Referat fra den 26-03-2026

Dato: Torsdag den 26. marts 2026
Kl. 14.00 - 17.00
Sted: Rødovregård, lokale Havestuen

Dagsorden udsendt: 16. marts 2026              
Referat udsendt: 5. marts 2026
Referent: Sara Foldal               

Seniorrådets medlemmer:

Annette Pedersen, Anett Juhl Jensen, Lally Harpal Parwana, Bent Myhre, Christian Willemoes Sørensen, Jan Donde, Jens Purup, Michael bank Weltz og Michael Folke Hellensberg

Afbud: Anett Juhl Jensen

Bilag vedlagt dagsorden:

Referat fra seniorrådets møde nr. 305 er udsendt


1. Valg af ordstyrer

Lally Harpal Parwana


2.  Valg af referent 

Sara Foldal


3. Godkendelse af referat 293

Godkendt


4. Godkendelse af dagsorden

Godkendt


5. Meddelelser fra Formanden

Michael Folke Hellensberg, har været til møde med borgmester Britt Jensen, hvor de har aftalt at de fremadrettet holder møde hvert kvartal. Seniorrådet er altid velkommen til at række ud, hvis der er behov for et møde, via borgmesterens sekretariat.

På sidste møde blev det drøftes om suppleanter til Seniorrådet kan side med ved de ordinære møder. Michael Folke Hellensberg har undersøgt det, og det er kun medlemmer der har opnået valg der kan være med til møderne, suppleanterne bliver aktiveret ved et medlems længerevarende forfald. Britt Jensen er blevet orienteret.

Borgmester Britt Jensen har tilbudt at komme til et af Seniorrådets møder og fortælle om den politiske status på Sundhedsreformen og den nye Region Østdanmark. Det kan eventuelt være på Seniorrådets møde i maj.

Anett Juhl Jensen og Michael Folke Hellensberg er den 21. april inviteret til indvielse af nye plejeboliger på Plejehjemmet Engskrænten. Michael kan desværre ikke deltage, det aftales af Bent Myhre kontakter forstanderen ift. hans deltagelse da Bent er suppleant i Brugerpårørende rådet på Engskrænten.


6. Budget / Regnskab 

Næste gang på mødet i maj.


7.  Møder og kurser 

Michael Bank Weltz vil deltage i Forårskonferencen i Rødovre Frivilligheds Center.


8. Nyt fra seniorrådets medlemmer – herunder forslag til nye aktiviteter

Det drøftes hvordan det nye Seniorråd vil gribe deres periode an. Det aftales at der skal holdes et strategiseminar, hvor rammerne for valgperioden drøftes og planlægges – hvor vil Seniorrådet gerne være, og have opnået, om 3,5 år.

Michael Folke Hellensberg og Lally Harpal Parwana er inviteret til netværksmøde. Jørn Gettermann, formand for Seniorrådet i Lyngby-Taarbæk kommune og medlem af bestyrelsen for Danske Ældreråd, vil gerne skabe et fælles samarbejde om Sundhedsrådet for Københavns Omegn nord. Dette sundhedsråd dækker optageområdet for Herlev - Gentofte hospitaler.

Mødet afholdes på Lyngby-Taarbæk rådhus d. 15. april 2026 fra kl. 13 - 15.

Lally Harpal Parwana har holdt et uformelt møde, med formanden for Ældre Sagen i Rødovre. Seniorrådet og Ældre Sagen har en fælles sag – et eventuelt samarbejde drøftes.

Overordnet er Seniorrådet positive for et samarbejde og input udefra.

Lally Harpal Parwana og Michael bank Weltz vil gennemgå hjemmesiden, og planlægge hvordan Seniorrådet bedst kan kommunikere den vej.


9.  Kort status fra udvalgene:

a) Danske Ældreråd
Der skal være en konference hvor Annette Pedersen og Jan Donde deltager.

b) Kultur- og aktivitetsudvalg
Der har været afholdt møde, her blev der talt om ønsker på den korte bane, f.eks. ”Mød dit nye Seniorråd”. Seniorrådets deltagelse på Jubilæumsdagen den 30. maj 2026.
Der skal findes en arbejdsform for hvordan der bringes tiltag ind til resten af Seniorrådet.

c) Folkeoplysningsudvalget
Der har været afholdt konstituerende møde – intet nyt ift. Seniorrådets område.

d) Omsorg og sundhed
Intet nyt – medlemmerne i udvalget vil tage teten ift. at få første møde planlagt.

e) Bolig-Trafik-Miljø, bus samt tilgængelighedsudvalget
Intet nyt. Der er møde i september.

f) Vestegnstræf 
Der er møde den 10. april 2026 – Michael Folke Hellensberg og Lally Harpal Parwana deltager.


10. Referater fra Bruger / pårørendeudvalg / madpanel

a) Plejehjemmet Huset Dorthe
Der var møde den 11. marts – der var mange deltagere, Jan Donde udsender sine opmærksomhedspunkter til resten af Seniorrådet.

b) Plejehjemmet Engskrænten
Intet nyt.

c) Plejehjemmet Ørbygård
Der er møde den 12. maj, hvor Annette Pedersen deltager, Annette får inden mødet en rundvisning af forstanderen.

d) Ældrecentret Broparken
Der er udsendt referat.

e) Madpanelet
Intet nyt.


11. Orienteringer fra Ældre og Omsorgschef Christine Vendel Jensen

Christine Vendel Jensen fortæller om hvad der rør sig i forbindelse med Sundhedsreformen. De Midlertidige Døgnpladser skal virksomhedsoverdrages til regionen, det samme skal akutsygeplejen.

De Midlertidige Døgnpladser ændrer navn til Sundheds- og omsorgspladser og dem der kommer til at ligge tættest på Rødovre, er i Brøndby, Ballerup, Gladsaxe og Hvidovre.

Indenfor Social- og omsorgsområdet, sker der en demografiændring, der er en stor stigning i de +55-årige i Rødovre. Samtidig er der mangel på arbejdskraft, vi kan stadig rekruttere, men der er allerede nu en udfordring på f.eks. aftenvagtstillingerne.

Forvaltningen er ved at planlægge en evaluering af Seniorrådsvalget. Forvaltningen udarbejder en spørgeramme som Seniorrådet kan drøfte og diskutere på næste møde. Valget skal evalueres sammen med Social- og Sundhedsudvalget på mødet i maj, hvor Seniorrådet deltager på udvalgsmødet. Her kan dialogen tage udgangspunkt i de spørgsmål som Seniorrådet derved har drøftet sammen på forhånd. Christine sender spørgsmålene inden Seniorrådets møde i april.

Christine Vendel Jensen gennemgår området indenfor Ældre og Omsorg. Det omfatter, de tre kommunale plejehjem, et selvejet med drift overenskomst med Rødovre Kommune, hjemmeplejen- og -sygeplejen, genoptræningen, de Midlertidige Døgnpladser, Dagcentret, Demensfagligt Center, Visitationen og en stab.


12. Kommende møder   

10. april 2026: Vestegnstræf, Michael Folke Hellensberg og Lally Harpal Parwana deltager

15. april: Netværksmøde, Lyngby-Taarbæk rådhus, kl. 13 – 15, Michael Folke Hellensberg og Lally Harpal Parwana deltager

21. april 2026: Indvielse af nye pladser på Plejehjemmet Engskrænten, Anett Juhl Jensen og Bent Myhre deltager

30. april 2026: Ordinært møde, Rødovregård, Havestuen kl. 14.00-17.00

12. maj 2026: Møde med Social- og Sundhedsudvalget, kl. 13.15-14.00

28. maj 2026: Ordinært møde, Rødovregård, Hestestalden kl. 14.00-17.00

30. maj 2026: Jubilæumsdag i Rødovre

25. juni 2026: Ordinært møde, Rødovregård, Hestestalden kl. 14.00-17.00

27. august 2026: Ordinært møde, Rødovregård, Hestestalden kl. 14.00-17.00

24. september 2026: Ordinært møde, Rødovregård, Hestestalden kl. 14.00-17.00

29. oktober 2026: Ordinært møde, Rødovregård, Hestestalden kl. 14.00-17.00

26. november 2026: Ordinært møde, Rødovregård, Hestestalden kl. 14.00-17.00


13. Opgaveopsamling/ansvarlige

  • Bent Myhre kontakter forstanderen på Plejehjemmet Engskrænten om deltagelse den 21. april.
  • Jens Purup udsender sine opmærksomhedspunkter fra Brugerpårørende rådet fra Plejehjemmet Huset Dorthe.
  • Kort opsamlinger/iagttagelse fra møder sendes fremadrettet til resten af Seniorrådet – ansvarlig: alle.
  • Lally Harpal Parwana og Michael bank Weltz vil gennemgå hjemmesiden, og give et bud på hvordan Seniorrådet bedst kan kommunikere den vej.
  • Lally Harpal Parwana vil lave et oplæg om et eventuelt samarbejde med Ældre Sagen i Rødovre.
  • Michael Folke Hellensberg vil undersøge om borgmester Britt Jensen kan deltage på Seniorrådets møde i maj om status på den nye Region Østdanmark.
  • Michael Folke Hellensberg vil undersøge muligheden for strategiseminar på Skovly – ledige datoer.
  • Punkter til næste møde – ansvarlig: Michael Folke Hellensberg og Lally Harpal Parwana
  • Indmelde punkter til kommende møder, deadline mellem møderne – ansvarlig: alle.
  • Deadline den 15. april for spørgsmål til møde med Social- og Sundhedsudvalget den 12. maj, samt om man deltager på mødet, til Michael Folke Hellensberg

14. Kommende punkter

Strategiseminar – aftalt skal på mødet i april

Spørgeramme til evaluering af Seniorrådsvalget – aftalt skal på mødet i april


15. Eventuelt

Christian Willemoes Sørensen deltager i følgende udvalg:
Skovtursudvalget
Bolig-, trafik-, og tilgængelighedsudvalget
Omsorg og sundhed
Det bliver opdateret på hjemmesiden.