Referat 17-01-2024

Referat Handicaprådet - Rødovre den 17. januar 2024

Dag og tid: Den 17. januar 2024, klokken 16.30 – 18.30

Sted: Else Sørensens Vej 31 - 33 - lokale 1

Deltagere borgerrepræsentanter: Trine Ravn, Anne Jørnø, Eva Graversen, Jytte Mikkelsen, Lena Hyllested og Jytte Andresen.

Deltagere kommunerepræsentanter: Stine A. Høegh (Social- og borgerservicechef samt Børne- og ungechef), Annie Arnoldsen Petersen (formand for Social- og Sundhedsudvalget), Jakob Duvå (Jobcenterchef), Karen Haudrum Larsen (Dagtilbudschef), Mia Sørup (Kultur- og fritidschef), Anders Møller (Vej- og Parkchef)

Afbud: Karen Haudrum Larsen , Anders Møller, Mia Sørup, Jytte Mikkelsen, Lena Hyllested og Katja Wonsbek

Referent: Emma Bræstrup

Øvrige deltager: Forebyggelseskonsulent Marianne Halberg


Dagsorden

1. Velkommen og drøftelse af vedlagte bilag ”Formålet med en gensidig forventningsafstemning”

Trine bød velkommen til årets første møde. Bilag om forventningsafstemning er blevet genbesøgt fra sidste år med enkelte rettelser i formuleringerne. Det vigtige er, at møderne skal give værdi for medlemmerne af rådet og i sidste instans borgerne og samarbejdet er det vigtige for langsigtede forandringer.

Datoplan og årshjul og ambitionen herfor blev drøftet.

Efterfølgende var der en drøftelse omkring, at rådet fremadrettet ønsker at forvaltningsområderne på forhånd er opmærksomme på at formidle relevante tiltag og udfordringer på handicapområdet til handicaprådet, forud for møderne, samt evt. i et tilbagevendende årshjul, for på den måde at kunne være mere på forkant med relevante emner og derved blive en aktiv del af relevante emner og input.


2. Orientering fra RK og DH Rødovre (ca. 10 min.)

Nyt fra Trine/Danske Handikaporganisationer (DH)

Snart er der årsmøde i DH. Trine genopstiller ikke som formand.
Handicapråd: Der arbejdes på samarbejdskommuner i omegnskommuner på Vestegnen.

Der er forespurgt om der kan ændres vedtægter i DH, om der er mulighed for sammenlægninger af afdelinger af handicapråd, men der er givet afslag.

Nyt fra Annie

Der er efterdønninger fra budgettet og den økonomiske opbremsning. 2024 skal gå med at genoprette økonomien.
Vedr. de børn som ikke kan få plads på Kasperskolen. Der arbejdes på at udbyde et helhedstilbud for de børn på Valhøj skole.
Orientering om, at Centeret opdeles fremadrettet, så Valhøj skole og Tinderhøj skole kører separat, men under en samlet leder. Stine orienterer om, at Tina Marker er inviteret til næste rådsmøde ifm. ovenstående.
Trine: ’’Hvordan kan vi bidrage i forhold til hvad der bliver svært med det nye helhedstilbud?’’. Desuden henstilles der til at børn med særlig høj intelligens (gifted children), også indarbejdes i planlægningen af det nye tilbud.

Nyt fra Fagchefer

Stine:

Besparelser i 2024 på 1.5%.
Som led i de pålagte besparelser for 2024 blev nattevagten på bofællesskabet Slotsherrens Vænge omlagt. Det har givet en del utryghed hos de pårørende. Ledelsen har været i dialog med de pårørende og betrygget dem i at der stadig er en vågen nattevagt i bofællesskabet. Budgetforhandlinger for 2025 er startet: Opmærksomhed på involvering af Handicaprådet.
Nye udvidede åbningstider i Borgerservice fra april.

Karen: Afbud

Jakob:

Fortsatte bestræbelser på, at forbedre samarbejdet med psykiatrien. Jobcenteret deltager ugentligt i konferencer m.v. i psykiatrien i Glostrup.

Et særligt fokus på IPS projekter, hvor målet for unge er at komme direkte i uddannelse eller job.

Nu kan man ansøge om hjælpemidler på rk.dk

Drøftelser: 65 borgere med personlig assistance. Der er bevilliget 95 hjælpemidler til cirka 55 borgere i 2023, hvor det er ren arbejdsmarkeds kompensering.

FN’s handicapdag blev markeret i jobcenteret. Drøftelse af om Handicaprådet i 2024, kan være med til at markere dagen mere tydeligt.

Drøftelser omkring samarbejdet med klapjob: 35-40 skånejob i private virksomheder igennem kommunen.

Flere af jobcenterets medarbejdere deltager på uddannelsesprogrammer, hvoraf et af programmerne er læring for medarbejderne: Hvad det vil sige, at have et handicap. Et andet læringsprogram handler om fleksjob.

Drøftelser om fleksjob: Rødovre Kommune har 460 borgere i fleksjob, hvoraf 150 personer er på ti timer og derunder.

Anders: Afbud

Mia: Afbud


3. Learning points ift. Campus Espevangen (fra Campusudvalget)

  • Hvilke erfaringer (gode/mindre gode) er gjort indtil nu?
  • Hvilke emner har været drøftet?
  • Er det meningsgivende for udviklingen af Campus Espevangen?

Udsat til næste møde i Handicaprådet den 21. marts 2024


4. Emnedrøftelse

Sundhed og bevægelse for borgere med handicap v/ Trine og Stine
Indledende drøftelse.

Forebyggelseskonsulent Marianne Hallberg deltager under dette punkt.
Marianne orienterede om nuværende Sundhedspolitik fra 2021 – 2025 og handleplan for bevægelse. Sundhedspolitikkens vision: Vi vil fremme lighed i sundhed, så flere får mulighed for at leve et godt og sundt liv. Se vedhæftede slides, som viser de fem strategimål:

  1. Vi sætter Rødovre i Bevægelse (Handleplan fra 2022)
  2. Den første røgfri generation (Handleplan fra 2020-2023)
  3. Trivsel i top (mental sundhed)
  4. Fra overvægt til ligevægt
  5. Sundhed i skolen

Handleplanen for strategimål 1 ”Rødovre i bevægelse” har blandt andet fokus på tidlig indsats med bevægelse hos særlige grupper af børn og unge. Herunder er der et øget fokus på Rødovre Parkvej Skole, Campus Espevangen og Børnehuset med forskellige aktiviteter. Endvidere er der et samarbejde mellem Jobcenter og Sundhedscenter om et tilbud til borgere at styrke fysisk aktivitet.

I Børnekulturforvaltningen har Kultur- og Fritid i samarbejde med foreninger udarbejdet en Bevægelsespakke til skolerne, hvor klasserne har mulighed for at bestille undervisning fra forskellige foreninger på 1-3 forløb.

Fysisk aktivitet og mental sundhed hænger meget sammen og i 2024 vil der arbejdes videre på at udarbejde en indsats for ældre og sammen med borgere at identificere gåruter i lokalområder i Rødovre (indsatsen ”Walkability”).
Rådsmedlem vil gerne bidrage med at afprøve tilgængeligheden på nogle af ruterne. Marianne vender tilbage i 2-3 kvartal.

Drøftelser omkring Rådets involvering og fokuspunkter fremadrettet: Fokus på blandt andet hældningskvotienter på overgange ved veje og fortove i kommunen.

Campus Espevang: Fantastiske udearealer, som kan tilføres udendørs redskaber. Mulighed for at ansøge fonde om penge til at etablere dette vil blive undersøgt. Trine Ravn kan hjælpe her. Drøftelser omkring mulighed for at afse midler til at skrive ansøgningen hos Stine.

Drøftelser omkring effektmålinger af ovenstående tilbud. Drøftelser om et tættere samarbejde med Specialsport.dk.

Drøftelser omkring at ramme de rigtige målgruppe. Hvilke barrierer der er for at børn med udfordringer eller handicap kan gå til sport. Behov for bedre oplysning? Hvor kan rådet bidrage? Målrettede indsatser for eksempel følgende forslag:

Tilbud i bofællesskabet Slotsherrens Vænge: Der kunne etableres drøftelser med personalet her, om mulighederne for bevægelse. Hvilket tilbud skal borgerne stilles i udsigt. Rådet kan involveres.

Det tidligere Klub 9 for udeboende: De afholder møder i SOBO: Mødes på en anden måde end at drikke kaffe og spise kage. Det kunne involvere bevægelse og lege. Måske mere information om tilbud for bevægelse.

Til næste møde: Kigge på at skrive ansøgning til redskaber på Campus Espevang.
Walkability: Undersøge hvilke ruter borgerne i Rødovre godt kan lide at gå, med et formål. Områder: Kærerne, Islev og bymidten.
Drøftelser om at involvere det tidligere Klub 9, udeboende, samt bofællesskabet fra Slotsherrens vænge.

Drøftelser omkring adgangsforhold og tilgængelighed i Rødovre kommune. En snak om, at involvere visitationen i for eksempel: Når rollator bevilges kan der følge information med om, hvordan man bevarer sine muskler og bevægelighed. Eller hvis kørestol bliver bevilliget, så skal der følge en oversigt over kørestolsvenlige ruter.


5. Korte drøftelser

Udkast til mødeplan 2024 vedlægges.
Noteret. - Skal medtages på næste møde igen. Drøftelser om at gøre til fast punkt.


6. Eventuelt

Intet.


Opfølgningspunkter fra forrige møder

  • Implementering af det lægefaglige sundhedstjek

Emner til kommende møde

  • Arbejdsgange på Overgang fra barn til voksen
  • Status på arbejdet med ordblindhed – Tina Marker deltager på mødet den 21.03.24.
  • Orientering om det nye specialpædagogisk tilbud, som skal placeres i Klub Valhøjs nuværende lokaler – Tina Marker deltager på mødet den 21.03.24.

Basisinfo

  • Der udarbejdes sagsreferater (ikke beslutningsreferater og ikke udsagns-referater)
  • Det Centrale Handicapråds guide til handicapråd
  • Rødovre Handicappolitik 2017

Deltagere

Type: Medlem                 
Navn: Anne Jørnø    
Repræsentation: Landsforeningen Autisme    
Kontakt: annejorno@remove-this.hotmail.com 

Type: Medlem            
Navn: Eva Graversen    
Repræsentation: Dansk Blindesamfund    
Kontakt: graverseneva@remove-this.gmail.com 

Type: Medlem                
Navn: Jytte Andresen    
Repræsentation: Ulykkes Patientforeningen    
Kontakt: jytte.andresen@remove-this.sol.dk 

Type: Medlem og stedfortræder            
Navn: Jytte Mikkelsen    
Repræsentation: LEV    
Kontakt: Jytte.Mikkelsen.mail@remove-this.gmail.com     

Type: Medlem                
Navn: Lena Hyllested    
Repræsentation: Ulykkes Patientforeningen    
Kontakt: lenaHyllested@remove-this.icloud.com 

Type: Medlem og formand    
Navn: Trine Ravn                
Repræsentation: Astma og allergiforbundet
Kontakt: RodovreDH@remove-this.specialsport.dk 

Type: Suppleanter    
Navn: Esther Nejstgaard    
Repræsentation: Gigtforeningen    
Kontakt: Islevgårds alle 8, 2610 Rødovre    

Type: Suppleanter        
Navn: Tom Olsen    
Repræsentation: LEV    
Kontakt: tom-riechmann@remove-this.post.tele.dk 

Type: Suppleanter        
Navn: Villy Kofod    
Repræsentation: Diabetesforeningen    
Kontakt: villy.kofod@remove-this.gmail.com