Kommunalbestyrelsen

30-10-2018

Medlemmer

Formand Erik Nielsen (A)
Peter Mikkelsen (Ø)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Jan Kongebro (A)
Lene Due (A)
Michel Berg (A)
Pia Hess Larsen (A)
Kim Drejer Nielsen (C)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Britt Jensen (A)
Steen Skriver Rasmussen (A)
Brian Møller (A)
Anders Torm Nielsen (C)
Mogens Brauer (C)
Marianne Christensen (Ø)
Kenneth Rasmussen (F)
Kim Hammer (O)

Fraværende

Kim Hammer (O), sag 156-171

Sager 156 - 171

Fold alle ud

Spørgetid
Sag nr. 156

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Landsplandirektiv for detailhandel - høringssvar
Sag nr. 157

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Erhvervsministeriet har udsendt høring om Forslag til landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet udlægger blandt andet 4 nye aflastningsområder for store udvalgsvarebutikker.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at udkast til høringssvar godkendes.


Teknik- og Miljøudvalget, 09. oktober 2018, pkt. 71:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 181:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Erhvervsministeriet har ultimo august udsendt høring om Forslag til nyt landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet. Det nye landsplandirektiv udmønter planlovens muligheder i hovedstadsområdet med hensyn til at etablere aflastningsområder og fastlægge størrelsen af bydelscentre. Hensigten med aflastningsområderne er, at kunne betjene hovedstadsområdets borgere med store udvalgsvarebutikker, som ikke umiddelbart kan indpasses i bymidter og bydelscentre.

Forslaget til landsplandirektiv udpeger fire nye aflastningsområder i hovedstadsområdet i henholdsvis Hillerød, Lyngby, Ballerup og Ishøj. Der gives mulighed for udvidelse af arealrammen til detailhandel i det eksisterende aflastningsområde i Helsingør, mens de eksisterende aflastningsområder i Høje-Taastrup og Gentofte fastholdes uændret. Derudover fastholder forslaget til landsplandirektiv stort set den nuværende centerstruktur i hovedstadsområdet. Hvad angår bydelscentre giver forslaget hovedstadskommunerne inden for byfingrene mulighed for selv at fastlægge størrelsen på bydelscentre.

I tilknytning til forslaget til landsplandirektiv er der udarbejdet Redegørelse for konsekvenserne af aflastningsområder (af ICP a/s) samt Miljørapport (af Cowi).

Betydningen af landsplandirektivforslaget i Rødovre Kommune drejer sig dels om konkurrencen fra de nye aflastningsområder, og dels om planlægningsmuligheder for størrelsen af bydelscentre.

Landsplandirektivforslagets retningslinjer for de syv aflastningsområder har retsvirkning som kommuneplanretningslinjer, hvilket på et mere principielt plan udtrykker en statslig detailstyring af kommunernes planlægning, som ikke er set tidligere.

Konkurrence fra nye aflastningsområder
Forslaget til landsplandirektiv udlægger nye aflastningsområder i blandt andet Ishøj, Ballerup og Lyngby. I Ishøj kan der planlægges for op til 95.300 m², i Ballerup op til 60.000 m² og i Lyngby op til 67.000 m² bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker. I de eksisterende aflastningsområder i Høje-Taastrup og Gentofte fastholdes det hidtidige maksimale bruttoetageareal på 46.000 m² hhv. 30.000 m².

For de nye såvel som eksisterende aflastningsområder fastlægger forslaget til landsplandirektiv, at udvalgsvarebutikkerne skal være minimum 1.000 m² og max. 40.000 m² (med Gentofte som undtagelse med maksimum 30.000 m²). Der kan ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområderne.

De maksimale størrelser for udvalgsvarebutikker i Rødovre Kommune er følgende:

  • Rødovre Centrum/bymidten 5.000 m²
  • Roskildevej/Damhus Torv 2.000 m²
  • Islev Butikscenter, Rødovre Port samt Roskildevej/Tårnvej 1.000 m²
  • Øvrige bydels- og lokalcentre 500 m².

I Redegørelse for konsekvenser af aflastningsområder, som er udarbejdet af ICP a/s i forbindelse med landsplandirektivforslaget, er konsekvenserne for eksisterende bymidter og butikscentre beregnet. For Rødovre Centrum opgør redegørelsen, at omsætningen i 2024 vil være 40 mio. mindre, end hvis der ikke etableres aflastningsområder (1,572 mia. i stedet for 1,612 mia.). For Rødovre Kommune som helhed opgør redegørelsen et forventet fald i udvalgsvareomsætningen på 3-4 % frem mod 2024.

På baggrund af ovenstående er det Teknisk Forvaltnings opfattelse, at minimumsstørrelsen for butikker i aflastningsområder bør hæves for at sikre butiksliv og omsætning i Rødovre Centrum og de øvrige ovennævnte butiksområder i Rødovre. Hensigten med aflastningsområderne er som nævnt at give mulighed for butikker, som ikke umiddelbart kan være i eksisterende bymidter og bydelscentre. I forlængelse heraf bør minimumsstørrelsen for butikker i aflastningsområder efter Teknisk Forvaltnings opfattelse hæves til 5.000 m². Denne opfattelse skal ses i lyset af, at butiksliv og omsætning allerede udfordres af den tiltagende andel af nethandel.

Størrelsen af bydelscentre
Efter de nugældende detailhandelsregler i hovedstadsområdet må bydelscentre ikke udlægges større end 5.000 m². Forslaget til landsplandirektiv ophæver størrelsesbegrænsningen for bydelscentre, hvorefter kommunerne kan planlægge størrelsen af bydelcentre ud fra lokale behov eller ønsker.

I Rødovre Kommune er udlagt tre bydelscentre: Rødovre Port, Islev Butikscenter samt Roskildevej/Damhus Torv. Teknisk Forvaltning har ikke kendskab til konkrete ønsker eller planer om udvidelser af bydelscentrene, men finder det principielt hensigtsmæssigt, at kommunen har planlægningskompetencen for størrelsen af bydelscentre.

Principielle aspekter
Planlovsændringerne i 2017 blev lanceret med en målsætning om, at kommunerne fremover skulle være mere selvstyrende på planområdet. Landsplandirektivforslagets status som kommuneplanretningslinjer for aflastningsområdernes omfang er udtryk for en statslig detailstyring, der peger den stik modsatte retning. Endvidere indebærer landsplandirektivet en afmontering af miljøvurderingsværktøjet, idet landsplandirektivets retsvirkning som kommuneplanretningslinjer bevirker, at miljøvurderingerne i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning vil være tæt ved betydningsløse.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Høringssvar behandles i Teknik- og Miljøudvalget den 9. oktober 2018.
Høringssvar sendes til Erhvervsstyrelsen med forbehold for Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Høringsfrist udløber den 17. oktober 2018.
Høringssvar behandles i Økonomiudvalget den 24. oktober 2018.
Høringssvar godkendes endeligt i Kommunalbestyrelsen den 30. oktober 2018.

Bilag

Bilag 1: Udkast til landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet 5. juli 2018
Bilag 2: ICP Redegørelse Hovedstadsområdet
Bilag 3: Høringssvar vedr landsplandirektiv om detailhandel - udkast

Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2018 Ved Sportspladsen 14
Sag nr. 158

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2018 skal give mulighed for at ændre anvendelse af den eksisterende erhvervsbygning på ejendommen Ved Sportspladsen 14 til klubhus / foreningshus.

Kommuneplantillægget forelægges til vedtagelse og foreslås fremlagt i offentlig høring i fire uger.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2018 Ved Sportspladsen 14 med tilhørende miljøscreening vedtages og fremlægges i offentlig høring i 4 uger samt
  2. at Tillæg 1 til Kommuneplan 2018 Ved Sportspladsen 14 ikke miljøvurderes.


Teknik- og Miljøudvalget, 09. oktober 2018, pkt. 72:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 182:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har besluttet at købe erhvervsejendommen Ved Sportspladsen 14 (matr.nr. 6s Islev By, Islev) og foretage en indvendig ombygning, så bygningen i stedet kan anvendes til klubhus / foreningshus for lokale foreninger, organisationer og lignende grupper. Huset vil blive benyttet til afholdelse af klubaktiviteter, administration, sociale arrangementer og diverse møder.

Ejendommen forventes ledig fra juni 2019, idet den nuværende ejer skal finde en ny placering til den eksisterende virksomhed.

Ved Sportspladsen 14 er ikke omfattet af en lokalplan, hvilket betyder, at det er kommuneplanens rammer, der fastlægger anvendelsen.

Ejendommen Ved Sportspladsen 14 er beliggende i kommuneplanens rammeområde 1B11 Ved Sportspladsen, som er udlagt til boligområde for tæt-lav bebyggelse. Med kommuneplantillægget overføres ejendommen til rammeområde 1D01 Islevbrovej - Islev Skole, som er udlagt til offentligt område, for undervisning, idrætsanlæg, institutioner m.m.

I forbindelse med kommuneplantillægget udvides anvendelsen til også at omfatte "fritidsformål" og der tilføjes en parkeringsnorm for ejendommen Ved Sportspladsen 14, som løser parkeringsbehovet på egen matrikel. Parkeringsnormen er fastlagt til følgende: For biler 1 p-plads pr. 50 m2 klubhus og for cykler 2 pladser pr. 50 m2 klubhus.

Den ændrede anvendelse vurderes ikke at være omfattet af Planlovens § 13, stk. 2 og der skal derfor ikke udarbejdes en ny lokalplan. 

Tillægget skal ikke miljøvurderes
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis planforslaget må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er ved den indledende miljøscreening vurderet, at de ændringer, som Tillæg 1 til Kommuneplan 2018 giver mulighed for, ikke har væsentlig indvirkning på miljøet, idet der muliggøres en mindre ændring af eksisterende forhold, som ikke vil generere væsentlig mere trafik til området, da en stor del af brugerne i det nye klubhus allerede har en tilknytning til området og idrætsanlægget.

Denne afgørelse har været i høring hos Kroppedal Museum og Rødovre Kommunes forvaltninger, som er de eneste berørte myndigheder.

Der er ikke indkommet indsigelser til miljøscreeningen.   

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplan 2018.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2018 med tilhørende miljøscreening – oktober 2018.
Høring i 4 uger – november / december 2018.
Endelig vedtagelse af Tillæg 1 til Kommuneplan 2018 – januar 2019.
Offentlig bekendtgørelse – februar 2018.

Bilag

Bilag 1: Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2018
Bilag 2: Miljøscreening af Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2018

Støjhandlingsplan 2018-2023 - endelig vedtagelse
Sag nr. 159

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Støjhandlingsplan 2018-2023 foreligger nu til endelig vedtagelse efter at forslaget har været i offentlig høring fra den 26. april 2018 til den 21. juni 2018.

Støjhandlingsplanen er baseret på Rødovre Kommunes støjkortlægning 2017. Støjhandlingsplanen dækker en periode på 5 år, og afløser Støjhandlingsplan 2013-2018. Støjhandlingsplanen beskriver kommunens indsats for at reducere trafikstøjen og viser forskellige scenarier til nedbringelse af støjen langs de mest støjbelastede veje i Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Støjhandlingsplan 2018-2023 vedtages uden ændringer samt
  2. at planen sendes til Miljøstyrelsen og offentliggøres.


Teknik- og Miljøudvalget, 09. oktober 2018, pkt. 73:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 183:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I Støjhandlingsplanen beskrives de handlinger og tiltag, som kommunen vil foretage for at begrænse trafikstøjen. Støjhandlingsplanen er baseret på Rødovre Kommunes EU-støjkortlægning 2017. Teknik- og Miljøudvalget tog støjkortlægningen til efterretning på mødet i september 2017 (sag nr. 94). Støjkortlægningen kan ses på ”Støjdanmarkskortet” på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Støjhandlingsplanen er opbygget i overensstemmelse med støjbekendtgørelsen og beskriver kommunens indsatser for at reducere trafikstøjen. Rødovre Kommune vil i perioden 2018-2023:

  • Tilstræbe at anvende en støjreducerende belægning ved renovering af trafikvejene med en årsdøgntrafik over 10.000 køretøjer.
  • Overveje at anvende en støjreducerende belægning ved renovering af trafikveje med en årsdøgntrafik over 2.500 køretøjer.
  • Vurdere mulighederne for at gennemføre støjdæmpende foranstaltninger gennem trafikplanlægning - f.eks. hastighedsnedsættelser.
  • Vurdere eventuelle hastighedsnedsættelser og muligheder for etablering af støjreducerende belægning ved renovering af de større veje, bl.a. ved brug af beregningerne i bilag 1.
  • Arbejde for at fremme cykeltrafikken og den kollektive trafik.
  • Følge udviklingen og fortsat arbejde målrettet på at få Vejdirektoratet til at prioritere yderligere støjafskærmning langs Motorring 3. Da motorveje er statsveje, har Rødovre Kommune ingen direkte indflydelse på prioritering af renoveringen af Motorring 3.
  • Stille de krav som efter planloven kan stilles i lokalplaner for at sikre, at de vejledende grænser for trafikstøj overholdes såvel indendørs som på de primære udendørs opholdsarealer ved opførelse af nyt byggeri.

Rødovre Kommune har foruden de planlagte foranstaltninger i perioden 2018-2023 et langsigtet mål. På lang sigt (30+ år) tilstræber Rødovre Kommune, at boliger langs kommunens veje højst vil blive udsat for et støjniveau svarende til den gældende vejledende grænseværdi for trafikstøj på Lden= 58 dB.

I planen evalueres endvidere gennemførelsen og resultaterne af Støjhandlingsplan 2013-2018. Der evalueres bl.a. på effekten af nedsættelsen af hastigheden på Roskildevej samt på projekter, som indeholder nye belægninger.

Støjhandlingsplanen omfatter ikke togstøj. Banedanmark og Vejdirektoratet udarbejder selvstændige støjhandlingsplaner, som ligeledes sendes i 8 ugers høring.

Forslaget har været i høring i 8 uger i perioden 26. april 2018 til den 21. juni 2018. De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til forslag til ændringer i den endelige støjhandlingsplan.

Høringssvar
Teknisk Forvaltning har modtaget i alt 23 høringssvar - se bilag 1. 10 bemærkninger er indkommet fra henholdsvis Naturfredningsforeningen i Rødovre, Agenda 21 Gruppen i Rødovre, Hjerteforeningen, SeniorRådet, 3 grundejerforeninger, 2 boligforeninger, samt 1 politisk parti. 13 bemærkninger er indkommet fra borgere.

De fleste af de fremsendte bemærkninger handler om støjen fra Motorring 3. I forbindelse med arbejdet med Støjhandlingsplan 2018-2023 har Teknisk Forvaltning fået gennemført en undersøgelse af vejstøjforholdene langs Motorring 3 gennem Rødovre Kommune. Undersøgelsen belyser virkningen af en række støjdæmpende foranstaltninger - se sag nr. 74 på dagsordenen "Støjforhold langs Motorring 3 gennem Rødovre - Vejstøjberegninger".

Desuden spørges ind til tekniske detaljer i støjberegningen, og der kommenteres på støjbelastningen fra flere af de større veje. De veje, der specifikt nævnes i høringssvarene, er støjforholdene omkring Korsdalsvej, Jyllingevej, Tårnvej og ved Ring 3 (Nordre Ringvej) med tilhørende ramper.

I planperioden vil Rødovre Kommune færdiggøre signalanlæg og overgang på Korsdalsvej ved Irmabyen, og derefter vil der blive arbejdet på en hastighedsnedsættelse fra 60 km/t til 50 km/t på strækningen syd for Rødovre Parkvej. Med hensyn til Korsdalsvej nord for Rødovre Parkvej, fremgår det af bilag 1 til Støjhandlingsplanen, at hverken støjreducerende belægning eller hastighedsnedsættelse vil have en hørbar effekt for de omkringliggende boliger. Dette skyldes, at støjreducerende belægning stort set ikke har nogen hørbar effekt ved hastigheder under 50 km/t. Korsdalsvej nord er allerede en del af én af de nye hastighedszoner, hvor den skiltede hastighedsgrænse er 40 km/t.

I planperioden vil Rødovre Kommune desuden foretage nærmere undersøgelser af de mest støjbelastede større trafikveje. Undersøgelserne skal kortlægge, hvor støjdæmpende tiltag som støjreducerende asfalt eller hastighedsnedsættelse vil have den størst mulige effekt under hensyn til vejenes tilstand og anlægsomkostningerne. Jyllingevej indgår således i den almindelige prioritering af belægningsarbejdet i Rødovre Kommune.

Der udover vil der i planperioden blive etableret støjreducerende asfalt på Tårnvej (mellem Slotsherrensvej og Jyllingevej).

I forbindelse med anlæg af letbanen i Ring 3 nedsættes hastighedsgrænsen til 50 km/t på Ring 3 ud for ejendommen Slotsherrensvej 400 pga. reduceret kørebanebredde. På den øvrige strækning af Ring 3 gennem Rødovre Kommune har staten/Vejdirektoratet udmeldt, at hastigheden skal fastholdes pga. fremkommeligheden.

Togstøj nævnes også i høringssvarene. Kortlægning af støj fra jernbaner er ikke en kommunal opgave. Støj fra jernbaner kortlægges af Banedanmark, der også hver 5. år udarbejder en støjhandlingsplan.

I Kommuneplan 2018 er indskrevet retningslinjer for støj. Af retningslinjerne fremgår det, at støjbelastede arealer ikke må udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige arealanvendelse kan sikres mod støjgenerne, således at grænseværdien for trafikstøj overholdes. I eksisterende støjbelastede boligområder skal der, i forbindelse med beslutning om byfornyelse og boligforbedring samt i den tilhørende lokalplanlægning, indgå bestemmelser om støjisolering af bebyggelsen.

Sammenfattende vurdering
Teknisk Forvaltning vurderer, jf. skema af september 2018 - se bilag 2, at der ikke er høringssvar, der kræver ændringer i Forslag til Støjhandlingsplan 2018-2023 - bilag 3.

Lov- og plangrundlag

Støjbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1065 af 12. september 2017 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Når der prioriteres støjreducerende belægningstyper eller hastighedsnedsættelser, vil der være en øget udgift til anlæg, drift og vedligeholdelse på det pågældende projekt.

Tidsplan

Støjhandlingsplan 2018-2023 sendes til Miljøstyrelsen og offentliggøres umiddelbart efter endelig vedtagelse.

Bilag

Bilag 1: Samledokument med samtlige indkomne høringssvar
Bilag 2: Skema - behandling af indkomne høringssvar med Teknisk Forvaltnings kommentarer
Bilag 3: Støjhandlingsplan 2018-2023

Støjforhold langs Motorring 3 gennem Rødovre - Vejstøjberegninger
Sag nr. 160

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Orientering om beregninger af støjforhold langs Motorring 3 gennem Rødovre. Beregningerne er udført for henholdsvis Motorring 3 med ny støjreducerende belægning, Motorring 3 med udtjent støjreducerende belægning, og Motorring 3 med en hastighedsnedsættelse til 90 km/t. Rapporten samler desuden op på en tidligere beregning af konsekvenserne ved opsætning af støjskærm på østsiden af Motorring 3 på hele strækningen gennem Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at orienteringen om vejstøjberegninger langs Motorring 3 tages til efterretning.


Teknik- og Miljøudvalget, 09. oktober 2018, pkt. 74:

Indstilles taget til efterretning.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 184:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har fået gennemført en undersøgelse af vejstøjforholdene langs Motorring 3 gennem Rødovre Kommune. Undersøgelsen belyser støjforholdene, når den støjreducerende belægning på Motorring 3 er henholdsvis udtjent og ny samt de støjreducerende virkninger ved en hastighedsnedsættelse til 90 km/t for personbiler. Støjforholdene sammenholdes med støjbilledet ved den seneste EU-støjkortlægning. Desuden omtales konklusioner fra en tidligere udført undersøgelse af virkningen ved etablering af støjskærme på østsiden af Motorring 3, langs Vestvolden, på strækningen syd for Jyllingevej (august 2016).

Undersøgelsen viser, at der er betydelige forskelle på støjbillederne ved henholdsvis en udtjent belægning og en ny belægning på Motorring 3. Dette er mest udtalt i området tættest på motorvejen. Der kan opnås en reduktion på godt 7 dB, der vil opleves som en væsentlig og tydelig ændring i et større bælte langs motorvejen.

Der er lavet en beregning af, hvor meget støjen reduceres, hvis den skiltede hastighed nedsættes til 90 km/t for personbiler. Beregningen viser, at virkningen er forholdsvis beskeden. Dette skyldes, at hastighederne på tilslutningsramperne til og fra Frederikssundmotorvejen i forvejen er skiltet til 90 km/t og de målte hastigheder på Motorring 3 mellem ramperne er lavere end på de øvrige dele af motorvejen gennem Rødovre. Derfor kommer virkningen kun til udtryk i den nordlige og den sydlige del af kommunen med reduktioner på mellem 1 og 3 dB. Samtidigt vil en hastighedsreduktion alene berøre personbilerne.

Der refereres endvidere til en tidligere udført undersøgelse af de støjreducerende virkninger, hvis der etableres skærme langs de ikke afskærmede strækninger langs Motorring 3. Undersøgelsen viste i korte træk, at en sådan støjskærm vil have en mærkbar betydning på Vestvolden med en reduktion på 3-7 dB. Skærmens virkning ved de nærmeste boliger vil være begrænset til en reduktion på 1-3 dB, da boligerne ligger i nogen afstand fra motorvejen. På Vestvolden kan reduktionen opleves som en tydelig og hørbar ændring. I områder nær større kommunale veje, hvor støjbidraget fra disse er dominerende, forventes ingen eller kun en meget lille reduktion af vejstøjen.

Omkring den aktuelle situation i Rødovre, med en gammel støjreducerende belægning på omtrent 10 år, må det forventes, at belægningen støjmæssigt befinder sig i den øvre ende af den kurve, som i generelle træk beskriver støjbidragets udvikling for en støjreducerende belægning (Figur 5 i rapporten). Når den støjreducerende belægning udskiftes, vil støjbidraget fra Motorring 3 reduceres med omkring 7 dB i den første periode efter udskiftningen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Støjforhold langs Motorring 3 gennem Rødovre - september 2018

Klimatilpasning ved H. J. Holst Vej - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 161

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Klimatilpasningsprojektet ved H. J. Holst Vej har ændret karakter til primært at være et traditionelt kloakteknisk projekt. En mindre del af projektet skal stadig gennemføres som medfinansieringsprojekt, og der søges om en bevilling på 500.000 kr. til dette.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at forslaget til projektændringer på H.J. Holst Vej godkendes,
  2. at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 500.000 kr. i 2018 til klimatilpasning af H.J Holst Vej samt
  3. at der gives en tillægsbevilling (indtægt) på -350.000 kr. til Teknik- og Miljøudvalget i 2018, svarende til HOFORs medfinansieringsandel.


Teknik- og Miljøudvalget, 09. oktober 2018, pkt. 76:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 185:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommunes klimatilpasningsplan, som nu er et tema i Kommuneplan 2018, er der udpeget 8 risikoområder. Teknisk Forvaltning fik i 2015 undersøgt, hvordan 5 af risikoområderne kan klimatilpasses, og der blev identificeret en række delprojekter, der kan medvirke til at løse oversvømmelsesproblemerne.

Arbejdet blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen på mødet 24. november 2015 (sag nr. 203), og det blev vedtaget, at klimatilpasningen af de udpegede risikoområder skulle gennemføres frem til 2025. Det blev også vedtaget, at Rødovre Kommune skulle indgå aftaler med HOFOR om medfinansieringsprojekter i 5 af risikoområderne. Disse aftaler blev indgået ultimo 2015 og kom dermed under den gamle ordning, hvor forsyningen kunne betale op til 100% af de udgifter, der er relateret til håndtering af regnvand.

I 2018 har Teknisk Forvaltning arbejdet med klimatilpasning ved H.J. Holst Vej i samarbejde med HOFOR, og det har vist sig, at det er hensigtsmæssigt at udføre det meste af klimatilpasningen ved H.J. Holst Vej i form af et traditionelt kloakteknisk projekt, som HOFOR selv kan gennemføre og finansiere.

Arbejdet har dog vist, at det vil begrænse omfanget af oversvømmelser på H.J. Holst Vej at etablere en hævet overkørsel med gennemgående fortov og cykelsti mellem Korsdalsvej og H.J. Holst Vej. Formålet med den hævede overkørsel er at holde vandet på Korsdalsvej, hvor det ikke skader bygninger eller giver problemer for trafikken. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at dette delprojekt igangsættes.

Overkørslen ligger ved kommunegrænsen mod Brøndby Kommune, og projektet kan omfatte fortov og cykelsti på kommunegrænsen. HOFOR har vurderet, at projektet kan rummes inden for den medfinansieringsaftale, der blev indgået i 2015, således at HOFOR fortsat kan dække 100% af udgifterne til regnvandshåndtering.

Grundet årstiden for anlægsperioden kan der være enkelte delarbejder, der først kan udføres i foråret 2019. 

Lov- og plangrundlag

  • Medfinansieringsbekendtgørelsen, BEK. nr. 159 af 26. februar 2016
  • Kommuneplan 2018, afsnit om klimatilpasning
  • Medfinansieringsaftale mellem Rødovre Kommune og HOFOR om risikoområde 6.

Økonomiske konsekvenser

I Investeringsoversigten 2018 er der i 2018 afsat et rådighedsbeløb til projektering af klimatilpasning af H.J. Holst Vej på 500.000 kr., samt 6,8 mio. kr. i overslagsåret 2019. Som det fremgår af sagens kerne, har projektet ændret karakter, hvorfor det foreslås at anvende en del af projekteringsmidlerne til etablering af overkørslen.

Det anslås, at den samlede udgift til projektet udgør 500.000 kr. Der søges derfor om en anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektering og anlæg af projektet. Når projektet er gennemført, refunderer HOFOR Rødovre Kommune de udgifter, der er relateret til regnvandshåndteringen. Det anslås, at 350.000 kr. er relateret til regnvandshåndtering. De resterende 150.000 kr. er relateret til den merværdi, det giver for Rødovre Kommune at trafiksanere overkørslen med cykelsti.  

I budget 2019, overslagsåret 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på henholdsvis 600.000 kr. og -450.000 kr (indtægt). Ved dette projekts gennemførelse er der ikke længere behov for disse rådighedsbeløb. Ændringerne indarbejdes i forbindelse med budgetprocessen for budget 2020.

Tidsplan

Projektering, udbud og anlægsperiode: November 2018 - december 2018. Grundet årstiden for anlægsperioden kan der imidlertid være enkelte delarbejder, der først kan udføres i foråret 2019. 

Stillingtagelse til emissionsfri busdrift i Rødovre
Sag nr. 162

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Movia’s Trafikplan 2016 arbejdes der med overgang fra konventionel busdrift til fossilfri busdrift via løbende udbud af buslinjerne. I forbindelse med et kommende udbud af buslinjer, skal der tages en principbeslutning vedrørende Rødovre Kommunes ønsker til kriterier i fremtidige udbud for fossilfri og/eller emissionsfri busdrift af buslinjerne i Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der godkendes et princip, hvor fremtidige udbud af buslinjer i Rødovre Kommune, skal udbydes som emissionsfri busdrift.


Teknik- og Miljøudvalget, 09. oktober 2018, pkt. 77:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 186:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I Movia's Trafikplan 2016 er der en miljømålsætning om fossilfri busdrift i år 2030 for Movia's område. Rødovre Kommune har behandlet Movia's Trafikplan 2016 på Kommunalbestyrelsens møde den 29. november 2016, sags nr. 25, hvor der blev givet høringssvar på trafikplanen. I høringsvaret til Movia er Rødovre positiv overfor målsætningen om en omstilling til fossilfri busdrift, der tager hensyn til kommunernes økonomi.

Siden behandlingen af sagen i november 2016, har Rødovre kommune understreget sin ambition i forhold til begrænse støj, samt andre miljø- og sundhedsmæssige negative udledninger fra transport, og vedtaget en affaldsordning, hvor transporten kommer til at foregå med emissionsfri (el) lastbiler. Københavns Kommune har efterfølgende truffet en principbeslutning om, at arbejde efter en højere målsætning omhandlende emissionsfri busdrift i 2025, som er på linje med Rødovre kommunes ambition. Da næsten alle buslinjer i Rødovre pt. kører igennem Københavns Kommune, så har de to  kommuners målsætning betydning for ønskerne til udbud af busdriften i Rødovre, og de øvrige omegnskommuner til København.

Forskellen mellem fossilfri- og emissionsfri busdrift, er den lokale partikelforurening som skabes af forbrændingsmotoren ved afbrænding af brændstof. Fossilfri busser kører med en forbrændingsmotor, hvor der bruges biodiesel, naturgas eller andre tilsvarende alternative brændstoffer. Emissionsfri busser er i dag typisk ikke indrettet med forbrændingsmotor, hvor der udledes partikel forurening fra motoren. Det er hovedsagligt kun el-busser, som lever op til dette.

Movia er i gang med det første udbud af en buslinje i Rødovre, buslinje 142, som er omfattet af den nye miljømålsætning for busdriften. Rødovre skal derfor tage stilling til, hvad kommunen ønsker af Movia i forhold til udbuddet af buslinje 142.

Københavns Kommune har meddelt, at de ønsker, at der i udbuddet for buslinjen arbejdes efter emissionsfri busdrift for linje 142. Glostrup Kommune og Ballerup Kommune har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til spørgsmålet. Der kræves enighed blandt kommunerne om kriterierne i udbuddet - hvad der er primært, og hvad er en mulig option.

Erfaringer fra tidligere udbud af fossilfri- og emissionsfri busdrift i Movia's område viser en forventet omkostningsstigning på mellem 5-15 %. Her er usikkerheden størst for emissionsfri el-busser, da der kun er gennemført få udbud af denne bustype og dermed begrænset erfaringsdata. Fossilfri busser er der mest erfaring med. For disse typer kan omkostningsstigningen muligvis være lidt mindre, da mange dieselmotorer kan tilpasses til at køre på alternative brændstoffer. Her ligger den forventede omkostningsstigning på mellem 4-13 %.

Miljø
CO2-luftforureningen skal ses i et globalt perspektiv, hvor det bidrager til klimaforandringer. Hvorimod NOx og partikelforurening er af lokal karakter, som påvirker sundheden for trafikanterne og beboerne langs vejene.

Movia vurderer, at busdriften i Rødovre bidrager med et CO2 udslip på ca. 1554 ton pr. år, samt ca. 4,4 ton NOx og 22 kg partikelforurening pr. år. Se bilag 1. Det svarer til en CO2-udledning på ca. 20 % af kommunens samlede udledning som virksomhed i 2017.

I kommunens CO2-handlingsplan 2018-2020 indgår busdriften ikke som en målsætning i forhold til CO2 reduktion. Transportsektoren udgør dog ca. 49 % af CO2-udledningen i kommunen, hvor en indsats indenfor busdriften ville være med til at reducere denne sektors samlede miljøpåvirkning.     

Teknisk Forvaltnings anbefaling
I Movia Trafikplan 2016 arbejdes der efter fossilfri busdrift i 2030.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at der tages en principbeslutning om hvilken miljømålsætning Rødovre Kommune ønsker for udbud af buslinje 142 og for fremtidige udbud af buslinjer i Rødovre.

En principbeslutning vurderes nødvendig, da spørgsmålet om fossilfri- eller emissionsfri busdrift er relevant i forhold til en langsigtet planlægning, da alle buslinjerne skal over de næste 7-9 år i Rødovre Kommune udbydes af Movia.

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes efter at opnå et emissionsfri udbud af buslinjer i Rødovre, således at ambitionen for dette transportområde matcher ambitionen på affaldsområdet. Dette valg vurderes at være mest fordelagtigt for borgerne, da det bidrager mest til at reducere den lokale partikelforurening langs vejene, og samtidigt forbedrer støjmiljøet langs vejene. Yderligere vil kommunen i forhold til busdrift leve op til målsætninger fra Movia's Trafikplan 2016, samt evt. fremtidige miljøkrav til busdriften.

Det er Teknisk Forvaltnings forventning, at støjgenerne er mindre med emissionsfri el-busser. Movia har i forbindelse med igangværende forsøg med el-busser spurgt buspassagerne om deres støjoplevelse. 49 % af kunderne oplevede el-busserne som mindre støjende ved busstoppestederne. 13 % af de ventede buspassagere svarende, at de ikke oplevede en forskel. Det er særligt ved nedbremsning og opstart fra busstoppestederne, at der kan opleves færre støjgener med busdriften.

Den økonomiske forskel mellem fossilfri- eller emissionsfri busdrift vurderes at have en begrænset størrelse, da estimatet for omkostningsstigningen ved begge typer busdrift ligger inden for et par procent, hvor emissionsfri forventes at være dyrest.

Lov- og plangrundlag

Movia Trafikplan 2016.

Økonomiske konsekvenser

I Movia budget for 2018 er Rødovres forventede omkostninger til buslinie 142 ca. 0,93 mio. kr. Ved valg af et udbud med emissionsfri busdrift kan tilskudsbidraget til buslinje 142 stige med op til 140.000 kr. pr. år i 2021, hvor der er driftsstart på det kommende udbud. Omkostningerne til fossilfri løsning forventes, at kunne stige med op til ca. 121.000 kr. pr. år fra 2021. På langt sigt er der en forventning om, at el-busser bliver billigere.

Ved en mulig prisstigning på op til 15 % for al busdrift, så kan emissionsfri busdrift medføre, at kommunens tilskudsbidrag til busdriften stiger med op til ca. 4,1 mio. kr. over de næste 10 år. (Budget 2018).

Tidsplan

  • Ultimo oktober 2018 tilbagemelding til Movia, om Rødovre Kommunes ønsker til udbud af buslinje 142.
  • Resultat af udbud, april 2020.
  • Driftsstart af udbuddet i juni 2021.

Bilag

Bilag 1: Fossilfrihed og nulemission på linje 142 og 145

Energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger
Sag nr. 163

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til gennemførelse af energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger i 2017.

Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes samt
  2. at mindreforbruget på 822 kr. tilgår kassebeholdningen.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 187:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til gennemførelse af energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger i 2017.

Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

  • Anlægsbevilling i alt: 3.000.000 kr.
  • Forbrug i alt: 2.999.178 kr.
  • Mindreforbrug: 822 kr.

Der er i 2017 gennemført en række enkelttiltag på 6 adresser, jf vedlagte oversigt (bilag 1).

De gennemførte forbedringer har med en samlet beregnet reduktion af det årlige varmeforbrug på 71 MWh, og elforbrug på 160 MWh, dette svarer til ca. 330.000 kr. årligt. Reduktionen af den årlige CO2 udledning på 94 tons, svarer til ca. 1,25 % af den samlede udledning fra de kommunale bygninger i 2017. Værdien af reduktionen er behæftet med en vis usikkerhed, der følges op på i efterfølgende år.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Aftale mellem KL og Energiministeren om realisering af energibesparelser i kommunerne.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på 822 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1
Bilag 2: Anlægsregnskab

Indgåelse af partnerskabsaftale med Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden
Sag nr. 164

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger foreslag om indgåelse af partnerskabsaftale med Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden om "Røgfri Fremtid".

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at indgåelse af partnerskabsaftale med Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden godkendes.


Social- og Sundhedsudvalget, 09. oktober 2018, pkt. 61:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 188:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kræftens Bekæmpelse (lokalafdeling og områdekontor) har rettet henvendelse til Rødovre Kommune om indgåelse af partnerskab om "Røgfri Fremtid".

Partnerskabet "Røgfri Fremtid" er dannet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden med inspiration fra udlandet, hvor organisationer, politikere og borgere står sammen om at skabe en røgfri fremtid for kommende generationer. Visionen er et røgfrit Danmark, hvor ingen ryger eller bliver udsat for røg. Målet er, at der i 2030 ikke er nogen børn og unge under 18 år og færre end 5 % af den voksne befolkning, der ryger.

Formålet med partnerskabet Røgfri Fremtid er vidensopbygning, netværksdannelse og samskabelse om det fælles mål. Der er ingen finansielle omkostninger ved at indgå i partnerskabet, og man kan til enhver tid træde ud igen. 

Partnerne i "Røgfri Fremtid" bakker op om visionen og støtter "Røgfri Fremtids" hovedbudskaber som er:

  • Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for at det bliver muligt.
  • Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv.
  • Sammen vil vi sikre at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår indgåelse af partnerskabet, da det understøtter det arbejde, der er godt i gang i kommunen formuleret i Sundhedspolitikken og i handleplan for sundhedsindsatsen eksempelvis rygestopkurser og vejledning. Partnerskabet vil komme til at indgå som et yderligere element i handleplan for sundhedsområdet fremover. Se bilag for uddybning af ovenstående.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Indgåelse af partnerskabsaftale med Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden

Rammeaftale 2019-2020 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
Sag nr. 165

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde for såvel børne- og ungeområdet som for voksenområdet.

KKR-Hovedstaden har på møde den 10. september 2018 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftalen for 2019-2020. Rammeaftale 2019-2020 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet forelægges hermed til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rammeaftale 2019-2020 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes.


Social- og Sundhedsudvalget, 09. oktober 2018, pkt. 62:

Anbefales.


Børne- og Skoleudvalget, 09.oktober 2018, pkt. 81:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 189:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen 2019-2020 er to-årig og gældende for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. Rammeaftalen indeholder fælles mål, en styringsaftale og en udviklingsstrategi. Fokusområdet for rammeaftalen er, at hovedstadsregionen her en relevant og aktuel tilbudsvifte, som lever op til kommunernes behov.

De fælles mål er godkendt i KKR Hovedstaden, de 29 kommuner og Region Hovedstaden. De fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs. I Rammeaftalen 2019-2020 er de fælles mål en central del af fokusområdet, som omhandler en relevant og aktuel tilbudsvifte.

Styringsaftalen består af en aftale mellem kommuner og driftsherrer om udviklingen i udgifter per dag og en række procedurer m.v. til brug ved konkrete forløb ved køb og salg af pladser. Formålet med styringsaftalen er, at den er med til at lægge rammerne for kapacitet- og prisudviklingen for området de næste to år. Derudover er styringsaftalen med til at styrke bevidstheden om de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænser og af Region Hovedstaden. Se mere i bilag 1 teknisk bilag til styringsaftalen.

Udviklingsstrategien tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Hovedstaden oplever på området. Tilbagemeldingerne fra kommunerne er, at de oplever, at det kan være svært at finde det rette tilbud til visse typer borgere. Det kan være komplekse borgere med flere diagnoser, udadreagerende og lavtbegavede borgere og borgere der lider af angst, plejekrævende borgere med misbrug m.fl. På den baggrund har KKR Hovedstaden valgt en aktuel og relevant tilbudsvifte som fokusområde i rammeaftalen. Fokusområdet sigter mod at udvikle en kontraktsstyringsmodel, der sikrer at tilbuddene møder de kommunale kvalitetskrav og strategier og en økonomimodel for oprettelse af specialiserede tilbud. Se mere i bilag 2 teknisk bilag til udviklingsstrategi. 

Økonomiske konsekvenser

I Styringsaftalen forpligter kommunerne sig til at sænke takstniveauerne med gennemsnitligt ½ procent årligt, det vil sige med 1 procent i alt fra 2018 til 2020. Det får dels betydning for Rødovre Kommunes egne institutioner, der er omfattet af rammeaftalen, og dels for de forventede udgifter, når vi køber pladser i andre kommuner i Region Hovedstaden.

De sænkede takstniveauer er indarbejdet i budget 2019ff på både udgifts- og indtægtssiden; for Skovmoseskolen indarbejdes hele besparelsen dog i budget 2020.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Hovedstadsregionens Rammeaftale 2019-2020
Bilag 2: Bilag 1 Teknisk bilag til Styringsaftale 2019-2020
Bilag 3: Bilag 2 Teknisk bilag til Udviklingsstrategi 2019-2020

Tilpasning af beskæftigelsesindsatsen som følge af finansieringsomlægning
Sag nr. 166

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Et flertal i Folketinget indgik i november 2017 aftale om en Erhvervs- og Vækstpakke, hvis finansiering blandt andet sker ved fjernelse af statsrefusionen på dele af den kommunale beskæftigelsesindsats. Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om, hvordan beskæftigelsesindsatsen tilpasses som følge af finansieringsomlægningen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.


Beskæftigelsesudvalget, 09. oktober 2018, pkt. 45:

Indstilles taget til efterretning.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 190:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Regeringen har indgået aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i november 2017. Lovgrundlaget er ikke endeligt vedtaget, men forventes på plads i løbet af efteråret 2018.

Pakken rummer f.eks. nedsættelse eller fjernelse af en række afgifter, og finansieringen af dette sker blandt andet ved, at kommunernes udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb ikke længere oppebærer statsrefusion. Dermed overlades finansieringen fuldt ud til kommunerne indenfor rammerne af budgetgarantien. Omlægningen ventes ifølge aftalen at bidrage med en budgetforbedring på 870 mio. kr. fra 2019 gennem ændret kommunal adfærd i aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen.

En umiddelbar opgørelse viser et nettotab for Rødovre Kommune på 8,3 mio. kr. på driftsbudgettet i 2019 og 8,5 mio. kr. fra 2020 og frem som følge af omlægningen. Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen må tilpasses til de nye budgetmæssige rammer.

Beskæftigelsesindsatsen tilpasses naturligvis indenfor lovgivningens rammer og med henblik på fortsat at holde antallet af offentligt forsørgede så lavt som muligt. Det indebærer en prioritering af den tidlige indsats for alle målgrupper, og at flere tilbud rummes på offentlige og private arbejdspladser. Den beskæftigelsemæssige indsats tilpasses på følgende områder:

  • Styrket virksomhedsrettet indsats, blandt andet ved hurtigere virksomhedsplacering
  • Kortere vejlednings- og opkvalificeringsforløb for jobparate – forsikrede og ikke-forsikrede
  • Færre tildelinger af mentorer
  • Færre køb af tilbud hos andre leverandører
  • Øget samarbejde om tilbud til borgere med sociale og helbredsmæssige problemer med øvrige afdelinger – herunder Rådgivning og behandling, Sundhedscentret og Børne- og Familieafdelingen
  • Tilpasning af egne forløb og indsatser

Jobcenteret varetager selv den tidlige indsats for alle målgrupper i tæt samarbejde med myndighedsdelen af vores arbejdsmarkedsindsats. Det er en styrke, som søges bibeholdt.

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplan for Rødovre Kommune for 2019 og 2020 fremlægges i november 2018.

Økonomiske konsekvenser

Reduktionen er indarbejdet i budgettet for 2019ff.

Tidsplan

Ændringerne iværksættes med det samme, så aktiviteten så vidt muligt er tilpasset pr. 1. januar 2019.

Ændring af valgdistrikter
Sag nr. 167

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning af 25. september 2018, om reetablering af Milestedet som valgsted, fremlægges forslag til ændrede grænser for valgdistrikterne i Rødovre syd/vest - Milestedet, Valhøj Skole og Rødovrehallen.

Indstilling

Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

at grænserne for valgdistrikterne i Rødovre syd/vest ændres som foreslået.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 191:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Valgdistrikt Milestedet foreslås reetableret med samme grænse, og samme valgsted, som før det i 2015 blev nedlagt. Ca. 1.700 borgere vil hermed blive tilknyttet valgstedet, hvilket svarer til kapaciteten på stedet.

I forbindelse med reetablering af Milestedet, foreslås det samtidig at flytte ca. 1.700 vælgere fra valgdistrikt Rødovrehallen til valgdistrikt Valhøj Skole. Ved omlægningen af valgdistrikter i 2015 blev flere vælgere, som har kortest vej til Valhøj Skole, flyttet til Rødovrehallen, da kapaciteten på Valhøj Skole ikke kunne bære at få tilført vælgerne fra Milestedet, uden at andre flyttede væk. Det er disse vælgere der nu bliver mulighed for at flytte tilbage til Valhøj Skole.

Antallet af stemmeberettigede vælgere i valgdistrikt Rødovrehallen er stadigt voksende, i takt med færdigbyggelsen af Irmabyen. Kapacitetsmæssigt er der intet behov for at flytte vælgere fra Rødovrehallen. Flytningen af vælgere fra Rødovrehallen til Valhøj Skole sker udelukkende af hensyn til at give flest muligt vælgere kortest vej til deres valgsted.

Vedtagelse af det fremlagte forslag vil betyde, at ca. 3.400 borgere fremover tilknyttes et andet valgdistrikt end det de pt. hører til:

  • Ca. 1.700 borgere, som i dag hører til Valhøj Skole, vil fremover høre til Milestedet.
  • Ca. 1.700 borgere, som i dag hører til Rødovrehallen, vil fremover høre til Valhøj Skole.

Rødovre Kommune vil med denne udvidelse have i alt 7 valgsteder. Fordelingen af kommunens ca. 30.500 stemmebrettigede borgere (jf. tal fra KV17) vil blive som følger:

  • Islev Skole, ca. 4.700 stemmeberettigede vælgere.
  • Tinderhøj Skole, ca. 4.600 stemmeberettigede vælgere.
  • Rødovrehallen, ca. 5.400 stemmeberettigede vælgere
    (KV17 = 7.100 - her fratrukket 1.700 til Valhøj Skole).
  • Rødovre Skole, ca. 6.200 stemmeberettigede vælgere.
  • Valhøj Skole, ca. 4.500 stemmeberettigede vælgere
    (KV17 = 4.500 - her fratrukket 1.700 til Milestedet, og tillagt 1.700 fra Rødovrehallen).
  • Ørbygård, ca. 3.400 stemmeberettigede vælgere.
  • Milestedet, ca. 1.700 stemmeberettigede vælgere
    (Nyt valgsted siden KV17 - tillagt 1.700 fra Valhøj Skole).

Milestedet bliver kommunens mindste valgsted. Fra politisk side vil der ved fremtidige valg skulle udpeges yderligere fem valgstyrere (heraf en valgstyrerformand) og 10 tilforordnede vælgere til at bemande valgstedet. Valgsekretariatet sørger for den øvrige bemanding på stedet (valgsekretærer, tællere, servicepersonale, etc.).

I forbindelse med nedlægning af Milestedet som valgsted i 2015, blev det besluttet, at Milestedet skulle fungere som mobilt afstemingssted ved alle fremtidige valg. Dette foreslås fastholdt, da det vil give vælgerne i det område af kommunen, hvor stemmeprocenten er lavest, en ekstra mulighed for at afgive deres stemme i lokalområdet.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om afholdelse af Folketingsvalg, § 9.

Økonomiske konsekvenser

Et valgsted koster ca. 100.000 kr. I forbindelse med reetablering af Milestedet vil der tilkomme en mindre merudgift til bl.a. it-udstyr. Der budgetteres derfor 120.000 kr., som afholdes af valgkontoen.

Tidsplan

Ændringerne implementeres til ikrafttræden pr. den 1. januar 2019.

Valgsekretariatet igangsætter det praktiske arbejde straks efter vedtagelse, herunder information til de vælgere som berøres af ændringerne.

Bilag

Bilag 1: Kort - 7 valgdistrikter

Valg af valgstyrere og valgstyrerformænd til Folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg
Sag nr. 168

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Til det næstkommende Folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg skal der vælges mindst fem og højst ni valgstyrere for hvert afstemningssted til at stå for afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

Indstilling

 Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

  1. at der vælges fem valgstyrere for hvert af kommunens afstemningssteder samt
  2. at der heraf vælges en valgstyrerformand for hvert afstemningssted.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 192:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal, jf. lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, vælge mindst fem og højst ni valgstyrere for hvert afstemningssted til at stå for afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling. Det er forudsat i valgloven, at valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder repræsenterer flere grupper i Kommunalbestyrelsen.

I Rødovre er der tradition for, at der vælges fem valgstyrere for hvert afstemningssted.

På Kommunalbestyrelsesmødet den 25. september 2018 (sag nr. 149) blev det besluttet at reetablere afstemningsstedet ved Milestedet fra 1. januar 2019. Det betyder, at såfremt der afholdes Folketingsvalg inden 1. januar 2019 skal der vælges 30 valgstyrere fordelt på de nuværende seks afstemningssteder. Afholdes der Folketingsvalg efter 1. januar 2019 skal der vælges 35 valgstyrere fordelt på syv afstemningssteder.

Folketingsvalg inden 1. januar 2019
Ved seks afstemningssteder er den partipolitiske fordeling af valgstyrere og valgstyrerformænd efter den d'Hondske metode følgende:

Parti

Valgstyrere

Valgstyrerformænd

A

 15

 5

C

  4

 1

F

  1

 0

O

  1

 0

V

  1

 0

Ø

  2

 0


Folketingsvalg efter 1. januar 2019

Ved syv afstemningssteder er den partipolitiske fordeling af valgstyrere og valgstyrerformænd efter den d'Hondske metode følgende:

Parti

Valgstyrere

Valgstyrerformænd

A

 18

 5

C

  4

 1

F

  1

 0

O

  1

 0

V

  1

 0

Ø

  3

 1


Europa-parlamentsvalget finder sted den 26. maj 2019, og der vil derfor være syv afstemningssteder med i alt 35 valgstyrere.

Lov- og plangrundlag

Lov om valg til folketinget § 29 og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet § 16.

Økonomiske konsekvenser

Der udbetales diæter efter gældende regler.

Tidsplan

Umiddelbart efter Folketingsvalget er udskrevet og i god tid inden Europa-Parlamentsvalgets afholdelse, vil valgsekretariatet skrive til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på valgstyrere og valgstyrerformænd.

Valg af tilforordnede til Folketingsvalget og Europa-Parlamentsvalget
Sag nr. 169

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Til det næstkommende Folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg skal der vælges tilforordnede vælgere til at bistå ved valget.

Indstilling

Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

at der vælges tilforordnede vælgere som beskrevet i sagsfremstillingen.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 193:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal jf. lov om valg til folketinget, § 30 og jf. lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget.

I Rødovre har de enkelte afstemningssteder som udgangspunkt tilknyttet 10 tilforordnede vælgere med undtagelse af de store afstemningssteder, som har lidt flere. De tilforordnede vælgere bistår med opgaver som udlevering af stemmeseddel, skanning af valgkort, kontrol ved stemmeboks m.v. De tilforordnede der sidder ved bordene skal have it-erfaring.

Folketingsvalg inden 1. januar 2019
Afholdes der Folketingsvalg inden 1. januar 2019 skal der med de nuværende seks afstemningssteder vælges 66 tilforordnede vælgere, fordelt som følger udfra den D'hondske metode:

Liste

Mandater

Tilforordnede

A

 11

 40

C

  3

 10

F

  1

  3

O

  1

  3

V

  1

  3

Ø

  2

  7

I alt

 19

 66


Folketingsvalg efter 1. januar 2019

Afholdes der Folketingsvalg efter den 1. januar 2019, vil der være syv afstemningssteder, da Milestedet reetableres som afstemningssted, jf. sag nr. 149 på Kommunalbestyrelsens møde den 25. september 2018. Det betyder, at der skal vælges 76 tilforordnede vælgere, fordelt som følger udfra den D'hondske metode.

Liste

Mandater

Tilforordnede

A

 11

 44

C

 3

 12

F

 1

 4

O

 1

 4

V

 1

 4

Ø

 2

 8

I alt

 19

 76


Europa-Parlamentsvalget bliver afholdt den 26. maj 2019, og til dette valg vil der derfor være syv afstemningssteder og 76 tilforordnede.

Forslag til fordeling af valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede er vedlagt som bilag udfra henholdsvis 66 tilforordnede (valg inden 1. januar 2019) og 76 tilforordnede (valg efter 1. januar 2019).

Lov- og plangrundlag

Lov om valg til Folketinget, § 30 og § 31 samt lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet § 16.

Økonomiske konsekvenser

Til valgstyrere og tilforordnede vælgere udbetales diæter efter gældende regler.

Tidsplan

Umiddelbart efter Folketingsvalget er udskrevet og i god tid inden Europa-Parlamentsvalgets afholdelse, vil valgsekretariatet skrive til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på de tilforordnede.

Bilag

Bilag 1: Forslag til fordeling ved seks afstemningssteder
Bilag 2: Forslag til fordeling ved syv afstemningssteder

Valg af tilforordnede til at forestå valg i borgernes eget hjem
Sag nr. 170

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Til Folketingsvalget og Europa-Parlamentsvalget skal der vælges et antal tilforordnede vælgere til at forestå valghandlingen i visse boformer efter lov om social service, herunder pleje- og ældreboliger samt i vælgerens eget hjem. Hvervet skal varetages af to tilforordnede vælgere, der er valgt af Kommunalbestyrelsen.

Da det er et krav, at de to stemmemodtagere så vidt muligt skal være udpeget af forskellige grupper i Kommunalbestyrelsen, anbefales det, at der udpeges i alt 10 tilforordnede vælgere efter den D'hondske metode.

Indstilling

Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

  1. at gruppe A vælger syv tilforordnede vælgere,
  2. at gruppe C vælger to tilforordnede vælgere samt
  3. at gruppe Ø vælger en tilforordnet vælger.


Økonomiudvalget, 24. oktober 2018, pkt. 194:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lovgivningen indeholder en række begrænsninger om, hvem der kan udpeges som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning i visse boformer:

  • Kandidater til valget kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager
  • Personer der er ansat i kommunen eller hos en af kommunens antaget privat leverandør til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, samt hjemmesygeplejersker eller andre aktivt udøvende i hjemmesygeplejerskeordningen kan ikke udpeges som stemmemodtagere ved en boform eller bolig, hvor de gør tjeneste.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en af stemmemodtagerne udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning.

I tilfælde hvor begge stemmemodtagere er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, skal hver af de to stemmemodtagere så vidt muligt være udpeget af forskellige grupper i Kommunalbestyrelsen.

De nævnte begrænsninger gælder, uanset om de pågældende i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede eller udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen (bek. nr. 1137 af 18.10.2017).

Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i vælgerens eget hjem (bek. nr. 1138 af 18.10.2017).

Økonomiske konsekvenser

Der afholdes udgifter til kørselsgodtgørelse samt diæter efter gældende regler.

Tidsplan

Umiddelbart efter Folketingsvalget er udskrevet og i god tid inden Europa-Parlamentets afholdelse, vil valgsekretariatet skrive til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på de tilforordnede.

Diverse
Sag nr. 171

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 19.05.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK