Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering:

1. Borgermøder om Rødovrestrategi 2025-2028 (se bilag)
2. Potentiale for erhvervssamarbejde for cykling. Københavns Kommune har sammen med Cycling Embassy of Denmark fået belyst potentialerne for et erhvervssamarbejde for cykelvirksomhederne. Teknisk Forvaltning fremlægger analysen og mulighederne for at fremme et cykelerhvervssamarbejde (se bilag).
3. Fordyrelse af ny genbrugsstation. Den ny genbrugsstation på Sandbækvej forventes at blive 20-25 mio. kr. dyrere end budgetteret.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Lokalplan 158 for et fælleshus til AABs Afdeling 43, skal give mulighed for, at etablere et nyt fælleshus med tilhørende udendørs opholdsarealer, som skal tilbyde gode rammer for udfoldelse af fællesskaber i boligforeningen. Fælleshuset planlægges etableret som en delvis omdannelse og genbrug af dele af de nuværende garagebygninger mellem Storekær og jernbanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 158 - Et fælleshus for AABs afdeling 43 fremlægges i offentlig høring i 6 uger samt
2. at Forslag til Lokalplan 158 ikke miljøvurderes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund

Grundejer, den almene boligforening (AAB) ønsker at benytte grundens potentiale til at opføre et fælleshus for Afdeling 43, som i dag omfatter 300 etageboliger i Ruskær og Ulkær.

AAB har ladet udarbejde en Helhedsplan af 2023 for Afdeling 43 som indeholder en omfattende renoveringsplan, hvor boligerne skal fremtidssikres ved en energirenovering og modernisering, så de bliver tidssvarende og attraktive for både børnefamilier, unge og ældre beboere. Herunder skal der være fokus på social bæredygtighed, hvor mødesteder og fællesskaber har høj værdi. Helhedsplanen omfatter bl.a. et nyt fælleshus, der vil understøtte de sociale tiltag i afdelingen. Helhedsplanen er godkendt af Landsbyggefonden som har bevilliget økonomisk støtte til planen, betinget af, at realiseringen af planen igangsættes i løbet af 2026.

Lokalplanens formål

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at etablere et nyt fælleshus med tilhørende udearealer.

Der planlægges for en omdannelse, hvor fælleshusfunktionerne indpasses i den tidligere garagebygning, samt i en ny (til)bygning for fælleshusets store fællesrum.

Formålet er desuden at sikre det planlægningsmæssige grundlag for materialgården. Derfor er er lokalplanområdet opdelt i Delområde A og B. Delområde A for det nye fælleshus samt tilhørende fri- og udendørs opholdsarealer samt parkeringspladser.

Delområde B for den eksisterende anvendelse til AABs maskin- og materielgård.

Lokalplanens indhold

Boligforeningen AABs Afdeling 43 ønsker at opføre et nyt fælleshus på ca. 320 m2 (ca. 1 m2 pr. bolig i boligafdelingen) til benyttelse for afdelingens beboere. Byggeriet skal danne rum for klassiske fælleshusfunktioner, evt. et ejendomskontor for driftpersonalet samt evt. et mødelokale for afdelingsbestyrelsen.

Det nye fælleshus opføres på en grund, hvor der i dag ligger et garageanlæg. Garagebygningerne er opført i gule teglmursten og en tagkonstruktion i træ. Udgangspunktet for fælleshusprojektet er at genbruge det forhåndenværende byggeri og dets materialer i det nye byggeprojekt, i så høj grad det er muligt. Dette gøres både ved at indbygge nye bygningsdele i den eksisterende struktur, renovere dele af eksisterende struktur, samt gennem direkte genbrug af de dele af garageanlægget, der nedrives.

For at fremme en grøn og bæredygtig udvikling stilles der i lokalplanen krav om, at eksisterende træer og beplantninger skal sikres bedst muligt. Specifikt er der udarbejdet et kortbilag med landinspektør indmålte træer i nordlige skel langs Storekær.

Der vil ifm. eventuelle ændringer af bygninger og anlæg i Delområde B blive stillet krav om forudgående indmåling af eksisterende træer i delområdet.

Det store boligområde Milestedet/Kærene (inkl. lokalplanområdet) er i Kommuneplan 2022 udpeget som potentiel økologisk korridor.

Inddragelse af beboerne

I forbindelse med idéprojektet har AAB gennemført en involvering af beboerne i Afdelings 43, som ud fra drøftelser på et møde og et spørgeskema, har givet udtryk for ønsker om et samlende hus til fester, arrangementer, værksteder og med attraktive udearealer. Fælleshusets perifere beliggenhed syd for boligområdet er et ønske fra beboerne, som grundet eventuelle støjgener i forbindelse med arrangementer i fælleshuset, ikke ønsker, at fælleshuset etableres for tæt på boligerne.

Teknisk Forvaltning er i dialog med AAB om koordinering af eventuelt borgermøde med eventuelt afdelingsmøde.

Planen skal ikke miljøvurderes

Der er gennemført en screening af planens indvirkning på miljøet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Rødovre Kommune har vurderet, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen er vedlagt sagen, som Bilag 2 inkl. en støjanalyse med beregninger af støjbelastningen fra jernbanetrafikken på den forventede fremtidige bebyggelses facade og tilhørende udendørs opholdsarealer, samt inkl. en rapport med beregninger af vibrationer fra jernbanetrafikken.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

Kommuneplan 2022

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag: august 2025

Offentlig høring: september - oktober 2025

Evt. borgermøde: september 2025

Endelig vedtagelse: december 2025

Offentliggørelse: december 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved regionsammenlægningen udgår regionernes rolle i sikring af den regionale udvikling fra 2026. Det omfatter blandt andet supercykelstisamarbejdet, hvor Region Hovedstaden har bidraget med 3,0 mio. kr. Kommunerne skal derfor øge deres bidrag til finansiering af samarbejdet, hvis det skal køre videre i dens nuværende format.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Teknik- og Miljøudvalget godkender det fortsatte arbejdet i Supercykelstisekretariatet med tværkommunal koordinering af nye supercykelstiforbindelse og udvikling af vidensgrundlaget for cykeltrafikken,
2. at Rødovre bidrag til Supercykelstisekretariatet hæves til 108.367 kr. i 2026 samt
3. at der i efterfølgende budget fra 2027 afsættes 110.000 kr. til Rødovres andel af bidraget til Supercykelstisekretariatet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som konsekvens af Sundhedsreformen 2024 bortfalder regionernes regionale udviklingsmidler fra 2026. De regionale udviklingsmidler har hidtil medfinansieret de tværkommunale supercykelstisamarbejder.

Region Hovedstaden står for 65% af finansieringen til samarbejdet på Sjælland. Uden regionens midler er der ikke længere tilstrækkelig med finansiering af det tværkommunale supercykelstisamarbejde, medmindre kommunerne øger deres bidrag til samarbejdet svarende til regionens finansiering - hvilket udgør 3,0 mio. kr.

Supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden og Region Sjælland sker igennem Supercykelstisekretariatet, som sikrer den strategisk tilgang til udvikling på cykelområdet på tværs af kommunerne i de to regioner. Sekretariatet består i dag af 5 medarbejder, som dækker de 27 kommuner, der er medlem af samarbejdet.

Supercykelstisamarbejdet skaber værdi for kommunerne ved at samle den kommunale cykelplanlæggeres opgaver og ressourcer på tværs af kommunerne, fx i form af rådgivning om infrastruktur, hjælp til at søge finansiering fra statslige puljer, samt sætte rammerne for den løbende dialog på tværs af kommunerne. Den tværkommunale cykeltrafik består primært af pendlerture og fritidstur. De to grupper af ture udgør en stor del biltrafikken på vejene. De er derfor vigtige grupper at få overført til cyklen, hvis antallet af bilture i fremtiden skal reduceres. Noget der i Rødovre videre går ind i arbejdet med at reducere luft- og støjforureningen fra trafikken i kommunen.

Teknisk Forvaltning vurderer, at uden Supercykelstisekretariatet, er der risiko for, at udviklingen af cykelstitrafikken vil stoppe. Blandt kommunerne er der stor forskel på tid, ressourcer og fokus på udviklingen af cykeltrafikken. Denne forskel mellem kommunerne ophæves af samarbejdet, da sekretariatet kan støtte kommunerne med viden, hjælp med ansøgninger til statslige puljer og hjælp med faglig og politisk koordinering mellem kommunerne. Forvaltningen anbefaler derfor, at der fortsatte støttes op om og bidrages til det tværkommunale samarbejde i Supercykelstisekretariatet.

Alternative finansieringsløsninger

Supercykelstisekretariatet arbejder i øjeblikket på, at der kan findes alternative løsninger til finansiering af dele af arbejdet i samarbejdet. Det omfatter både om, der igennem den nationale cykelpulje kan søges om statslig medfinansiering af vidensprojekter eller administrative omkostninger til samarbejdet. EU kan også have puljer, hvor der kan søges om finansiering.

Disse alternativer er dog ikke afklaret på nuværende tidspunkt. Det kan være, at sådan medfinansieringsmuligheder først kan findes og søge en gang i 2026 eller senere. Der kan derfor ikke regnes med det som en brugbar løsning, når der skal sættes budget for supercykelsamarbejdets aktiviteter i 2026. Såfremt sådan alternativ finansiering findes i fremtiden, kan det bruges til at øge antallet af aktiviteter i samarbejdet, delvis finansiere nogle af planlagte aktiviteter, eller bruges til at reducere kommunernes bidrag til samarbejdet.

Lov- og plangrundlag

Visionsplan 2045 (visionsplan for supercykelstiruter).

Økonomiske konsekvenser

I dag finansierer Region Hovedstaden 65% af omkostningerne til Supercykelstisekretariatet, mens kommunerne finansierer 35 %. Kommunernes andel af bidraget til finansieringen fordeles efter befolkningstal.

I 2025 bidrog Rødovre med 37.797 kr. til Supercykelstisekretariatet, hvilket svarer til 0,85 kr. pr. borger. Når kommunerne dækker regionens bidrag i 2026, skal Rødovre øge sit årlige bidrag til 108.367 kr. svarende til 2,43 kr. pr. borger. Udgiften er varig så længe kommunen er del af Supercykelstisekretariatet. Beløbet til Supercykelstisekretariatet indeksreguleres hvert år.

Tidsplan

I 2026 bortfalder de regionale udviklingsmidler til supercykelstisamarbejdet.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning anbefaler, at der ikke arbejdes videre med en egentlig BRT-løsning på Tårnvej, og at der alternativt ses på andre fremkommelighedstiltag for busser på Tårnvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der ikke arbejdes videre med en fuld BRT-løsning på Tårnvej,
2. at der arbejdes videre med fremkommelighedstiltag på Tårnvej
3. at projektering af løsningsforslag til busbanen mellem Valhøjs Allé og Roskildevej finansieres af de resterende midler afsat til forundersøgelser af BRT på Tårnvej.
4. at der fortsat arbejdes for en statslig medfinansiering af de nævnte fremkommelighedstiltag

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Vejdirektoratet har fremlagt resultatet af forundersøgelsen af BRT på Tårnvej. Resultatet er blevet behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 1. april 2025, hvor der blev taget beslutning, at udvalget skal forlægges en sag med henblik på stillingtagelse til BRT-projektet og alternativer til BRT på Tårnvej.

Forundersøgelsen viser, at en fuld BRT løsning på Tårnvej, ikke kan realiseres uden at inddrage eksisterende vognbaner og gennemføre arealekspropriationer flere steder langs strækningen.

En sådan løsning vil medføre en reduktion til en vognbane for biltrafikken mellem Roskildevej og Jyllingevej i hver retning. Dog med opretholdelse af to vognbaner i nordlig retning imellem Rødager Allé og Jyllingevej. Udfordringer med fremkommeligheden for bilister reduceres ved en hastighedsnedsættelse til 50 km/t, grønne bølger tilpasset bilisternes lavere hastigheder, samt eventuelle ændringer af længderne af svingbanerne ved krydsene. Det vurderes, at en øget rejsetid grundet kødannelse vil kunne overflytte trafik til parallelle veje, såsom Rødovrevej eller Motorring 3.

Anlægsomkostninger vurderes yderligere at være meget større end det oprindelige anlægsoverslag med over 800 mio. kr. efter prisregulering. Der foreligger fortsat ikke en afklaring af de samlede økonomiske rammer, herunder fordeling af udgifter, påvirkning af kommunens anlægsramme og de overordnede administrative og lovgivningsmæssige forudsætninger.

På baggrund af de betydelige anlægsomkostninger, de trafikale konsekvenser og uafklarede rammevilkår anbefaler Teknisk Forvaltning, at der ikke arbejdes videre med en fuld BRT-løsning på Tårnvej. Alternativer er, at der fokuseres på almindelige fremkommelighedstiltag, herunder signaltekniske løsninger og anlægstiltag som busbaner på korte strækninger.

Andre fremkommelighedstiltag på Tårnvej

Alternativt til fuld BRT, har Vejdirektoratet og Movia tidligere undersøgt andre fremkommelighedstiltag, der kan forbedre køretiden for 200S.

Anlægsmæssigt er der peget på en forbedring ved at anlægge en busbane mellem Valhøjs Alle og Roskildevej i sydgående retning. Busbanen vil tillade 200S at komme helt op til stoplinjen ved rødt på Roskildevej i stedet for, som det er nu, at afvente, at den øvrige trafik foran bussen er afviklet. Forslaget er meldt ind af chaufførerne, der oplever forsinkelser i forbindelse med kø op til krydset.

Denne løsning medfører inddragelse af græsrabatten og parkeringslommen i den vestlige vejside til buslommen samt forskydning af vognbaner ved krydset. Anlægsoverslag på dette tiltag er ca. 3,5 mio. kr.

Løsningen med en busbane mellem Valhøjs Allé og Roskildevej vurderes til at kunne bidrage til bedre rejsetid for 200S, uden at det går udover den øvrige kørende trafik. Projektet er på nuværende tidspunkt kun overordnet beskrevet. Anlægsrammen er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Der skal foretages en mere detaljeret projektering, for at få beregnet en præcis anlægsramme, og overblik over de fysiske ændringer i krydset. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at de resterende midler, bevilget til forarbejderne til BRT, bruges på at udføre en mere detaljeret projektering af dette projekt.

I den videre dialog med staten skal det drøftes om den statslig medfinansiering til BRT i stedet kan bruges til medfinansiering af de alternative fremkommelighedstiltag på Tårnvej - såsom busbane på Tårnvej mellem Valhøjs Allé og Roskildevej.

Videre arbejde med fremkommelighedstiltag

Teknisk Forvaltning anbefaler derudover, at der fremadrettet arbejdes videre med signalprojekt for Tårnvej og Roskildevej. I signalanlæggene på Tårnvej, der er blevet opgraderet, kan løsningen implementeres hurtigt og også give forbedring af køretiden for andre buslinjer på Tårnvej. Forbedring af Roskildevej/Tårnvej kræver en udskiftning af alle styresystemer på Roskildevej, da Roskildevej/Tårnvej er det styrende for hele vejstrækningen. Udskiftning af styresystemerne på Roskildevej er allerede indarbejdet i projektet med renoveringen af Roskildevej i 2028-2032, da trafikstyringen er forældet. Der findes derfor kun en tidsstyring af signalerne, som ikke tilpasser sig efter trafikken på Roskildevej. Der er derfor et forbedringspotentiale af trafikafvikling og bedre fremkommelighed for 7A, 848 og 132, der kører ad Roskildevej.

Rødovre Stationsvej/Agerkær/Tårnvej skal have udskiftet styresystemet, da det kører på et andet system. Det kræver derfor en udskiftning af styreapparatet, hvis den del skal kobles op på det samme system, som resten af Tårnvej.

Samlet vil denne signaltekniske løsning forventelig koste ca. 1,2 mio. kr., hvor ca. 1,0 mio. kr. går til udskiftning af styreskabene for Roskildevej, som er indarbejdet i det foreløbige budget for projektet. Der vil blive taget stilling til det samlede projekt i forbindelse med projektet på Roskildevej.

Lov- og plangrundlag

Ansøgning om stationsnærhed ved BRT-station, Rødovre Centrum, KB-sag nr. 112 behandlet den 22. juni 2021.

Igangsættelse af forundersøgelse af BRT på linje 200S, KB-sag nr. 108 behandlet den 21. juni 2022.

Infrastrukturplan 2035.

Movias Mobilitetsplan 2024.

Afrapportering for BRT-projektet for 200S på Tårnvej, KB-sag nr. 33 behandlet den 1. april 2025.

Økonomiske konsekvenser

Anlæggelse af busbane mellem Valhøjs Allé - Roskildevej er anslås til at koste 3,5 mio. kr.

Der givet en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til Tårnvej - analyse og disponering af vejareal samt forprojektering af BRT. Af de midler er 581.250 kr. brugt på medfinansiering af Vejdirektoratets forundersøgelser af BRT.

De resterende 418.750 kr. foreslås brugt på projektering af forslag om ombygning af Tårnvej mellem Valhøjs Allé og Roskildevej med en busbane i sydgående retning, som fremhævet af Vejdirektoratet. Projektet vil eventuelt kunne danne grundlag for at søge medfinansiering fra statslig fremkommelighedspulje.

Tidsplan

Kvalificeringen af forslaget om busbane mellem Valhøjs Allé og Roskildevej på Tårnvej fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget ved udgangen af 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovrestrategi 2025-2028 med undertitlen Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab - tegner vores fælles plan for den fortsatte udvikling af vores velfærd og byen, som vi folder ud i vores politikker, handleplaner, projekter og i det daglige samarbejde. Rødovrestrategien tager afsæt i visionen Sammen om Rødovre, som har været i gang i Rødovre Kommune i flere år, og som sætter retningen for fremtidens Rødovre.

Forslaget til Rødovrestrategi 2025-2028 har været i offentlig høring og der er kommet 9 høringssvar. Rødovrestrategi 2025-2028 fremlægges nu til endelig vedtagelse.

Sagen behandles i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk forvaltning indstiller,

1. at Rødovrestrategi 2025-2028 vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen samt
2. at udmøntningen af Rødovrestrategi 2025-2028 i Kommuneplan 2026 sker i form af en delvis revision af Kommuneplan 2022.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab

Rødovrestrategien er det fælles politiske ståsted, der sætter retning for Rødovre Kommune. Rødovrestrategien fungerer som det politiske arbejdsgrundlag, hvor vi viser, hvad vi i kommunen pejler efter i årene frem for fortsat at være en stærk og attraktiv velfærdskommune.

Kommunalbestyrelsen har i hver valgperiode pligt til at offentliggøre et forslag til strategi for kommunens planlægning. Kommunalbestyrelsen besluttede i august 2023, at den lovpligtige planstrategi indarbejdes i en strategi for hele kommunens virke - nemlig Rødovrestrategie 2025-2028.

Rødovrestrategi 2025-2028 er bygget op omkring syv højt prioriterede velfærdsindsatser, to byudviklingsområder og særlige fokusområder samt strategien for kommuneplanlægningen, der tilsammen sætter retning for, hvordan vi vil arbejde med at indfri visionen Sammen om Rødovre og også i fremtiden fortsætter med at være en mønsterkommune på velfærd, der bygger på stærkt sammenhold og meningsfulde fællesskaber. De syv velfærdsindsatser er:

1. Demokrati og stærke sociale fællesskaber
2. Attraktive skoler og dagtilbud der fremmer leg, læring og trivsel
3. Gode kultur- og idrætstilbud
4. Sunde rammer, der favner alle livsfaser
5. Et trygt liv for ældre borgere
6. En alsidig og levende by for borgere og virksomheder
7. Et grønnere og mere bæredygtigt Rødovre

For hver velfærdsindsats beskriver Rødovrestrategien Kommunalbestyrelsens ambitioner og mål på området, sammen med eksempler på konkrete indsatser og tiltag, der bidrager til at indfri ambitionerne.

Involvering og dialog med borgere og brugere

Rødovrestrategi 2025-2028 baserer sig på input fra en lang række involverende aktiviteter og initiativer forud for og undervejs i udarbejdelsen. Eksempelvis Opgaveudvalg, Ungeklimaråd, Ung strategi, Mod på trivsel, Fremtidens ældreområde, Nabokaffe, Fælleselevråd, Klimaliv, og Rødovredagen 7. september 2024.

Høringssvar

Der er indkommet i alt 9 høringssvar til forslaget til Rødovrestrategi 2025-2028. Høringssvarene ses i Bilag 1 – Indkomne høringssvar.

Hovedparten af høringssvarene kommer fra organisationer, foreninger o.lign. og retter sig imod alle strategiens 7 velfærdsindsatser. Høringssvarene udtrykker generel opbakning til indsatserne, men påpeger opmærksomhedspunkter fx. vedrørende børns behov i skoler og institutioner og fagprofessionelles arbejdsvilkår. Nogle af høringssvarene efterspørger desuden en stærkere vægt på bæredygtighed og den grønne dagsorden. Tre af høringssvarene kommer fra professionelle grundejere med ønsker til den kommende Kommuneplan 2026. Forvaltningernes kommentarer og bemærkninger til høringssvarene ses i bilag 2 - høringsskema.

På baggrund af første politiske behandling af udkast til Rødovrestrategien og de indkomne høringssvar foreslår forvaltningerne at Rødovrestrategi 2025-2028 vedtages med følgende ændringer:

a) Side 8, overskriften på afsnit 2. "Attraktive skoler og dagtilbud der fremmer leg, læring og trivsel" ændres til 2. "Attraktive dagtilbud og skoler der fremmer leg, læring og trivsel".

b) Side 8, afsnittet ”Læringsfællesskaber af høj kvalitet for alle børn og unge”:

Følgende tekst tilføjes: ”Vi inddrager også æstetiske læringsprocesser og inddragende kulturværktøjer som et element i arbejdet med trivsel”.

c) Side 8, afsnittet ”Læringsfællesskaber af høj kvalitet for alle børn og unge”:

Følgende tekst tilføjes: ”Vores ambition er at uddanne fremtidens unge i at være bæredygtige. I Rødovre Kommunes skoler arbejder alle børn og unge med læring om klima, miljø og bæredygtighed. Det sker blandt ved, at skolerne benytter forskellige læringsforløb, der har til formål at styrke elevernes viden om klima, affaldshåndtering, genbrug, bæredygtighed, FN’s Verdensmål, teknologi og innovation mv.”

d) Side 9, overskriften på afsnittet "Styrket samarbejde om børn og unge" ændres til "Styrket samarbejde om udsatte børn og unge."

e) Side 14, overskriften på afsnittet "Helhedspleje og borgernær pleje" ændres til "Helhedsindsats og borgernær pleje".

f) Side 15, sidste afsnit: "helhedspleje" ændres til "helhedsindsats"

g) Side 18, afsnittet "Planter, dyr og vand har plads i byen":

Følgende tekst tilføjes: "Vi vil understøtte borgernes brug og glæde ved naturen. Det gælder både børn, voksne og gamle – individuelt såvel som i regi af de frivillige foreninger."

h) Side 19, afsnittet "Fjernvarme og kollektiv transport bidrager til co2-reduktion":

Teksten om BRT slettes.

Teksten suppleres således: ”Vi indgår i relevante samarbejder for at skabe et tættere og sammenhængende net af kollektive transportformer…”

i) Side 27:

Oplistningen af vedtagne lokalplaner hhv. lokalplaner, der forventes vedtaget opdateres til status pr. august 2025.

Kommuneplan 2026

I umiddelbar forlængelse af den endelige vedtagelse af Rødovrestrategi 2025-28 udarbejder forvaltningen et forslag til Kommuneplan 2026. Behovene for ændringer i kommuneplanen begrænser sig til tilpasninger og mindre justeringer, hvilket vil ske i form af en delvis revision af Kommuneplan 2022.

Lov- og plangrundlag

Planloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Forslag til Rødovrestrategi 2025-2028 har været i offentlig høring fra den 5. marts til den 30. april 2025.

Endelig vedtagelse – august 2025.

Offentliggørelse – september 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I 2011 gav Kommunalbestyrelsen bemyndigelsen til at daværende kommunaldirektør med navns nævnelse og daværende tekniske direktør med navns nævnelse i fællesskab kan tinglyse servitutter og deklarationer på teknik- og miljøområdet. 

Dette ønskes videreført, men således at disse tinglysningsbeføjelser på teknik- og miljøområdet går til den til enhver tid fungerende kommunaldirektør og den til enhver tid fungerende tekniske direktør.

Indstilling

Teknisk forvaltning indstiller,

at Kommunalbestyrelsen bemyndiger den til enhver tid fungerende kommunaldirektør og den til enhver tid fungerende tekniske direktør til sammen at kunne underskrive de tinglysninger, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkender jævnligt servitutter og deklarationer på private ejendomme.

Med denne sag ønskes det at uddelegere delegationen til at Teknisk direktør og Kommunaldirektør i fællesskab kan godkende inden for følgende lovgivninger.

• Byggeloven: Tinglysning af nye servitutter/deklarationer, hvor kommunen er påtaleberettiget, samt aflysninger af og tillæg til eksisterende servitutter/deklarationer
• Vejloven: Tinglysning af deklarationer om sikring af vejanlæg via byggelinjer og adgangsforhold til offentlig vej.
• Varmeforsyningsloven: Tinglysning af deklarationer om ledninger og faste installationer på anden mands grund.
• Jordforureningsloven: Tinglysning af påbud om undersøgelse og oprensning af forurening.
• Planloven: Myndighedsgodkendelse af, at en grundejer tinglyser visse servitutbestemmelser, jf. planlovens § 42.

Lov- og plangrundlag

Delegation af underskriftbemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til direktørerne forudsætter, at tinglysningen falder uden for kommunestyrelseslovens § 32.   

Kommunestyrelsesloven § 32 drejer sig om, at dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.

Hvis der opstår en situation, hvor der er tvivl om, hvorvidt et dokument skal underskrives efter kommunestyrelseslovens § 32, vil dokumentet blive sagsbehandlet efter denne paragraf.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen giver en status på arbejdet med Rødovre Kommunes Sundhedspolitik, herunder en præsentation af de igangværende indsatser, der understøtter arbejdet med politikkens fem strategimål. Rødovre Kommunes Sundhedspolitik er vedlagt til orientering som bilag.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at status på arbejdet med Sundhedspolitikken tages til efterretning,
2. at arbejdet med strategimål 3: Trivsel i Top og strategimål 4: Fra overvægt til ligevægt sker via allerede igangsatte indsatser og strategier, og at der derfor ikke udarbejdes særskilte handleplaner til disse samt
3. at arbejdet med den nuværende Sundhedspolitik forlænges frem til 2027, hvor den nye folkesundhedslov træder i kraft og danner grundlag for udarbejdelsen af en ny Sundhedspolitik.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 14. december 2021 godkendte Kommunalbestyrelsen forslag til proces for handleplaner til Sundhedspolitikken 2021-2025 (sag nr. 207), herunder at der én gang årligt forelægges en status for de relevante politiske udvalg.

I februar 2024 blev alle udvalg samt Kommunalbestyrelsen præsenteret for en status på handleplaner til Sundhedspolitikken (sag nr. 44). Indstillingen blev taget til efterretning.

Siden Sundhedspolitikken blev udarbejdet tilbage i 2021, er der sket flere forandringer, både lokalt og nationalt, som har påvirket behovet for udarbejdelse af særskilte handleplaner for alle fem strategimål. På tværs af kommunen er der for eksempel kommet nye politikker, strategier og indsatser, som taler ind sundhedsområdet og supplerer arbejdet med sundhedspolitikkens mål. Samtidig etableres der nye nationale rammer for det kommunale sundhedsarbejde via reformer og lovgivning.

Indstillingen om, at arbejdet med de resterende to strategimål sker via allerede igangsatte indsatser og strategier, skyldes, at virkeligheden er løbet forud for den planlagte proces for udarbejdelse af handleplaner. Både Social- og Sundhedsforvaltningen og øvrige forvaltninger har allerede udviklet, tilpasset og iværksat indsatser, der understøtter strategimålene Trivsel i Top og Fra ligevægt til overvægt. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke udarbejdes særskilte handleplaner for disse.

Sundhedspolitikkens målsætninger er i høj grad integreret i en bred palet af indsatser, som både er i drift og under fortsat udvikling.

Nedenfor er nogle eksempler på politikker, strategier, indsatser og reformer, der siden 2021 er kommet til og som taler ind i arbejdet med ét eller flere af Sundhedspolitikkens strategimål:

• Rødovre Strategien 2025-2028

Strategien har blandt andet fokus på sunde rammer, der favner alle livsfaser. Strategien er med til at sikre, at sundhed indtænkes bredt i den kommunale udvikling og bidrager således til at understøtte samtlige strategimål i Sundhedspolitikken. Strategien forventes endeligt vedtaget i august 2025.

• Mod på Trivsel

Det igangværende arbejde med en handleplan for børn og unges trivsel lægger op til et forstærket fokus på at finde gode og fælles løsninger. Dermed videreføres intentionerne fra strategimål 3 Trivsel i Top igennem arbejdet med Mod på Trivsel og bidrager til en helhedsorienteret indsats med fokus på at fremme trivsel og mental sundhed blandt børn og unge i Rødovre Kommune.

• Seniorer og Byrum

Projektet har fokus på at skabe aktive og meningsfulde fællesskaber for seniorer, hvor byens rum og nærliggende natur danner rammen om aktiviteter, der fremmer både mental og fysisk sundhed. Projektet bidrager dermed til realiseringen af strategimål 1 Rødovre i Bevægelse og strategimål 3 Trivsel i Top.

• Klar Livet-samarbejdet

Klar Livet er et samarbejdsprojekt mellem ti kommuner på Vestegnen og Sydamager, som løber frem til 2030. Projektet har til formål at styrke unges mentale sundhed og livsmuligheder ved at reducere brugen af alkohol, stoffer, tobak og nikotin. Gennem tværgående indsatser i skoler, foreninger og ungdomsuddannelser arbejdes der for at skabe sunde, nikotinfrie fællesskaber og øge de voksnes viden om forebyggelse, så flere unge får mulighed for at klare livet uden røg og rusmidler.

• Sundhedsreformen og Folkesundhedsloven

Den 1. januar 2027 træder Sundhedsreformen i kraft, hvilket får betydning for kommunens arbejde med sundhed, herunder den patientrettede forebyggelse og styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Som en del af Sundhedsreformen vil der blive præsenteret en Folkesundhedslov. Folkesundhedsloven forventes at forpligte kommunerne til at arbejde systematisk med at styrke folkesundhed og mindske ulighed i sundhed. Kommunerne skal selv, ud fra en fastlagt ramme, formulere konkrete mål for deres lokale indsatser.

Status på strategimålene i Sundhedspolitikken

Selvom Social- og Sundhedsforvaltningen ikke har udarbejdet særskilte handleplaner til alle fem strategimål i Sundhedspolitikken, arbejdes der aktivt med forskellige indsatser og initiativer, som samlet set bidrager til realisering af politikken i sin helhed. Dette fremgår af vedlagte bilag (bilag 1), der præsenterer et overblik over igangværende indsatser under de fem strategimål.

På trods af den brede dækning i oversigten, er der tale om et uddrag af indsatser, og ikke en fuldstændig opgørelse over alle kommunale aktiviteter, der bidrager til opfyldelsen af Sundhedspolitikkens strategimål.

Foruden bilagets oversigt og beskrivelse af de igangværende indsatser, følger herunder en kort beskrivelse af arbejdet med de fem strategimål:

• Strategimål 1: Rødovre i Bevægelse

Formålet med strategimål 1 er at gøre bevægelse til en naturlig del af hverdagen og skabe rammer, der motiverer alle borgere til fysisk aktivitet og fællesskab – uanset alder og udgangspunkt. Der er udarbejdet en handleplan for arbejdet med strategimålet, som blev afsluttet med udgangen af 2024.

Som det fremgår af bilaget, findes der mange indsatser i Rødovre Kommune, der understøtter fysisk bevægelse blandt borgerne. Blandt andet kan nævnes partnerskabet med DGI Storkøbenhavn, som har bidraget til at øge antallet af foreningsaktive børn og unge i kommunen. Dertil findes der forskellige indsatser målrettet motionsuvante borgere. Karakteristisk for disse indsatser er, at de er udviklet i tværfaglige og/eller tværkommunale samarbejder. Indsatserne spænder fra lokale bevægelsesfællesskaber til økonomisk og social støtte til deltagelse.

• Strategimål 2: Den første røgfri generation 2030

Formålet med strategimål 2 er at forebygge, at børn og unge begynder at ryge eller bruge tobaks- og nikotinprodukter samt at understøtte en generel bevægelse mod et røgfrit samfund. Der er udarbejdet en handleplan for arbejdet med strategimålet, som blev afsluttet med udgangen af 2023.

Inden for tobaks- og nikotinområdet arbejdes der fortsat bredt med forebyggelse, normændringer og hjælp til rygestop – både blandt unge og voksne. Indsatserne retter sig mod flere arenaer, herunder foreninger, arbejdspladser, skoler, uddannelsesinstitutioner og offentlige udearealer.

Et centralt element i arbejdet med strategimål 2 er Klar Livet-samarbejdet, som er et tværkommunalt partnerskab fra 2020-2030, der understøtter børn og unges røgfrihed gennem indsatser på skoler og ungdomsuddannelser, forældreinddragelse, målrettede stop-forløb og samarbejde med foreningslivet.

• Strategimål 3: Trivsel i Top

Formålet med strategimål 3 er at fremme mental sundhed og trivsel gennem øget viden, stærke fællesskaber og sundhedsfremmende rammer i lokalsamfundet.
Der er ikke udarbejdet en særskilt handleplan for strategimålet, men gennem forskellige initiativer arbejdes der målrettet på at fremme mental sundhed og trivsel blandt borgere i alle aldre.

Via arbejdet med den tværgående handleplan for Mod på Trivsel skabes et forstærket fokus på, hvordan vi kan styrke arbejdet med at fremme børn og unges mentale sundhed og trivsel. Mod på Trivsel er baseret på dialog med borgere og fagpersoner og den kommende handleplan præsenterer en række nye og eksisterende initiativer, der har potentiale for at styrke børn og unges trivsel i Rødovre Kommune.

Sundhedsforvaltningen arbejder desuden målrettet med at fremme mental sundhed og trivsel gennem et partnerskab med ABC for mental sundhed. ABC for mental sundhed er en forskningsbaseret indsats, der retter sig mod hele befolkningen. Tilgangen har fokus på at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for trivsel. Målet med partnerskabet er at få udbredt ABC-tilgangen til øvrige forvaltninger og frivilligområdet for hermed at skabe en fælles retning for arbejdet med borgernes mentale sundhed.

Med de eksisterende initiativer og den omfattende handleplan for Mod på Trivsel, der er under udarbejdelse, vurderes det, at strategimål 3 allerede er godt integreret i kommunens arbejde med at fremme mental sundhed og trivsel for borgerne. Derfor anses udarbejdelsen af en særskilt handleplan for strategimål 3 Trivsel i Top ikke for nødvendig. Social- og Sundhedsforvaltningen vil fortsat evaluere og tilpasse arbejdet under strategimålet for at sikre, at alle borgere har adgang til meningsfulde fællesskaber og ressourcer, der fremmer mental sundhed og trivsel.

• Strategimål 4: Fra overvægt til ligevægt

Formålet med strategimål 4 er at fremme en sund levevis og reducere forekomsten af overvægt gennem strukturelle tiltag, forebyggelse og opsporing, samt et fokus på at bekæmpe stigmatisering og ulighed i sundhed. Der er ikke udarbejdet en særskilt handleplan for strategimålet.

På vægttabsområdet er der sket markante forandringer siden Sundhedspolitikken blev udarbejdet i 2021. Blandt andet er vægttabsmedicin hurtigt blevet udbredt blandt voksne, hvilket har medført en ændring i motivation og efterspørgsel til kommunens forløb. Borgere skal, forud for opstart af vægttabsmedicin, have afprøvet vægttab via livsstilsinterventioner i minimum 3-6 måneder. Dette har medført flere henvisninger til vægttabsforløb på voksenområdet samt et tæt samarbejde med de praktiserende læger. Der er derfor fortsat et stort behov for kommunale tilbud, der kan støtte borgere med vægttab, både for dem der bruger og dem der ikke bruger vægttabsmedicin.

Rødovre Sundhedscenter har i flere år haft tilbuddet Vægtenheden, hvor der både er et forløb målrettet børn, unge og deres familier (4–18 år) og et målrettet voksne (18+ år). Børn og unge henvises primært via sundhedsplejen og deltager i et individuelt forløb, der er målrettet hele familien. De voksne henvises primært af egen læge og deltager i et gruppeforløb. Sundhedscentret tilbyder derudover mere generelle sundhedsforløb som Vaneværkstedet og Sundhedssamtaler, hvor borgerne kan få hjælp til at arbejde med alt fra søvn, mental trivsel, nikotin samt kost- og motionsvaner.

Med afsæt i de eksisterende tilbud vurderes det, at strategimål 4 allerede er godt integreret i kommunens arbejde med at fremme sund levevis og forebygge overvægt. Udviklingen på vægttabsområdet – herunder udbredelsen af vægttabsmedicin – understreger behovet for differentierede kommunale tilbud, som både støtter borgere med og uden medicinsk behandling. På den baggrund anses det ikke for nødvendigt at udarbejde en særskilt handleplan for strategimål 4 Fra overvægt til ligevægt. Social- og Sundhedsforvaltningen vil løbende følge udviklingen og tilpasse indsatsen, så den fortsat imødekommer borgernes behov og understøtter et helhedsorienteret arbejde med sundhed og vægt.

• Strategimål 5: Sundhed i skolen

Formålet med strategimål 5 er at styrke børn og unges trivsel og sundhed gennem tidlig opsporing, kompetenceudvikling, tværfaglig indsats og styrkede rammer i dagtilbud og skole. Strategimålet skal sikre, at børn og unge møder fagpersoner, fællesskaber og miljøer, der understøtter deres mentale og fysiske sundhed. Sundhed i skolen har været integreret i den politisk besluttede indsats Sundhed og Trivsel.

Skolerne har i regi af Sundhed og Trivsel afprøvet en række initiativer, som har bidraget med ny viden, styrket tværfaglige netværk og ført til praksisnære forløb i undervisningen. Flere af prøvehandlingerne videreføres og indgår som inspiration i den kommende handleplan for Mod på Trivsel.

Blandt initiativerne kan nævnes Sund Søvn på Islev Skole, som har fokus på at øge elevernes bevidsthed om betydningen af søvn og digitale vaner og dermed fremme deres mentale trivsel og læringsparathed. Et andet eksempel er Legepatruljer, hvor ældre elever i folkeskolen faciliterer leg og bevægelse for yngre børn, hvilket både styrker fysisk aktivitet, sociale relationer og ansvarsfølelse på tværs af alderstrin.

Det igangværende arbejde med strategimål 5 vil på mange områder vil blive videreført i handleplanen for Mod på Trivsel og medvirke til at fastholde et stærkt fokus på sunde rammer og fællesskaber i børn og unges hverdag. Social- og Sundhedsforvaltningen vil fortsat samarbejde på tværs af forvaltninger og fagligheder om initiativer, der fremmer børn og unges sundhed.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo maj 2025 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler for Teknik- og Miljøudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo maj 2025.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo maj 2025 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab - Teknik- og Miljøudvalget pr. ultimo maj 2025.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: TMU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".