Handleplan for frivilligt socialt arbejde 2024-2026

Visionen for Rødovre Kommunes politik for frivilligt socialt arbejde er, at Rødovre skal være ”en af Danmarks bedste kommuner at være frivillig i”.

Denne vision realiseres gennem fire strategimål:

  • Vi skaber gode rammer for den frivillige, sociale indsats
  • Vi skaber synlighed og netværk på frivilligområdet
  • Vi styrker den sociale ansvarlighed
  • Vi støtter det frivillige, sociale arbejde økonomisk.

Politikkens vision og strategimål er udgangspunktet for alle indsatser på området. Lovgrundlaget er servicelovens § 18, hvor der står: "Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger".

Handleplanen omsætter Rødovre Kommunes politik for frivilligt socialt arbejde til praksis, og indsatserne sigter mod at sikre de frivillige sociale indsatser gode rammebetingelser og mod at styrke Rødovre Kommunes samspil med frivillige foreninger og aktive borgere. Nogle af indsatserne knytter også an til mål i Social- og Sundhedsforvaltningens øvrige politikker og handleplaner. Handleplanen indeholder udvalgte indsatser for en toårig periode, og giver dermed ikke et overblik over alle indsatser og aktiviteter på området.

I Rødovre har vi siden 2007 haft et frivilligcenter. Rødovre Frivilligcenter er en selvstændig forening, men de modtager økonomisk tilskud fra Rødovre Kommune, og kommunen er repræsenteret i bestyrelsen. Rødovre Frivilligcenter er en central platform for det frivillige sociale arbejde i Rødovre og en tæt samarbejdspart for både foreninger og kommunen. I 2024 er der indgået en samarbejdsaftale med Rødovre Frivilligcenter & Selvhjælp for en toårig periode, så samarbejdsaftalen med Rødovre Frivilligcenter & Selvhjælp og handleplanen for frivilligt socialt arbejde følges ad. De fælles indsatser i handleplanen vil indgår i samarbejdsaftalen.

Ud over frivilligcentret har Rødovre Kommune samarbejdsaftaler med henholdsvis headspace, Rødovre Folkekøkken, Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Formålet er at fremme et godt, lokalt samarbejde, hvor parterne bringer deres særlige styrker med ind i samarbejdet til gavn for borgerne i Rødovre. For at vedligeholde og udvikle samarbejdet holder Social- og Sundhedsforvaltningen jævnligt møder med foreningerne/organisationerne.

I handleplanen har vi fokus på, at kommunen skal spille en faciliterende rolle. Vi sætter forskellige aktører i forbindelse med hinanden, så der kan opstå nye netværk og relationer. Derudover arbejder vi for, at civilsamfundet naturligt tænkes ind, når vi løser velfærdsopgaver. Det betyder, at vi lytter efter, hvordan de frivillige foreninger og organisationer kan spille en positiv rolle i borgernes forskellige livssituationer.

Indsatserne ”Vil vil have flere med i foreningerne”, ”Alle har brug for et fællesskab”, ”Det gode samarbejde mellem civilsamfund og kommune” er videreført fra forrige handleplan. Derudover er der kommet tre nye indsatser til ”Det skal være nemt at blive frivillig”, ”Synlighed og networking” og ”Revision af Frivilligpolitikken”.

Der er blandt andet hentet input til handleplanen i dialog med Rødovre Frivilligcenter, foreningen Danske Handicaporganisationer Rødovre og Røde Kors i Rødovre.

  • Vi vil have flere med i foreningerne
  • Alle har brug for et fællesskab
  • Det gode samarbejde mellem civilsamfund og kommune
  • Det skal være nemt at blive frivillig
  • Synlighed og networking
  • Revision af Frivilligpolitikken

Handleplan for frivilligt socialt arbejde 2024-2026

Fold alle ud

Vi vil have flere med i foreningerne

1. Rekruttering og fastholdelse af frivillige

Vi vil:
Udbyde og markedsføre en uddannelse i rekruttering og fastholdelse af frivillige.

Da rekruttering i høj grad også handler om at skabe et godt miljø og god onboarding, vil RFC også lave en uddannelse i at rekruttere og fastholde frivillige. 

Ved at:

  • Afklare om uddannelsen kun skal være online eller også udbydes fysisk.
  • Søge fondsmidler til afholdelse af workshop.

Aktør:
Rødovre Frivilligcenter (RFC)

Resultat - For at opnå:

  • Alle medlemmer af Rødovre Frivilligcenter & Selvhjælp gøres opmærksomme på muligheden for at få hjælp til og muligheden for uddannelse i rekruttering og fastholdelse af frivillige.

Periode:
Sommer / Efterår 2024


2. Solsikkesnoren

Vi vil:
Udbrede kendskabet til Solsikkesnoren til de frivillige sociale foreninger.

Ved at:

  • Arrangere et oplæg på Forårskonferencen ved Videncenter om Handicap om Solsikkesnoren og om hvordan de frivillige sociale foreninger kan understøtte at mennesker med handicap kan tage del i de frivillige sociale fællesskaber.
  • Information om Solsikkesnoren til Rødovre frivilligcenter & Selvhjælps medlemsforeninger via frivilligcentrets nyhedsbrev.
  • Oplæg om Solsikkesnoren for Rødovre Frivilligcenters bestyrelse.

Aktører:
SOC, Videncenter om Handicap, RFC

Resultat – For at opnå:

  • At deltagerne får kendskab til Solsikkesnoren.
  • At deltagerne har fået viden om og inspiration til, hvordan de kan understøtte, at mennesker med handicap - synlige såvel som usynlige - kan tage del i de frivillige sociale fællesskaber.
  • At medlemmerne af RFC får kendskab til Solsikkesnoren.
  • At bestyrelsen i Rødovre Frivilligcenter & Selvhjælp har kendskab til Solsikkesnoren og have en dialog mellem kommunen og bestyrelsen om, hvordan frivilligcentret kan bakke op om Solsikkesnoren.

Periode:
2024


2. Solsikkesnoren

Vi vil:
Skabe bedre og mere lige deltagelsesmuligheder i fællesskabet og i Rødovre/samfundet generelt for mennesker med usynlige handicap.

Udbrede kendskabet til Solsikkeprogrammet for mennesker med og uden usynlige handicap i Rødovre og for medarbejdere i Rødovre Kommune.

Ved at:

  • Tilbyde oplæg, information og sparring om Solsikken til kommunens afdelinger med ansigt til-ansigt borgerkontakt, så medarbejderne ved, hvad solsikken betyder, hvor borgere kan få den udleveret og hvordan man ”møder” borgere, der bærer solsikkesnoren.
  • Ved at samarbejde med Viften om Solsikkebio – som er et initiativ for at skabe inkluderende og tilgængelige filmoplevelser for flere – understøtter vi at flere mennesker med usynlige handicap kan tage del i et fællesskab, herunder i kulturtilbud.

Aktører:
RFC, SOC

Resultat – For at opnå:

  • Samarbejde med Social- og psykiatrigruppen om, hvordan vi udbreder kendskabet til Solsikkesnoren til mennesker med usynlige handicap og synliggøre, hvordan Solsikkesnoren kan være en hjælp til at indgå i fællesskaber.
  • Via foreningen FRI og Social- og Psykiatrigruppen tilbydes 20 borgere med usynlige handicap og relevante fagfolk at være med til premieren på Solsikkebio for at gøre opmærksomme på tilbuddet og for at få input til, hvordan Solsikkebio eventuelt kan justeres for at gøre biograffællesskabet endnu mere tilgængeligt
  • Sparring med Viften om, hvordan Solsikkebio kan tilrettelægges så mennesker med usynlige handicap får bedre mulighed for at tage del i et fællesskab.
  • Etablere kontakt mellem Viften og relevante frivillige sociale foreninger.

Periode:
2024


Alle har brug for et fællesskab

3. Boblberg

Vi vil:

Udbrede kendskabet til og tilgængeligheden af Boblberg blandt de frivillige sociale foreninger og blandt borgere der savner et fælleskab.

Boblberg er en digital platform, hvor al aktivitet på platformen er brugerdrevet en borger-til-borger-portal, hvor borgere hjælper hinanden og mødes om fælles interesser, oplevelser, sociale aktiviteter med videre. Borgerne opretter opslag - i form af bobler – og søger efter medborgere med samme interesser, som de kan tage med ud i virkelighedens fællesskaber.

Selvom Boblberg primært faciliterer borger-til-borger kontakt uden for de organiserede fællesskaber og på den måde hjælper borgere, der enten ikke har mod på eller interesse i at indgå i foreningslivet, så kan Boblberg også give inspiration til frivillighed ved at præsentere borgerne for bobler, der efterspørger frivillige kræfter. Det kan fx være besøgsvenner, et par frivillige hænder eller deltagere til et arrangement, som efterspørges af lokale foreninger, klubber og private.

Boblberg kan således understøtte ønsket om at skabe fleksible rammer for selvorganiserede aktiviteter, hvor borgere, der ikke ønsker at være forpligtet til faste aktiviteter eller ugentlige træningsdage, eksempelvis kan finde besøgs- eller motionsvenner til et enkelt møde i ny og næ.

Ved at:

  • Opsætte en Boblberg-stand på Forårskonferencen, hvor de frivillige sociale foreninger har mulighed for at henvende sig for information, inspiration og praktisk hjælp til at anvende Boblberg.
  • En Boblbergstand på Rødovredagen hvor borgere kan få information om Boblberg.
  • Information og synlighed omkring Boblberg på RFCs hjemmeside

Aktører:
Boblberg, RFC, SOC, BKF

Resultat – For at opnå:

  • At foreningerne får kendskab til Boblberg.
  • At flere i og udenfor foreningslivet finder fællesskaber via Boblberg.

Periode:
2024


4. Danmark Spiser Sammen

Vi vil:
Sætte fokus på den nationale dagsorden om at bekæmpe ensomhed ved at bakke op om og deltage i Danmark Spiser Sammen.

Ved at:

  • Annoncere fællesspisningerne mod ensomhed på Danmarkspiserssammen.dk, i Magasinet Sammen om Rødovre, på Rødovre Kommunes Vejskærme og RFCs kanaler.

Aktører:
Rødovre Folkekøkken, RFC, Rødovre Kommune, Folkebevægelsen mod Ensomhed

Resultat – For at opnå:

  • At Rødovre Folkekøkken afholder fællesspisninger under Danmark Spiser Sammen i uge 17 og 45.

Periode:
 


5. Aktive seniorliv i Rødovres bymidte

Vi vil:
Bidrage til et aktivt seniorliv i Rødovres kommende bymidte med hovedfokus på meningsfulde aktiviteter og fællesskaber i ”Gartnerbyen”.

Ved at:

  • Undersøge 65+ årige borgeres syn på det gode hverdagsliv og interesse for at bruge byens grønne områder, mødesteder, kultur og kunst eller andre aktiviteter.
  • Opstarte meningsfulde aktiviteter og fælleskaber fra senior til senior understøttet af projektet i Gartnerbyen, herunder et særligt fokus på grønne fællesskaber i den kommende bymidte.

Aktører:
BKF, SOC

Resultat – For at opnå:

  • Kvalitative indsigter fra interview med seniorer i Gartnerbyen samt fra relevante medarbejdere og ”råd” som f.eks. Seniorråd, Handicapråd, Integrationsråd og Udsatteråd.
  • Brobygning til Irmabyens aktive fællesskaber til inspiration fra senior til senior.
  • Brobygning til kultur- og sociale foreninger i Rødovre.
  • Seniorer fra 65 + fra Gartnerbyen og naboområder har igangsat aktiviteter sammen med andre seniorer.

Periode:
2024 og 2025


Det gode samarbejde mellem civilsamfund og kommune

6. Opfølgning på temperaturmålingens resultat 4 om samarbejde med kommunen 

Vi vil:

  • Udforske, hvordan Rødovre Kommune kan styrke samarbejdet med de frivillige sociale foreninger endnu mere.
    - øge tilgængeligheden til Social- og Sundhedsforvaltningen yderligere for de frivillige.
  • I 2023 gennemførte Rødovre Frivilligcenter (RFC) med bistand fra Rødovre Kommune en temperaturmåling på foreningslivet i de foreninger, der er organiseret under Rødovre Frivilligcenter.
  • Undersøgelsen pegede på fire hovedtemaer, hvoraf de ene var, at: ”Foreningerne gerne vil samarbejde med Rødovre Kommune: 35% ønskede et tættere samarbejde med Rødovre Kommune.”

Ved at:

  • Bruge resultaterne at temperaturmålingen som pejlemærker i tilrettelæggelsen af indsatser og aktiviteter på det frivillige sociale område i Rødovre.
  • Bruge resultaterne at temperatur- målingen som input til, hvordan vi styrke samarbejdet med de frivillige sociale foreninger
  • RFCs primære samarbejdspartner i Rødovre Kommune torsdag i ulige uger i perioden uge 35-41 har ”åbent kontor” i RFC som supplement til, at foreningerne til enhver tid kan henvende sig i Social- og Sundhedsforvaltningens ledelsessekretariatet. Efterfølgende evalueres indsatsen og eventuelle ændringer foretages i samarbejde med RFC.

Aktører:
 

Resultat – For at opnå:

  • At foreninger og andre frivillige i Rødovre ”får ansigt” på kommunen og opleverat Rødovre Kommune er lettilgængelig for de frivillige sociale foreninger.
  • At foreningerne oplever, at det er nemt at stille og få svar på spørgsmål
  • Brobygning til mulige kommunale samarbejdspartnere
  • At de frivillige sociale foreninger oplever et tættere samarbejde med Rødovre Kommune dér, hvor det giver mening for dem.
  • En løbende dialog med sociale frivillige organisationer, foreninger, grupper og enkeltpersoner med henblik på forebyggelse og afhjælpning af sociale og almenmenneskelige problemer.

Periode:
2024


7. Fokus på partnerskaber

Vi vil:
Pleje eksisterende partnerskaber, indgå i nye og inspirere til nye med og uden kommunen

Ved at:

  • Være i jævnlig kontakt med eksisterende foreninger med et partnerskabsaftale
  • Invitere interesserede foreninger til at indgå i et partnerskab med Rødovre kommune og/eller andre frivillige sociale foreninger
  • Synliggøre hvad foreningerne kan få ud af et indgå i partnerskaber.

Aktører:
RFC, SOC

Resultat – For at opnå:

  • At understøtte dialogen mellem det konkrete frivillige og kommunale sociale arbejde, således at tilbuddene indbyrdes supplerer hinanden.
  • Et styrket samarbejdet med frivillige organisationer, foreninger, grupper og enkeltpersoner for at styrke sociale netværk og forebygge sociale problemers opståen.

Periode:
 


8. Retningslinjer for tildeling af §18-midler

Vi vil:

Opdatere retningslinjerne for ansøgning og tildeling af §18-midler. Opdateringen vil både tage højde for ændringerne på området som følge af ikrafttrædelsen af Barnets Lov, 1. januar 2024 og tage højde for, hvordan puljen kan forvaltes så den er endnu mere tilgængelig for de frivillige.

Loven erstatter dele af serviceloven for børn og unge under 18 år. Dette gælder bl.a. servicelovens § 18, som omhandler tildeling af midler til det frivillige sociale område. På dette område er børn og unge fremover dækket af barnets lov § 17. Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til, hvordan retningslinjerne for ansøgning af § 18-midler skal tilrettes, så de afspejler den lovgivning, midlerne uddeles ud fra.

Ved at:

  • Udarbejde et forslag til retningslinjer for tildeling af § 18-midler til politisk godkendelse.
  • Inddrage inspirationsmaterialet ”Støtte til det frivillige sociale område - Inspirationshæfte om kommunernes forvaltning af § 18” udgivet af Frivilligrådet i samarbejde med FriSe, CFSA og KL. Inspirationshæftet kommer med forslag til løsninger på problemstillinger, der kan opleves i forhold til forvaltningen af § 18-midler.
  • Oprette en side om frivilligt socialt arbejde på rk.dk, hvor information om blandt andet §18 midler kan findes.

Aktører:
SOC

Resultat – For at opnå:

  • Et forslag til retningslinjer for tildeling af §18-midler til politisk drøftelse/godkendelse.

Periode:
2024


Det skal være nemt at blive frivillig

9. Udvikle matching forløb, hvor frivillige matches med et frivilligjob eller en forening.

Vi vil:
Understøtte at alle skal kunne blive frivillige i Rødovre. Rødovre Frivilligcenter og Rødovre Kommune vil gøre det nemt at blive frivillig. Derfor vil Rødovre Frivilligcenter lave et online og fysisk format kaldet FrivilligMatch, som sikrer at borgere, der er nysgerrige på at blive frivillige kan blive matchet med det rette sociale foreninger og aktiviteter. Rødovre Kommune og RFC vil i samarbejde undersøge mulighederne for at informere borgere om muligheden for at blive frivillig, eksempelvis ved at give information om RFCs matchingtilbud til tilflyttere og andre borgere, som med fordel kan oplyses om muligheden.

RFCs service med at matche skal være for såvel ressourcestærke som udsatte og for alle etniciteter. Matching skal udvikles til online og via fysiske møder. Matching-skemaet skal være muligt at have med på events Processen skal desuden sikre, at de frivillige lander trygt i det nye frivilligjob/i deres nye forening.

Ved at:

  • Udarbejde en proces for og skabelon til match af frivillige til henholdsvis samtaler og online markedsføring af tiltaget. Undersøge mulighed for samarbejde med Rødovre Kommune /Ældresagen, omkring tiltaget, fx ved at uddele info om Frivillig- Match til tilflyttere, borgere i kontakt med kommunen og de, der går på pension.

Aktører:
RFC, SOC, RK, Ældresagen

Resultat – For at opnå:

  • At 50 interesserede bliver matchet til konkrete aktiviteter/foreninger.

Periode:
2024–2025


10. Synlighed og netværk om frivilligt socialt arbejde

Vi vil:

Skabe synlighed og netværk omkring det frivillige sociale arbejde, så det fortsat er attraktivt at lave frivilligt socialt arbejde i Rødovre og at gøre en forskel.

Derfor vil RFC og Rødovre Kommune arbejde for at skabe synergi mellem de, der frivilligt gør en forskel for andre i Rødovre.

Samtidig er 2024 året, hvor Rødovre Kommunes første frivillighedspolitik kan fejre sit 25 års jubilæum. Og det vil blive markeret i forbindelse med Frivillig Fredag og Årets Ildsjæl.

Ved at:

  • Afholde arrangementer, hvor de frivillige fejres, inspireres, får ny viden og mulighed for at netværke med hinanden.
  • Etablere et samarbejde mellem RFC, SOC og redaktionen på Magasinet Sammen om Rødovre at bringe et fast frivilligheds-opslag i magasinet for at synliggøre og anerkende det frivillige sociale arbejde i Rødovre og inspirere flere til at være med.

Aktører:
RFC, SOC, RK

Resultat – For at opnå:

  • Afholdelse af arrangementerne:
    -         Forårskonference
    -         Frivillig Fredag
    -         Årets ildsjæl
  • Frivillighedsopslag i magasinet Sammen om Rødovre

Periode:
2024–2025


11. Revision af Frivilligpolitikken

Vi vil:
Med udgangspunkt i Sammen om Rødovre-diskursen se på, om Frivilligpolitikken (2018) skal opdateres.

Sammen om Rødovre er overskriften på en udvikling, som har været i gang i Rødovre Kommune i flere år. Rundt om i kommunen er der gjort mange gode erfaringer i samarbejdet med borgere, virksomheder, civilsamfund, politikere og kommunale medarbejdere.

Rødovre kommune har formuleret tre principper for, hvordan vi gerne vil arbejde internt i den kommunale organisation og udadtil i mødet mellem politikere, medarbejdere, borgere, virk somheder og det øvrige civilsamfund. På den måde sikrer vi, at der er sammenhæng i det, vi siger, og det, vi gør.

De tre principper er:

  • Vi vil hjælpes ad - gennem åbenhed, dialog og samarbejde
  • Vi tør prioritere - ud fra skiftende behov, forventninger og vilkår
  • Vi skal være nysgerrige - på nye perspektiver, muligheder og løsninger.

Ved at:

  • Planlægge en udviklingsproces for frivilligpolitikken, hvor tilgang og metoder fra Sammen om Rødovre kommer i spil. Det kan blandt andet ske ved at inddrage medarbejdere, politikkere, borgere, foreninger, frivillige og øvrige civilsamfund i processen.
  • Foretage en revision af frivilligpolitikken for at sikre sammenhæng og synergi mellem de politiske mål og visioner og borgernes behov.
  • Inddrage CFSA’s (Center for Frivilligt Socialt Arbejde) erfaringer med at udvikle frivillighedspolitik i kommuner.

Aktører:
RK, RFC, CFSA, Øvrige civilsamfund.

Resultat – For at opnå:

  • En relevant frivilligpolitik eller civilsamfundsstrategi.

Periode:
2024–2025


Handleplan for frivilligt socialt arbejde 2024-2026

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider