Referat 13-04-2023

Referat Handicaprådet - Rødovre den 14. april 2023

Dag og tid: Den 13. april 2023, klokken 16.30 – 18.30
Sted: Mød Mig, Else Sørensens Vej 31 - 33 - lokale 1

Deltagere borgerrepræsentanter: Anne Jørnø, Eva Graversen, Jytte Mikkelsen, Lena Hyllested, Jytte Andresen og Trine Ravn

Deltagere kommunerepræsentanter: Stine A. Høegh (social- og borgerservicechef samt børne- og ungechef), Jakob Duvå (jobcenterchef), Vakant (kultur- og fritidschef), Anders Møller (vej- og parkchef), Karen Haudrum Larsen (Dagtilbudsområdet), Annie Arnoldsen Petersen (formand for social- og sundhedsudvalget) Katja Wonsbek og Kim Erik Andersen (referenter).

Øvrige deltagere: Ingen

Afbud: Anders Møller og Jakob Duvå


Dagsorden

Orientering fra RK og DH Rødovre (ca. 10 min.)

  • Trine: Der har været afholdt årsmøde i DH-bagland – følgende blev blandt andet drøftet: Årshjul, retssikkerhedsområdet, handleplaner, optimering af emnerne/punkter i Handicaprådet.
  • Trine og Annie er blevet interviewet i projekt Taskforce på børne- og handicapområdet – rapporten forventes færdig efter sommerferien.
  • Trine: DH bestyrelsen har drøftet muligheden for få oprettet et Digital- og kommunikationsudvalg under Handicaprådet med fokus på hjemmesiden + borgerrettet kommunikation.
  • Annie: Der er ved at blive nedsat et §17.4 udvalg vedr. digitale løsninger. Annie bliver formand for udvalget. Opfordring til at melde sig som enkelt person eller opfordrer andre til at melde sig. Handicaprådet vil blive inddraget på et tidspunkt. På Rødovre Kommunes Facebookside fortæller Britt Jensen om §17.4 udvalgene.

Emnedrøftelse:

  1. Evaluering af møderne samt drøftelse af punkter for de kommende møder. Der var en længere drøftelse af indhold og afvikling af møderne:
    • Den nuværende mødeform skaber en høj grad af oplysning og viden om forskellige emner, som Handikaprådet har ønsket at sætte fokus på i deres årshjul, men fremmer også i højere grad spørgsmål/svar kulturen.
    • Rådet har et generelt ønske om en bredere forankring i kommunen på tværs af områder og i højere grad blive brugt til sparring på et tidligt tidspunkt i de kommunale processer og tiltag.
    • Der var enighed om at tanken om at nedsætte en under-følgegruppe som f.eks. med Campus Espevang fungerer rigtig godt.
    • Karen rejste en opmærksomhed på muligheden for at introducere flere områder i kommunen kort som del af et årshjul for at give yderligere viden til rådet og deraf en mulighed for bedre at kunne forholde sig til relevante emner og komme med input.
    • Der var et ønske om, at udarbejde et fælles fundament/en fælles målsætning og udvikling. Bilaget vedr. ”Oplæg til det gode møde” blev gennemgået og drøftet. Stine og Trine arbejder videre med bilaget med henblik på at kunne formulere et fælles dokument med et fælles ’vi’, og det sættes på som punkt på næste møde.
    • Der er et ønske om at der fremadrettet er et fast punkt på dagsordenen, der hedder ”Nyt fra det politiske niveau v/ Annie”.
    • Selve behovet for drøftelse af ’retssikkerhed’ generelt blev nævnt. Stine lagde op til, at der fra Dialogforum for Retssikkerhed (KL/DH) kommer et oplæg til drøftelse i de lokale handikapråd, som det vil være oplagt at tage udgangspunkt i. Oplægget forventes at blive fremsendt efter sommeren.
    • Der var tilfredshed med dagsordenformen samt angivelsen af tidsramme i forbindelse med dagsordenspunkterne. Der er enighed om at det fungerer bedst med én oplægsholder, så der er tid til drøftelser.
    • Der blev spurgt ind til en mulig temadag for DH-baglandet (borgerrepræsentanter) – blandt andet om retssikkerhed uden kommunens medvirken. Stine vurderer ikke, at der er ressourcer til at kommunen kan facilitere en sådan proces. Hvis der peges på temadage med relevante emner, hvor kommunen er en del af drøftelserne, vil Stine gerne se på muligheden for at bidrage med ressourcer. Generelt er der enighed om, at hvis der er emner, som kræver mere dybdegående drøftelser kan en temadag være en god form.
    • Der blev rejst en opmærksomhed på, at Tilgængelighedsudvalget ikke har afholdt møder i 2022. Stine tjekker op på mødeaktivitet. Der var et ønske om møder i udvalget i foråret og efteråret.
    • Stine vil gerne være mere opmærksomhed på Handicaprådets rolle/tidlig inddragelse i andre forhold som ikke lige vedrører socialområdet– og vil tage det med i dialogen i chefforum, hvor alle chefer i kommunen er repræsenteret.
    • Der var en drøftelse af brugen af et årshjul. Katja udarbejder forslag til årshjul.
    • Der rejses en opmærksomhed på, at der i rådet ikke drøftes konkrete sager, men at rådet sidder inde med viden fra borgere i kommunen om f.eks. deres oplevelse af sagsbehandlingen. Stine inviterer til, at borgere som har haft konkrete oplevelser med kommunen, som de gerne vil dele/drøfte tager kontakt til kommunen for en drøftelse heraf. Stine og afdelingerne vil gerne lære af borgernes oplevelse af mødet med kommunen og det er en fin anledning til det.
    • Der blev også rejst en opmærksomhed på Handikappolitikken og handleplanen for politikken. Trine og Stine aftaler et møde vedr. handleplanen for Handicappolitikken. Hvad status er herpå. Handleplanen kan evt. gøres mere vedrørende i rådets drøftelser og initiativer.

 


Punkter til næste møde den 8. juni 2023: 

  • ”Oplæg til det gode møde” – nyt oplæg fra Trine og Stine
  • Status på Handikappolitikken og handleplanen ved Trine og Stine
  • Status på deltagelse i forbindelse med ’§17.4 udvalg vedr. digitale løsninger’ og om der skal / kan etableres et udvalg vedr. ’Digital- og kommunikationsudvalg under Handicaprådet’ eller om dette er indeholdet i det pågældende §17.4 udvalg?

 


Punkt til mødet den 14. september 2023:

  • Oplæg v/ Karen Haudrum Larsen om 0-6 årsområdet

 


Til senere / ikke fastlagt:

  • Oplæg / tema omkring sport og foreningslivsmuligheder til børn, unge og voksne med særlige behov og handicap

 


Korte drøftelser (ca. 5 min hver):

  • Intet.

 


Eventuelt

  • Fint at holde fremtidige møder i ”Mød Mig”, Else Sørensens Vej 31 – 33 – lokale 1.

 


Deltagere

Type: Medlem
Navn: Anne Jørnø
Repræsentation: Landsforeningen Autisme
Kontakt: annejorno@remove-this.hotmail.com

Type: Medlem
Navn: Eva Graversen
Repræsentation: Dansk Blindesamfund
Kontakt: graverseneva@remove-this.gmail.com 

Type: Medlem
Navn: Jytte Andresen
Repræsentation: Ulykkes Patientforeningen
Kontakt: jytte.andresen@remove-this.sol.dk 

Type: Medlem og stedfortræder
Navn: Jytte Mikkelsen
Repræsentation: LEV
Kontakt: Jytte.Mikkelsen@remove-this.mail.dk 

Type: Medlem
Navn: Lena Hyllested
Repræsentation: Ulykkes Patientforeningen
Kontakt: lenaHyllested@remove-this.icloud.com 

Type: Medlem og formand
Navn: Trine Ravn
Repræsentation: Astma og allergiforbundet
Kontakt: RodovreDH@remove-this.specialsport.dk 

Type: Suppleanter
Navn: Esther Nejstgaard
Repræsentation: Gigtforeningen 
Kontakt: Islevgårds alle 8, 2610 Rødovre

Type: Suppleanter
Navn: Tom Olsen
Repræsentation: LEV
Kontakt: tom-riechmann@remove-this.post.tele.dk

Type: Suppleanter
Navn: Villy Kofod
Repræsentation: Diabetesforeningen
Kontakt: villy.kofod@remove-this.gmail.com


Stine A. Høegh (social- og borgerservicechef samt børne- og ungechef), Jakob Duvå (jobcenterchef), Karen Haudrum Larsen (dagtilbudschef), Vakant (kultur- og fritidschef), Anders Møller (vej- og parkchef), Annie Arnoldsen Petersen (formand for social- og sundhedsudvalget)


Det er aftalt, at vi afprøver en model, hvor de kommunale repræsentanter deltager i henhold til den valgte tematik for mødet for at få den bedst mulige drøftelse dvs., at ikke alle deltager på alle møderne, men efter det valgte tema for mødet eller efter behov.