøbsmodel vil arbejdsgiver være ansvarlig for drift, service og opladning. Det kræver ressourcer og organisering, som kan være uhensigtsmæssig i en travl drift.
• Logistik og booking: En fælles pulje af elcykler medfører behov for booking- og nøglesystemer samt adgangslogistik. Det kan skabe frustration og mindre fleksibilitet i medarbejdernes arbejdsdag.
• Manglende ejerskabsfølelse: Fælles udstyr bliver typisk ikke passet lige så godt på som personligt udstyr.
• Forskelligartede behov: Medarbejdere har forskellige ruter, afstande og opgaver, som gør det hensigtsmæssigt, at cyklen kan tilpasses individuelt. Dette er vanskeligt at imødekomme i en standardiseret, indkøbt cykelpulje.

I stedet indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen til en model, hvor der bliver lavet en forsøgsordning med leasing af elcykler til medarbejderne via en central leasingaftale. En af fordelene ved en leasingmodel er, at medarbejderne kan anvende cyklerne både arbejdsmæssigt og privat, og således selv vil have ansvaret for opbevaring udenfor arbejdstid. Tilbuddet vil være frivilligt for medarbejderne. Hvis de vælger at tage imod tilbuddet, vil de blive beskattet via lønnen, og en eventuel eksisterende cykelgodtgørelse vil bortfalde. Hvilke cykelmodeller, der vælges har betydning for udgiften og medarbejderbeskatningen.

Der estimeres at være ca. 50-75 medarbejdere, som vil kunne være interesserede i en leasingordning for elcykler. Målgruppen omfatter primært ufaglærte, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, som arbejder i hjemmeplejen og har behov for transport i løbet af deres arbejdsdag.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår en forsøgsordning i perioden 2026-28, hvor medarbejderne får mulighed for at få en elcykel stillet til rådighed via en leasingaftale, som bliver beskattet via lønnen. Der vil foregå en løbende evaluering af ordningen i tæt samarbejde med medarbejderne.

Forslaget om leasing har været drøftet med medarbejdere og FOA. De er positive over for leasingmodellen. Mange medarbejdere udtrykker, at det kan være en fleksibel og attraktiv løsning, hvor de selv har råderet over cyklen og står for opladning og vedligehold via serviceaftalen – hvilket også skaber større ansvarsfølelse og ejerskab i hverdagen.

FOA støtter varmt op om forslaget, og mener, at ordningen er et stærkt bidrag til et bedre arbejdsmiljø, øget fleksibilitet i hverdagen og et mere bæredygtigt arbejdsliv. Cyklerne vil lette transporten mellem borgere, reducere fysisk belastning og give medarbejderne bedre betingelser i deres daglige arbejde. FOA mener, at det er et klart udtryk for tillid og anerkendelse fra arbejdsgivers side, at cyklerne kan benyttes i fritiden – og som et konkret bidrag til medarbejdernes trivsel og sundhed også uden for arbejdstiden.

Forsøgsordningen vil understøtte strategien om, at Rødovre Kommune skal være en stærk cykelby, hvor ture der foretages inden for kommunegrænsen i størst muligt omfang skal foregå på cykel.

Administrationen i hjemmeplejen vil tilrettelægge en enkel løsning, der sikrer, at ordningen håndteres nemt og effektivt for medarbejderne.

Det bemærkes, at sagen er betinget af, at KB prioriterer midler til forslaget i budgetprocessen 2026.

Lov- og plangrundlag

Budget 2025.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til forsøgsordningen anslås til at udgøre ca. 500.000 kr. årligt i perioden 2026-28. Der kan ikke anvises finansiering til forsøgsordningen inden for Ældre- og Omsorgsrådets ramme, og derfor indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen, at forslaget udsættes til prioritering i budgetprocessen 2026.

Organisationsomlægningen i hjemmeplejen i 2024, hvor flere hjemmeplejegrupper blev flyttet til området omkring Gunnekær, har medført øget vejtid. Det forventes, at en ordning med tilbud om leasing af elcykler vil kunne reducere cirka 40 % af vejtiden sammenlignet med almindelige cykler.

Tidsplan

Resten af 2025 anvendes til forberedende arbejde som fx afklaring af HR-regler og procedurer, aftale med en leverandør, inddragelse af medarbejdere mm.

Forsøgsordningen løber i 2026-2028. Forsøgsordningen slutevalueres primo 2028, så en eventuel beslutning om fortsættelse af ordningen kan indgå i budgetprocessen for 2029.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed tilsynsrapporten for Rødovre Kommunes bofællesskaber for 2024 til orientering. Rapporten er udarbejdet af Socialtilsyn Hovedstaden og omfatter følgende tilbud:

• Slotsherrens Vænge (§ 105, stk. 1)
• Bofællesskabet Rødovrevej 382 (§ 105, stk. 2)
• Bofællesskabet Rødovrevej 386 (§ 105, stk. 2)
• Bofællesskabet Bystrædet (§ 107)
• Campus Espevang (§ 107)

Socialtilsynet vurderer, at Bofællesskaberne i Rødovre samlet set har den fornødne kvalitet og godkendes uden anmærkninger.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Sagen udsat.

Sagsfremstilling

Ifølge lov om socialtilsyn skal der én gang årligt aflægges tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i Danmark. Det er Socialtilsyn Hovedstaden, der fører tilsyn med Rødovre Kommunes sociale tilbud.

Socialtilsyn Hovedstaden har i 2024 gennemført anmeldte tilsynsbesøg på alle fem tilbud i Rødovre. På de anmeldte tilsyn har Socialtilsyn Hovedstaden særligt haft fokus på tre temaer; Organisation og ledelse, Kompetencer og Fysiske rammer.

Derudover har der i tilsynet været fokus på Rødovre Kommunes ansøgning om, at afdelingen på Rødovrevej 386 bliver en del af Bofællesskaberne i Rødovre.

Tilsyn af bofællesskaberne i Rødovre

Socialtilsyn Hovedstaden konkluderer, at Bofællesskaberne i Rødovre samlet set har den fornødne kvalitet.

Af positive elementer fremhæver Socialtilsyn Hovedstaden bl.a.:

• Tilbuddet har fokus på, at borgerne udnytter deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
• Tilbuddet arbejder målrettet med borgernes udvikling af selvstændighed og sociale kompetencer samt deltagelse og inklusion i samfundet.
• Borgerne trives generelt godt og er tilfredse med indsatsen og tilbuddets mange indsatser i henhold til at understøtte fysisk og mental sundhed.
• Ledelsen er hensigtsmæssigt organiseret og har fokus på både daglig drift og strategisk udvikling.
• De fysiske rammer understøtter trivsel og udvikling.
• Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat.

Af udviklingsområder fremhæver Socialtilsyn Hovedstaden bl.a.:

• Medarbejderne på Slotsherrens Vænge skal have opdateret deres metodiske viden for at sikre mere ensartethed på tilbuddene.
• Rødovre Kommune skal på tværs af tilbuddene sikre en opdateret viden om magtanvendelser.
• Den økonomiske gennemsigtighed er lav på grund af problemer med efterregulering af taksten fra det forudgående år.

Vores indsats ift. forbedringstiltagene er bl.a.:

• Kompetenceniveauet på tværs af alle tilbud er blevet løftet markant siden 2024. Tilbuddene ligger i 2025 på 4 ud af 5 under temaet ”Kompetencer”, hvilket vidner om, at den målrettede indsats har haft en effekt. Tilbuddene har haft fokus på supervision, efter- og videreuddannelse og specialisering, og der er beskrevet en tydelig kompetenceprofil ved nye ansættelser.
  På Slotsherrens Vænge arbejdes der konkret med kompetenceudvikling gennem løbende ekstern supervision, som tager afsæt i borgernes behov samt metoderne Low Arousal og neuropædagogik. Desuden deltager en del af medarbejderne i et forløb med en personaletræner, der styrker samarbejdet om kerneopgaven.

• Tilsynets bemærkning om manglende viden om magtanvendelsens betydning for borgernes selvbestemmelse har medført et øget fokus på området. På tværs af tilbuddene genbesøger vi regler og procedurer for magtanvendelse, og vi vil sikre, at den pædagogiske dokumentation tydeligt afspejler faglige overvejelser og respekt for borgerens selvbestemmelse.
• Den lave økonomiske gennemsigtighed, som fremhæves i Tilsynsrapporten, relaterer sig til budget 2024, hvor der ikke var foretaget relevant efterregulering af et underskud fra 2022. Tilsynet bemærker, at der i budget 2025 er foretaget korrekte beregninger.

Ansøgning om organisatorisk ændring

Socialtilsyn Hovedstaden har i 2024 forholdt sig til Rødovre Kommunes ansøgning om væsentlig ændring af tilbuddets godkendelsesrammer. Ændringen vedrører, at Rødovre Kommune ønsker at Rødovrevej 386, der ind til nu har været en etableret afdeling under "andet tilbud i driftskommune" bliver en del af Bofællesskaberne i Rødovre. Årsagen til at Rødovre Kommune ønsker at samle tilbuddene er bl.a., at målgruppen på Rødovrevej 386 er sammenfaldende med den resterende målgruppe i tilbuddene, at der er samarbejde på tværs af tilbuddene samt at der er en fælles ledelse af alle fem tilbud.

Socialtilsyn Hovedstaden meddeler, at de godkender beslutningen om organisatorisk overflytning.

Lov- og plangrundlag

§ 6 og 12-18 i Lov om Socialtilsyn

§ 213 i Sundhedsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen giver en status på arbejdet med Rødovre Kommunes Sundhedspolitik, herunder en præsentation af de igangværende indsatser, der understøtter arbejdet med politikkens fem strategimål.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at status på arbejdet med Sundhedspolitikken tages til efterretning,
2. at arbejdet med strategimål 3: Trivsel i Top og strategimål 4: Fra overvægt til ligevægt sker via allerede igangsatte indsatser og strategier, og at der derfor ikke udarbejdes særskilte handleplaner til disse samt
3. at arbejdet med den nuværende Sundhedspolitik forlænges frem til 2027, hvor den nye folkesundhedslov træder i kraft og danner grundlag for udarbejdelsen af en ny Sundhedspolitik.

Beslutning

Sagen udsat.

Sagsfremstilling

Den 14. december 2021 godkendte Kommunalbestyrelsen forslag til proces for handleplaner til Sundhedspolitikken 2021-2025 (sag nr. 207), herunder at der én gang årligt forelægges en status for de relevante politiske udvalg.

I februar 2024 blev alle udvalg samt Kommunalbestyrelsen præsenteret for en status på handleplaner til Sundhedspolitikken (sag nr. 44). Indstillingen blev taget til efterretning.

Siden Sundhedspolitikken blev udarbejdet tilbage i 2021, er der sket flere forandringer, både lokalt og nationalt, som har påvirket behovet for udarbejdelse af særskilte handleplaner for alle fem strategimål. På tværs af kommunen er der for eksempel kommet nye politikker, strategier og indsatser, som taler ind sundhedsområdet og supplerer arbejdet med sundhedspolitikkens mål. Samtidig etableres der nye nationale rammer for det kommunale sundhedsarbejde via reformer og lovgivning.

Indstillingen om, at arbejdet med de resterende to strategimål sker via allerede igangsatte indsatser og strategier, skyldes, at virkeligheden er løbet forud for den planlagte proces for udarbejdelse af handleplaner. Både Social- og Sundhedsforvaltningen og øvrige forvaltninger har allerede udviklet, tilpasset og iværksat indsatser, der understøtter strategimålene Trivsel i Top og Fra ligevægt til overvægt. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke udarbejdes særskilte handleplaner for disse.

Sundhedspolitikkens målsætninger er i høj grad integreret i en bred palet af indsatser, som både er i drift og under fortsat udvikling.

Nedenfor er nogle eksempler på politikker, strategier, indsatser og reformer, der siden 2021 er kommet til og som taler ind i arbejdet med ét eller flere af Sundhedspolitikkens strategimål:

• Rødovre Strategien 2025-2028

Strategien har blandt andet fokus på sunde rammer, der favner alle livsfaser. Strategien er med til at sikre, at sundhed indtænkes bredt i den kommunale udvikling og bidrager således til at understøtte samtlige strategimål i Sundhedspolitikken. Strategien forventes endeligt vedtaget i august 2025.

• Mod på Trivsel

Det igangværende arbejde med en handleplan for børn og unges trivsel lægger op til et forstærket fokus på at finde gode og fælles løsninger. Dermed videreføres intentionerne fra strategimål 3 Trivsel i Top igennem arbejdet med Mod på Trivsel og bidrager til en helhedsorienteret indsats med fokus på at fremme trivsel og mental sundhed blandt børn og unge i Rødovre Kommune.

• Seniorer og Byrum

Projektet har fokus på at skabe aktive og meningsfulde fællesskaber for seniorer, hvor byens rum og nærliggende natur danner rammen om aktiviteter, der fremmer både mental og fysisk sundhed. Projektet bidrager dermed til realiseringen af strategimål 1 Rødovre i Bevægelse og strategimål 3 Trivsel i Top.

• Klar Livet-samarbejdet

Klar Livet er et samarbejdsprojekt mellem ti kommuner på Vestegnen og Sydamager, som løber frem til 2030. Projektet har til formål at styrke unges mentale sundhed og livsmuligheder ved at reducere brugen af alkohol, stoffer, tobak og nikotin. Gennem tværgående indsatser i skoler, foreninger og ungdomsuddannelser arbejdes der for at skabe sunde, nikotinfrie fællesskaber og øge de voksnes viden om forebyggelse, så flere unge får mulighed for at klare livet uden røg og rusmidler.

• Sundhedsreformen og Folkesundhedsloven

Den 1. januar 2027 træder Sundhedsreformen i kraft, hvilket får betydning for kommunens arbejde med sundhed, herunder den patientrettede forebyggelse og styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Som en del af Sundhedsreformen vil der blive præsenteret en Folkesundhedslov. Folkesundhedsloven forventes at forpligte kommunerne til at arbejde systematisk med at styrke folkesundhed og mindske ulighed i sundhed. Kommunerne skal selv, ud fra en fastlagt ramme, formulere konkrete mål for deres lokale indsatser.

Status på strategimålene i Sundhedspolitikken

Selvom Social- og Sundhedsforvaltningen ikke har udarbejdet særskilte handleplaner til alle fem strategimål i Sundhedspolitikken, arbejdes der aktivt med forskellige indsatser og initiativer, som samlet set bidrager til realisering af politikken i sin helhed. Dette fremgår af vedlagte bilag (bilag 1), der præsenterer et overblik over igangværende indsatser under de fem strategimål.

På trods af den brede dækning i oversigten, er der tale om et uddrag af indsatser, og ikke en fuldstændig opgørelse over alle kommunale aktiviteter, der bidrager til opfyldelsen af Sundhedspolitikkens strategimål.

Foruden bilagets oversigt og beskrivelse af de igangværende indsatser, følger herunder en kort beskrivelse af arbejdet med de fem strategimål:

• Strategimål 1: Rødovre i Bevægelse

Formålet med strategimål 1 er at gøre bevægelse til en naturlig del af hverdagen og skabe rammer, der motiverer alle borgere til fysisk aktivitet og fællesskab – uanset alder og udgangspunkt. Der er udarbejdet en handleplan for arbejdet med strategimålet, som blev afsluttet med udgangen af 2024.

Som det fremgår af bilaget, findes der mange indsatser i Rødovre Kommune, der understøtter fysisk bevægelse blandt borgerne. Blandt andet kan nævnes partnerskabet med DGI Storkøbenhavn, som har bidraget til at øge antallet af foreningsaktive børn og unge i kommunen. Dertil findes der forskellige indsatser målrettet motionsuvante borgere. Karakteristisk for disse indsatser er, at de er udviklet i tværfaglige og/eller tværkommunale samarbejder. Indsatserne spænder fra lokale bevægelsesfællesskaber til økonomisk og social støtte til deltagelse.

• Strategimål 2: Den første røgfri generation 2030

Formålet med strategimål 2 er at forebygge, at børn og unge begynder at ryge eller bruge tobaks- og nikotinprodukter samt at understøtte en generel bevægelse mod et røgfrit samfund. Der er udarbejdet en handleplan for arbejdet med strategimålet, som blev afsluttet med udgangen af 2023.

Inden for tobaks- og nikotinområdet arbejdes der fortsat bredt med forebyggelse, normændringer og hjælp til rygestop – både blandt unge og voksne. Indsatserne retter sig mod flere arenaer, herunder foreninger, arbejdspladser, skoler, uddannelsesinstitutioner og offentlige udearealer.

Et centralt element i arbejdet med strategimål 2 er Klar Livet-samarbejdet, som er et tværkommunalt partnerskab fra 2020-2030, der understøtter børn og unges røgfrihed gennem indsatser på skoler og ungdomsuddannelser, forældreinddragelse, målrettede stop-forløb og samarbejde med foreningslivet.

• Strategimål 3: Trivsel i Top

Formålet med strategimål 3 er at fremme mental sundhed og trivsel gennem øget viden, stærke fællesskaber og sundhedsfremmende rammer i lokalsamfundet.
Der er ikke udarbejdet en særskilt handleplan for strategimålet, men gennem forskellige initiativer arbejdes der målrettet på at fremme mental sundhed og trivsel blandt borgere i alle aldre.

Via arbejdet med den tværgående handleplan for Mod på Trivsel skabes et forstærket fokus på, hvordan vi kan styrke arbejdet med at fremme børn og unges mentale sundhed og trivsel. Mod på Trivsel er baseret på dialog med borgere og fagpersoner og den kommende handleplan præsenterer en række nye og eksisterende initiativer, der har potentiale for at styrke børn og unges trivsel i Rødovre Kommune.

Sundhedsforvaltningen arbejder desuden målrettet med at fremme mental sundhed og trivsel gennem et partnerskab med ABC for mental sundhed. ABC for mental sundhed er en forskningsbaseret indsats, der retter sig mod hele befolkningen. Tilgangen har fokus på at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for trivsel. Målet med partnerskabet er at få udbredt ABC-tilgangen til øvrige forvaltninger og frivilligområdet for hermed at skabe en fælles retning for arbejdet med borgernes mentale sundhed.

Med de eksisterende initiativer og den omfattende handleplan for Mod på Trivsel, der er under udarbejdelse, vurderes det, at strategimål 3 allerede er godt integreret i kommunens arbejde med at fremme mental sundhed og trivsel for borgerne. Derfor anses udarbejdelsen af en særskilt handleplan for strategimål 3 Trivsel i Top ikke for nødvendig. Social- og Sundhedsforvaltningen vil fortsat evaluere og tilpasse arbejdet under strategimålet for at sikre, at alle borgere har adgang til meningsfulde fællesskaber og ressourcer, der fremmer mental sundhed og trivsel.

• Strategimål 4: Fra overvægt til ligevægt

Formålet med strategimål 4 er at fremme en sund levevis og reducere forekomsten af overvægt gennem strukturelle tiltag, forebyggelse og opsporing, samt et fokus på at bekæmpe stigmatisering og ulighed i sundhed. Der er ikke udarbejdet en særskilt handleplan for strategimålet.

På vægttabsområdet er der sket markante forandringer siden Sundhedspolitikken blev udarbejdet i 2021. Blandt andet er vægttabsmedicin hurtigt blevet udbredt blandt voksne, hvilket har medført en ændring i motivation og efterspørgsel til kommunens forløb. Borgere skal, forud for opstart af vægttabsmedicin, have afprøvet vægttab via livsstilsinterventioner i minimum 3-6 måneder. Dette har medført flere henvisninger til vægttabsforløb på voksenområdet samt et tæt samarbejde med de praktiserende læger. Der er derfor fortsat et stort behov for kommunale tilbud, der kan støtte borgere med vægttab, både for dem der bruger og dem der ikke bruger vægttabsmedicin.

Rødovre Sundhedscenter har i flere år haft tilbuddet Vægtenheden, hvor der både er et forløb målrettet børn, unge og deres familier (4–18 år) og et målrettet voksne (18+ år). Børn og unge henvises primært via sundhedsplejen og deltager i et individuelt forløb, der er målrettet hele familien. De voksne henvises primært af egen læge og deltager i et gruppeforløb. Sundhedscentret tilbyder derudover mere generelle sundhedsforløb som Vaneværkstedet og Sundhedssamtaler, hvor borgerne kan få hjælp til at arbejde med alt fra søvn, mental trivsel, nikotin samt kost- og motionsvaner.

Med afsæt i de eksisterende tilbud vurderes det, at strategimål 4 allerede er godt integreret i kommunens arbejde med at fremme sund levevis og forebygge overvægt. Udviklingen på vægttabsområdet – herunder udbredelsen af vægttabsmedicin – understreger behovet for differentierede kommunale tilbud, som både støtter borgere med og uden medicinsk behandling. På den baggrund anses det ikke for nødvendigt at udarbejde en særskilt handleplan for strategimål 4 Fra overvægt til ligevægt. Social- og Sundhedsforvaltningen vil løbende følge udviklingen og tilpasse indsatsen, så den fortsat imødekommer borgernes behov og understøtter et helhedsorienteret arbejde med sundhed og vægt.

• Strategimål 5: Sundhed i skolen

Formålet med strategimål 5 er at styrke børn og unges trivsel og sundhed gennem tidlig opsporing, kompetenceudvikling, tværfaglig indsats og styrkede rammer i dagtilbud og skole. Strategimålet skal sikre, at børn og unge møder fagpersoner, fællesskaber og miljøer, der understøtter deres mentale og fysiske sundhed. Sundhed i skolen har været integreret i den politisk besluttede indsats Sundhed og Trivsel.

Skolerne har i regi af Sundhed og Trivsel afprøvet en række initiativer, som har bidraget med ny viden, styrket tværfaglige netværk og ført til praksisnære forløb i undervisningen. Flere af prøvehandlingerne videreføres og indgår som inspiration i den kommende handleplan for Mod på Trivsel.

Blandt initiativerne kan nævnes Sund Søvn på Islev Skole, som har fokus på at øge elevernes bevidsthed om betydningen af søvn og digitale vaner og dermed fremme deres mentale trivsel og læringsparathed. Et andet eksempel er Legepatruljer, hvor ældre elever i folkeskolen faciliterer leg og bevægelse for yngre børn, hvilket både styrker fysisk aktivitet, sociale relationer og ansvarsfølelse på tværs af alderstrin.

Det igangværende arbejde med strategimål 5 vil på mange områder vil blive videreført i handleplanen for Mod på Trivsel og medvirke til at fastholde et stærkt fokus på sunde rammer og fællesskaber i børn og unges hverdag. Social- og Sundhedsforvaltningen vil fortsat samarbejde på tværs af forvaltninger og fagligheder om initiativer, der fremmer børn og unges sundhed.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til fordeling af tilskud til de frivillige sociale foreninger §§ 18 og 79 for andet halvår af 2025 til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller

at forslag til fordeling af tilskud godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Midlerne til frivilligt socialt arbejde og foreningstilskud uddeles to gange årligt. Ansøgningsfristen er den 1. oktober til forårssæsonen og den 1. april til efterårssæsonen.

Social- og Sundhedsforvaltningen har modtaget 44 ansøgninger, som fordeler sig på 24 ansøgninger til frivilligt socialt arbejde (SEL §18) og 20 ansøgninger til foreningstilskud (SEL §79). Sidstnævnte tilskud ydes til forebyggende indsatser og aktiviteter for ældre og handicappede. Under puljen for frivilligt socialt arbejde er der indkommet ansøgninger for 497.899 kroner, og under puljen for foreningstilskud er der indkommet ansøgninger for 164.098 kroner.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at der i efteråret 2025 fordeles 317.000 kroner til frivilligt socialt arbejde og 124.900 kroner til foreningstilskud. I prioriteringen af §18-midlerne er der lagt vægt på, om aktiviteten hører under de særlige målgrupper:

• Ensomhed
• Tilflytter i foreningslivet.

Ensomhed er også et centralt tema i Råd til Ny Velfærd og sporet "fremtidens ældreområde", hvor der blandt andet er fokus på at styrke civilsamfundets engagement i at skabe flere sociale fællesskaber og aktiviteter for ældre.

Udover de nævnte fokusområder indgår der andre afvejninger ved fordeling af de økonomiske midler. Det kan eksempelvis være foreningens kassebeholdning i forhold til udgifter, hvor mange Rødovre borgere, der gør brug af tilbuddet, eller om der er tale om en aktivitet, der allerede findes i kommunalt regi.

Bilagene indeholder en oversigt over fordeling af midler og indkomne ansøgninger til henholdsvis §18 og §79 med en kort beskrivelse af de enkelte ansøgninger og forslag til fordeling af midlerne.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service §§18 og 79.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med den nye overenskomst for fysioterapeuterne, der trådte i kraft 1. januar 2024, skal der udmøntes nye kapaciteter til vederlagsfri fysioterapi. På den baggrund forelægges forslag til revideret kapacitetsdel af praksisplan for fysioterapi til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til revision af kapacitetsdelen af praksisplan for fysioterapi godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Praksisplanen er Region Hovedstadens og de 29 hovedstadskommuners fælles plan for tilrettelæggelse og udviklingen af fysioterapipraksis de kommende år. Formålet med denne revision af praksisplanen er at sikre, at praksisplanen er i overensstemmelse med de ændrede rammer i overenskomsten. Det er kun praksisplanens del 1, som omhandler kapacitet, der er revideret. Forslag til revideret del 1 af praksisplanen er vedhæftet sagen.

Revisionen af praksisplanen er gennemført i et administrativt samarbejde mellem repræsentanter fra kommuner i hovedstaden, Region Hovedstaden og praktiserende fysioterapeuter i hovedstaden. KKR Hovedstaden godkendte den 11. april 2025 den reviderede praksisplan, som er baseret på et ønske om at opnå en mere lige tilgængelighed til fysioterapi i hovedstaden. KKR anbefaler kommunerne at godkende planen.

Bemærkninger til revision af kapacitetsafsnit

I forslaget til revision af praksisplanen udmøntes 11,3 vederlagsfri kapaciteter og 13,5 kapaciteter til almen fysioterapi som nynedsættelser. Kapaciteterne placeres i følgende kommuner/bydele: Amager, Vesterbro, Valby, Bispebjerg-Husum, Brøndby, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Bornholm. Disse områder er identificeret via en analyse, som blandt andet forholder sig til aldersvægtning, pendling og sociale forhold på tværs af kommunerne. Analysen viser en skæv fordeling af fysioterapikapaciteterne mellem kommunerne. Klynge Midt har en overkapacitet, mens klynge Syd og klynge Byen har en tilsvarende underkapacitet. Alle fem kommuner forholder sig positivt til kapacitetsudvidelsen.

KKR Hovedstaden godkendte også, at der reserveres én kapacitet fra speciale 62 (vederlagsfri fysioterapi) og én kapacitet fra speciale 52 (almen fysioterapi) til opjustering af klinikker, som har fået fastsat et lavt omsætningsloft. Forslaget har til hensigt at opretholde en bred geografisk dækning ved at holde hånden under praksis med et lavt fastsat omsætningsloft, som ellers er i risiko for at blive solgt til større klinikker.

I den nye overenskomst er indført et nyt kapacitetsbegreb. Det betyder, at kapaciteten for alle klinikker er genberegnet og fastsat på baggrund af den omsætning, den enkelte praksis har haft de foregående år. Det er klinikkens omsætningsloft. Enkelte praksis i hovedstaden har fået fastsat deres kapacitet på et lavt niveau, som ikke udgør et bæredygtigt indtjeningsgrundlag, ej heller et bæredygtigt behandlingstilbud for patienterne. Det kan for eksempel dreje sig om praksis, der er solgt inden for de senere år, hvor den tidligere ejer har haft lav kapacitet i forbindelse med snarlig pension. For kommunerne er det ekstra relevant, at flere af de lavest limiterede praksis er mobile fysioterapeuter, der varetager hjemmebehandling af de patienter, der ikke har mulighed for at komme i klinik. Det drejer sig om patienter med svært fysisk handicap, som følge af progredierende sygdom eller handicap, placeres i mobile klinikker. De lavt limiterede klinikker vil kunne ansøge om at få del i de reserverede kapaciteter i løbet af anden halvår 2025.

Lov- og plangrundlag

Overenskomsten for Vederlagsfri fysioterapi reguleres efter Sundhedsloven. Kommunens ansvar for at tilvejebringe fysioterapitilbud og afholde udgifter til disse er beskrevet i hhv. § 140a og § 251.

Økonomiske konsekvenser

Den nye overenskomstaftale udvider den samlede ramme og giver i alt 11,3 nye kapaciteter i Region Hovedstaden. Selvom ingen af kapaciteterne placeres i Rødovre, kan udgifterne til vederlags fysioterapi i Rødovre Kommune forventes at stige moderat alt efter hvor mange borgere, der vælger behandling i en af de kommuner, der har fået øget kapaciteten. Etableringen af de nye kapaciteter vil ske i løbet af 2026, hvorfor der allerede herfra kan være mindre merudgifter. Men den fulde effekt vil først være fra 2027. Udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi vil blive fulgt tæt.

Tidsplan

I følge den nye overenskomst skal region og kommuner revidere kapacitetsdelen af praksisplanen senest den 1. juli 2025. Planen skal godkendes af alle kommunalbestyrelser i hovedstadsregionen samt Regionsrådet i Hovedstaden, inden den træder i kraft.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer her handleplan for Mod på trivsel. Arbejdet med handleplanen blev skudt i gang med afholdelsen af Trivselstopmødet i august 2024 og er et resultat af en omfattende inddragelse og prøvehandlinger gennemført i perioden august 2024 til nu.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at handleplanen for Mod på trivsel godkendes samt
2. at midler til nye initiativer søges indarbejdet i budget 2026.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommune er der fokus på at styrke arbejdet for, at alle børn og unge oplever at være en del af trygge fællesskaber. Børnene og de unge skal høres og inddrages, og de skal opleve nærværende voksne og en hverdag med tid til fællesskaber, fordybelse, leg og bevægelse. Alt sammen med det formål at styrke deres oplevelse af at trives, som er en vigtig forudsætning for at lære og udvikle sig.

Arbejdet med handleplanen Mod på trivsel blev skudt i gang i forbindelse med afholdelse af Trivselstopmøde og igangsættelse af Trivselsåret i 2024 i Rødovre Kommune. Her blev sat fokus på trivsel for alle børn og unge fra 0-25 år på tværs af sektorer og forvaltninger. På baggrund af Trivselstopmødet blev igangsat en omfattende inddragelse og en række prøvehandlinger, der tilsammen nu er mundet ud i en samlet handleplan for Mod på trivsel. Handleplanen er således blevet til på baggrund af konkrete erfaringer med borgerinddragelse og prøvehandlinger, faglig viden om børn og unges trivsel, samt diverse undersøgelser og rapporter som fx Trivselskommissionens 35 anbefalinger. Udover inddragelse af børn, unge og forældre er handleplanen resultatet af et samarbejde mellem ledere og medarbejdere på tværs af Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen, frivillige i foreningerne samt fagpersoner og eksterne samarbejdspartnere. Målet har ikke været at finde på en masse nye initiativer, men derimod at vurdere kvalificeret, hvor der er behov for nyt, hvor der skal justeres, hvad der allerede er i gang, og hvordan de gode erfaringer, der allerede er gjort, skal udbredes.

Målgruppen for initiativerne i handleplanen er som udgangspunkt den brede almene gruppe af børn og unge mellem 0 og 25 år, idet initiativerne primært er af forebyggende karakter. Der findes en række andre og mere indgribende tiltag andre steder for børn og unge, der er i mistrivsel eller står uden for fællesskabet, bl.a. i indsatsen 'Styrket samarbejde om udsatte børn og unge'. Målrettede initiativer af indgribende karakter er derfor ikke en del af denne handleplan.

Handleplanen er skabt med en forståelse for, at alle børn og unge har oplevelser og følelser om både trivsel og mistrivsel. Oplevelsen af mistrivsel er derfor for hovedparten af børn og unge hverken farlig eller konstant. De forskellige initiativer skal understøtte en nuanceret tilgang til det forebyggende trivselsarbejde, der skaber trygge, inkluderende og meningsfulde fællesskaber for alle børn i Rødovre Kommune.

De fem ledestjerner

Handleplanens omdrejningspunkt er fem ledestjerner, som peger på, hvordan arbejdet med børnene og de unges trivsel kan styrkes og tilrettelægges på bedste vis. Der er både nye og eksisterende initiativer, der har potentiale til enten at blive implementeret, afprøvet yderligere eller udbredt til flere. Det har ikke været et mål i sig selv at præsentere en lang række nye tiltag i handleplanen. Derimod har arbejdet i høj grad handlet om at undersøge, hvilke gode erfaringer der allerede er gjort med eksisterende tiltag rundt omkring i Rødovre, og hvordan de kan bredes ud, så endnu flere børn og unge kan få glæde af dem. På den måde kan der trækkes på lokale erfaringer, som evt. kan tilpasses og forfines, så initiativerne bliver endnu mere gavnlige og for flere. De nye initiativer, der er kommet til, er bl.a. fremkommet på baggrund af ønsker fra børnene og de unge.

Initiativerne i de fem ledestjerner er grupperet i forhold til temaer, men det er vigtigt at understrege, at mange af temaerne og initiativerne går på tværs, og de skal dermed ses som en del af en samlet indsats. De fem ledestjerner præsenteres kort herunder:

• Ledestjerne 1 - Børn og unges stemmer

Børn og unge skal have mulighed for aktiv deltagelse og for at blive hørt. De har vigtig viden om deres egen trivsel, og de har viden og erfaring med, hvad der virker - og derfor skal de spørges. De skal lyttes til, og deres stemmer skal i spil, når der planlægges og evalueres nye tiltag i Rødovre Kommune. Initiativerne under ledestjerne 1 handler dermed om at inddrage og lytte til børn og unge, klæde dem på til at bruge deres stemme, give medindflydelse, medansvar og flere muligheder.

• Ledestjerne 2 - Fællesskaber for alle

Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af et trygt og positivt fællesskab, da det har betydning for deres trivsel, at de føler sig accepterede, som de er. Fritidsaktiviteter, kunst og kultur er nogle af de tiltag, der kan skabe en ramme for fællesskaberne. Derudover har børn og unge givet udtryk for, at de gerne vil hjælpes, og at voksenstyrede aktiviteter kan sikre oplevelsen af fællesskab og tilhør. Initiativerne under ledestjerne 2 handler bl.a. om at styrke samarbejdet mellem skole og fritidsliv, se på om Rødovre Kommune har den rette klubstruktur, som kan danne rammen for stærkere fællesskaber, en udvidelse af fritidspasordningen, mv.

• Ledestjerne 3 - Tryghed i overgange

Der er mange overgange i børn og unges liv. Både de store skift som fx fra dagtilbud til skole, men også de små, som finder sted i hverdagen fx fra skole til fritidsliv. Børn og unge i Rødovre skal sikres trygge overgange, som er præget af sammenhæng og tilhør. Initiativerne under ledestjerne 3 handler fx om kvalificeret videndeling ved opstart i dagtilbud, en rød tråd i overgangen fra dagtilbud til SFO og meningsfulde overgange for de unge til job og uddannelse.

• Ledestjerne 4 - Forpligtende nærvær

Det er de voksne, der skal vise vejen, når fællesskaber og trivslen har det svært, og børnene og de unge peger netop på, at det er de voksne, der er nøglen til forandring. Både forældre og fagprofessionelle har brug for at blive klædt godt på til at kunne vise vejen og understøtte børn og unges trivsel med en nærværende tilgang. Initiativerne under ledestjerne 4 handler således om at klæde de fagprofessionelle såvel som forældrene godt på, så de har viden og værktøjer til at understøtte børnene og de unge på bedste vis. Det sker bl.a. i et certificeringsforløb på skolerne vedr. det digitale liv, i relevante og fælles forældreforedrag og som en fælles forpligtende kvalitetsforståelse på dagtilbudsområdet.

• Ledestjerne 5 - Tempo og pauser

Pauser er vigtige, men for nogle børn og unge kan pauserne eller frikvarterer opleves som svære og ensomme. Samtidig er der forskel på, hvad man kan have brug for, idet nogle har behov for bevægelse og tempo, mens andre har behov for fred og ro. Initiativerne under ledestjerne 5 handler fx om legepatruljer på skolerne, som skaber både bevægelse, ansvar og fællesskab, en roligere start på dagen, læringsmiljøer som kan imødekomme forskellige behov og kunst i udemiljøer i det offentlige rum, som kan invitere til fællesskab, pauser og fordybelse.

Den fulde handleplan Mod på trivsel er vedlagt som bilag sammen med en implementeringsplan for de enkelte initiativer. Initiativerne skal løbende evalueres og justeres ved behov. Børn og unges stemmer er tænkt ind som en vigtig del af de løbende evalueringer, der hvor det er muligt, men også forældre og de relevante medarbejdere skal hjælpe med at vurdere, om indsatserne er på rette vej. Evalueringerne skal dermed både ske lokalt, samt i samarbejde med Fælleselevråd, forældre- og skolebestyrelser, MED-system og via Sammen om skolen. De relevante forvaltninger vil understøtte udarbejdelse og analyse af evalueringerne.

Lov- og plangrundlag

Initiativerne under de fem ledestjerner i denne handleplan spiller bl.a. tæt sammen med:

• Folkeskolens kvalitetsprogram
• Sundhedspolitikken
• Kultur- og Fritidspolitikken
• Idrætspolitikken
• En ung strategi
• Kunst i Byens Rum
• Indsatserne på skoleområdet; Teknologi & Innovation, Læringsfællesskaber for alle samt Sundhed & Trivsel.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien til en række af initiativerne er allerede indeholdt i den eksisterende ramme. Derudover søges midler indarbejdet i Budget 2026 svarende til 1 mio. kr. om året de kommende 4 år.

Tidsplan

Handleplanen er gældende i perioden 2025-2030. Nogle initiativer er allerede igangsat helt eller delvist, mens andre vil blive igangsat i løbet af perioden.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: SOSU

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend."