Økonomiudvalget

23-09-2015

Medlemmer

Erik Nielsen (A)
Peter Mikkelsen(Ø)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Niels Spittau (O)

Fraværende

Britt Jensen (A)

Sager 188 - 211

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 188

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  • Kvartalsstatistik for 2. kvartal 2015 for Rødovre Jobcenter

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Kvartalsstatistik for 2. kvartal 2015 Rødovre jobcenter

Godkendelse af regnskab 2014 for Vestegnens Brandvæsen I/S
Sag nr. 189

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestegnens Brandvæsen I/S har fremsendt regnskab for 2014 til Rødovre Kommune til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at regnskab for 2014 godkendes,
  2. at overskud fra 2014 tilbageføres til ejerkommunerne, samt
  3. at overskuddet på 153.492 kr., føres tilbage til beredskabet.

Beredskabskommissionen 24-08-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vestegnens Brandvæsen I/S har fremsendt regnskab for 2014 til Rødovre Kommune til godkendelse.
Regnskabet viser et overskud på ordinær drift på 590.306,00 kr., som bestyrelsen anbefaler tilbagebetalt til ejerkommunerne.
Rødovres andel af overskuddet vil blive 153.492 kr. Beløbet ønskes tilbageført til beredskabet til dækning af ekstraregninger fra HOFOR på reparation af brandhaner.

Til orientering skal det nævnes, at Vestegnens Brandvæsen I/S har besluttet ikke at udarbejde budget for 2016, pga. den forestående fusion med Hovedstadens Beredskab.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens § 60.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunes andel af overskuddet vil blive 153.492 kr. Beløbet ønskes til tilbageført til beredskabet til dækning af ekstraregninger fra HOFOR på reparation af brandhaner.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Pkt. 5 Siderne med regnskab 2014 - efter revisionsberetningen

Fjernvarmetakster 2016
Sag nr. 190

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af takster for 2016 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF).

Grundlaget for takstfastsættelsen er:

  • Stabil og jævn udvikling af fjernvarmetaksten.
  • Kostægte fordeling mellem fast og variabel opkrævning.

Elementerne i afregningen er uændret:
Målt forbrug, normalårsforbrug, returtemperatur, administrationsbidrag, samt udbygningstillæg.

Taksterne er ændrede i forhold til 2015. (Se bilag 1 - Takstblad 2016, ekskl. moms).

De væsentligste ændringer, som påvirker RKF variable og faste takster er:

  • RKF resultat for 2015, forventet overdækning.
  • Stigning i VEKS variable pris.
  • Stigning i fast afgift til VEKS.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at takstblad 2016 godkendes samt
  2. at RKF budget 2016 godkendes og anmeldes til Energitilsynet.

Teknik- og Miljøudvalget og Bestyrelsen for RKF 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunale Fjernvarme (RKF) køber varme til brug for videresalg fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS). VEKS budget 2016, samt overslag for årene 2017-2019 med tilhørende salgspriser for varme, ligger til grund for RKF budget 2016 og tilhørende takstblad 2016.

Taksterne for levering af varme fra RKF bestemmes efter varmeforsyningslovens "hvile-i-sig-selv-princip". Det vil sige, at RKF budgetterede resultat for 2016 og efterfølgende overslagsår skal være 0 kr.

Bestyrelsen for VEKS har på sit møde nr. 170 afholdt den 10. juni 2015 godkendt VEKS revideret budget 2015, budget 2016, samt overslag for årene 2017, 2018 og 2019.

De væsentligste ændringer i taksterne fra VEKS fra 2015 til 2016 er:

  • VEKS variable pris stiger fra 332,03 kr./MWh til 337,46 kr./MWh, (5,43 kr./MWh). En stigning på 1,6 %.
  • RKF faste afgift til VEKS stiger fra 10,2185 mio. kr. til 15,9654 mio. kr., (5,7469 mio. kr.). En stigning på 56 %.

I RKF budget 2016 indregnes endvidere forventet resultat for 2015.
Forventet samlet resultat for RKF 2015 er en overdækning på ca. 11,1 mio. kr.
Overdækningen fremkommer på baggrund af en prisnedsættelse fra VEKS i 2. halvår 2015, hvor

  • VEKS variable pris blev nedsat fra 361,22 kr./MWh til 332,03 kr./MWh (helårspriser) (29,19 kr./MWh.). Et fald på 8,08 %.
  • RKF faste afgift til VEKS nedsættes fra 16,3567 mio. kr. til 10,2185 mio. kr. (6,1382 mio. kr.). Et fald på 37,5 %.

RKF budget 2016 er baseret på at det samlede resultat fra 2015 (overdækning ca. 11,1 mio. kr.) bruges til maksimal afvikling af gæld i form af afskrivninger samt henlæggelser til forventede fremtidige udbygninger i erhvervsområdet ved Islevdalvej.
Samlede afskrivninger i 2016 er 5,156 mio. kr. og henlæggelser i 2016 er 10,3 mio. kr.
Afskrivningerne er budgetteret til det maksimalt mulige iht. varmeforsyningslovens bestemmelser.

I RKF budget indgår udgifter til varmekøb, drift og vedligeholdelse, administration, finansieringsomkostninger, samt afskrivninger og hensættelser. De samlede udgifter dækkes af indtægter ved varmesalg. Endvidere indregnes som nævnt sidste års over- eller underdækning i budgettet.

RKF skelner grundlæggende mellem 2 kundetyper afhængig af det fastsatte normalårsforbrug ved konverteringen:
Kundetype 1 er forbrugere under 50 MWh. I praksis er det enfamiliehuse og mindre erhverv.
Kundetype 2 er forbrugere over 50 MWh.

Efterfølgende uddybes de enkelte elementer i taksten:

  • Variabel takst efter målt forbrug (kr./MWh).
  • Fast takst kundetype 1 beregnes efter ejendommens areal i henhold til BBR (kr./m²).
  • Fast takst kundetype 2 beregnes efter et gennemsnit af 5 års normalårsforbrug (kr./MWh).
    Taksten er opdelt i 4 trin, så storforbrugerfordelene for RKF afspejles i taksten:
    Trin 1: 0-500 MWh, 100%
    Trin 2: 500-1500 MWh, 90%
    Trin 3: 1500-5000 MWh, 80%
    Trin 4: over 5000 MWh, 65%.
    Normalårsforbruget opdeles på hvert trin, og afregnes med respektive takster. Dvs. de første 500 MWh på trin 1, de næste 1000 MWh på trin 2 osv.
  • Returtemperaturafregning efter målt gennemsnitsværdi for året (kr./MWh/°C).
    Fra 2012 til 2017 er vedtaget en løbende skærpelse af returtemperaturkrav og -takst.
    2012 returtemperaturkrav 50°C, 1,10 kr./MWh/°C
    2013 returtemperaturkrav 49°C, 1,40 kr./MWh/°C
    2014 returtemperaturkrav 48°C, 1,70 kr./MWh/°C
    2015 returtemperaturkrav 47°C, 2,00 kr./MWh/°C
    2016 returtemperaturkrav 46°C, 2,30 kr./MWh/°C
    2017 returtemperaturkrav 45°C, 2,60 kr./MWh/°C
    Der opkræves et returtemperaturbidrag hos forbrugere med målt returtemperatur over kravet, mens forbrugere med målt returtemperatur under kravet modtager en godtgørelse.
  • Udbygningstillæg kundetype 2 beregnes efter normalårsforbruget fastsat til fast bidrag (kr./MWh).
    Opkræves kun ved forbrugere, der er tilsluttet i 2012 og senere.
    Taksten er opdelt i 3 trin, så storforbrugerfordelene for RKF afspejles i taksten:
    Trin a: 0-50 MWh
    Trin b: 50-500 MWh
    Trin c: over 500 MWh
    Ligesom ved beregning af fast bidrag opdeles normalårsforbruget på hvert trin, og afregnes med respektive takster.
  • Administrationsbidrag pr. forbrugerafregning (kr./forbruger).
    Samme beløb pålagt alle forbrugere.

Udbygningstillægget giver nye forbrugere (kundetype 2) mulighed for, at blive tilsluttet fjernvarmen uden omkostning. Afregningen sker på basis af et beregnet normalårsforbrug (ligesom det faste bidrag).

Administrationsbidraget er ens for alle forbrugere, og dækker omkostninger til varmeafregning og drift af fjernvarmestik. Forholdsmæssigt vil taksten mest belaste småforbrugere. Dermed afspejler denne takst også stordriftsfordelene for RKF - specielt i forhold til individuel afregning med en-familiehuse.

Forslag til takster ses i vedlagte Takstblad 2016 (ekskl. moms).
Forslag til budget ses i vedlagte langtidsbudget 2016-2019, Takster 2016, langtidsbudget.

Lov- og plangrundlag

Varmeforsyningsloven.
Afskrivningsbekendtgørelsen
Vedtægter for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

Økonomiske konsekvenser

RKF forventer at få et årsresultat i 2016 på 0 kr. iht. varmeforsyningsloven.

For Energitilsynets standardforbrugere (priser inkl. moms):
Enfamiliehus, 130 kvm, forbrug 18,1 MWh, stiger fra 14.911 kr. (2015) til 15.418 kr. (2016). En stigning på 507 kr. (3,4 %).
Lejlighed, 75 kvm, forbrug 15 MWh, stiger fra 11.724 kr. (2015) til 12.146 kr. (2016). En stigning på 422 kr. (3,6 %).

For økonomiske konsekvenser for RKF mellemregning med Rødovre Kommune, henvises til bilag 2 og for forbrugere henvises til bilag 3.

Tidsplan

Takster og tilhørende budget for 2016 er indarbejdet i Rødovre Kommune budgetforslag 2016, som 2. behandles i Økonomiudvalget den 30. september 2015 og i Rødovre Kommunalbestyrelse den 6. oktober 2015.

Taksterne skal træde i kraft den 1. januar 2016.

Taksterne og tilhørende budget skal anmeldes til Energitilsynet før de kan træde i kraft den 1. januar 2016.

Bilag

Bilag 1: Takster 2016 uden moms
Bilag 2: Takster 2016, langtidsbudget
Bilag 3: Historiske og budgetterede konsekvenser for forbrugerne

Endelig projektgodkendelse - projektforslag Islevdalvej
Sag nr. 191

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunalbestyrelse besluttede på sit møde den 24. februar 2015 (sag nr. 28) at sætte endelig godkendelse af projektforslaget for fjernvarmekonvertering af erhvervsområde ved Islevdalvej fra kollektiv varmeforsyning med naturgas til kollektiv varmeforsyning med fjernvarme i midlertidigt bero.

Siden fremsættelsen af projektforslaget i februar 2015, har Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) været i stand til at sætte prisen for den variable fjernvarmepris ned med 96 kr./MWh (Ekskl. moms) svarende til ca. 25 %. Dette forhold, samt opdateringer af øvrige økonomiske forudsætninger, har gjort at konverteringen nu også er økonomisk attraktiv for både selskabet (nuværende kunder i RKF) og for brugerøkonomien (nye kunder).

Denne revision af den 8. juli 2015 inddrager de modtagne høringssvar fra HMN og VEKS, og opdaterer beregninger i forhold til de beregningsforudsætninger og priser, der er gældende juli 2015. Desuden er inddraget erfaringer fra det foregående projektforslag for fjernvarmekonvertering af erhvervsområdet omkring Valhøj med hensyn til tilslutning og anlægsinvesteringer.

Salgsarbejdet forventes at begynde ultimo 2015/primo 2016. Anlægsarbejdet vil gå i gang ved en tilslutningsprocent på over 50 %.

Projektforslaget er miljømæssigt og samfundsøkonomisk attraktivt.

Samfundsøkonomien udviser en positiv nutidsværdi på 20 mio. kr.
Selskabsøkonomien (nuværende kunder i RKF) udviser en positiv nutidsværdi på 20 mio. kr.
Brugerøkonomien (nye kunder) udviser en positiv nutidsværdi på 2 mio. kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at projektforslaget for fjernvarmekonvertering af erhvervsområde ved Islevdalvej godkendes, og området dermed ændrer status fra kollektiv varmeforsyning med naturgas til kollektiv varmeforsyning med fjernvarme.

Teknik- og Miljøudvalget og Bestyrelsen for RKF 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Projektforslaget er i overensstemmelse med Rødovre Kommunes varmeplan. Projektforslaget behandler et område med et samlet varmebehov i størrelsesordenen 21.269 MWh.

Der er ca. 160 potentielle kunder (matrikler) i området. I projektforslaget er belyst såvel de samfundsmæssige, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske gevinster, samt effekten på begrænsningen af CO2 belastningen. Analysen i projektforslaget viser, at fjernvarmeforsyningen som beskrevet i projektforslaget er miljømæssigt og samfundsmæssigt fordelagtigt. Endvidere medfører konvertering til fjernvarme økonomiske fordele for såvel de nye kunder (brugerøkonomien), som for de nuværende fjernvarmekunder (selskabsøkonomien). Det er beregnet, at der er ca. 80 % forsyningskapacitet i det eksisterende ledningsnet i forhold til fuld udbygning.

Samfundsøkonomi:

Iht. bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, LBK 566 af 2. juni 2014, skal Kommunalbestyrelsen ved godkendelsen af projektforslaget sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Projektet indebærer en samfundsøkonomisk forrentning på 7 %. Den samfundsøkonomiske nutidsgevinst er kr. 20 mio. kr. Dermed lever projektet op til Energistyrelsens krav om en samfundsøkonomisk forrentning på 4 %.

Gennem projektet bidrager Rødovre Kommune dermed til gennemførelse af Regeringens energipolitik, der skal sikre, at el og varmeforsyning i 2035 er 100 % dækket af vedvarende energi. I Københavnsområdet er fjernvarmen en væsentlig del af løsningen på, at udfase de fossile brændsler og opprioritere alternative energiformer.

Projektet betyder, at CO2 regnskabet udenfor det kvoteregulerede marked forbedres med ca. 4.000 tons/år.

Selskabsøkonomi:

Projektets selskabsøkonomiske gevinst for RKF indebærer en intern forrentning af anlægsomkostningerne på 6,3 %. Dette vurderes at være tilfredsstillende set i forhold til en diskonteringsrente på 2 %.

Brugerøkonomi:

I henhold til projektforslaget ses en samlet brugerøkonomisk nutidsgevinst på 2 mio. kr. (Nutidsværdi ved 20 års investeringshorisont). Den gennemsnitlige gevinst for en typisk kunde ved at konvertere til fjernvarme, er beregnet til 15 % det første år. Brugerøkonomien vurderes at være tilfredsstillende.

Lov- og plangrundlag

  • Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).
  • Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 2).
  • Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning. LBK 1184 af 14. december 2011.
  • Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. LBK 566 af 2. juni 2014.
  • Fremsættelse af projektforslag og udsendelse i høring. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. oktober 2014 (sag nr. 215).
  • Behandling af høringssvar og endelig projektgodkendelse. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 24. februar 2015 (sag nr. 28).

Økonomiske konsekvenser

Anlægsinvesteringen i vedlagte projektforslag til etablering af fjernvarmeudbygningen er anslået til 65 mio. kr. ekskl. moms. Heri er indregnet, at RKF giver rabat på tilslutningsbidrag.

RKF´s rabat hos VEKS med 5 års fritagelse for fast afgift tilfalder RKF, og er som sådan indregnet i projektforslaget.

Energibesparelser ved konverteringen tilfalder RKF.

Samfundsøkonomisk nutidsværdi: 20 mio. kr.
Selskabsøkonomisk nutidsværdi: 20 mio. kr.
Brugerøkonomisk nutidsværdi: 2 mio. kr.

Tidsplan

Udbygning med kollektiv varmeforsyning af fjernvarme til erhvervsområde ved Islevdalvej forventes igangsat ultimo 2015/primo 2016.

Salgsarbejdet forventes at begynde ultimo 2015/primo 2016. Anlægsarbejdet vil gå i gang ved en tilslutningsprocent på over 50 %.

De første kunder forventes konverteret i 2016. Udbygningen forventes afsluttet i 2019.

Bilag

Bilag 1: RKF-Projektforslag-051-Fjernvarme til Islev Erhvervsområde 120914 rev3 080715
Bilag 2: RKF-Projektforslag-050-Fjernvarme til Islev Erhvervsområde 120914 rev3 080715 Bilag 3 Beregninger
Bilag 3: Gasforbrug og kompensationsbetaling til HMN, Islevdal

Lokalplan 137, rækkehuse på Fortvej - endelig vedtagelse
Sag nr. 192

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 137, rækkehuse på Fortvej har været i offentlig høring i 8 uger fra den 24. juni 2015 til den 19. august 2015. I perioden er der kommet 1 høringssvar fra Seniorrådet. Der er ikke indkommet bemærkninger, der har givet anledning til ændringer i den endelige lokalplan.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Lokalplan 137 vedtages endeligt og offentligt bekendtgøres jf. Planlovens bestemmelser.

Teknik- og Miljøudvalget 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 137 blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 16. juni 2015 (sag nr. 118). Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring fra den 24. juni 2015 til den 19. august 2015. I høringsperioden er der i alt indkommet 1 høringssvar til lokalplanforslaget. Der er kommet et høringssvar fra Seniorrådet, der ikke har nogen bemærkninger.

Bygherren har ønsket en mindre justering i lokalplanens § 7.9, da det ønskes at aftrækshætter kan placeres på husets nordvendte facade. Lokalplanens § 7.9 ændres derfor til følgende: "Skorstene og aftrækshætter skal udføres i mat sort stål. Skorstene skal placeres ens på husets sydvendte tagflade. Aftrækshætter skal placeres ens på husets nordvendte tagflade". Herudover er der foretaget mindre redaktionelle rettelser og præciseringer i lokalplanen.

Lokalplanområdet er beliggende indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen til Vestvolden og åbeskyttelseslinjen til Fæstningskanalen. Der kræves dispensationer fra begge beskyttelseslinjer for at gennemføre byggeri og større ændringer indenfor lokalplanområdet. Teknisk Forvaltning har truffet afgørelse den 18. juni 2015, hvor der gives dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 18, til etablering af rækkehuse på matriklen. I klageperioden er der ikke modtaget nogen klager.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Lokalplan 137, rækkehuse på Fortvej forventes offentligt bekendtgjort primo oktober 2015.

Bilag

Bilag 1: Seniorrådet - høringssvar
Bilag 2: Lokalplan 137 - Rækkehuse på Fortvej

Vandhandleplan - endelig vedtagelse
Sag nr. 193

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til vandhandleplan for Rødovre Kommune har været i offentlig høring i perioden 10. juni 2015 til 5. august 2015. Høringen har givet anledning til, at der er blevet tilføjet en tekst om, at Rødovre Kommune vil meddele alle påbud om kloakering til kolonihaveforeninger senest 31. oktober 2016. Herudover er der foretaget faktuelle rettelser af tabeller, figurer og beskrivelser i vandhandleplanen i overensstemmelse med de indkomne høringssvar.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Forslag til vandhandleplan for Rødovre Kommune vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen samt
  2. at Forslag til vandhandleplan for Rødovre Kommune annonceres offentligt.

Teknik- og Miljøudvalget 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På mødet 26. maj 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen Forslag til vandhandleplan for Rødovre Kommune og at sende planen i 8 ugers offentlig høring. Høringen løb i perioden 10. juni 2015 til 5. august 2015. Der indkom høringssvar fra Seniorrådet, Naturstyrelsen og HOFOR.

Seniorrådet havde ingen bemærkninger til forslaget til vandhandleplan. Naturstyrelsen og HOFOR A/S havde bemærkninger, som har givet anledning til ændringer i planen.

Naturstyrelsens høringssvar har givet anledning til, at det er skrevet ind i afsnit 6.1.1, at alle påbud om kloakering i kolonihaver vil blive meddelt senest 31.oktober 2016. Dette er en forudsætning for, at Naturstyrelsen anser et gældende krav om forbedret spildevandsrensning i et af kolonihaveområderne for at være opfyldt i vandplanernes 1. planperiode.

Kloakering af kolonihaverne er allerede en del af Rødovre Kommunes spildevandsplan 2013-2020, og fristen er sat til udgangen af 2018. Den præciserende tekst i vandhandleplanen ændrer hverken ved det forhold, at kolonihaverne skal kloakeres, eller ved fristen herfor. I de kommende påbud om kloakering kan Rødovre Kommune selv fastsætte fristen for kloakering efter de gældende regler. Det er alene selve påbuddet, der skal være meddelt senest 31. oktober 2016.

Naturstyrelsens høringssvar har desuden givet anledning til at ændre diverse tabeller og figurer samt resumeet af vandhandleplanen. Formålet er at bringe vandhandleplanens gengivelse af vandplanens indhold i overensstemmelse med den nye udgave af vandplanen. Ændringerne skyldes især, at miljøtilstanden i blødbundsvandløb i den nye udgave af vandplanen betragtes som ukendt.

HOFOR`s høringssvar har givet anledning til en ændring i vandhandleplanens afsnit 6.1, som beskriver de indsatser på spildevandsområdet, der er fastlagt i Rødovre Kommunes spildevandsplan. Ændringen betyder, at det forklares mere tydeligt, hvorfor den tidsplan, der oprindeligt var lagt for indsatserne på spildevandsområdet i Rødovre Kommunes spildevandsplan, siden er ændret. Formålet med den ændrede tidsplan er at udnytte de synergieffekter, der er, ved at se indsatserne på spildevandsområdet i en sammenhæng på tværs af kommunegrænserne langs Harrestrup Å.

Naturstyrelsens og HOFOR`s bemærkninger samt Teknisk Forvaltnings kommentarer til den enkelte bemærkning er gennemgået i det høringsnotat, der er vedlagt mødesagen som bilag 2. De samlede høringssvar er vedlagt som bilag 1.

Lov- og plangrundlag

EU´s vandrammedirektiv, direktiv nr. 2000/60 EF.
Miljømålsloven, Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009.
Lov om vandplanlægning, Lov nr. 1606 af 26. december 2013.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013.
Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010.
Bekendtgørelse om Kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011.
Jordvarmebekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1312 af 21. november 2013.
Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vandhandleplanen skal være endeligt vedtaget senest den 31. oktober 2015. Den 1. planperiode løber frem til den 22. december 2015, og herefter løber de næste planperioder til den 22. december 2021 og den 22. december 2027.

Bilag

Bilag 1: Samlede høringssvar
Bilag 2: Høringsnotat
Bilag 3: Vandhandleplan endelig udgave

Oprettelse af Grundvandsforum
Sag nr. 194

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Naturstyrelsen har kortlagt grundvandet i et område kaldet Herlev-Glostrup området, som dækker store dele af Københavns vestegn inklusive hele Rødovre. Ifølge Vandforsyningsloven har Rødovre Kommune pligt til at nedsætte et koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsforum) og lave en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at følgende inviteres til at deltage i Rødovre Kommunes Grundvandsforum med en repræsentant hver: HOFOR, Glostrup Forsyning, Landbrug og Fødevarer, Rødovre Erhvervsforening, Region Hovedstaden, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Brøndby, og Københavns Kommuner, Danmarks Naturfredningsforening - lokalafdeling Rødovre, Agenda 21 gruppen i Rødovre, Boligselskabernes Fællesrepræsentation i Rødovre, Sammenslutningen af grundejerforeninger i Rødovre og Kolonihaveforbundet,
  2. at kommissorium for Grundvandsforum godkendes samt
  3. at kompetencen til at drive (formandskab og sekretariat) Grundvandsforum uddelegeres til Teknisk Forvaltning.

Teknik- og Miljøudvalget 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Siden 1999 har amterne kortlagt de vigtigste grundvandsområder i Danmark. I forbindelse med strukturreformen i 2006 overtog Naturstyrelsen opgaven. Grundvandskortlægningen skal vise os, hvilken kvalitet og udbredelse vores grundvand har, samt beskrive sårbarheden af det. Kortlægning skal også beskrive truslerne mod grundvandets kvalitet.

Naturstyrelsen er nu færdig med kortlægningen af grundvandet i et område kaldet Herlev-Glostrup området, som dækker hele Rødovre Kommune samt arealer i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj og København Kommuner. Teknik- og Miljøudvalget afgav på sit møde 11. august 2015 (sag nr. 84) høringssvar til den del af kortlægningen, der handler om udpegning af indvindingsoplande.

Ifølge Vandforsyningsloven har Rødovre Kommune pligt til at lave en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i de udpegede indsatsområder. Senest et år efter, at Rødovre Kommune har modtaget Naturstyrelsens redegørelse for grundvandskortlægningen, skal kommunen have udarbejdet et udkast til beskrivelse af foranstaltninger rettet mod den enkelte grundejer. Med foranstaltninger rettet mod den enkelte grundejer tænkes der på dyrkningsrestriktioner over for landbruget. Da der ikke er landbrug i Rødovre Kommune, vurderer Teknisk Forvaltning, at der ikke skal gennemføres foranstaltninger rettet mod den enkelte grundejer.

Rødovre Kommune har ifølge vandforsyningsloven også pligt til at nedsætte et koordinationsforum. Teknisk Forvaltning foreslår, at koordinationsforum i Rødovre Kommune kaldes for Grundvandsforum, da det mere klart beskriver, hvad forum skal beskæftige sig med.

Grundvandsforum skal bestå af repræsentanter for vandforsyninger, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien, berørte lodsejere og eventuelle andre relevante parter. Grundvandsforum skal høres, før Rødovre Kommune kan offentliggøre et forslag til indsatsplan samt udkast til beskrivelse af foranstaltninger rettet mod den enkelte grundejer. Teknisk Forvaltning foreslår, at følgende inviteres til at deltage i Grundvandsforum med en repræsentant hver:

  • HOFOR
  • Glostrup Forsyning
  • Landbrug og Fødevarer
  • Rødovre Erhvervsforening
  • Region Hovedstaden
  • Glostrup Kommune
  • Herlev Kommune
  • Hvidovre Kommune
  • Brøndby Kommune
  • Københavns Kommune
  • Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Rødovre
  • Agenda 21 gruppen i Rødovre
  • Boligselskabernes Fællesrepræsentation i Rødovre
  • Sammenslutningen af grundejerforeninger i Rødovre
  • Kolonihaveforbundet

Begrundelsen for at invitere Glostrup Forsyning samt vores nabokommuner er, at indvindingsoplandene til vandværkerne i en række tilfælde strækker sig hen over en eller flere kommunegrænser. Det er derfor nødvendigt at koordinere indsatsen for grundvandsbeskyttelse på tværs af kommunegrænserne.

Grundvandsforum er rådgivende, og skal primært være et idèudvekslingsforum, som skal gøre det muligt at udarbejde og gennemføre en indsatsplan, så der opnås den bedst mulige beskyttelse af grundvandet i et positivt samspil med de berørte interessenter og parter på området.

Forslag til kommissorium for Grundvandsforum er vedlagt mødesagen som bilag 1. Teknisk Forvaltning foreslår, at kompetencen til at drive Grundvandsforum uddelegeres til Teknisk Forvaltning.

Lov- og plangrundlag

Vandforsyningsloven, LBK nr. 1199 af 30. september 2013.
Bekendtgørelse om indsatsplaner, BEK nr. 1319 af 21. december 2011.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Rødovre Kommune skal senest 19. december 2015 udpege de områder, hvor vi forventer, at der skal gennemføres foranstaltninger rettet mod den enkelte grundejer. Der er ingen tidsfrist i loven for udarbejdelse af selve indsatsplanen.

Bilag

Bilag 1: Kommissorium for Grundvandsforum

Movia - Afgørelse i voldgiftssag omkring passagertællesystem
Sag nr. 195

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I december 2012 anlagde DSB og Metroselskabet en voldgiftssag mod Movia med påstanden, at Movia uregelmæssigt havde ændret sit passagertællesystem i 2008. I januar 2015 blev der truffet en afgørelse i voldgiftssagen, hvor Movia tabte sagen. De økonomiske konsekvenser af afgørelsen skal afholdes af kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor Rødovre skal finansiere 5,7 mio. kr. i 2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at afgørelsen af voldgiftssagen tages til orientering,
  2. at der gives en tillægsbevilling på 5,7 mio. kr. til betaling af de økonomiske konsekvenser af voldgiftsafgørelsen i 2015, som finansieres af kassebeholdningen samt
  3. at der i forbindelse med budget 2016 (tekniske ændringsforslag) tages stilling til finansieringen af de ekstra udgifter til busdriften på 0,5 mio. kr.

Teknik- og Miljøudvalget 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I december 2012 anlagde DSB og Metroselskabet en voldgiftssag mod Movia med påstanden, at Movia uregelmæssigt havde ændret sit passagertællesystem i 2008. Ændringen af systemet i perioden 2008-2013 gjorde, at Movia fik en større andel af billetindtægterne i Hovedstadsområdet end man ellers ville have fået, og at dette også ville være tilfældet fremefter. DSB og Metroselskabet mente, at ændringerne svarede til en metodeændring af passagertællesystemet, og der dermed skulle være en nulpunktsforskydning af indtægtsfordelingen fra 2008 og frem.

DSB og Metroselskabets krav var et beløb på 300 mio. kr. for perioden 2008-2014, og 50 mio. kr. fremover tillagt pristalsregulering efter nettoindekset og renter. Movia fremhævede, at ændringen i passagertællesystemet var en retning af en fejl i systemet, som gjorde at systemet undertalte passagerantallet.

Tællesystemet bruges årligt til at fordele billetindtægterne fra metro, tog og busser mellem transportselskaberne. I 2014 blev billetindtægterne på 4 mia. kr. delt mellem trafikselskaberne: Movia, DSB, Metroselskabet og Trafikstyrelsen (Kystbanen).

Baggrunden for tvisten stammer fra 2005-2009, hvor Movia fejlrettede bussernes passagertællesystem. Tvisten kommer heraf, om Movia skulle have en andel af billetindtægterne svarende til det fejlrettede passagertællesystem (genopretning), eller om fejlretningen af tællesystemet faktisk var en forbedring af tællemetoden (metodeforbedring), som gav Movia en større andel af billetindtægterne.

Den 21. januar 2015 traf Voldgiftsretten en afgørelse i sagen, hvor DSB og Metroselskabet fik delvis medhold i, at ændringerne af passagertællesystemet var en forbedring af tællesystemet. Retten kunne dog ikke udelukkende konkludere, at ændringen kun var en genopretning eller en forbedring af systemet. DSB og Metroselskabet fik derfor kun tilkendt 50 % af beløbet de havde krævet, se bilag 1.

Afgørelsen præciserer ikke, hvad der anses som en metodeforbedring af systemet. Movia har derfor ikke mulighed for fremover at udtage de ændringer, som anses for metodeforbedring.

De økonomiske konsekvenser af afgørelsen medfører, at Movia for perioden 2008-2014 skal tilbagebetale 161,4 mio. kr. inklusiv pristalsregulering efter nettoindekset og renter. De 161,4 mio. kr. fordeles ud mellem kommunerne efter deres andel af billetindtægterne fra busdriften. Afgørelsen betyder også, at Movia fremover mister en årlig billetindtægt på 24,8 mio. kr., som vil komme til at påvirke kommunernes fremtidige betalinger til Movia.

Movia har efterfølgende ansøgt økonomi- og indenrigsministeriet om lånefinansiering af de 161,4 mio. kr. for perioden 2008-2014. Ansøgningen er dog blevet afslået med begrundelsen, at udgiften betragtes som en driftsudgift, hvorfor der ikke kan gives dispensation til lånefinansiering af beløbet.

Movia har derfor givet kommunerne følgende muligheder for at betale beløbet, se bilag 2:

  1. Betaling af hele kommunens andel af udgiften til voldgiftsafgørelsen i 2015.
  2. Udgiften til afgørelsen indgår i efterreguleringen vedrørende regnskab 2015, som afregnes primo januar 2017.
  3. Dele af udgiften betales i 2015 og resten vil indgå i efterreguleringen i 2017.

Lov- og plangrundlag

Voldgiftsrettens afgørelse af 21. januar 2015.
Brev fra Movia af 28. januar 2015, se bilag 1.
E-mail fra Movia af 7. maj 2015, se bilag 2.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning anbefaler, at Rødovres samlede økonomiske konsekvenser på 5,7 mio. kr. finansieres via kassen i 2015, hvor andelen til voldgiftsafgørelsen udgør 4,9 mio. kr. og de ekstra driftsomkostninger i 2015 udgør 0,8 mio. kr.

Voldgiftsafgørelsen medfører, at kommunerne skal betale 161,4 mio. kr. til DSB og Metroselskabet. Udover det, så betyder afgørelsen, at Movia får en indtægtsreduktion på 24,8 mio. kr. om året fra 2015 og fremover. Det medfører, at Rødovres udgifter til busdriften stiger i 2015 med 0,8 mio. kr. og 0,5 mio. kr. i 2016 og fremover.

I budget 2015 for busdrift er der ikke afsat midler til afholdelse af voldgiftsafgørelsen på de 4,9 mio. kr. og til den forhøjede driftsomkostning på 0,8 mio. kr. I tidligere budgetår har der været overskud på midler afsat til kollektiv trafik, men siden 2013 har der ikke været overskud på midlerne afsat til kollektiv trafik. De stigende omkostninger skyldes tværkommunal fokus på opgradering af busbetjeningen med A-busser, stigende driftsudgifter til busser og udsving i passagerantallet. Teknisk Forvaltning forventer derfor ikke, at der er midler til afholdelse af voldgiftsafgørelsen eller de ekstra driftsomkostninger i 2015.

Tidsplan

Movia har bedt kommunerne om at tage stilling til, hvordan de ønsker at betale voldgiftsafgørelsens omkostninger inden 1. december 2015.

Bilag

Bilag 1: Brev fra Movia pr. 28. januar 2015 - Orientering om voldgiftsrettens afgørelse om passagertællesystem
Bilag 2: E-mail fra Movia pr. 7. maj 2015 - Estimat 1 i 2015 & Tilbagebetaling med deadline til Movia 1. december 2015

Input til Naturstyrelsens Driftsplan for Hovedstaden
Sag nr. 196

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Naturstyrelsen er i gang med at udarbejde en ”Driftsplan for Hovedstaden”, som også vil omfatte deres del af Vestvolden. I den forbindelse har Naturstyrelsen Hovedstaden bedt om input til det kommende arbejde.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,
 

at forslag til Rødovre Kommunes input til Naturstyrelsens kommende Driftsplan for Hovedstaden fremsendes til Naturstyrelsen med opfordring til, at ønskerne indarbejdes.

Teknik- og Miljøudvalget 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden

Naturstyrelsen har igangsat en revision af alle driftsplaner for deres arealer i hele Danmark. Driftsplaner er mål for driften på længere sigt med en tidshorisont på 15 år. I forbindelse med revisionen ønsker Naturstyrelsen at indhente ønsker fra de berørte kommuner, idet der ønskes at styrke skovenes rekreative anvendelse. Vestvolden har ikke tidligere indgået i driftsplanerne, men Naturstyrelsen Hovedstaden har besluttet, at deres del af Vestvolden fremadrettet skal indgå. I den forbindelse har Naturstyrelsen Hovedstaden afholdt et orienterende møde med de 4 tekniske direktører fra Vestvoldens beliggenhedskommuner vedrørende proces og tidsplan samt med opfordring til at komme med kommunernes ønsker. Notat fra Naturstyrelsen ”Intromøde, Driftsplan for Hovedstaden” af 4. juni 2015 er vedlagt sagen. Ligeledes er kort over de pågældende arealer vedlagt.

Forholdet til andre planer og projekter

Vestvolden med tilgrænsende grønne områder er fredet, og af fredningsbestemmelserne fremgår det, at der i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og beliggenhedskommunerne skal udarbejdes en Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden. Planen er gældende for max. 5 år og skal indeholde retningslinjer for naturpleje, offentlighedens adgang og udførelse af de foranstaltninger der findes hensigtsmæssige for at fredningens formål kan opfyldes. Den nuværende Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden er gældende frem til udgangen af 2015, og Naturstyrelsen har igangsat en revision i samarbejde med Kulturstyrelsen og beliggenhedskommunerne, jf. orientering på Teknik- og Miljøudvalgets møde i december 2014. Den nye Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden forventes at komme til politisk behandling i december 2015.

Pleje- og Anlægsplanen omfatter således mål for driften af delområderne på Vestvolden, ligesom planen også medtager kommunernes ønsker i det omfang der kan skabes enighed om de ønskede tiltag. Pleje- og Anlægsplanen må derfor være et udgangspunkt for en ny kommende driftsplan.

Vestvolden indgår som en del af Københavns Nyere Befæstning, der i sin helhed skønnes at være en attraktion i verdensklasse. Det gennemførte Befæstningsprojekt lagde stor vægt på at styrke sammenhængen gennem et ensartet nyt logo og skiltekoncept, samt tværgående projekter og foldere. Projektet er stort set afsluttet, men der savnes en opfølgning og videreførelse af arbejdet med at styrke sammenhængen for hele Københavns Nyere Befæstning. I forhold til dette vil Naturstyrelsen have en vigtig rolle, idet ingen kommune alene kan sikre sammenhængen.

Forslag til Rødovre Kommunes input

Teknisk Forvaltning vil foreslå, at følgende fremsendes som Rødovre Kommunes input til den kommende Driftsplan:

  1. Rødovre Kommune vil henvise til, at de overordnede mål for Vestvolden fremgår af fredningen, og at disse bliver udgangspunktet for en kommende driftsplan.
  2. Rødovre Kommune vil henstille til, at de driftsmål, der fremgår af Pleje- og Anlægsplanen for Vestvolden for delområderne fastholdes, jf. Kortbilaget Bevoksningspleje i Pleje- og Anlægsplanen. Rødovre Kommune finder det således meget vigtigt, at Vestvolden fremstår med den store variation som kortet er udtryk for, herunder at man både kan opleve skovlignende områder, overdrev, åbne græsarealer, historiske områder med pleje af får osv. Med hensyn til kommunens ønsker om nye tiltag skal der ligeledes henvises til Pleje- og Anlægsplanen.
  3. Rødovre Kommune vil gøre opmærksom på, at der foreligger en brugsaftale mellem kommunen og Naturstyrelsen med hensyn til de arealer på Vestvolden, der ejes af Naturstyrelsen. Brugsaftalen fastlægger, at Rødovre Kommune skal varetage driften, og der henstilles derfor til, at den kommende Driftsplan for Hovedstaden ikke vil påføre Rødovre Kommune større udgifter.
  4. Rødovre Kommune vil opfordre Naturstyrelsen til at arbejde for at styrke hele Københavns nyere befæstning, og på sigt arbejde for at Københavns nyere Befæstning bliver en del af verdens kulturarv. Eksempelvis kan det foreslås, at Naturstyrelsen varetager koordineringen i forhold til større arrangementer på hele befæstningen, udgivelsen af foldere, en aktiv hjemmeside mv.

Lov- og plangrundlag

Vestvoldsfredningen af 28. juni 1996.
Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2011 – 2015.
Forventet revision af Pleje- og Anlægsplanen for Vestvolden gældende for perioden 2016 - 2020.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Naturstyrelsens tidsplan for driftsplanen:

Deadline for input til driftsplanen:

15. september 2015

Høring af forslag til driftsplan:

1. april 2016 - 2. juli 2016

Offentliggørelse:

3. november 2016


Som følge af tidsplanen vil forslag til input fremsendes til Naturstyrelsen Hovedstaden den 15. september 2015 med forbehold for Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Bilag

Bilag 1: Notatet Intromøde, Driftsplan for Hovedstaden af 4. juni 2015
Bilag 2: Kortbilag over områder der tænkes at indgå i driftsplanen

Hovedstadens Beredskab I/S - etableringsgrundlag
Sag nr. 197

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 24. februar 2015, sag nr. 29, principaftale for etablering af fælles beredskab pr. 1. januar 2016, samt at Rødovre Kommune indgår i etablering af det fælles beredskab. Kommunalbestyrelsen godkendte efterfølgende den 16. juni 2015, sag nr. 110, indstilling om etablering af Hovedstadens Beredskab I/S, herunder udkast til vedtægter, beregningsgrundlag for kommunens driftsbidrag og ejerandel, rationaliseringsmålsætninger for det fælles beredskab, principper for overførsel af medarbejdere m.v.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at godkende ændrede vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S, som er forhåndsgodkendt af Statsforvaltningen,
  2. at godkende, at i tilfælde af, at Tårnby Kommune i løbet af efteråret 2015 måtte beslutte sig for at deltage i Hovedstadens Beredskab I/S, gennemføres dette ved justering af budget, åbningsbalance og ejerandele efter de herfor anvendte principper og således, at den plads i bestyrelsen, som besættes af et medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre, i stedet tilfalder Tårnby Kommunes borgmester,
  3. at godkende budget og foreløbig åbningsbalance for Hovedstadens Beredskab I/S, herunder Rødovre Kommunes driftsbidrag for 2016, ejerandele og overførsel af aktiver til selskabet fra Rødovre Kommune,
  4. at godkende, at der indføjes en mulighed for regulering af kommunernes betaling efter det første regnskabsår, som beskrevet i sagsfremstillingen,
  5. at godkende forslag til Service Level Agreement (SLA) for myndigheds- og forebyggelsesopgaver,
  6. at godkende, at der nedsættes et samarbejdsorgan med repræsentanter fra alle kommuner og fra Hovedstadens Beredskab, som bemyndiges til løbende at foretage mindre ændringer af Service Level Agreement (SLA),
  7. at godkende forslag til ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S,
  8. at godkende, at Rødovre Kommune indgår aftaler med Hovedstadens Beredskab I/S om selskabets udførelse af undervisning i førstehjælp for Rødovre Kommune som serviceopgave, samt
  9. at der gives en tillægsbevilling til TMU til budget 2016 på 370.000 kr. til kommunens fortsatte beredskabsarbejde.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 24. februar 2015, sag nr. 29, principaftale for etablering af fælles beredskab pr. 1. januar 2016, samt at Rødovre Kommune indgår i etablering af det fælles beredskab. Kommunalbestyrelsen godkendte efterfølgende den 16. juni 2015, sag nr. 110, indstilling om etablering af Hovedstadens Beredskab I/S, herunder udkast til vedtægter, beregningsgrundlag for kommunens driftsbidrag og ejerandel, rationaliseringsmålsætninger for det fælles beredskab, principper for overførsel af medarbejdere m.v.

Af sidstnævnte sag fremgik, at kommunalbestyrelserne i september/oktober 2015 og koordineret med behandlingen af budget 2016 får fremlagt yderligere en indstilling vedrørende budget 2016 for Hovedstadens Beredskab I/S, indikatorer for serviceniveau på myndigheds- og forebyggelsesområdet (SLA), overførsel af aktiver til selskabet, eventuelle ændringer til budgetgrundlag og eventuelle større ændringer til det godkendte udkast til vedtægter. Herudover forelægges en ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S til godkendelse.

Vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S mv.

Principaftalen om etablering af fælles beredskab blev indgået mellem følgende ni kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København, Rødovre og Tårnby. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen i Tårnby i juni 2015 besluttet, at Tårnby Kommune ikke skal være en del af det fælles beredskab med de otte andre kommuner.

I konsekvens af Tårnby Kommunes beslutning er vedtægterne ændret i forhold til sammensætning af beredskabskommissionen (bestyrelsen), idet det er anført i Beredskabslovens § 10, stk. 2, at antallet skal være ulige.
Af hensyn til at sikre et ulige antal, det samme antal medlemmer og så vidt muligt samme balance i bestyrelsen, foreslås det, at Hvidovre Kommune tildeles en ekstra plads i bestyrelsen. Begrundelsen for dette er, at Hvidovre Kommune efter indbyggertal er den klart største af de kommuner, som i henhold til det tidligere godkendte udkast til vedtægter er tildelt én plads i bestyrelsen.

Derudover er de 8 kommuners ejerandele ubetydeligt forøget som følge af Tårnby Kommunes beslutning og justeret som følge af endeligt forslag til budget 2016 jf. nedenfor.
Hvis Tårnby Kommune senere, men inden den 1. januar 2016, beslutter at indgå i samarbejdet, vil Tårnby Kommune atter få en plads i bestyrelsen og Hvidovre Kommune vil gå tilbage til at have én plads. Budget, åbningsbalance og ejerandele vil i dette tilfælde ligeledes blive justeret efter de herfor anvendte principper. Rødovre Kommunes ejerandel udgør for nuværende 2,21%.

Udover disse ændringer er der i forlængelse af dialogen med Statsforvaltningen foretaget mindre justeringer/præciseringer af vedtægterne, bl.a. i § 5.2 (proces for overførsel af myndighedsopgaver ved senere hjemmel) og i § 6.5 (godkendelseskrav ved ændring af fordelingsnøgle). Statsforvaltningen har med de anførte ændringer og justeringer forhåndsgodkendt vedtægterne uden bemærkninger.

Det skal i øvrigt præciseres, at vedtægternes § 1.3, om hjemstedskommune ikke skal tillægges betydning i forhold til, hvor centrale administrative funktioner i Hovedstadens Beredskab skal lokaliseres. Samtidig bemærkes vedr. vedtægternes § 9.5, hvorefter ”bestyrelsen kan fastsætte vederlag for bestyrelsesarbejdet, jf. beredskabslovens § 9, stk. 4”, at der pt. alene er hjemmel til at yde diæter mv., men ikke honorar. I fald der ved ændring af beredskabsloven gives hjemmel til at honorere bestyrelsesarbejdet, forudsættes det, at bestyrelsen forelægger forslag herom til ejerkommunernes godkendelse før endelig vedtagelse i bestyrelsen.

Det anbefales til kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen i de otte kommuner at godkende vedtægterne (vedlagt som bilag 1). Beslutningsprotokoller vil herefter blive fremsendt til Statsforvaltningen med henblik på endelig godkendelse af vedtægterne.

Kommunernes Landsforening (KL) har på kommunernes vegne indhentet responsum og forestået dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, hvorvidt sammenlægning af beredskaberne er omfattet af fusionskontrolreglerne. På denne baggrund er det KL’s vurdering, at de nye beredskabsenheder ikke skal anmeldes efter fusionskontrolreglerne.

Forslag til Service Level Agreement (SLA), myndigheds- og forebyggelsesopgaver, samt etablering af samarbejdsorgan

I principaftalen om det fælles beredskab fremgår, at der skal etableres en SLA for myndighedsopgaverne. Formålet er at sikre en ensartet og høj service i forbindelse med behandling af sager i beredskabet.

Der er udarbejdet forslag til SLA for i alt 14 myndigheds- og forebyggelsesopgaver. Der er lagt op til, at serviceniveauet skal være ensartet på tværs af kommunerne - med mulighed for at en kommune kan bede om at tilkøbe ekstra service i forhold til afgrænsede opgaver.

Forslaget til SLA er udarbejdet som et bedste bud på en meningsfuld måling af kvaliteten på myndigheds- og forebyggelsesområdet. Forslaget skal dog ses i det lys, at der generelt i kommunerne kun i begrænset omfang har været nedskrevne målsætninger eller dokumentation for kommunernes nuværende service- og kvalitetsniveau. Derfor kan der efter 1. januar 2016 vise sig et behov for justering af SLA.

Med henblik på det fremtidige løbende samarbejde foreslås det, at der nedsættes et samarbejdsorgan med deltagelse af Hovedstadens Beredskab og kommunerne. Samarbejdsorganet, hvis nærmere rammer og bemanding afklares som led i implementeringsprocessen, skal bl.a. håndtere eventuelle problemstillinger i forhold til myndigheds- og forebyggelsesopgaverne. Det anbefales derfor, at samarbejdsorganet bemyndiges til efterfølgende at foretage mindre justeringer af SLA.

Større ændringer, herunder en generel revision af SLA vil derimod ske i forbindelse med udarbejdelsen af en ny risikobaseret dimensionering, og forelægges Kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen.

De enkelte forslag til SLA indeholder følgende parametre:

  • Beskrivelse af opgave og ansvarsfordeling
  • Aftalens omfang
  • Svarfrist/sagsbehandlingstid (for ansøger og for kommune)
  • Vejledning
  • Dialogmøder
  • Lovpligtig uddannelse/krav til kompetencer
  • Krav til objektkendskab
  • Kvalitet
  • Dokumentation og opfølgning
  • Generelle bemærkninger
  • Forhandling, genforhandling og opsigelse
  • Godkendelse

Som bilag er vedlagt forslag til SLA for myndigheds- og forebyggelsesopgaver. Det anbefales til Kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen i de otte kommuner at godkende forslaget til SLA.

Derudover anbefales, at Kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen godkender, at der nedsættes et samarbejdsorgan med repræsentanter fra alle kommuner og fra Hovedstadens Beredskab, som bemyndiges til løbende at foretage mindre ændringer af SLA.

Serviceopgaver, som Hovedstadens Beredskab I/S skal løfte for Rødovre Kommune

Det er kortlagt, hvilke serviceopgaver beredskabet i dag udfører for de otte kommuner, og hver kommune har på den baggrund vurderet, hvilke serviceopgaver man fremover ønsker, at Hovedstadens Beredskab skal varetage.

I Rødovre Kommune har beredskabet, som eneste serviceopgave, gennemført undervisning i førstehjælp for personalet i Rødovre Kommune. Hvilket har givet beredskabet en indtægt på 10.000 kr.

Forslag til ejerstrategi

Formålet med en ejerstrategi er at være et redskab til at sikre kommunernes overordnede interesser i forbindelse med Hovedstadens Beredskab I/S. I ejerstrategien beskrives ejernes, dvs. de otte kommuners, ønsker og krav til udviklingen af selskabets ydelser og til løbende effektivisering af selskabet aktiviteter. Ejerstrategien skal ses som et supplement til vedtægterne. Ejerstrategien erstatter som sådan principaftalen, som blev indgået initialt i forbindelse med etableringen af Hovedstadens Beredskab.

Ejerstrategien omfatter følgende målsætninger:

  1. Høj beredskabsfaglig kvalitet og tryghed for borgerne
  2. Økonomisk effektivitet, dvs. realisering af de forudsatte omkostningsreduktioner og en løbende realisering af potentialer
  3. Det aftalte serviceniveau overfor kommunerne med et klart kundefokus i forhold til kommunernes erhvervsservice og byggemyndigheder
  4. Relevante forebyggende tiltag og fastholdelse af frivillige
  5. Lokalkendskab og godt samarbejde med de enkelte kommuner
  6. Hovedstadens Beredskab som en langsigtet bæredygtig arbejdsplads og landets mest attraktive på beredskabsområdet.

Ejerstrategien indebærer, at Hovedstadens Beredskab dokumenterer sin indsats på de anførte områder i en årlig redegørelse, som ejerkommunerne modtager til orientering.

Som bilag er vedlagt forslag til ejerstrategi, som det anbefales til Kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen i de otte kommuner at godkende.

Lov- og plangrundlag

Beredskabslovens §10 om samordning af kommunale beredskaber.
Styrelseslovens §60 om aftaler om samarbejde mellem kommuner.

Økonomiske konsekvenser

Budget, driftsbidrag, åbningsbalance og overførsel af aktiver

Forslag til Budget 2016, ejerandele og driftsbidrag er beregnet med regnskab for beredskabet 2014 som grundlag og er herefter reguleret jf. de aftalte, overordnede principper.

Udgangspunktet for dannelse af budgetforslag 2016 har været beredskabernes driftsresultater for 2014, tillagt diverse direkte og indirekte omkostninger (overhead) som en selvstændig virksomhed naturligt vil have. De lokale beredskaber har benyttet sig af kommunernes øvrige organisation og ressourcer, og når beredskabet etableres som selvstændig virksomhed, er det derfor korrekt at beregne et vist tillæg for disse ydelser. Overheadprocenten er fastlagt på baggrund af en konkret vurdering af, hvor meget beredskabet har benyttet sig af den enkelte kommunes organisation og ressourcer, og der er derfor indbyrdes forskel blandt kommunerne på størrelsen af overheadprocenten.

Blandt de udgifter, der har været særlig opmærksomhed om, er udgifter til genanskaffelse af materiel og udgifter til forsikringer. For begge kategorier af udgifter er en del af dem afholdt internt over de årlige budgetter til beredskab og en anden del finansieret ved centrale bevillinger/betalt centralt i kommunerne.

For så vidt angår genanskaffelsesudgifter, er der i det foreliggende forslag til samlet budget peget på en samlet mulighed for årlige genanskaffelser på godt 11 mio. kr. De fleste af midlerne til genanskaffelse er til stede i driftsbudgettet og er dermed en del af grundlaget fra 2014, men ud fra en konkret vurdering er der tillagt 3,6 mio. kr. til rammen vedrørende Københavns Brandvæsen og 160.000 kr. vedrørende Vestegnens Brandvæsen.

Vedrørende forsikringer er der i budgetgrundlaget taget udgangspunkt i et overslag over samlede forsikringsudgifter vedr. køretøjer og mandskab, inkl. bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), svarende til at Hovedstadens Beredskab tegner forsikringer og fravælger at være selvforsikret. Dette indebærer, at der tilføres det samlede budgetgrundlag ca. 5 mio. kr. således, at budgettet til disse formål udgør 9 mio. kr. Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om selvforsikring endnu. Ved maksimal selvforsikring vurderes det, at forsikringsbeløbet kunne reduceres med 3,4 mio. kr., men i det tilfælde skal der på anden måde ske en afdækning af de skader, der herved ikke er forsikringsmæssig dækning for.

Budgettet er desuden reguleret i forhold til serviceopgaver. Endvidere er der indregnet en P/L-fremskrivning på 3,1 % over 2 år, dækkende årene fra 2014 til 2015 og fra 2015 til 2016.

Budgettet indeholder en stigning i omkostningerne til husleje. Det skyldes dels, at lejen fremover skal ske på markedsvilkår. Dels at beredskaberne i Dragør og Frederiksberg ikke tidligere har betalt husleje til kommunerne. I det omfang, at kommunerne er udlejer til beredskabet, vil det også betyde en tilsvarende indtægt for kommunen.

Beregning af ejerandele og budget 2016, jf. ovenstående, er gennemgået og kvalitetssikret af revisionsfirmaet PWC, der ikke har fundet forhold, der har givet anledning til ændringer. Materialet gennemgås for nærværende af revisionsfirmaet BDO.

I overensstemmelse med Kommunalbestyrelsernes/Borgerrepræsentationens beslutning i juni 2015 omkring effektiviseringsmål er der i budgettet for 2016 indregnet en besparelse på 20 % af den samlede effektiviseringsgevinst, svarende til i alt 5,6 mio. kr. Den samlede effektiviseringsgevinst er de otte kommuners forholdsmæssige andel af den rationaliseringsgevinst på beredskabsområdet, som forudsættes i Økonomiaftale for 2015 mellem KL og Regeringen. Fra budget 2017 vil den fulde besparelse på i alt 28 mio. kr. blive indarbejdet.

Åbningsbalancen gøres endeligt op med skæring 1. oktober 2015, og den vedlagte foreløbige opgørelse er derfor primært af interesse i forbindelse med vurdering af størrelsen på beredskabernes anlægsaktiver. Hovedparten af balancen udgøres af anlægsaktiverne.

Den samlede egenkapital og kommunernes indskud til den samlede egenkapital vil derfor for de fleste kommuner være næsten lig kommunens indskudte anlægsdel. Anlægsaktiverne for Vestegnens Brandvæsen indgår i de fem ejerkommuners indskudte anlægsaktiver i forhold til ejerandelene i selskabet, da selskabet opløses i forbindelse med etablering af det nye beredskab.

De indskudte anlægsaktiver udgør alt materiel fra de enkelte beredskaber, fx køretøjer, større udstyr mv. med anskaffelsessum på minimum 100.000 kr. Bygninger er ikke medtaget.

Herudover vil der naturligt indgå mindre anlæg (under 100.000 kr.), fx materiel, administrativt inventar mv., uden at dette fastsættes som en sum i det indskudte beløb.

Det anbefales, at der – i forbindelse med godkendelsen af regnskabet for Hovedstadens Beredskab for 2016 – gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betalinger. Erfaringen viser, at der i løbet af det første års drift vil fremkomme yderligere information om de faktiske driftsforhold. Selskabets revision får derfor til opgave – som en del af revisionsopgaven vedrørende regnskabet for 2016 – at vurdere regnskabet i forhold til forudsætningerne lagt til grund ved dannelse af selskabet. Hvis denne vurdering viser afvigelser af væsentligt omfang i de forudsætninger, der er lagt til grund for den enkelte kommunes betaling til Hovedstadens Beredskab – eller det samlede tilskud – kan der ske regulering af grundlaget for den fremtidige betaling til selskabet, dvs. en regulering af budgetgrundlaget og/eller ejerandelene. En eventuel regulering af kommunernes betalinger og ejerandele indstilles af bestyrelsen for selskabet og godkendes i kommunalbestyrelserne og Borgerrepræsentationen. Da der er tale om en vedtægtsændring, skal der herefter indhentes godkendelse i Statsforvaltningen.

I forbindelse med overdragelse af opgaver til Hovedstadens Beredskab og opstart af det nye selskab kan det ske, at Hovedstadens Beredskab vil være nødt til at afregne udgifter, som rettelig er afviklingsudgifter vedrørende en kommunal aktivitet, eller vice-versa. Det forudsættes at sådanne ”periodeafgrænsnings­poster” afklares bilateralt mellem Hovedstadens Beredskab og den enkelte kommune, og at den administrative forberedelsesgruppe påtager sig rollen som opmand, hvis det skulle blive nødvendigt.

Økonomi

Fra og med Budget 2016 vil økonomien for kommunens beredskab være et samlet driftsbidrag til Hovedstadens Beredskab på samme måde, som det er kendt fra fælleskommunale selskaber, herunder Vestegnens Brandvæsen.

Driftsbidraget vil blive fastsat ud fra den andel, som Rødovre Kommunes beregnede Budget 2016 indgår med i det samlede budget for Hovedstadens Beredskab. Mer- eller mindreforbrug i forhold til budgettet disponeres af selskabets bestyrelse.

Driftsbidraget er for 2016 foreløbigt fastsat til 7.870.000 kr., hvilket svarer til en ændring på 4,02 % i forhold til Rødovres Kommunes budget til beredskabet for 2014 på 7.566.000 kr. I ændringen indgår fremskrivningen over 2 år og regulering af nye fællesomkostninger for Hovedstadens Beredskab samt de beregnede indirekte omkostninger. Sidstnævnte vil være omkostninger, der tidligere lå som del af det samlede budget for Rødovre Kommune, men som nu er synliggjort ved at udskille beredskabets økonomi. Endvidere er 1. års aftalte besparelse på 20 % indregnet i bidraget.

Registrerede anlægsaktiver for Rødovre Kommune, som skal overføres til Hovedstadens Beredskab, udgør 1.614.000 kr. heri indgår også Rødovre Kommunes andel af anlægsaktiverne i Vestegnens Beredskab I/S. Herudover kan forventes en gruppe af øvrige anlæg, småanskaffelser, inventar mv., som indgår i det lokale beredskabs daglige drift, også at overgå til Hovedstadens Beredskab.

I forbindelse med overførsel af opgaver til Hovedstadens Beredskab udestår der er en del uafklarede spørgsmål. Herunder i hvor høj grad kommunerne selv skal bidrage til plan for forsat drift (Beredskabsplanen) og hvorvidt der i den forbindelse skal betales til software. Der mangler stadig lovhjemmel på en del opgaver, herunder bl.a. beskyttelsesrum, vandforsyning/brandhaner, drift af kommunens egen krisestab, udstyr til kommunens egen indsats ved skybrud og klimaulykker og udarbejdelse af egne actioncards til kommunens indsats.
Det anbefales derfor at der stadigvæk bibeholdes et beredskabsbudget i kommunen (ud over det der skal betales til Hovedstadens Beredskab) på 300.000 kr. Dette financieres med en tillægsbevilling på 370.000 kr. i 2016. Beløbet fremkommer ved at der i dag er fastlagt et budget for 2016 på 7.801.684 kr. der skal betales 7.870.000 kr.til Hovedstadens Beredskab, hvorved der mangler ca. 370.000 kr.

Tidsplan

Den videre proces

Implementeringsorganisationen er i gang med den konkrete implementering af diverse forhold, som der skal være styr på inden driftsstart pr. 1. januar 2016. Det vigtigste mål for implementeringen er sikker drift, således at alle beredskabets opgaver også bliver løst efter årsskiftet.

Der er i implementeringsprocessen et stort fokus på kommunikation til medarbejderne, således at der er størst mulig gennemsigtighed og tryghed for de kommende medarbejdere. Efter 1. januar 2016 vil der blive gennemført HR-aktiviteter med det formål at fusionere beredskaberne og skabe fundamentet for en ny fælles organisation og kultur.

Beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen tiltrådte pr. 1. august 2015 og har ansvaret for implementeringsprocessen. Der er et løbende fokus på processen fra både den politiske og den administrative forberedelsesgruppe, og større beslutninger træffes i perioden frem til 1. januar 2016 fortsat af den politiske forberedelsesgruppe. Der er en løbende dialog med og orientering af medarbejdersiden i Forberedelses-MED i Hovedstadens Beredskab.

Der skal udarbejdes en ny risikobaseret dimensionering (RBD). Der er udarbejdet en proces- og faseplan herfor, der tager afsæt i, at den skal kunne træde i kraft senest 1. januar 2017. En ny fælles RBD for de otte kommuner er en forudsætning for den effektivisering, som skal opnås gennem det fælles beredskab. Den nye RBD skal efterfølgende godkendes i de otte kommuners kommunalbestyrelser/Borgerrepræsentationen og af Beredskabsstyrelsen.

Bilag

Bilag 1: Forslag til Vedtægter
Bilag 2: Budget 2016 inklusiv ejerandele og driftsbidrag
Bilag 3: Foreløbig åbningsbalance
Bilag 4: Anlægsoversigt
Bilag 5: Forslag til SLA myndigheds- og forebyggelsesopgaver
Bilag 6: Forslag til Ejerstrategi - Hovedstadens Beredskab I/S

Klippekortsmodellen - ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling
Sag nr. 198

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med aftale om Finanslov for 2015 er der afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortsmodel.

Midlerne fordeles på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Rødovre Kommunes andel af midlerne er 558.000 kr. i 2015 og 1.115.000 kr. i 2016.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at der gives tillægsbevillinger på 558.000 kr. i 2015 og 1.115.000 kr. i 2016 til finansiering af "Klippekortet"
  2. at der gives en tillægsbevilling på -558.000 kr. i 2015 og -1.115.000 kr. i 2016 (indtægt) vedrørende tilskud fra staten

der gives tillægsbevillinger på 558.000 kr. i 2015 og 1.115.000 kr. i 2016 til finansiering af "Klippekortet"

Social- og Sundhedsudvalget 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 24. februar 2015 (sag nr. 33) forslag til udmøntning af puljemidlerne til øget livskvalitet til de svageste hjemmehjælpsmodtagere - "Klippekortmodellen". Udmøntningen er senere godkendt af Social- og Indenrigsministeriet.

Lov- og plangrundlag

Finanslovsaftalen for 2015

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af puljemidlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Anvendelsen af det bevilgede tilskud bogføres særskilt af hensyn til regnskabsaflæggelse til ministeriet.

Tidsplan

Regnskabsårene 2015 og 2016

Indkøb af PDA’er til hjemmeplejen
Sag nr. 199

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger ansøgning om anlægsbevilling til brug for indkøb af PDA’ere (håndholdte tablets) til hjemmeplejen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 2 mio. kr.

Social- og Sundhedsudvalget 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2013 er der afsat et rådighedsbeløb på 2.000.000 kr., der i forbindelse med regnskab 2013 og 2014 er overført til budget 2015.

Rådighedsbeløbet skal bruges til indkøb af PDA’ere, der skal forbedre hjemmeplejens arbejdsgange og styrke kommunikationen, informationen og dokumentationen i hjemmeplejen ved at give umiddelbar adgang til kørelister, oplysninger om medicinbehov, borgernes visitationsbillede mv. Indkøbet omfatter:

  1. Anskaffelse af PDA’ere
  2. Arbejdspladslicenser
  3. Uddannelse af slutbrugere.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afledte driftsudgifter på årligt 500.000 kr., som er afsat i budget 2015 og frem.

Tidsplan

Indkøbet er forsinket pga. forsinkelser hos IT-leverandøren i opsætningen af platformen for PDA’erne. Indkøbet forventes afsluttet i 2015.

Dorthe Mariehjemmet regnskab 2014
Sag nr. 200

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bestyrelsen for det selvejende plejehjem Dorthe Mariehjemmet forelægger regnskab 2014.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at regnskabet tages til efterretning
  2. at prisaftalen ikke justeres

Social- og Sundhedsudvalget 15-09-2015
Punkt 1: Indstilles taget til efterretning.
Punkt 2: Anbefales.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen indgik den 22. december 2009 (sag nr. 237) en ny aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet med virkning fra regnskabsåret 2010. Aftalen indebærer, at Rødovre Kommune betaler en fast døgntakst for de visiterede beboere, og at såvel over- som underskud er Rødovre Kommune uvedkommende.

Regnskab for 2014 viser et overskud på 680.812 kr.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer til regnskabet:

I ledelsesberetningen fremgår det,

at "i perioden 2010 og til 2014 er dagtaksten i gennemsnit steget med 1,51%, hvilket efter ledelsens opfattelse ikke dækker udviklingen i de faktiske omkostninger".

Forvaltningens kommentarer er, at ifølge aftalen fremskrives budgettet årligt med KL´s vægtede fremskrivningsprocent, og det er Dorthe Mariefonden, der oplyser taksten overfor Dorthe Mariehjemmet. Den takst, der er opkrævet i 2014, er i overensstemmelse med forvaltningens beregning.

I ledelsesberetningen fremgår det at ”Det hører med til beskrivelsen af årets resultat, at 490.300 kr. er indgået sent i regnskabsåret (november) og repræsenterer øremærkede midler til aktiviteter/genoptræning/demensindsats.”

Forvaltningens kommentarer er, at der i budget 2014 blev afsat 500.000 kr. til hvert af de fire plejehjem, der var øremærket til ansættelse af en medarbejder pr. plejehjem til at styrke mulighederne for aktiviteter og samvær med beboerne, som ikke indgik i den almindelige drift. 490.300 kr. blev afregnet med Dorthe Mariehjemmet pba. af en konkret opgørelse fra plejehjemmet.

I ledelsesberetningen fremgår det at "I

årets løb er antallet af raske smittebærere reduceret … til for nærværende kun at udgøre 1 beboer.” ... ”Denne betydende faktor har afstedkommet en bestyrelsesbeslutning om, at der er behov for en tilpasning af afregningsformen. Enhedstaksten er ikke længere dækkende i forhold til de væsentlige forskelle i beboer-profiler, som de seneste tre år udviser. Det er ledelsens udgangspunkt, at en mere realistisk afregningsform kan træde i kraft fra år 2016.”

Forvaltningens kommentarer er, at der er beboere med særlige plejebehov på alle plejehjem, i Rehabiliteringsafdelingen og i hjemmeplejen. Der er ikke ændret i betalingsformen eller givet yderligere bevilling til disse institutioner i budgetforslag 2016, hvilket er meddelt ledelsen på Dorthe Mariehjemmet.

I ledelsesberetningen fremgår det at ”Belægningsprocenten har i året udgjort 96,6%. Uagtet et udgangspunkt at bringe den op i forhold til tidligere er dette ikke sket. Årsagerne er, at 5 … beboere er afgået ved døden umiddelbart før eller efter deres indflytning, og at skærpede desinfektionskrav i visse tilfælde forlænger istandsættelses- perioden. Det første forhold afspejler en generel tendens: at beboere, som visiteres, er signifikant svagere på tidspunktet, de bevilges en plads. Restlevetiden er kortere …, plejebehovet større og plejeopgaven er mere kompleks.”

Forvaltningens kommentarer er, at belægningsprocenten i 2014 på 96,58% er på niveau med belægningsprocenten i 2013 på 96,56%.

Af revisionsprotokollatet af 24.03.15 fremgår det, at:

"En belægningsprocent på 96,58 ligger under, hvad der normalt er gældende for tilsvarende plejehjem". … ”Da Rødovre Kommune betaler døgntakst frem til en beboers lejemål er opsagt og tømt betales der i realiteten for alle 365 dage og på den baggrund afviger plejebetalingen ikke markant fra det offentlige.”

Forvaltningens kommentarer er, at omkostningerne pr. realiseret plejedag er faldet fra 1.575 kr. i 2013 til 1.569 kr. i 2014. Antal ansatte er steget fra 97,97 til 98,60.

Af revisionsprotokollatet fremgår det at "Lån Rødovre Kommune kr. 3.800.000. Beløbet relaterer sig til et likviditetslån etableret i 2009. Der foreligger ingen aftale om afvikling, og lånet er ikke forrentet.”

Forvaltningens kommentarer er, at vi i tilknytning til regnskab 2013 har fået oplyst, at der i budget 2014 er indregnet en påbegyndelse af afvikling af lånemellemværendet med kr. 200.000. Vi vil tage kontakt til Dorthe Mariehjemmet for en aftale om dette.

Lov- og plangrundlag

Aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Årsregnskab 2014 for Dorthe Mariehjemmet

Udkast til den sammenhængende børnepolitik for børn med særlige behov
Sag nr. 201

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2014 Børne- og Ungepolitikken for Rødovre Kommune. Den er gældende for alle børn og unge og er udarbejdet i et samarbejde mellem forvaltningerne. Den sammenhængende børnepolitik for børn med særlige behov er udarbejdet efterfølgende og skal ses som et tillæg til Børne- og Ungepolitikken.

Udkast til Den Sammenhængende Børnepolitik for børn med særlige behov i Rødovre Kommune forelægges til godkendelse.

Sagen forelægges samtidig i Børne-og Skoleudvalget.

Indstilling

Social-og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at udkast til Den Sammenhængende Børnepolitik for børn med særlige behov godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens godkendelse af Børne-og Ungepolitikken på møde den 16. december 2014 (sag nr. 247), har Social-og Sundhedsudvalget ønsket fremlæggelse af et udkast til en opdateret Sammenhængende Børnepolitik for børn med særlige behov.

I henhold til servicelovens § 19 stk. 2 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Formålet med politikken er at sikre sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Politikken indeholder de overordnede målsætninger for indsatsen, beskrivelse af de værdier, der ligger til grund for arbejdet samt beskrivelse af de konkrete indsatser på området.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 19 stk.2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Udkast til Den Sammenhængende Børnepolitik i Rødovre Kommune 2015-2019

Godkendelse af rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
Sag nr. 202

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Rammeaftalen er udarbejdet på baggrund af kommunernes indberetning til KKR Hovedstaden, og KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender udviklingsstrategien og styringsaftalen i rammeaftale 2016. Rammeaftalen forelægges hermed til godkendelse.
Sagen forelægges samtidig for Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at rammeaftale 2016 med udviklingsstrategi og styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning godkendes

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Udviklingsstrategien består af en analysedel, der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 og af en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination. Analysedelen er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra kommunerne og afdækker i hvilket omfang, der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser. Derudover kortlægger analysedelen udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.

Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i forhold til sammenhæng mellem efterspørgslen efter og udbud af pladser. Der vurderes derfor ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommuner og regionen om reguleringer af tilbud eller pladser i 2016.

Der kan dog ses nogle tendenser, der vanskeliggør kommuneres muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til borgerne. Det har givet anledning til at sætte fokus på fire fokusområdet for den tværkommunale koordination:

  1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre
  2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD
  3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene
  4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres

Derudover vil der i udviklingsaftalen 2016 være fokus på at udarbejde en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området. Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejdet og ejerskabet på området.

Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde om tilbuddene og procedurer for de mest specialiserede tilbud.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreområde og Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på specialundervisningsområdet

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Udviklingsstrategi og styringsaftale til den sociale rammeaftale 2016 skal godkendes i kommunerne inden den 01.10.2015.

Bilag

Bilag 1: Opsummering af konklusioner og fokusområder Udviklingsstrategi 2016
Bilag 2: Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016
Bilag 3: Bilag 1 Oversigt over tilbud beliggende i hovedstadsregionen
Bilag 4: Bilag 2 Oversigt over tilbud omfattet af udviklingsstrategi 2016
Bilag 5: Bilag 3 Oversigt over belægning og kapacitet på tilbudstyper fordelt efter målgrupper
Bilag 6: Bilag 4 De mest specialiserede tilbud i udviklingsstrategi 2016
Bilag 7: Bilag 5 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger
Bilag 8: Bilag 6 Det mellemkommunale samarbejde på specialundervisningsområdet i hovedstadsområdet
Bilag 9: Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016
Bilag 10: Bilag 1 Styringsaftale 2016
Bilag 11: Bilag 2 Styringsaftale 2016
Bilag 12: Bilag 3 Styringsaftale 2016
Bilag 13: Bilag 4 Styringsaftale 2016

Godkendelse af høringssvar til udkast til Praksisplan for Almen Praksis i Region Hovedstaden 2015-2018
Sag nr. 203

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Praksisplansudvalget i Region Hovedstaden har udarbejdet Praksisplan for almen praksis 2015–2018. Praksisplanen er sendt i høring, og Rødovre Kommune har samarbejdet med de andre kommuner i planområde Midt (Egedal, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Ballerup, Rudersdal, Gentofte og Rødovre) om et fælles høringssvar.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at kommuneklynge Midt´s høringssvar godkendes som Rødovre Kommunes høringssvar vedr. praksisplan for almen praksis 2015–2018.

Social- og Sundhedsudvalget 15-09-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Folketinget vedtog d. 27. juni 2013 ændringer til Sundhedsloven, som justerer planlægningsbestemmelserne for almen praksis. Ændringerne betyder bl.a., at der er nedsat et Praksisplanudvalg mellem region, kommuner og almen praksis med ansvar for at udarbejde en praksisplan for almen praksis’ opgavevaretagelse i regionen.

Praksisplanen for almen praksis udgør en del af regionens sundhedsaftale, og relevante opgaver fra sundhedsaftalen er beskrevet i praksisplanen med fokus på almen praksis’ rolle i opgaveløsningen. Praksisplanen er således et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger.

Praksisplan for almen praksis 2015–2018 er sendt i høring i juni 2015. Kommunerne i planområde Midt har valgt at udarbejde et fælles høringssvar, som behandles politisk i alle kommunerne. Høringsfristen er 18. oktober 2015, hvorefter planudkastet tilrettes af Praksisplansudvalget på baggrund af de indkomne høringssvar. Praksisplanen forventes herefter godkendt, så praksisplanen kan træde i kraft ved årsskiftet.

Praksisplanen for almen praksis 2015–2018 består af tre hovedafsnit:

1. Kapacitet og tilgængelighed

Dette afsnit indeholder bl.a. anbefalinger vedrørende:

  • Lægedækning og praksisstruktur
  • Rekruttering og fastholdelse
  • Betjening af akuttilbud og sygebesø
  • Tilgængelighed

2. Udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen

Dette afsnit indeholder anbefalinger vedrørende:

  • Samarbejde om bestemte målgrupper
  • Samarbejde om medicin
  • Digital kommunikation
  • Samarbejde mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen.

3. Kvalitet

Dette afsnit indeholder anbefalinger vedrørende:

  • Rammer for kvalitetsudvikling og faglig udvikling i almen praksis
  • Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis
  • Den organisatoriske kvalitet
  • Den sundhedsfaglige kvalitet
  • Den patientoplevede kvalitet
  • Datadrevet kvalitetsudvikling

Kommuneklynge Midt finder, at praksisplanen overordnet set er en velskrevet plan. Praksisplanen dækker til dels de problemstillinger, kommunerne står overfor i samarbejdet med almen praksis og sætter således en god ramme for det videre samarbejde mellem kommune og almen praksis.

Praksisplanen indeholder mange gode hensigtserklæringer, visioner og anbefalinger, og planen ser ud til at styrke de praktiserende lægers rolle som medansvarlig for borgernes sundhed og forebyggelse af sygdom. Alligevel er planen fra et kommunalt perspektiv ikke så konkret som ønsket, og den er heller ikke særlig forpligtende overfor parterne.

Kommuneklynge Midt påpeger i høringssvaret, at det er vigtigt, at der i regi af sundhedsaftalerne sker drøftelser om, hvad læge- og sundhedshuse skal indeholde, og at dette indhold defineres med inddragelse af repræsentanter fra kommunerne. Kommuneklynge Midt mener, at et øget antal kompagniskabspraksis er en naturlig og hensigtsmæssig udvikling af det nære sundhedsvæsen.

Kommuneklynge Midt anbefaler, at modeller for den lægefaglige betjening af de kommunale tilbud drøftes og konkretiseres yderligere.

Kommuneklynge Midt opfordrer til, at der stilles krav om, at tilgængeligheden for bevægelseshæmmede i almen praksis forbedres. Kommunerne bifalder, at oplysningerne om handicapvenligheden i de enkelte praksis forbedres på

www.sundhed.dk, så borgerne kan søge på læger ud fra kriterier om handicapvenlighed.

Kommuneklynge Midt påpeger i høringssvaret, at ansvaret for den borgerrettede forebyggelse er kommunens, og at et tæt samarbejde med almen praksis er afgørende for, hvor mange borgere kommunen kan nå med sine indsatser. Kommuneklynge Midt opfordrer til, at de praktiserende læger i endnu højere grad indgår i et systematisk samarbejde med kommunen om at opspore borgere og henvise dem til de kommunale sundhedstilbud.

Endelig gør kommuneklynge Midt opmærksom på, at det er vigtigt at kommunerne involveres i implementeringen af praksisplanen.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Bilag 1: Høringsudkast praksisplan for almen praksis 2015-18
Bilag 2: Grundbeskrivelse incl retttelsesblade - Høringsversion
Bilag 3: Høringssvar vedr praksisplan for almen praksis 2015-2018_kommuneklynge Midt_FÆRDIG

Huslejefastsættelse 2016 - Slotherrens Vænge 6, Ældreboligerne Broparken og Ældrecentret Broparken
Sag nr. 204

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af huslejefastsættelse i 2016 for Slotsherrens Vænge 6, Ældrecentret Broparken og Ældreboligerne Broparken.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at huslejer forslået i DAB's budget for 2016 på 1.441 kr. pr. m2 i Ældrecentret Broparken, på 1.280 kr. pr. m2 i Slotsherrens Vænge 6, og på 805 kr. pr. m2 i Ældreboligerne Broparken godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

DAB fremsender budgetforslagene for 2016 for Slotsherrens Vænge 6, Ældreboligerne Broparken og Ældrecentret Broparken. Af budgetforslagene fremgår det,

  • at de budgetterede udgifter for Slotsherrens Vænge 6 øges fra 5.470.000 kr. i 2015 til 5.699.000 kr., men at huslejen fortsat udgør 1.280 kr. pr. m2 som følge af øgede indtægter fra tidligere års opsamlede overskud.
  • at DAB på baggrund af regnskab 2014 har justeret budgettet for Ældrecentret Broparken, således at det samlede budget øges fra 7.588.000 kr. i 2015 til 7.625.000 kr. i 2016. Da afdelingen samtidig skal afvikle et mindre underskud vedrørende 2014, er det nødvendigt at øge huslejen med 2,44 pct. fra 1.406 kr. pr. m2 i 2015 til 1.441 kr. pr. m2 i 2016 for at sikre balance i afdelingens samlede budget. Der var ikke fremmøde til afdelingens møde. DAB har varslet huslejestigningen, som udgør 2.320 kr. pr. år for en gennemsnitsbolig svarende til en stigning på 193 kr. pr. måned.
  • at de budgetterede udgifter for Ældreboligerne Broparken falder fra 3.213.000 kr. i 2015 til 3.108.000 kr. i 2016, men at det er nødvendigt for første gang siden januar 2010 at øge huslejen. Den stiger med 2,98 pct. fra 782 kr. pr. m2 i 2015 til 805 kr. pr. m2 i 2016 af hensyn til afdelingens samlede indtægter. Budgettet er godkendt på afdelingsmøde d. 28. juli 2015.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Da huslejen er en omkostningsbestemt husleje, er der ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Huslejen skal varsles med 3 måneders varsel til ikrafttræden den 1. januar 2016.

Bilag

Bilag 1: Ældrecentret Broparken - budget 2016.
Bilag 2: Ældreboligerne Broparken - budget 2016.
Bilag 3: Slotsherrrens Vænge 6 - budget 2016.

Styrelsesvedtægt
Sag nr. 205

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med ændringen af forvaltningens organisation foreslås et politisk ansvarsområde ændret. Derfor foreslås Kommunalbestyrelsens styrelsesvedtægt ændret.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

at styrelsesvedtægten oversendes til 2. behandling.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I juni måned tog Økonomiudvalget dels den nye forvaltningsstruktur til efterretning, dels at Kommunalbestyrelsen i konsekvens heraf forelægges en ny styrelsesvedtægt. Kommunalbestyrelsen skal behandle en ny styrelsesvedtægt to gange. Herefter orienteres Statsforvaltningen.

For at fastholde en parallelitet mellem politisk og administrativt ansvar forslås, at bygherrefunktionen som politisk ansvarsområde ændres. Med samlingen af ejendomsopgaverne i Rødovre Kommunale Ejendomme overføres ejerskabet til de kommunale ejendomme fra de øvrige forvaltninger til Teknisk Forvaltning. Dermed overføres det politiske ansvar fra fagudvalgene til Økonomiudvalget. For fortsat at tilgodese de politisk og faglige hensyn i byggearbejderne er fagudvalgene fortsat bygherre ved nybyggeri og større renoveringsopgaver. Det vil således fortsat være fagudvalgene, der nedsætter og har ansvaret for byggeudvalg. Når byggeriet går i drift overgår ansvaret til Økonomiudvalget (når der aflægges anlægsregnskab).

Samtidig er styrelsesvedtægten skrevet igennem sprogligt og ajourført i overensstemmelse med praksis. Dette er helt overvejende ajourføring af udvalgenes opgaver.

Lov- og plangrundlag

Styrelsesloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Kommunalbestyrelsens styrelsesvedtægt
Bilag 2: Forslag til revideret styrelsesvedtægt for Kommunalbestyrelsen

Digitaliseringsstrategi 2015-2018
Sag nr. 206

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Forslag til Digitaliseringsstrategi for Rødovre Kommune for perioden 2015-2018.

Den forrige strategi for 2010-2013 handlede meget om at få etableret en fælleskommunal digital platform, hvor de borgernære funktioner kunne etableres, mens strategien for den kommende periode er fokuseret på den borgernære anvendelse af digitale muligheder.

Indstilling

Direktionen indstiller,

at Digitaliseringsstrategien for 2015-2018 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes strategi understøtter visionerne i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.

Den nuværende fælleskommunale strategi udløber med udgangen af 2015. Den kommende strategi har titlen ’Lokal og digital - et sammenhængende Danmark’ og dermed giver titlen retningen af strategien. Den fælleskommunale strategi for 2011-2015 havde til formål at skabe et digitalt fundament for den kommunale sektor. Dette mål er opfyldt, og den nye strategi er mere lokalt orienteret. Det gælder også for forslaget til en digitaliseringsstrategi for Rødovre Kommune 2015-2018. Det har været vigtigt i arbejdet med strategiforslaget, at den borgernære digitalisering får en fremtrædende rolle de kommende år.
Forslaget til strategien er opdelt i 3 afsnit plus et resumé. Visionen er ’digitalisering med mening’, dvs. at digitalisering etableres hvor det er til gavn for borgerne. Visionen bearbejdes videre i ’pejlemærker og principper’. Her gøres visionen mere detaljeret gennem opstilling af fem områder, som digitaliseringsstrategien forfølger: service til borgerne, sammenhæng, investering, styring og kultur. I sidste afsnit ’Digitaliseringsstrategiens tiltag’ kobles det borgernære perspektiv for Rødovre borgere, sammen med de tiltag, der er på nationalt, tværkommunalt og som her foreslås på lokalt plan.

Strategien følges af en årlig handleplan, hvor der i digitaliseringsstyregruppen foretages en prioritering i forhold til ressourcer. Prioriteringen foretages på baggrund af forvaltningernes ønsker, politiske prioritering og forpligtigelser i forhold til fællesoffentlige strategier og fælleskommunale strategier.

Lov- og plangrundlag

Det er ikke et lovkrav, at vi skal have en digitaliseringsstrategi. Der er dog en forventning om, at alle kommuner har en digitaliseringsstrategi.
I bedømmelsen om kommunernes digitale parathed indgår digitaliseringsstrategien som et element.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke direkte knyttet økonomi til digitaliseringsstrategien. Strategiens mål og visioner er retningsgivende, og strategien indeholder ikke konkrete forslag med økonomiske konsekvenser.
Ved konkrete initiativer søges der beløb i forbindelse med budgetvedtagelsen, eller beløbene afholdes af formålsbestemte puljer.

Tidsplan

Strategien dækker perioden 2015-2018.

Bilag

Bilag 1: 14-001928-6 Digitaliseringsstrategi 2015-2018.

Ansøgning om fritagelse for dækningsafgift Rødovre Bowlinghal
Sag nr. 207

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Centrum har ansøgt om fritagelse for dækningsafgift for Rødovre Bowlinghal med tilbagevirkende kraft for årene 2012-2015.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at Rødovre Centrum får fritagelse for dækningsafgift for lejemål Rødovre Bowlinghal med virkning fra 2012-2015 og fremadrettet,
  2. at tilbagebetalingen for 2012-2015 svarende til ca. 1 mio. kr. finansieres via en omprioritering indenfor økonomiudvalgets ramme under finansiering samt
  3. at mindreindtægten fra budget 2016 og fremadrettet svarende til ca. 0,3 mio. kr. årligt finansieres indenfor den afsatte ramme i budgetforslaget for 2016.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Centrum har via advokatfirmaet Rønne & Lundgren ansøgt om fritagelse for dækningsafgift for Rødovre Bowlinghal med tilbagevirkende kraft for årene 2012-2015.

Kommunalbestyrelsen har besluttet at pålægge private kontor- og forretningsejendomme en dækningsafgift, på 10 promille af forskelsværdien (ejendomsværdien minus grundværdien), som ejendomsbeskatningsloven giver mulighed for. Et bowlingscenter er dog ikke omfattet af denne mulighed, hvilket en dom fra Østre Landsret i 1998 har stadfæstet.

Rødovre Bowlinghal er opdelt i en bowling- samt restaurantdel, men ifølge budget 2014-2015 er lejemålets primære indtægtsgrundlag bowling, og kun en meget begrænset del af centrets nettoindtægter (10 pct.) er tilknyttet restaurationsdriften. Derfor indstilles 100 pct. fritagelse for dækningsafgift for bowlinghallen. Det indstilles endvidere, at der ske en tilbagebetaling af den opkrævede dækningsafgift fra 2012-2015, i henhold til gældende lovgivning.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunal ejendomsskat.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge økonomisk oversigt (august) forventes merindtægter på ca. 5 mio. kr. under finansieringen.
Rødovre Centrum dækningsafgift er i 2015 7,0 mio. kr., og fritagelse af Bowlinghallen for dækningsafgift vil udgøre omkring 300.000 kr. årligt. Den forventede skatteindtægt for 2015 udgør 1,9 mia. kr., hvorfor det vurderes, at den samlede ramme vil kunne rumme en indtægtsnedgang på 0,3 mio. kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Skrivelse fra advokat Rønne & Lundgren

RAB, afdeling Carlsro - Anmodning om godkendelse af lån og lejestigning ved køkkenmodernisering
Sag nr. 208

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

DAB/RAB, afdeling Carlsro anmoder om godkendelse af låneoptagelse til en ny pulje med køkkenmodernisering, godkendelse af lejestigning samt tinglysning af pantebrev.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at lejestigning og lånoptagelse samt udstedelse af pantebrev godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

DAB anmoder på vegne af Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Carlsro om godkendelse af endnu en runde køkkenmoderniseringer, herunder godkendelse af lejestigning samt lånoptagelse og udstedelse af pantebrev. I afdeling Carlsro har beboerne siden 2002 haft mulighed for at få moderniseret deres lejemål mod betaling af et individuelt lejetillæg. Køkkenmoderniseringen er frivillig, og det er op til den enkelte lejer at beslutte i hvilket omfang lånerammen ønskes udnyttet. Desuden er der indsat nye køkkener i fraflyttede boliger, hvor det er skønnet at være nødvendigt.

I denne omgang forventes 35 køkkener moderniseret ved optagelse af et lån med en hovedstol på 3.077.000 kr. Lånet optages som et 10-årigt realkreditlån i Realkredit Danmark.

Den nye runde køkkenmoderniseringer og lånoptagelse er godkendt på afdelingsmødet den 6. maj 2015 og selskabets bestyrelse den 3. juni 2013.

Afdelingsmødet har vedtaget et maksimalt beløb pr. køkken på 80.000 kr., hvilket vil betyde et individuelt lejetillæg på ca. 820 kr. pr. måned i 10 år, svarende til en lejestigning på 17, 4 %, hvorved den gennemsnitlige leje stiger fra 822 kr./m2/år til 965 kr./m2/år. I den seneste runde moderniseringer var udgiften til køkkenet typisk på mellem 55.000 til 62.000 kr. Den gennemsnitlige udgift til køkkenmodernisering var på 57.000 kr., hvilket betyder et lejetillæg på 585 kr. pr. måned, svarende til en gennemsnitlig lejestigning på 12,4 %.

DAB ansøger tillige om Kommunalbestyrelsens godkendelse af udstedelse af pantebrev, jf. lov om almene boliger m.v. § 29, stk. 1.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10 stk. 3 - Bek. nr. 1540 1540 om drift af almene boliger m.v. § 76 stk. 4. Lov om almene boliger § 29 stk. 1.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 30. november 1999 bemyndiget Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76 stk. 4 med efterfølgende orientering til Kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. På mødet blev det endvidere besluttet, at hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder, kan forvaltningen afgøre sagerne administrativt.

Økonomiske konsekvenser

Som ovenfor anført.

Tidsplan

Køkkenmoderniseringerne forventes gennemført i perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2017.

Bilag

Bilag 1: Ansøgning
Bilag 2: Lånetilbud
Bilag 3: Referat selskabsbestmøde 3. juni 2015
Bilag 4: Referat afdelingsmøde 6. maj 2015
Bilag 5: Forslag afdmøde 6. maj 2015 Vedtaget

Indstilling af formand for Beboerklagenævnet
Sag nr. 209

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal indstille en ny formand for Beboerklagenævnet. Formanden beskikkes af Statsforvaltningen.
Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen indstiller til Statsforvaltningen, at Poul Smidt beskikkes som formand for Beboerklagenævnet og suppleant for formanden for Huslejenævnet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der skal indstilles ny formand for Beboerklagenævnet, da nævnets tidligere formand gennem mange år Leif Hedegaard Jørgensen døde tidligere på året.

Formanden for Beboerklagenævnet er også suppleant for formanden for Huslejenævnet.

Poul Smidt er blevet anbefalet, og det fremgår af hans CV, at han er Cand. jur. fra år 1979 og uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som politisk rådgiver for EU-ambassadøren i Sarajevo, som særlig rådgiver for Head of Mission EUPOL, som politisk medarbejder ved TV-Avisen, i Udenrigsministeriet og som medredaktør for Aktuelt og har derudover haft tillidserhverv som formand for journalistgruppen i DR og redaktør af Journalisten.

Formanden for Beboerklagenævnet indstilles af Kommunalbestyrelsen til beskikkelse af Statsforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Almenlejelovens § 97, stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Valget af formand er gældende til og med år 2017 svarende til kommunalbestyrelsens valgperiode.

Bilag

Bilag 1: CV Poul Smidt

Indstilling af formand for Huslejenævnet
Sag nr. 210

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Huslejenævnets formand har bedt om at blive løst fra sine opgaver som formand for Huslejenævnet og suppleant for formanden for Beboerklagenævnet.
Kommunalbestyrelsen skal derfor indstille en ny formand, der beskikkes af Statsforvaltningen.

Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Valget af formand er gældende for Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at Marianne Stigborg løses fra sine opgaver som formand for Huslejenævnet og suppleant for formanden for Beboerklagenævnet.
  2. at Kommunalbestyrelsen indstiller til Statsforvaltningen, at Trine Agner Nielsen beskikkes til formand for Huslejenævnet og suppleant for formanden for Beboerklagenævnet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Formanden for Huslejenævnet Marianne Stigborg har af private årsager bedt om at blive løst for sine opgaver som formand for Huslejenævnet og suppleant for formanden for Beboerklagenævnet.

Trine Agner Nielsen er blevet anbefalet, og det fremgår af hendes ansøgning, at hun er Cand. jur. fra år 2000 og har arbejdet som juridisk fuldmægtig i Københavns Statsamt/Statsforvaltningen og i Det Sociale Nævn og Det Psykiatriske Patientklagenævn. Trine Agner Nielsen har således erfaring med nævnsarbejde.

Formanden for Huslejenævnet indstilles af Kommunalbestyrelsen til beskikkelse af Statsforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Boligreguleringslovens § 36, stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Valget af formand er gældende til og med år 2017 svarende til Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Bilag

Bilag 1: CV Tine Agner Nielsen

Diverse
Sag nr. 211

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK