Økonomiudvalget

25-01-2023

Medlemmer

Formand Britt Jensen (A)
Birgitte Glifberg (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Peter Mikkelsen (Ø)
Kim Drejer Nielsen (C)

Sager 1 - 24

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 1

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering:

  • Uddannelsespartnerskabsaftale for Rødovre Kommune og Vestegnen HF og VUC.
  • Sygefraværsstatistik for 4. kvartal 2022.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Uddannelsespartnerskabsaftale Rødovre Kommune
Bilag 2: Sygefraværsstatistik for 4. kvartal 2022

Forslag til Tillæg 4 til Lokalplan 145
Sag nr. 2

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog Lokalplan 145 – Karrébyen, med tilhørende designmanual den 25. juni 2019.

Tillæg 4 til Lokalplan 145 omhandler ændring af bebyggelsesprocenten i Delområde B, Næsbyvej 20. Lokalplantillægget etablerer det planmæssige grundlag for et volumenmæssigt mere sammenhængende byområde i Karrébyen, i overensstemmelse med de oprindelige planer i designmanualen. Teknik- og Miljøudvalget fik på mødet den 5 april 2022 en indledende mundtlig orientering om sagen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Forslag til Tillæg 4 til Lokalplan 145 – Karrébyen med Miljøscreening fremlægges i offentlig høring i fire uger samt
  2. at Forslag til Tillæg 4 til Lokalplan 145 – Karrébyen ikke miljøvurderes.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 17. januar 2023, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Tillæg 4 til Lokalplan 145 har til formål, at sikre en arkitektonisk og volumenmæssig sammenhængende udvikling af Gartnerbyen.

Grundejer og totalentreprenør RosenfeldtNielsen, ønsker at bebygge delområde B, i æstetisk og volumenmæssig sammenhæng med resten af Gartnerbyen. RosenfeldtNielsen har opført Kamillehuset i Gartnerbyen, tegnet af Vilhelm Lauritzen arkitekter. Vilhelm Lauritzen arkitekter har ligeledes leveret tegningerne til Delområde B, som opfylder kravene i designmanualen for udviklingen af Gartnerbyen, og er i overensstemmelse med visionerne for udviklingen af området.

Med det fremlagte forslag, er der konstateret et behov for justeringer af bebyggelsesprocenten i Delområde B, fra 160 til 180. Dette gøres for at tilpasse den nye bebyggelse, så områdets arkitektur og byrum opleves sammenhængende og attraktivt.

Forslag til Tillæg 4 til Lokalplan 145 er vedlagt som Bilag 1.

Miljøscreening af Forslag til Tillæg 4 til Lokalplan 145 er vedlagt som Bilag 2.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Rammer om livet – Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.
Kommuneplan 2022.
Rødovrestrategien.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – januar 2023.
Offentliggørelse af forslag – januar 2023.
Offentlig høring i fire uger – januar/februar 2023.
Endelig vedtagelse – april 2023.
Offentliggørelse – maj 2023.

Bilag

Bilag 1: Tillæg 4 til Lokalplan 145
Bilag 2: Miljøscreening af tillæg 4 til Lokalplan 145

Evaluering af direkte genbrug på genbrugsstationen
Sag nr. 3

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Aktiviteten med direkte genbrug på genbrugsstationen har nu eksisteret et år, og driften af genbrugshuset er derfor evalueret. Direkte genbrug er et initiativ under Tema 3 i Rødovre Kommunes Affaldsplan 2022-2033 og indsats 28 i Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan - DK2020.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at evalueringen, som beskrevet i sagsfremstillingen, tages til efterretning samt
  2. at Teknisk Forvaltning afprøver ændringer i åbningstider og regler for brug af genbrugshuset.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 17. januar 2023, pkt. 3:

Indstillingens pkt 1. Indstilles taget til efterretning.

Indstillingens pkt 2. Anbefales med 4 stemmer for (A) og 1 imod (C ), idet ordningen ønskes gentænkt med øget frivillig deltagelse.

Beslutning

Indstillingens pkt.1 Indstilles taget til efterretning.

Indstillingens pkt.2 Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A, Ø) og 1 imod (C).

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. maj 2021 (sag nr. 93) blev det anbefalet at etablere et bemandet område til direkte genbrug på den eksisterende genbrugsstation, og foretage en evaluering, når der var samlet erfaringer med driften. Teknisk Forvaltning har nu gjort sig en del erfaringer med driften af genbrugshuset, og erfaringerne er nærmere beskrevet i bilag 1.

Direkte genbrug på genbrugsstationen har udmøntet sig i en pavillon (genbrugshuset) på ca. 80 m2 og en 10 fods skibscontainer, hvor borgere kan stille ting til genbrug (donationscontainer).

Genbrugshuset åbnede den 1. oktober 2021 og har indtil den 30. november 2022 haft 26591 besøgende, som har taget 84,8 ton med til genbrug.

I bilag 2 er vist en grafisk afbildning af antal besøgende og antal kg gået til genbrug.

Genbrugshuset er kommet rigtig godt fra start og mange borgere, både i og uden for Rødovre, har taget det til sig. Der er mange som kommer dagligt, og tilbagemeldinger, besøgstal og mængde gået til genbrug, vidner om at genbrugshuset må betegnes som en succes.

De frivillige organisationer har været indbudt til samarbejde, og der er opstået et fint samarbejde med to af dem, som har egen genbrugsbutik i Rødovre Kommune. De er blevet flittige leverandører af ting, som ikke sælger i deres egen butik.

Det har vist sig, at arbejdet med genbrugshuset i høj grad består af at bære varer fra donationscontaineren til lager eller genbrugshuset, og bære de varer som ikke kan genbruges ud i affaldscontainere på pladsen. Det er forbundet med mange løft - også tunge løft. Der går også en del tid med at tørre tingene af, så de fremstår rene og pæne.

I takt med, at genbrugshuset har fået flere og flere besøgende, er der opstået konflikter om regler for brugen af genbrugshuset. Det er tilladt, at tage tre ting gratis hver dag bare tingene vejes inden man forlader genbrugshuset. Det er der desværre flere, som ikke respekterer. Mange forventer også, at serviceniveauet i genbrugshuset er som i en butik, hvor man kan få råd og vejledning til at finde lige det man skal bruge. De forventer en service, hvor personalet kan hjælpe med at finde og afprøve ting, men det har aldrig været hensigten, og det er der heller ikke afsat ressourcer til. Hensigten med genbrugshuset har hele tiden været, at fremme direkte genbrug ved at stille ting til rådighed.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at åbningstiderne er med til at presse medarbejderne i genbrugshuset, da åbningstiderne ikke levner nok tid til at passe de opgaver der er med at tømme donationscontainer og holde genbrugshuset i gang med nye ting.

Derfor vil Teknisk Forvaltning over en periode justere på åbningstiderne og afprøve forskellige scenarier i en periode, for at se hvordan det påvirker driften.

Formålet er at finde et niveau, hvor det ikke har indflydelse på de mængder der går til genbrug. Det er derimod hensigten at finde nogle åbningstider der tager højde for at der bliver bedre tid til de arbejdsopgaver der har vist sig at være mere krævende en forudset, uden at øge antallet af personaletimer.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at de borgere som står klar hver dag, når genbrugshuset åbner, kan tilpasse sig nye åbningstimer.

Teknisk Forvaltning vil også kigge på andre modeller end ”tre ting gratis”, men stadig med fokus på genanvendelse, og at så mange Rødovreborgere som muligt kan få adgang til de gode ting. Derudover vil Teknisk Forvaltning arbejde på at skabe nogle bedre betingelser for aflevering af byggematerialer til genbrug, så endnu flere ton kan gå til genbrug. Det vil kræve en mere fleksibel indretning af selve genbrugspladsen, og en ændring af arbejdsgangene på genbrugsstationen.

Den oprindelige målsætning på 100 ton genbrug pr. år er ikke nået, men i den målsætning var der også medregnet byggematerialer. De knap 85 ton består næsten udelukkende af nips og små møbler, så hvis betingelserne for bedre genbrug af byggematerialer forbedres, er målet på 100 ton om året absolut realistisk.

Lov- og plangrundlag

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020.
Rødovre Kommunes Affaldsplan 2022-2033.
Rødovre Kommunes DK2020 Klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Evaluering
Bilag 2: Grafisk afbildning

Legalitetsgodkendelse af takster for vand og spildevand i 2023
Sag nr. 4

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til vandsektorloven godkende, at HOFOR Vand Rødovre A/S’ og HOFOR Spildevand Rødovre A/S’ takster er fastsat i overensstemmelse med gældende lovgivning. Dette kaldes en legalitetsgodkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at HOFORs takster for vand og spildevand i 2023 godkendes.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 17. januar 2023, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S fastsætte takster under eller lig med indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet. Herefter skal Kommunalbestyrelsen legalitetsgodkende taksterne. Indtægtsrammerne meldes ud for 2 år ad gangen.

HOFOR Spildevand Rødovre A/S fik udmeldt indtægtsrammer for 2022-2023 i 2021 og har derfor kun modtaget en statusmeddelelse i 2022.

HOFOR har den 15. november 2022 anmodet Kommunalbestyrelsen om at legalitetsgodkende følgende takster for 2023:

  • HOFOR Vand Rødovre A/S takst - vandpris - 11,63 kr. ekskl. vandafgift og ekskl. moms.
  • HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 1 jf. trappemodellen 21,98 kr. ekskl. moms.
  • HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 2 jf. trappemodellen 17,58 kr. ekskl. moms.
  • HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 3 jf. trappemodellen 8,79 kr. ekskl. moms.

Hvad angår vandafledningsafgiften er det et lovkrav, at virksomheder med stort vandforbrug skal have rabat. Det er årsagen til, at der eksisterer en "trappemodel" med 3 forskellige takster for vandafledningsafgift. Private husstande, offentlige myndigheder og mindre virksomheder skal alle betale den høje sats, som i 2023 er på 21,98 kr./m3 ekskl. moms.

Takstfastsættelsen for 2023 tager udgangspunkt i udmeldte indtægtsrammer fra Forsyningssekretariatet. Vejbidraget er budgetteret til ca. 0,7 mio. kr. Den samlede pris er næsten uændret i forhold til 2022. Fra 2024 og frem forventer HOFOR stigende takster.

Yderligere specifikation af budgetterede omkostninger, investeringsbudgetter, nøgletal mv. fremgår af bilag til mødesagen. Det fremgår af bilagsmaterialet, at takstprovenuet overholder indtægtsrammerne fra Forsyningssekretariatet. Taksterne overholder endvidere hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

På grundlag af det materiale HOFOR har fremsendt, vurderer Teknisk Forvaltning samt Økonomi og Analyse, at taksterne for 2023 er lovlige, og kan legalitetsgodkendes af Kommunalbestyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Vandsektorloven, LBK nr. 1693 af 16. august 2021.
Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30. december 2020.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede vandpris er stort set uændret i forhold til 2022.

Tidsplan

Taksterne skulle have været legalitetsgodkendt af Kommunalbestyrelsen senest 31. december 2022 og gælder fra 1. januar 2023 til 31. december 2023. På grund af sen fremsendelse af materialet fra HOFOR var det ikke muligt at behandle sagen på Kommunalbestyrelsens møde i december 2022.

Bilag

Bilag 1: Budgetter og takster 2023 for vand og spildevand
Bilag 2: Takstblad for vand og spildevand i 2023

Mulighed for giftfri rottebekæmpelse i Rødovre Kommune
Sag nr. 5

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ifølge Budget 2023 skal muligheden for giftfri rottebekæmpelse undersøges. På den baggrund har Teknisk Forvaltning udarbejdet denne orientering.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 17. januar 2023, pkt. 6:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund og status
Rottebekæmpelse kan opdeles i tre kategorier: Indendørs bekæmpelse, udendørs bekæmpelse og bekæmpelse i kloakken. Derudover yder vi en forebyggende indsats ved vejledning af borgerne.

Til indendørs bekæmpelse benyttes klapfælder, så rotterne dør på stedet og kan fjernes inden de giver lugtgener.

Til udendørs bekæmpelse bruges en kombination af gift og klapfælder. Der benyttes som udgangspunkt gift ved bekæmpelse på offentligt tilgængelige arealer. Årsagen er, at ved bekæmpelse med fælder vil de døde rotter ligge i fælden, og hvis fælderne står på offentligt tilgængelige steder, vil rotterne være synlige for borgerne, der færdes i det offentlige rum. Samtidig er giftbekæmpelse effektiv, fordi det kan slå mange rotter ihjel på en gang og dermed minimere tiden, hvor rotter færdes i det offentlige rum.

På privat grund kan bekæmpelse med gift suppleres med klapfælder efter rottebekæmperenes vurdering.

Derudover har Teknisk Forvaltning fælder med stempler, der kan skyde flere gange. Fælderne stilles typisk op på steder, hvor der er brug for dem i længere tid. De er væsentligt større end giftdepoter, så de er ikke så praktisk anvendelige til normal bekæmpelse efter anmeldelse. Ved bekæmpelse i kloakken benyttes ligeledes stempelfælder, der kan skyde flere gange.

Som et led i forebyggelsen af rotter har Teknisk Forvaltning opsat rottespærrer i kloakken på næsten alle institutioner, skoler og plejehjem.

I perioden 2017-2021 modtog Rødovre Kommune i gennemsnit 912 rotteanmeldelser om året. Af disse var ca. 80 procent udendørs, svarende til ca. 730 anmeldelser. Af de udendørs anmeldelser drejede ca. 130 anmeldelser sig om kloakbrud, hvor der som udgangspunkt ikke bekæmpes med gift. Der har derfor været ca. 600 anmeldelser om året, hvor der blev bekæmpet med gift.

Erfaringer fra andre kommuner
I 2021 var der fire danske kommuner, som ikke benyttede gift til rottebekæmpelse. Af disse kommuner, er kun Gladsaxe Kommune sammenlignelig med Rødovre, da begge kommuner primært består af bymæssig bebyggelse. Gladsaxe har siden 2021 haft giftfri bekæmpelse som et led i intentionen om at være en grøn kommune.

Erfaringen fra Gladsaxe er, at giftfri bekæmpelse skal følges op med endnu mere fokus på forebyggelse, bl.a. i form af ekstra tid til bygningsgennemgang og flere påbud om sikring af huse, hønsegårde, m.m. Bygningsgennemgangen foretages af bekæmperene, mens myndighedsbehandlingen varetages af det administrative personale.

Erfaringerne fra andre kommuner er derfor indtil videre meget begrænsede. De begrænsede erfaringer peger dog i retning af, at udgifterne og ekstra administration ved giftfri rottebekæmpelse i en bykommune kan være betydelige. Om der også er en effekt i forhold til størrelsen af rottebestanden kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes.

Konklusion
Rødovre Kommune har en positiv udvikling i antallet af rotteanmeldelser over de seneste år på trods af, at kommunens indbyggertal vokser. Rotter er, som det eneste dyr i Danmark, registreret i dansk lovgivning som et skadedyr med egen bekendtgørelse. Det skyldes, at rotter er smittebærere af en række sygdomme, og at de ødelægger installationer, kloakker og bygningsdele for mange millioner hvert år. Det er derfor meget vigtigt, at kommunens rottebekæmpelse er effektiv.

Hertil kommer, at ulemperne ved anvendelsen af rottegift efter Teknisk Forvaltnings vurdering er af mindre betydning i Rødovre. Rødovre består primært af byzone, og vi har derfor ikke nogen større bestande af ugler, rovfugle og mindre rovpattedyr, som kunne blive udsat for sekundær forgiftning.

Ræve og katte kan potentielt akkumulere gift i kroppen, hvis de spiser rotter, som har indtaget gift. En rapport fra 2010 om forekomsten af rottegift i danske rovfugle, ugler og små rovpattedyr konkluderede, at der er høje forekomster af disse i små rovpattedyr (brud og lækat), som indikerer en høj eksponering for rottegift. Ræve og katte spiser de samme gnavere, som små rovpattedyr og kan dermed være udsat for sekundær forgiftning.

Teknisk Forvaltning er dog ikke bekendt med nogen tilfælde af sekundær forgiftning blandt ræve og katte i kommunen, og der findes ingen undersøgelser af problemets omfang på landsplan. I Rødovre anses den primære dødsårsag for ræve og katte at være trafikdrab, såfremt de ikke dør af naturlige årsager.

I Rødovre har vi fokus på forebyggelse af rotter og begrænser på den måde mængden af gift, der anvendes til rottebekæmpelse. Teknisk Forvaltning udsteder årligt 130-140 påbud i forbindelse med rottebekæmpelse, hvor grundejere påbydes at fjerne levemulighederne for rotter (vand, mad og skjulesteder) og udbedre kloakbrud. Herudover følger Teknisk Forvaltning naturligvis Miljøstyrelsens regler for anvendelse af rottegift, resistensstrategien og forskrifterne for anvendelse af produkterne.

Teknisk Forvaltning vurderer sammenfattende, at den miljømæssige gevinst ved at udfase gift i rottebekæmpelsen vil være begrænset i Rødovre Kommune, og at de merudgifter, der vil være forbundet med giftfri bekæmpelse, ikke står mål med den miljømæssige gevinst.

Teknisk Forvaltning vil fortsat se på forebyggelse og løsninger, der kan nedbringe giftforbruget og implementere disse, hvis de er interessante. Dette gælder også en gradvis overgang til flere giftfri fælder i bekæmpelsen.

Lov- og plangrundlag

BEK nr. 2307 af 6. december 2021 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Økonomiske konsekvenser

Engangsudgifter (fælder, bil til ekstra bekæmper mm.): ca. 550.000 kr.
Løbende udgifter (aflønning af ekstra bekæmper, administration, tøj mm.): ca. 400.000 kr.

Tidsplan

Ingen.

Anlægsregnskab for indkøb af skraldebiler
Sag nr. 6

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 42,8 mio. kr. til indkøb af skraldebiler. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes samt
  2. at mindreudgiften på 20.162 kr. tilgår kassebeholdningen.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 17. januar 2023, pkt. 7:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 26. marts 2019 (sag nr. 32) bevilget 42,8 mio. kr. til indkøb af skraldebiler. Det bevilgede beløb er brugt til indkøb af følgende skraldebiler:

7 stk. 2-kammer elskraldebiler.
1 stk. 1-kammer dieselskraldebil.
2 stk. dieselkranbiler med el aggregat til kran.

Regnskabet for bevillingen er opstillet nedenfor:

Bevilling: 42.800.000 kr.
Forbrug: 42.779.838 kr.
Mindreforbrug: 20.162 kr.

Lov- og plangrundlag

BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019, kapitel 1.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser en mindreudgift på 20.162 kr. som tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Udsættelse af grundsalg af ejendomme i Gartnerbyen og udbud af entreprise for Ny bygning til rådhusfunktioner
Sag nr. 7

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 27. september 2022 sag nr. 155 at udskyde udbud af entreprise for ny bygning til rådhusfunktioner og salg af kommunale grunde i Gartnerbyen til efter sommeren 2023 grundet den aktuelle markedssituation.

Markedssituationen har ikke stabiliseret sig endnu og Teknisk Forvaltning anbefaler, at udbud af kommunale ejendomme i Gartnerbyen og udbud af entreprise for Ny bygning til rådhusfunktioner udsættes yderligere til udgangen af 2023.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at udbud af kommunale ejendomme i Gartnerbyen og udbud af entreprise for Ny bygning til rådhusfunktioner udsættes til udgangen af 2023.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har fulgt markedssituationen og på baggrund af udviklingen indtil nu og de økonomiske prognoser for 2023 anbefales det, at udbud og grundsalg udskydes til udgangen af 2023, idet økonomiske analyser peger på, at inflationen vil aftage i løbet af 2023 og at styringsrenten forventes at toppe efter sommeren 2023.

Lov- og plangrundlag

Udbudsloven, Planloven, Kommuneplan 2022, Helhedsplan for Bykernen, Lokalplan 145 – Karrébyen.

Økonomiske konsekvenser

Den 1. december 2022 udgav Nationalbanken en analyse af den finansielle stabilitet for anden halvdel af 2022. I henhold til denne analyse forventer Den Europæiske Centralbank, at inflationen vil aftage i løbet af 2023. Den høje inflation har fået centralbankerne verden over til at øge styringsrenterne betydeligt for at genskabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Analysen peger på, at forventningen til styringsrenterne er, at de topper i sensommeren og efteråret 2023.

I det vedtagne budget 2023 er der i 2024 forudsat indtægter på 279 mio. kr. fra salg af grunde i Gartner-byen, samt udgifter på 186 mio. kr. til administrationsbygning m.v. Der er dermed forudsat en nettoindtægt på 93 mio. kr. i budgettet i 2024 som følge af Gartnerbyen isoleret set. Dette forhold skal håndteres i forbindelse med Budget 2024 (2025-2027), jf. sagen om Budget 2024 Generelle retningslinjer og tidsplan, i indeværende møderække.

Tidsplan

Teknisk Forvaltning anbefaler, at udbud af kommunale ejendomme i Gartnerbyen og udbud af entreprise for Ny bygning til rådhusfunktioner udsættes til udgangen af 2023. Det forventes, at Kommunalbestyrelsen kan tage stilling til udbud og grundsalg i december 2023.

Teknisk Forvaltning vil sammen med totalrådgiveren udarbejde en ny tidsplan for den nye bygning. Teknisk Forvaltning vil fortsat undersøge muligheden for at sikre fremdrift i forhold til udviklingen af den nye bygning. Det må dog forventes, at tidsplanen for byggeriet af en ny bygning til rådhusfunktioner vil blive tilpasset, så indflytning må udsættes tilsvarende udsættelsen af udbuddet.

Garanti for lån til BIOFOS Lynettefællesskabet
Sag nr. 8

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

BIOFOS har søgt om kommunal garantistillelse for byggekreditter til finansiering af anlægsinvesteringer på 280 mio. kr. i 2022-2023 i BIOFOS Lynettefællesskabet A/S. Rødovre Kommunes andel udgør 2,49% af det samlede beløb svarende til 7 mio. kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune indtræder som garant for byggekreditter og efterfølgende lån i KommuneKredit på op til 7 mio. kr. til anlægsinvesteringer i årene 2022-2023 i BIOFOS Lynettefællesskabet A/S.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

BIOFOS A/S har med brev af 14. oktober 2022 anmodet de 8 ejerkommuner i BIOFOS Lynettefællesskabet A/S´s opland om at stille garanti for byggekreditter, som efterfølgende konverteres til lån i KommuneKredit. Baggrunden for BIOFOS anmodning er, at bestyrelsen i BIOFOS Lynettefællesskabet A/S den 26. september 2022 har besluttet at lånefinansiere investeringer, som ifølge investeringsplanen gennemføres i 2023, og som ikke kan rummes indenfor takstfinansieringen.

BIOFOS Lynettefællesskabet forventer at optage byggekredit som midlertidigt lån, hvorpå der løbende kan frigives likviditet i takt med fremdriften på anlægsprojekterne. Selskabet har behov for en garantiramme på 280 mio. kroner til brug for etablering af byggekredit i perioden 2022-2023. Rødovre Kommunes andel udgør 2,49% svarende til kommunens ejerandel i selskabet. Rødovre Kommune skal dermed stille garanti for 7 mio. kroner.

Principperne for kommunal garantistillelse fremgår af ejeraftalens punkt 8.3, der lyder som følger:

"Garantier for lån, der optages af et Renseselskab, stilles af de kommuner, hvor det enkelte Renseselskab har sit primære forsyningsområde og i overensstemmelse med deres indbyrdes ejerandele. Beslutning om at stille garanti træffes ved enstemmighed mellem de kommuner, der skal stille garantien."

Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med dannelsen af BIOFOS A/S ved fusion af de tidligere fælleskommunale interessentselskaber Spildevandscenter Avedøre I/S og Lynettefællesskabet I/S at indtræde som garant for sin del af disse selskabers gæld. Beslutningen blev truffet på Kommunalbestyrelsens møde 26. november 2013 (sag nr. 187). På mødet 24. februar 2015 (sag nr. 23) vedtog Kommunalbestyrelsen at stille garanti for investeringer på op til 3.486.000 kr. i årene 2014-2015.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at BIOFOS anmodning om garantistillelse for lån til finansiering af nye anlægsinvesteringer i 2022 og 2023 bør imødekommes for at sikre den billigst mulige finansiering til gavn for vandforbrugerne i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Selskabsloven, Lovbekendtgørelse nr. 1952 af 11. oktober 2021.
Vandsektorloven, Lov nr. 1693 af 16. august 2021.
Lov om KommuneKredit, Lov nr. 383 af 3. maj 2006.
Lånebekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune opkræver garantiprovision af de beløb, hvor der er stillet garanti. Opkrævningen sker på grundlag af en risikovurdering af selskabet. Risikovurderingen af BIOFOS Lynettefællesskabet A/S viser, at der skal opkræves EU’s minimumssats på 0,4% årligt. Formålet med at opkræve garantiprovision er, at kommunen skal have betaling for den risiko, den påtager sig ved at garantere for BIOFOS Lynettefællesskabet A/S. Rødovre Kommunes indtægt ved at stille den ansøgte garanti vil ved fuld udnyttelse af lånegarantien udgøre 28.000 kr. om året.

Tidsplan

Garantien skal anvendes til etablering af byggekredit i perioden 2022-2023.

Bilag

Bilag 1: BIOFOS anmodning om garantistillelse

Garanti for lån til HOFORs investeringer i 2021-2026
Sag nr. 9

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

HOFOR har søgt om justering af rammerne for kommunal garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer. HOFOR søger om en fast garantiramme indtil 2027 på i alt 334,22 mio. kr. i HOFOR Spildevand Rødovre A/S og 221,41 mio. kr. i HOFOR Vand Rødovre A/S.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Rødovre Kommune i perioden frem til 2027 indtræder som garant for et samlet lånebeløb på op til 221,41 mio. kr. til anlægsinvesteringer i HOFOR Vand Rødovre A/S samt
  2. at Rødovre Kommune i perioden frem til 2027 indtræder som garant for et samlet lånebeløb på op til 334,22 mio. kr. til anlægsinvesteringer i HOFOR Spildevand Rødovre A/S.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR har med brev af 27. oktober 2022 ansøgt Rødovre Kommune om justering af rammerne for kommunal garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer i HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S. HOFOR søger om en ramme på 221,41 mio. kr. i HOFOR Vand Rødovre A/S og 334,22 mio. kr. i HOFOR Spildevand Rødovre A/S til at dække investeringer i 2021-2026. De eksisterende rammer er på 91,7 mio. kr. for HOFOR Vand Rødovre A/S og 289,1 mio. kr. for HOFOR Spildevand Rødovre A/S. Disse rammer blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på mødet 25. august 2020 (sag nr. 160) og gælder indtil 2025.

Baggrunden for HOFORs ansøgning er, at der for øjeblikket pågår et arbejde med at ændre den økonomiske regulering. Det er ikke endeligt afklaret, hvorledes disse ændringer implementeres, og der er som konsekvens heraf heller ikke klarhed om det fremtidige lånebehov. Som følge heraf søger HOFOR om garantirammer svarende til bruttofinansieringsbehovet. Efter afslutningen af hvert regnskabsår vil HOFOR foretage en vurdering af det konkrete lånefinansieringsbehov, og det er derfor ikke givet, at lånerammen vil blive udnyttet fuldt ud, idet HOFOR fortsat forventer at kunne egenfinansiere en del af investeringerne.

Rødovre Kommune kan, med hjemmel i lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3, stille garanti for lån til anlægsinvesteringer, jf. vandsektorlovens § 16, uden at det påvirker kommunens låneramme. Lånene søges optaget med kommunal garanti, som annuitets- eller serielån med mindst et årligt afdrag. Den maksimale løbetid på lån for anlægsudgifter er fra og med regnskabsår 2013 på 40 år, jævnfør lånebekendtgørelsens § 12, stk. 4.

I anlægsperioderne inden for året kan der anvendes midlertidige byggekreditter, der omlægges til endelig finansiering, når de samlede anlægsudgifter for året er opgjort. Lånene optages i overensstemmelse med lånebekendtgørelsens regler i øvrigt. Med kommunal lånegaranti kan lån optages hos Kommunekredit til lav rente, ingen stiftelsesomkostninger eller løbende bidrag. En detaljeret opgørelse over det forventede lånebehov for HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S er vedlagt som bilag.

Det bemærkes, at der for HOFOR Vand Rødovre A/S er tale om en betydelig stigning i garantirammen. Det skyldes især, at HOFORs investeringer i renovering af utætte vandledninger er steget betydeligt de seneste år og forventes at forblive på et højt niveau frem til 2026. Teknisk Forvaltning vurderer, at HOFORs ansøgning bør imødekommes, da optagelse af lån i Kommunekredit med kommunal garanti fortsat er den billigste finansieringsform, hvilket er til gavn for vandforbrugerne i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Selskabsloven, Lovbekendtgørelse nr. 1952 af 11. oktober 2021.
Vandsektorloven, Lov nr. 1693 af 16. august 2021.
Lov om KommuneKredit, Lov nr. 383 af 3. maj 2006.
Lånebekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune opkræver garantiprovision af de beløb, hvor der er stillet garanti. Risikovurderingen af de to selskaber viser, at der skal opkræves minimumssatsen, hvorfor deres garantiprovision er fastsat til 0,40 % årligt. Formålet med at opkræve garantiprovision er, at kommunen skal have betaling for den risiko, den påtager sig ved at garantere for HOFORs lån. Rødovre Kommunes indtægt ved at stille de ansøgte garantier vil ved fuld udnyttelse af lånegarantierne udgøre 2,22 mio. kr. om året.

Tidsplan

HOFOR anmoder om, at Rødovre Kommunes garantistillelse for lån er HOFOR i hænde senest 15. februar 2023. Garantirammerne gælder til og med 2027.

Bilag

Bilag 1: Ansøgning om garantistillelse for HOFOR Spildevand Rødovre
Bilag 2: Ansøgning om garantistillelse for HOFOR Vand Rødovre
Bilag 3: Specifikation af rammer HOFOR Spildevand Rødovre
Bilag 4: Specifikation af rammer HOFOR Vand Rødovre

Evaluering af par.17 stk. 4-udvalg - Klimaudvalg
Sag nr. 10

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Denne evaluering opsummerer Teknisk Forvaltnings vurdering af nedsættelsen af et § 17, stk. 4-udvalg i forbindelse med udarbejdelse af klimahandlingsplanen, samt medlemmernes personlige oplevelser som deltagere i Klimaudvalget. Formålet med evalueringen er, at Rødovre Kommune kan tage erfaringer med videre i blandt andet det fremadrettede samarbejde om de lokale klimaudfordringer i Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at evalueringen tages til efterretning.


Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 17. januar 2023, pkt. 3:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg (Klimaudvalget) sammensat af borgere, virksomheder, foreninger og politikere, der skulle understøtte Rødovre Kommunes arbejde med en klimahandlingsplan.

Kommunalbestyrelsen godkendte desuden kommissorium for Klimaudvalget på sit møde den 27. april 2021, sag nr. 75. Udvalget skulle sikre en lokal forankring og tilpasning af de konkrete handlinger i klimahandlingsplanen, som gør den relevant for civilsamfundet i Rødovre, hvilket blev gjort i et tæt samarbejde med forvaltningen og eksterne sparringspartnere. Klimaudvalget afholdt fem møder, hvor der blandt andet blev identificeret og prioriteret indsatser til klimahandlingsplanen samt vurderet hvilke merværdier, der er forbundet med indsatserne.

Klimaudvalget afsluttede deres arbejde med at komme med anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan fortsætte det inddragende klimaarbejde. Klimaudvalget præsenterede følgende anbefalinger:

  1. At der arbejdes inddragende i to overordnede spor: a. Oprettelse af et lokalt ungeklimaråd, hvor unge kan bidrage til arbejdet med klima og den bæredygtige omstilling, og hvor unge kan engagere andre unge og b. Inddragelse gennem mere konkrete og opdelte målgrupper – så man samler sig i undergrupper om de specifikke indsatser og temaer, som er relevante for den enkelte gruppe (fx samle en gruppe af virksomheder om arbejdet med energieffektivisering og grøn omstilling).
  2. At samarbejdet i de to overordnede spor tager afsæt i allerede etablerede fora fx Erhvervsrådet eller elevrådene på skolerne.
  3. At Rødovre Kommune fungerer som facilitator for etablering og udvikling af ovenstående proces og samarbejde, og via egne indsatser viser vejen for lokalsamfundet.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet forslag til, hvordan Klimaudvalgets anbefalinger kan indgå i implementeringen af klimahandlingsplanen. Dette fremgår af sagen om implementering af DK2020-indsatser i 2023 samt borgerinddragelse i de konkrete indsatser, der også er på Klima- og Naturudvalgets møde den 17. januar 2023.

Medlemmernes evaluering af deltagelsen i klimaudvalget
Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema, som 6 ud af 16 medlemmer har svaret på. Der er mindst én besvarelse fra hver kategori af medlemmer, som deltog i Klimaudvalget: Borgere, virksomheder, den almene sektor, Agenda 21-gruppen og Kommunalbestyrelsen. Evalueringen citerer medlemmernes besvarelser af spørgeskemaet uden at specificere om medlemmet er borger, repræsentant for en virksomhed m.fl., da det ville kompromittere medlemmernes mulighed for at være anonyme i evalueringen.

Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om medlemmernes personlige oplevelser som deltagere i Klimaudvalget, herunder blandt andet hvad de har fået ud af at deltage, hvad der har fungeret særligt godt, hvad der har fungeret mindre godt i forhold til arbejdet i udvalget, og hvordan de har oplevet samarbejdet på tværs af deltagerne.

Nedenfor er opsummeret i punktform hvad der, ifølge medlemmerne, har været godt, og hvad der har været mangelfuldt ved Klimaudvalget. I vedlagte Bilag 1 fremlægges medlemmernes svar på hvert spørgsmål i evalueringen.

Gode oplevelser:

  • Præsentationerne på møderne var spændende og relevante.
  • Medlemmerne har fået ny viden, herunder om klimaproblematikker og Rødovre Kommunes klimaindsatser.
  • Det var spændende at deltage i gruppearbejdet.
  • Det var spændende og frugtbart at samarbejde med en blanding af forskellige aktører i kommunen.
  • Styringen, tilrettelægningen, koordineringen, planlægningen og rammerne for møderne har fungeret godt.
  • Medlemmerne deltog aktivt.

Mangelfulde oplevelser:

  • For lidt tid til møderne/gruppearbejde.
  • Det ville have fungeret bedre, hvis der havde været forventninger til, at deltagerne satte sig ind i et baggrundsmateriale.
  • Vekslende engagement eller manglende deltagelse fra nogle medlemmer i udvalget.
  • Mindre lydhørighed i nogle grupper og kamp om ordet.

Forvaltningens evaluering af nedsættelse af et § 17, stk. 4-udvalg
Forvaltningen vurderer, at nedsættelsen af et § 17, stk. 4-udvalg har bidraget til at gøre indsatserne i klimahandlingsplanen relevante for civilsamfundet i Rødovre, hvilket var formålet med udvalget. Kommissoriet for Klimaudvalget er på de fleste områder blevet opfyldt. Dog har følgende punkter i kommissoriet været udfordrende at opfylde:

  • At få unge til at deltage.
  • At sikre bred forankring i civilsamfundet.

Det var ønsket at få en bred sammensætning i Klimaudvalget. Derfor blev det indskrevet i kommissoriet, at der skulle være mindst to teenagere med i udvalget, for at de unge også var repræsenteret. Det var ikke muligt at få to unge til at deltage, selvom der blev gjort en aktiv indsats ved at tage kontakt til nogle af de ældste skoleklasser i Rødovre. Således har der manglet deltagelse af den gruppe i udvalget.

Klimaudvalget havde 16 medlemmer, og udvalgets størrelse kombineret med arbejdsformen med interne møder med forvaltningen var god til at drøfte fx konkrete indsatser. Det gav dog ikke de bedste rammer i forhold til at skulle kunne nå ud og sikre en bred forankring i civilsamfundet, som også var en af udvalgets opgaver i kommissoriet.

På baggrund af erfaringerne fra Klimaudvalget er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at et § 17, stk. 4-udvalg kan være en god måde at inddrage en gruppe i et projekt, men at det afhænger af, hvad formålet er med inddragelsen i det konkrete projekt. Fx vurderer forvaltningen, at der er andre former, som vil være mere hensigtsmæssige i forhold til at opnå bredt kendskab og forankring, og hvor det muligvis med fordel kan gøres indsatsvis. Dette vil forvaltningen tage med i det videre arbejde med implementeringen af indsatserne i klimahandlingsplanen. Endvidere erfarede forvaltningen, at det var svært at få unge til at deltage i Klimaudvalget. Det er derfor relevant at overveje, hvad der er de mest effektive former for inddragelse, når det gælder unge.

Forvaltningen har erfaret, at før man påbegynder en inddragelsesproces som nedsættelsen af et § 17, stk. 4-udvalg, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med at inddrage borgere er, samt hvilken grad af indflydelse borgerne kan forventes at få på beslutningsprocesserne. Det er også vigtigt at forventningsafstemme dette med deltagerne i udvalget. Da et § 17, stk. 4-udvalg kan nedsættes til at varetage særlige opgaver, eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for kommunalbestyrelsen, skal opgaven defineres klart og forståeligt for deltagerne i udvalget.

Det er forvaltningens erfaring, at når formålet med inddragelsen er klargjort, er det afgørende, at rekrutteringen bidrager til at opfylde formålet. Dette kan indebære en stillingtagen til, om udvalget skal være en sammensætning af befolkningsgrupper, der er statistisk repræsentativ for sammensætningen af beboerne i kommunen, eller om der fx skal være en overvægt af en eller flere befolkningsgrupper, der kan have særlig relevans for udvalgets opgaveløsning. Andre kriterier kan være borgere, der har erfaring med et relevant område, og som derfor har en viden, der er afgørende for at kunne løse opgaven.

Strategien til rekruttering af deltagere til borgerinddragelsesprocessen afhænger af formålet og den pågældende indsats. En rekrutteringsstrategi kan være en repræsentativ udvælgelse af borgere, der sikrer en afspejling af kommunens sammensætning af befolkningsgrupper på udvalgte parametre, såsom alder, køn, bopæl og uddannelse. En anden rekrutteringsstrategi kan være rekruttering af lokalt engagerede ildsjæle kan foregå gennem lokale foreninger.

Derudover er det forvaltningens vurdering, at en inddragelsesproces kræver en opmærksomhed på, at inddragelsen af borgerne foregår på en måde, så den opfylder formålet. Faciliteringen af et § 17, stk. 4-udvalg indebærer en refleksion over, hvad det nødvendige informationsniveau er for deltagerne i udvalget, passende mødefrekvens og varighed af møderne.

Lov- og plangrundlag

Budgetresolution fra budget 2021 - §17, stk. 4-udvalg om bæredygtighed - klima og miljø.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Medlemmernes evaluering af deres deltagelse i § 17, stk. 4-udvalg (Klimaudvalg)

Godkendelse af vedtægter for Rødovre Kommunes paragraf 7 Arkiv
Sag nr. 11

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Efter indførelsen af den nye persondatalovgivning (GDPR) i 2018 er der opstået en generel problemstilling i alle kommuner omkring lokalhistoriske arkivers lovhjemmel til at behandle persondata. På baggrund af dialog med Rødovre Kommunes Data Protection Officer (DPO) er der taget beslutning om etablering af §7 arkiv på Kultur- og Fritidsudvalgsmødet den 17. september 2021 for at imødekomme denne problematik.

Siden oprettelsen af et §7 arkiv blev godkendt, har digitaliseringsafdelingen besluttet også at aflevere kommunens IT-arkivalier til §7 arkivet, hvilket har skabt behov for en nytænkning af arkivets organisering.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der pr. 01. januar 2023 etableres et §7 arkiv (Rødovre Arkiv) i Rødovre Kommune med tilhørende vedtægter.


Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 17. januar 2023, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Det godkendte §7 arkiv består af alle de til Lokalhistorisk Samling hørende materialer samt alle de kommunalt producerede papir-arkivalier fra før 1970, der er deponeret hos Lokalhistorisk Samling. Dertil kommer kommunens IT-arkivalier, der vil blive varetaget af digitaliseringsafdelingen.

Arkivet vil derfor organisatorisk blive placeret to forskellige steder; for IT-arkivaliernes vedkommende i digitaliseringsafdelingen og for papir-arkivalierne samt den lokalhistoriske samling på biblioteket. Denne organisering er betinget af de forskellige arbejdsgange og –opgaver, der knytter sig til varetagelsen af henholdsvis IT-arkivalierne og papirarkivet med den lokalhistoriske samling.

Arbejdsgangene og den daglige drift af arkivet vil blive tilrettelagt i et samarbejde, således at borgerne får en samlet og enkel adgang til arkivalierne.

Den øverste ansvarlige myndighed i forhold til arkivet som helhed er Kommunalbestyrelsen, der med vedtagelsen af vedtægterne uddelegerer ansvaret for arkivets overholdelse af gældende lovgivning til §7 arkivet.

En arkivkonstruktion som ovenfor beskrevet har følgende fordele:

  • Borgernes adgang til arkivets samling vil blive forbedret, da materialet bliver samlet ét sted, og arkivet får lovhjemmel til at give adgang til samlingen.
  • Lokalhistorisk Samling, kommunens ældre materialer samt de uafleverede IT-arkivalier vil blive lovliggjorte.

Lov- og plangrundlag

Arkivloven og Persondataloven. Arkivloven dækker alle offentlige arkiver som Rigsarkivet og §7 arkiver med Rigsarkivet som tilsynsførende myndighed.

Økonomiske konsekvenser

Oprettelsen af §7 arkivet vil være udgiftsneutralt, da Lokalhistorisk Samling har en arkivar samt magasiner til rådighed.

Med budget 2023 er afsat 700.000 kr. årligt til en it-arkivar.

Det vil være muligt at aflevere yderlige fysiske kommunale arkivalier til §7 arkivet, hvis dette ønskes. En sådan aflevering vil dog kræve tilførsel af ekstra økonomi til arkivet.

Tidsplan

1. januar 2023: Etablering af §7 Arkiv.

Bilag

Bilag 1: Arkivvedtægt for Rødovre Kommune

Indgåelse af 10 årig leasingaftale på 34 senge til Skovly
Sag nr. 12

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Skovlys senge trænger til udskiftning, da de nuværende er fra ca. 1980. Der er tale om 34 senge og nyanskaffelsesprisen er ca. 400.000 kr. Skovlys samlede årlige nettobudget er på ca. 1,7 mio. kr. Det er på den baggrund nødvendigt at gennemføre udskiftningen som en 10 år leasing med en halvårlig betaling på 20.749 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der indgås en 10-årig leasing aftale på 34 senge til Skovly.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Sengene på Skovly trænger til udskiftning, da de nuværende er af ældre dato. Der er tale om 34 senge, hvorfor udskiftningen er bekostelig set i forhold til Skovlys samlede budget. På den baggrund anbefales det, at der indgås en leasingaftale på 34 senge til Skovly. Det er ønsket at få udskiftet sengene i vinterperioden, da der ikke er gæster.

Leasingaftalen er baseret på en halvårlig betaling på 20.749 kr. og en fast rente på 3,04 %. Den endelige rente bestemmes på tidspunktet for indgåelse af aftalen.

Den samlede udgift i leasingperioden er i leasingtilbuddet 454.980 kr.

Efter endt leasingperiode tilhører sengene Skovly.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes indkøbspolitik kapitel 8, hvoraf det fremgår, at leasingaftaler med en løbetid over 5 år skal forelægges Økonomiudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften vedrører funktion 03.22 og udgiften til leasingen holdes indenfor Skovlys driftsramme. Der er således ingen budgetmæssige konsekvenser af beslutningen.

Tidsplan

Leasingaftalen indgås i januar 2023 og udløber i 2033.

Delegering af kompetence ved dispensation fra optagelsesreglerne på Dagtilbudsområdet
Sag nr. 13

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Rødovre Kommune ligger kompetencen til at dispensere fra kommunens optagelsesregler for dagtilbud hos formanden for Børne- og Skoleudvalget. Kompetencen indebærer, at der kan dispenseres fra at anvise efter opskrivningsanciennitet, hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for en plads i et dagtilbud eller i andre særlige tilfælde, hvor der er et akut behov for en plads. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at dispensationskompetencen delegeres fuldt til forvaltningen, og at beskrivelsen af klageadgang tilpasses herefter.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at kompetencen til at træffe afgørelser om dispensationer fra ventelistereglerne til plads i dagtilbud delegeres til dagtilbudschefen under Børne- og Kulturforvaltningen samt
  2. at optagelsesreglerne for venteliste til dagtilbud tilpasses den nye procedure.


Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 17. januar 2023, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune er ét distrikt på Dagtilbudsområdet. Det betyder, at det ikke altid er muligt at tilbyde garantipladser i bestemte dagtilbud eller bestemte områder af kommunen. I tilfælde hvor familier tilbydes og accepterer en garantiplads, som ikke er i et af familiens ønskede dagtilbud, vil familien fortsat stå på venteliste til disse dagtilbud. Familien er låst af garantipladsen i seks måneder, medmindre der er søskendebørn i de ønskede dagtilbud. På nuværende tidspunkt er der en overvægt af pladser i den sydlige del af kommunen, hvorfor der i perioder visiteres flere garantipladser i denne del af kommunen. Dette resulterer i flere dispensationsansøgninger og klager, da borgere fra andre områder af kommunen ønsker plads i et dagtilbud tættere på hjemmet eller i skoledistriktet. Det er dog ikke muligt at klage over for eksempel geografisk placering af dagtilbud, da Rødovre Kommune er ét distrikt på Dagtilbudsområdet.

På Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune er det formanden for Børne- og Skoleudvalget, der træffer afgørelser ved borgerhenvendelser om dispensation fra optagelsesreglerne eller klager over optag i dagtilbud. Af dagtilbudslovens §26 fremgår det, at ”Det er Kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud (…) Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.” Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger oplysninger til udvalgsformanden om eventuelle pædagogiske og sociale forhold, som er relevante for afgørelsen samt orienterer om den aktuelle pladssituation i kommunens dagtilbud. Da Dagtilbudsområdet allerede på nuværende tidspunkt har ansvaret for at frembringe de relevante oplysninger, indebærer inddragelsen af udvalgsformanden i dag en forlængelse af sagsbehandlingstiden.

Det kræver mange administrative ressourcer at fastholde en klageadgang, hvor udvalgsformanden inddrages i sagsbehandlingen. Oftest kan ønskerne ikke imødekommes, fordi de ikke er begrundede i de forhold, hvor kommunen har besluttet, at der kan tages særlige hensyn. Det fremgår af dagtilbudslovens §27, at det er Kommunalbestyrelsen, der fastsætter retningslinjerne for optagelse i dagtilbud.
I vejledningen til dagtilbudsloven fremgår det derudover, at kommunen kan fastsætte retningslinjer ud fra lokale forhold inden for rammerne af pasningsgarantien. Herunder, at der kan tages hensyn til særlige forhold for den enkelte familie. I Rødovre Kommune er det besluttet, at der kan tages særlige hensyn ved følgende forhold:

  • Søskende.
  • Børn med dokumenterede særlige pædagogiske, sociale eller sproglige behov.
  • Familier med et dokumenteret behov for udvidet åbningstid.
  • Børnesammensætningen i det enkelte dagtilbud, særligt i forbindelse med nye dagtilbud og udvidelser i eksisterende dagtilbud.

Hvis familiernes ønsker kan imødekommes ved alternative løsninger uden dispensation fra ventelistereglerne, er det forvaltningen, der tager hånd om henvendelserne. Det er også forvaltningen, der vurderer, om der skal tages hensyn til særlige forhold i forbindelse med optagelse af søskende, børn med særlige sproglige behov, familier med behov for udvidet åbningstid og børnesammensætningen. Ligeledes er det forvaltningen, der træffer afgørelse om plads i forbindelse med fx et visitationsforløb, hvor der skal tages særlige hensyn til pædagogiske eller sociale forhold.

Formanden for Børne- og Skoleudvalget træffer oftest afgørelser i tilfælde, hvor borgeren har taget direkte kontakt til udvalgsformanden, eller hvor dispensationsansøgningen har karakter af klage over andre forhold end særlige pædagogiske eller sociale behov. Et eksempel kunne være en klage over afstanden mellem familiens hjem og det tildelte dagtilbud eller manglende mulighed for at samle søskende i det dagtilbud, hvor det ene barn allerede går.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår således, at kompetencen til at træffe afgørelser om dispensationer fra ventelistereglerne til plads i dagtilbud fremover ligger hos dagtilbudschefen under Børne- og Kulturforvaltningen.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller derudover på baggrund af ovenstående, at Rødovre Kommunes optagelsesregler tilpasses. Tilpasningerne fremgår med rød skrift i Bilag 1, der er de samlede optagelsesregler.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Kompetencen delegeres fra 1. februar 2023.

Bilag

Bilag 1: Ny version af optagelsesregler

Status for Helhedsplanen på Dagtilbudsområdet og godkendelse af principper
Sag nr. 14

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er i gang med at udarbejde en Helhedsplan for Dagtilbudsområdet, som på sigt skal udmøntes i en langsigtet anlægsinvesteringsplan frem til 2034. Der er med budget 2023 afsat midler til forskellige anlægsprojekter på Dagtilbudsområdet, og Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger med denne indstilling status for processen, samt forslag til principper for den kommende Helhedsplan. 

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at status for Helhedsplanen for Dagtilbudsområdet tages til efterretning samt
  2. at principperne for Helhedsplanen for Dagtilbudsområdet godkendes.


Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 17. januar 2023, pkt. 3:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på budgetseminaret i 2021, at der på anlægsområdet skal arbejdes med langsigtede investeringsplaner for skoler og dagtilbud. Der blev derfor med budget 2022 afsat 0,5 mio. kr. til en analyse af kapacitetsbehov og helhedsplan for Dagtilbudsområdet.

Børne- og Kulturforvaltningen igangsatte på den baggrund i januar 2022 en række analyser på Dagtilbudsområdet. De aktuelle prognoser, konkrete kapacitetsudfordringer og dilemmaer blev endvidere drøftet på Kommunalbestyrelsens budgetseminar i juni 2022. Det samlede analysearbejde er nu så fremskredent, at Børne- og Kulturforvaltningen kan fremlægge forslag til principper for færdiggørelse af helhedsplanen.

Som en del af det indledende arbejde, har Børne- og Kulturforvaltningen fået NERD Architects til at gennemføre en lokaleanalyse af udvalgte dagtilbud på Dagtilbudsområdet med henblik på, at der kan gives konkrete illustrative eksempler på, hvordan kapaciteten kan udbygges, indretningen forbedres og læringsmiljøerne moderniseres. Analysen indeholder bl.a. anbefalinger til, hvordan der skabes en fleksibel indretning, der tilgodeser udsving i antal børn og aldersgrupper. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at disse eksempler og anbefalinger fremover kan fungere som afsæt for forvaltningens om- og nybygninger med henblik på at sikre mere ensartethed samt kvalitet af læringsmiljøer.

På baggrund af de generelle anbefalinger er der med analysen screenet et bredt udvalg af dagtilbud med henblik på en vurdering af, hvor der eventuelt kan ombygges og tilbygges. Børne- og Kulturforvaltningen er på baggrund af disse lokaleanalyser i samarbejde med Teknisk Forvaltning nu i gang med at udarbejde en rækkefølgeplanlægning, der skal sikre, at der kan tilvejebringes den nødvendige kapacitet i takt med behovet. Planforhold og infrastruktur er endnu ikke deltaljeret undersøgt.

Rækkefølgeplanlægningen er rygraden i Helhedsplanen for Dagtilbudsområdet. Der er med budget 2023 afsat midler til følgende, som det videre arbejde tager udgangspunkt i:

  • Forundersøgelser og etablering af nyt dagtilbud på Kompassets grund, med 3 mio. kr. i 2023 og 62 mio. kr. i 2024. Det nye dagtilbud skal i første omgang benyttes til genhusning, men skal efterfølgende indgå i den samlede kapacitet.
  • Køb af dagtilbuddet Kæret for 24,3 mio. kr. i 2024.
  • Forundersøgelse til etablering af nyt dagtilbud i Gartnerbyen på 4,3 mio. kr. i 2024, og 67 mio. kr. i 2027 til etableringen.

Foruden de ovennævnte initiativer vil der også være behov for midlertidig kapacitetsforøgelse på kort sigt, da befolkningsprognoserne peger på en stor tilvækst i 0-6 årige børn allerede i 2024.
Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning arbejder på initiativer på den korte bane og fremlægger løsningsforslag til budgetforhandlingerne for 2024.

For at sikre den bedste anvendelse af kommunens midler og de faglige mål på Dagtilbudsområdet anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der vedtages en række principper for, hvordan kapacitet og kvalitet sikres i takt med udviklingen i behovet. Principperne tager udgangspunkt i Ejendomsstrategien fra 2016, herunder fleksibel anvendelse af lokaler, indhentning af vedligeholdelsesefterslæb, bedst mulig udnyttelse af ejendomme og kvadratmeter og tidssvarende ejendomme, der understøtter brugerne bedst muligt i løsningen af deres kerneopgaver.

Derudover foreslår forvaltningen, at der arbejdes videre med Helhedsplanen ud fra følgende principper:

  1. Vi planlægger udbygning, så det matcher behovsprognosen.
  2. Vi tilstræber at udnytte det eksisterende bedst muligt.
  3. Vi prioriterer dagtilbud i områder med vækst.
  4. Vi prioriterer de løsninger, der er ”mest modne”, dvs. kan skabe kapacitet hurtigst og mest omkostningseffektivt.
  5. Det er målet at arbejde frem mod tidssvarende indendørs og udendørs læringsmiljøer.
  6. Daginstitutioner anskues som en helhed, dvs. indeholder de nødvendige læringsmiljøer inde og ude, som kan spille en aktiv rolle i lokalområdet.
  7. Vi udbygger bæredygtigt og renoverer fremfor at bygge nyt og i tråd med øvrige kommunale strategiske indsatsområder.
  8. Principper for frokostmodel for dagtilbud vedtaget maj 2021 videreføres.

Helhedsplanen for Dagtilbud skal derudover ses i sammenhæng med Budgetresolutionen for 2023 om udfordringer med at rekruttere og fastholde dagplejere samt helhedsplanen for Skoleområdet, der vil blive drøftet på et temamøde i kommunalbestyrelsen januar 2023.

Lov- og plangrundlag

Teknisk Forvaltning iværksætter de nødvendige forundersøgelser og forslag til lokalplaner og tillæg til kommuneplanen med henblik på, at der skabes tilstrækkelige byggemuligheder. 

Økonomiske konsekvenser

Helhedsplanen for Dagtilbudsområdet realiseres i takt med, at Rødovre Kommunes økonomi muliggør det. Børne- og Kulturforvaltningen vil løbende sørge for, at nye initiativer kan indgå i den årlige budgetproces i takt med det kapacitetsbehov, som prognoserne tilsiger, samt at eksisterende budgetposter i budgetprocessen revurderes og tilpasses den nyeste viden om byggeudgifter. Der er allerede i Budget 2023 afsat midler til:

  • forundersøgelser og etablering af nyt dagtilbud på Kompassets grund, med 3 mio. kr. i 2023 og 62 mio. kr. i 2024,
  • køb af dagtilbuddet Kæret, for 24,3 mio. kr. i 2024 samt
  • forundersøgelse til etablering af nyt dagtilbud i Gartnerbyen på 4,3 mio. kr. i 2024, og 67 mio. kr. i 2027 til etableringen.

Tidsplan

Januar 2023: Principper for Helhedsplan for Dagtilbudsområdet forelægges Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Medio 2023: Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder i samarbejde med Teknisk Forvaltning en rækkefølgeplanlægning.

Budgetforhandlinger august 2023: Aktuelle anlægsbehov forelægges til forhandling i budgettet.

August 2023: Den færdige Helhedsplan for Dagtilbudsområdet Budget 2024-2034 inklusiv en langsigtet anlægsinvesteringsplan forelægges Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Ny lov om evaluering og bedømmelse i folkeskolen - forslag til udmøntning af meddelelsesbogen
Sag nr. 15

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Fra skoleåret 2022/2023 erstattes elevplanen i folkeskolen af et nyt dialogværktøj, den såkaldte meddelelsesbog. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer hermed de formelle rammer for meddelelsesbogen, samt forslag til den lokale udmøntning i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at den lokale udmøntning af meddelelsesbogen godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 17. januar 2023, pkt. 7:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 9. juni 2022 blev loven om det nye evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vedtaget. Loven medfører blandt andet, at elevplanen i folkeskolen erstattes af meddelelsesbogen, som er et dialogværktøj til samarbejdet mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen skal implementeres fra indeværende skoleår.

Der er få formelle krav til meddelelsesbogen, hvilket giver skolerne frihed til at udvikle og tilpasse den, hvad angår indhold og form, således at den giver mening for det lokale arbejde med evaluering og opfølgning.

De formelle krav er som følger:

  • Den skal være skriftlig.
  • Den skal benyttes regelmæssigt og gøres tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året.
  • For elever i børnehaveklassen skal man i meddelelsesbogen komme ind på kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed.
  • For elever i 1. til 9. klasse skal der også være indhold, som kommer ind på fagene dansk og matematik.
  • For elever i 7.-9. klasse skal meddelelsesbogen indeholde overvejelser om elevernes uddannelse efter folkeskolen, og processen for at opnå de faglige krav, der eventuelt skal opfyldes i forbindelse med optagelse på en ungdomsuddannelse.
  • For elever med udfordringer skal meddelelsesbogen indeholde information om de indsatser og den opfølgning, som skolen har iværksat for at afhjælpe udfordringerne.

Proces
Børne- og Kulturforvaltningen har inviteret forskellige interessenter på Skoleområdet, herunder skoleledelser, skolebestyrelser, personale, uddannelsesvejledningen, Rødovre Lærerforening og BUPL, ind i drøftelserne omkring den lokale udmøntning af meddelelsesbogen med henblik på at få relevante perspektiver på og input til, hvordan der skabes en god ramme for dialogen mellem elev, forældre og skole.

I drøftelserne har der blandt andet være fokus på nødvendigheden af kontinuerlig dialog i skoleledergruppen for at skabe de bedste forudsætninger for lokal realisering af meddelelsesbogen, såvel som videndeling på tværs i de første år, inden for nogle overordnede fælles kommunale rammer. Ligeledes har der været fokus på, at der afsættes tid og skabes rum for udvikling, implementering og forankring på hver skole med afsæt i personaleinddragelse og god tid til dialog samt mulighed for udarbejdelse af principper i skolebestyrelserne. Endelig har der været fokus på at drage nytte af Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og det specialpædagogiske centers erfaringer med skole-hjem-samarbejdet omkring børn med særlige behov samt en opmærksomhed på, at skolerne skal have øje for børn med særlige forudsætninger i skole-hjem-samarbejdet.

Udmøntning i Rødovre Kommune
Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at meddelelsesbogen udmøntes inden for en ramme, hvor skolerne på tværs følges ad som led i at samtænke og forenkle praksis, så fokus kommer på mødet mellem skole og elev, samt mellem skole og hjem – med blik for at meddelelsesbogen skal følge eleven.

Således anbefales det fra den samlede interessentgruppe, at meddelelsesbogen betragtes som et dynamisk værktøj, der udformes digitalt og udgives efter dialog med eleven to til seks gange pr. skoleår til forældre og elever på almenområdet. Meddelelsesbogen udformes i et sprog, der understøtter et ressource- og udviklingssyn, og som er enkelt og forståeligt, så eleven oplever sig inddraget og set. Udover fokus på elevens faglige kompetencer anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der ses nærmere på, hvilke andre kompetenceområder der skal indgå som obligatorisk. På den måde kan skolerne i en fast ramme og med udgangspunkt i det fælles børne- og ungesyn medtage elementer om elevens trivsel samt sociale kompetencer og færdigheder. Fx kan de tre fælleskommunale indsatsområder 'Sundhed & Trivsel', 'Teknologi & Innovation' samt 'Læringsfællesskaber for alle' indtænkes i meddelelsesbogen som en ramme, der skal sikre et flersidet fokus på eleven. Desuden skal elevens eget syn indgå som et naturligt element særligt i forhold til elevens styrkeområder og kompetencer. I relation til det faglige følges de formelle krav. Derudover udarbejdes et centralt fælles format for håndteringen af meddelelser vedrørende uddannelsesvejledningen.

Opsummeret vil udmøntningen i Rødovre Kommune tage udgangspunkt i, at meddelelsesbogen skal:

  • Være et dynamisk redskab, som tages op med elever og forældre flere gange årligt.
  • Være sprogligt inkluderende og understøttet af et ressource- og udviklingssyn.
  • Inddrage elevens egen stemme, særligt i forhold til styrkeområder og kompetencer.
  • Rammesættes så der er fokus på mange sider af eleven - både faglige og sociale.

I drøftelserne med interessentgruppen blev der desuden givet udtryk for, at der i opstarten ønskes en platform, som bl.a. er intuitiv, let at komme i gang med og gerne genkendelig, det kunne eksempelvis være KMD, som er kendt af medarbejderne fra elevplansmodulet. Derudover var der ønske om, at alle skoler i Rødovre anvender den samme platform. Flere interessenter på området er i øjeblikket i gang med at udvikle digitale platforme og værktøjer til arbejdet med meddelelsesbogen. Dog foreligger endnu ikke konkrete design eller priser fra de forskellige udbydere. Børne- og Kulturforvaltningen undersøger, hvilken digital platform der kan håndtere de ønsker til meddelelsesbogen, der er på Skoleområdet i Rødovre Kommune med henblik på implementering i foråret 2023. Børne- og Kulturforvaltningen forventer, at der foreligger et mere konkret billede af værktøjet, indholdet og virkningen efter det første års erfaringsgrundlag.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen vil i tæt dialog med de forskellige aktører på Skoleområdet løbende over de kommende tre år evaluere og justere arbejdet med meddelelsesbogen på tværs af skolerne. De første års konkrete erfaringer skal således danne grundlag for implementeringen af et meningsfuldt værktøj, som indledningsvist sandsynligvis vil bære præg af historik og på sigt vil understøtte dialog i samarbejdet om børnene og de unges læring, trivsel og udvikling.

Bilag

Bilag 1: Meddelelsesbogen i Rødovre Kommune

Opfølgning på budgetresolution 2022 – Øget kvalitet for de psykisk sårbare i Rødovre Kommune
Sag nr. 16

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2022 blev aftaleparterne enige om at udvikle tilbuddene til psykisk sårbare i Rødovre Kommune. Baggrunden er, at vi mangler botilbudspladser af høj kvalitet på dette område. Vi ønsker at etablere yderligere pladser, så flere psykisk sårbare borgere med behov for et botilbud kan fastholde netværk og tilknytning til Rødovre Kommune.

Sagen er tidligere behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde 17. maj 2022 - dagsordenspunkt nr. 40. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger nu den endelige løsning på budgetresolutionen til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning samt
  2. at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget og afsættes et rådighedbeløb på 1 mio. kr. i 2023, som finansieres af kassebeholdningen.


Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 17. januar 2023, pkt. 3:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2022 blev aftaleparterne enige om at udvikle botilbuddene til psykisk sårbare i Rødovre Kommune. Baggrunden var, at vi mangler botilbudspladser af høj kvalitet på dette område. Den fysiske lokalitet var ikke afklaret den gang, så der blev ikke afsat anlægsmidler til etablering af et nyt botilbud.

Historisk set er Rødovre Kommune en kommune, som køber mange pladser udenbys (68 %). Ved at etablere flere egne tilbud i Rødovre Kommune kan vi bedre understøtte borgernes ønske om at blive bosiddende lokalt tæt på deres netværk. Samtidig giver det os bedre mulighed for at sikre kvaliteten af tilbuddet og samarbejdet på tværs af forskellige interessenter som Jobcentret og Regionen.

I Rødovre Kommune har vi ét botilbud til psykisk sårbare borgere, som drives på to adresser: Rødovrevej 386 med 6 pladser, som er etableret efter Almenboligloven og Næsbyvej 3 med 7 pladser, som er etableret efter Servicelovens § 107. Tilsammen er det 13 botilbudspladser til psykisk sårbare borgere i Rødovre Kommune.

Etablering af 3 ekstra pladser i botilbuddet
Vi ønsker at etablere yderligere 3 pladser, så flere psykisk sårbare borgere med behov for et botilbud kan fastholde netværk og tilknytning til Rødovre Kommune. De 3 ekstra pladser kan drives inden for rammerne af det nuværende driftsbudget.

Hertil kommer, at det ene af vores nuværende botilbud på Næsbyvej 3 er nedslidt og utidssvarende i sin indretning. En opmærksomhed som også Socialtilsynet rejser i deres tilsynsrapporter. Desuden har borgerne på Rødovrevej 386 rettigheder til boligen efter Almenboliglovens bestemmelser, hvilket betyder, at vi ikke kan skabe det samme flow i pladserne som på Næsbyvej 3.

Oprettelse af 2-3 midlertidige overnatningspladser
Endvidere er det en del af Helhedsplanen for Psykisk Sårbare 2020-2024, som blev politisk vedtaget i sommeren 2020, at Rødovre Kommune skal kunne tilbyde 2-3 midlertidige overnatningspladser til psykisk sårbare borgere. Overnatningspladserne skal give borgere, som bor i egen bolig, mulighed for 1-3 overnatninger i trygge rammer med støtte og dermed eventuelt forebygge indlæggelse i psykiatrien i samarbejde med Regionen. Overnatningspladserne forsøges etableret som en del af driften af det samlede botilbud.

Samlet set forventes der en besparelse på 3 mio.kr. årligt. Besparelsen er foranlediget af de 3 ekstra pladser, som etableres i det nye botilbud, samt ny anvendelse af boligerne på Rødovrevej 386.

En løsningsmodel med inklusionsboliger i Doktorhaven
Som en løsningsmodel har forvaltningen sammen med AKB Rødovre i september 2022 ansøgt Bolig- og Planstyrelsen om tilskud til etablering af 16 inklusionsboliger i én af fire blokke i Doktorhaven. En blok består af 18 selvstændige boliger. I forbindelse med, at kommunen driver en social institution, er der lovhjemmel efter almenboliglovens § 161 til at indgå aftale med boligorganisationen om at anvende to boliger til drift af tilbuddet herunder serviceareal og 2-3 midlertidige overnatningspladser.

Styrelsen har den 27. oktober 2022 givet tilsagn om tilskud til de 16 inklusionsboliger per 1. april 2023, herunder ombygningsstøtte på 0,3 mio. kr., tilskud til social vicevært på 0,6 mio. kr. og tilskud til nedsættelse af huslejen på 153.090 kr. årligt fordelt på de 16 boliger i en periode på 12 år.

Organisationsbestyrelsen i AKB har godkendt ansøgningen og projektet, og afdelingsbestyrelsen i Doktorhaven er orienteret om projektet og ser positivt på udviklingen af Doktorhaven med det ny tilbud. De er særligt optaget af at få et tættere samarbejde med kommunen og den kommende sociale vicevært. Der afholdes orienteringsmøde for beboerne i Doktorhaven den 12. januar 2023. AKB er i gang med ansættelse af social vicevært til projektet med start 1. april 2023. Her sidder en repræsentant med fra det kommunale botilbud i ansættelsesudvalget, da der skal være et tæt samarbejde mellem tilbuddet og den sociale vicevært med henblik på at styrke det samlede fællessskab i Doktorhaven. Desuden skal Socialtilsynet godkende det ny botilbud i lyset af projekttilsagnet og inden projektstart.

Efter aftale med AKB tilrettelægges nu en proces, hvor de nuværende beboere tilbydes en anden bolig i Doktorhaven, såfremt boligen ikke frigives ved naturlig afgang/fraflytning. Der er en forholdsvis stor udskiftning af beboerne i Doktorhaven (24 % årligt), hvilket øger mulighederne for at kunne tilbyde de nuværende beboere en anden bolig i Doktorhaven. Fraflytning sker på 100 % frivillig basis.

Lov- og plangrundlag

Almenboligloven.

Økonomiske konsekvenser

Samlet set forventes der en varig besparelse på 3 mio. kr. årligt fra 2024, hvilket dog kræver, at det nye bofællesskab kan være klar fra 1. januar.

I budgetresolutionen er det nævnt, at etableringen af det samlede bofællesskab må forventes at kræve en kommunal investering. Investeringen vil bestå af engangsudgifter i form af tomgangsleje og flytteomkostninger i forbindelse med flytningen af de nuværende beboere til andet lejemål samt rømning af boligerne på Næsbyvej og Rødovrevej. Udgifterne vil således afhænge af, hvor hurtigt boligerne i Doktorhaven kan tages i anvendelse til det nye formål.

Overslaget på 1 mio. kr. tager udgangspunkt i, at lejemålene vil stå tomme i gennemsnitligt ½ år, herunder også de fraflyttede lejemål i de nuværende bofællesskaber på Rødovrevej og Næsbyvej.

Udgiften vedrører hovedfunktion 5.38 Tilbud til voksne med særlige behov.

Tidsplan

Ultimo 2023.

Pejlemærker for tilpasning af organiseringen i Rødovre Kommunes forvaltning
Sag nr. 17

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

I forbindelse med ansættelsen af ny kommunaldirektør har Kommunalbestyrelsen ønsket, at direktionen igangsætter et servicetjek af den samlede forvaltningsorganisering i Rødovre. Målet er, at Rødovre Kommune skal være i stand til at imødekomme nye behov, udfordringer og forventninger, som kommunen står over for. Direktionen forelægger derfor forslag til pejlemærker for organiseringen samt en beskrivelse af de aktuelle udfordringer.

Indstilling

Direktionen indstiller,

at Økonomiudvalget drøfter forslag til pejlemærker for organisering forud for endelig godkendelse.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Rødovre er en attraktiv velfærdskommune tæt på København, som er baseret på et stærkt sammenhold, hvor mennesker oplever en identitet og tilhør omkring Rødovre, og hvor der er mulighed for at realisere det gode liv. Aktuelt står kommunen over for nye forventninger til den moderne velfærdskommune i en tid med svære betingelser og en stigende befolkningstilvækst. Det kalder på nye fælles pejlemærker for fremtidens velfærd.

Rødovre får flere borgere
Efter en årrække med et stabilt befolkningstal er der i de seneste år sket en markant udvikling i tilflytningen til kommunen. Den udvikling fortsætter i de kommende år, hvor kommunen ser ud til at vokse med ca. 10 procent. Det stiller krav til de fysiske rammer, der skal kunne rumme befolkningstilvæksten, når det kommer til bl.a. boliger, skoler og dagtilbud.

Nye forventninger til kommunen
Samtidig har borgerne stigende forventninger til kvaliteten af de tilbud, som kommunerne leverer. De ønsker bl.a.:

  • helhedsorienterede og individuelle indsatser
  • at man som borger bliver mere inddraget i beslutningerne
  • at møde én kommune og en koordineret indsats samt en overskuelig og forståelig kommunikation.

Tendensen er, at borgerne i højere grad efterspørger at blive mødt som hele mennesker og opleve, at der er sammenhæng i kommunens sagsbehandling og tilbud. For at kunne indfri de forventninger har kommunen en vigtig opgave i at sikre en god organisering både generelt, og særligt i komplekse sager, der går på tværs af afdelinger eller forvaltninger.

Svære betingelser
Samtidig er Rødovre Kommune, som andre kommuner, nødt til at navigere inden for et begrænset økonomisk råderum i de kommende år. Derudover er der på landsplan store udfordringer med rekruttering af kvalificeret velfærdspersonale til skoler, institutioner, plejehjem, hjemmepleje mv.

Begge dele stiller store krav til kommunens prioritering og kræver et skarpt fokus på at finde gode løsninger på tværs.

Tættere samspil
Samspillet mellem borger, politiker og forvaltning er afgørende for at sikre de rette løsninger i en velfungerende kommune. Der er et politisk ønske om at styrke borgerperspektivet og om at være en større del af samskabelsen af kommunens tiltag. Det kræver en videreudvikling af kommunens borgerinddragelse og politikudvikling, som bl.a. kan bygge på erfaringerne fra ”Sammen om Rødovre”.

Pejlemærker
Samlet medfører de beskrevne forhold et behov for en tilpasning af kommunens organisering omkring borgerne. Med et ønske om at bevare det Rødovre, borgerne kender, tages der afsæt i en videreudvikling, som er funderet i den stærke og stabile organisation, der er i dag. Der skal fortsat være et stærkt fokus på det enkelte område og den driftssikkerhed, der følger med, samtidig med at sammenhængene på tværs af organisationen styrkes, så kommunen kan matche fremtidens behov.

Direktionen har derfor identificeret følgende pejlemærker for den fremadrettede organisering:

  • Sikker drift og stærk økonomistyring – Driftssikker organisering på de borgerrettede områder med entydig politisk betjening og stærk økonomistyring.
  • Tværgående sammenhæng – Udviklingsorienteret stabsorganisering, der understøtter helhed, strategi, tværgående sammenhænge og decentrale behov.
  • Sammen med borgerne - Vi ser os selv udefra ved at sætte os i borgerens sted og finder de rette løsninger – sammen med borgeren – på tværs af fagområder. Vi inddrager og skaber deltagelse i de politiske processer gennem dialog med borgere, erhvervsliv, foreninger m.v.
  • Klare rammer - Vi har en effektiv organisation, der bygger på et beslutningshierarki med klare rammer og stærke stabsfunktioner, men hvor tætte relationer og dialog skaber de bedste rammer for god service og sammenhæng.
  • Samspil med det politiske niveau – Stærke fagforvaltninger sikrer den gode betjening af det politiske niveau. Samtidig går vi nye veje for at skabe endnu tættere samspil i dialogen mellem borger, forvaltning og politiker.
  • Nærhed - Målet er, at flest mulige beslutninger skal træffes tættest på borgerne – men hele organisationen hjælper til – særligt når der opstår nye behov for hjælp og støtte.

De samlede udfordringer, forslag til pejlemærker mv. er udfoldet i vedlagte bilag: ”Udbygget beskrivelse af udfordringer samt forslag til pejlemærker for justeret organisering".

Tidsplan

Plan for servicetjek af organisationen:

December-januar: Interviews med chefniveau
Interviews med alle fagchefer om deres syn på aktuelle udfordringer og behov for mulige justeringer i organisationen (december-januar)

Januar-februar: Forslag til pejlemærker
Direktionen forelægger forslag til pejlemærker til drøftelse på Økonomiudvalgets møde den 25. januar 2023.

Herefter gennemføres:

  • orientering og inddragelse af Hovedudvalget mhp. at få deres input til pejlemærkerne (januar-februar).

Februar: Godkendelse af pejlemærker og overordnet organisering
Direktionen forelægger endeligt forslag til pejlemærker for organisering til godkendelse på Økonomiudvalgets møde den 15. februar 2023 og efterfølgende på Kommunalbestyrelsens møde den 28. februar 2023.

Herefter gennemføres:

  • orientering og inddragelse af MED organisationen.

Marts: Orientering om endelig tilpasning
Direktionen forelægger orientering om den endelige tilpasning af organiseringen for Økonomiudvalget den 22. marts 2023 og efterfølgende Kommunalbestyrelsen den 28. marts 2023 mhp. ikrafttrædelse fra den 1. april 2023 eller hurtigst muligt derefter.

Bilag

Bilag 1: Udbygget beskrivelse af udfordringer og forslag til pejlemærker for justeret organisering

Budget 2024 (2025-2027) - Generelle retningslinjer og tidsplan
Sag nr. 18

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Med denne sag fastlægger Økonomiudvalget de generelle retningslinjer og tidsplanen for budgetlægningsprocessen for Budget 2024 (2025-2027), herunder retningslinjerne for hvordan administrationen forbereder budgetforslaget. Økonomiudvalget vil, efter behov, løbende få fremlagt ad hoc-sager om den økonomiske situation frem mod juni-møderækken. I juni-møderækken vil Økonomiudvalget få fremlagt en sag med Status på budgetproces 2024. Budgetforslaget bliver udsendt i august måned.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at de generelle retningslinjer og tidsplan for udarbejdelsen af budget 2024 og budgetoverslagsår 2025-2027 godkendes samt
  2. at princippet i den vedtagne Økonomiske Politik om at skabe råderum gennem nye muligheder som er med til at ændre borgernes opfattelse af, hvad der er god service, ændres fra formuleringen "Nye muligheder for god service til borgerne" til "Nye muligheder for god kvalitet i service", jf. ønsket herom i budgetforhandlingerne.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

1. Driftssiden af budgetlægningen
Budgetlægning af driftsudgifter og -indtægter tager udgangspunkt i det politisk vedtagne Budget 2023 (2024-2026), som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned.

Budgetforslaget udarbejdes efter nedenstående principper, som tilstræber et uændret serviceniveau. Principperne er nærmere uddybet i Bilag 1. Der vil altid være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering.

Pris- og lønfremskrivning
Som udgangspunkt fremskrives budgettet med KLs seneste skøn for pris- og lønudviklingen.

Demografiregulering
Budgettet korrigeres for den forventede udvikling i befolkningen, på de serviceområder, hvor det er relevant, dvs. på de demografistyrede serviceområder. Der anvendes Rødovre Kommunes egen befolkningsprognose i fremskrivningen. Demografireguleringen fremlægges for Økonomiudvalget som en del af budgetmaterialet i budgetprocessen.

Overførsler
Budgettet på området for personlige overførselsindkomster korrigeres med skøn for udviklingen i konjunkturerne på landsplan. Grundlaget er tal for det forventede antal personer på de forskellige overførselsydelser i Finansministeriets seneste Økonomiske Redegørelse, tilpasset Rødovre-forhold. Overførselsområdet revurderes løbende i budgetprocessen.

Lov-og regelbundne ændringer
Budgettet korrigeres for kendte ændringer som følge af ny lovgivning mv., som ikke allerede er indarbejdet i budgettet.

Konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2023
Budgettet korrigeres for Kommunalbestyrelsens beslutninger, som har konsekvens for kommende budgetår, og som træffes i Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2023 (dvs. tillægsbevillinger til budget 2023, der har varig effekt).

Økonomiske rammer for de kommende år
Budget 2023 (2024-2026) blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2022, på en baggrund af energikrise, inflation og generel usikkerhed som følge af blandt andet krigen i Ukraine. Aktuelt er det forventningen, at budgetprocessen for 2024 (2025-2027) ligeledes vil være præget af en stram økonomisk dagsorden.

Rødovre Kommunes økonomiske forhold er i lighed med andre kommuner, påvirket direkte af forholdene og usikkerheden nævnt ovenfor. Hertil kommer, at Rødovre Kommune som vækstkommune gennem en række år, har et særligt behov for at tilvejebringe kapacitet til et stigende befolkningstal. Det kræver økonomisk råderum til investeringer, og derudover driftsmidler til at drive flere tilbud.

Det bør være et fokusområde i budgetproces 2024 at konsolidere kommunens likviditet, og at imødegå at likviditeten forringes yderligere. Dette er uddybet i Bilag 2 om den økonomiske situation forud for 2024-budgetprocessen.

Rødovre Kommunes bagudrettede likviditet er forværret i løbet af 2022, primært på grund af merudgifter på driften samt en række tillægsbevillinger til anlægsprojekter, herunder fremrykning af anlægsprojekter i sammenhæng med budget 2023.

Samtidigt har Rødovre Kommune betydelige anlægsinvesteringer foran sig, herunder kapacitet på skoleområdet, Gartnerbyen og fjernvarmeområdet.

Sammenhængen i økonomien betyder, at hvis der er ønsker til anlæg - helt aktuelt er der ønsker til skolerne - så skal øgede anlægsudgifter modsvares af reducerede anlægsudgifter på andre områder. Alternativt skal de øgede anlægsudgifter finansieres ved reduktion af driftsudgifterne.

En yderligere komplikation er, at der i det vedtagne budget 2023 er forudsat en nettoindtægt vedr. Gartnerbyen på 93 mio. kr. i 2024, men at udbuddet, jf. KB-sag nr. 155 fra september 2022, er udsat, og at sagen om "Udsættelse af grundsalg af ejendomme i Gartnerbyen og udbud af entreprise for Ny bygning til rådhusfunktioner" i indeværende møderække foreslår en yderligere udsættelse. En genberegning af business-casen vedr. Gartnerbyen vil indgå i budgetproces 2024.

Samtidigt med ovenstående er det afgørende, at der sker en meget stram økonomistyring af anlægsprojekterne når de realiseres, fordi merudgifter til anlæg, ud over det budgetlagte, skal findes ved reduktioner på driften, hvis likviditeten ikke skal forringes yderligere, jf. at den økonomiske politik fastlægger et ønsket minimum på 150 mio. kr. for den gennemsnitlige likviditets størrelse. Det er ligeledes centralt, at der sker en løbende stram økonomistyring på driftssiden, så det nuværende merforbrug i 2022, ikke fortsætter ind i 2023 og kommende år.

Administrationen vil, i lighed med tidligere år, fremlægge forslag til effektiviseringer samt til omlægning eller reduktion af service, som en del af materialet i budgetprocessen. I lyset af den aktuelle økonomiske situation med merudgifter på drift og anlæg og store anlægsudgifter i de kommende år, vil administrationen umiddelbart arbejde ud fra et måltal for forslag til effektiviseringer, serviceomlægninger og servicereduktioner på anslået 30-50 mio. kr. Det er baseret på et udgangspunkt svarende til budget 2023, men med en erfaring om en mindre opdrift på driftsudgifterne i budgetlægningen, og på skabelse af et politisk råderum.

Behovet for forslag til udgiftsreduktioner vil løbende blive vurderet i arbejdet frem mod fremlæggelsen af budgetforslaget. Evt. udsigt til øgede anlægsudgifter, eller opdrift på driftsudgifterne, vil kunne føre til et behov for en forøgelse af måltallet for forslag til effektiviseringer, serviceomlægninger og servicereduktioner.

Hvis der viser sig behov derfor, kan fagudvalgene blive inddraget undervejs i budgetprocessen, i forhold til nogle af de områder der har opdrift på udgifterne i budgettet, eller i forhold til den langsigtede investeringsplan.

Det skal understreges, at økonomiske konsekvenser af ændringer på indtægtssiden og evt. økonomiaftale mellem regeringen og KL, ikke foreligger før efter sommeren 2023. Der knytter sig betydelig usikkerhed til indtægtssiden, herunder i forhold til konjunkturer, prisstigninger, ukrainske flygtninge og covid-19.

Kommunalbestyrelsen godkendte Rødovre Kommunes Økonomiske Politik den 26. april 2022. Den Økonomiske Politik sætter rammen for en fortsættelse af den økonomiske ansvarlighed, som har kendetegnet Rødovre Kommune i mange år. Som en del af den Økonomiske Politik arbejdes med at skabe råderum på baggrund af principper om: 1) Nye muligheder for god service til borgerne, 2) Beslutning på baggrund af tal og fakta, 3) Fra akut til løbende vedligehold og 4) Vi skal løbende blive klogere (revurdering).

Princippet i den vedtagne Økonomiske Politik om at skabe råderum gennem nye muligheder som ændrer borgernes opfattelse af, hvad der er god service, foreslås fremadrettet ændret fra formuleringen ovenfor om 1) "Nye muligheder for god service til borgerne" til i stedet at blive formuleret: 1) "Nye muligheder for god kvalitet i service", jf. ønsket herom i budgetforhandlingerne.

I forhold til budgetprocessen vil der blive fulgt op på de dele af den Økonomiske Politik som omhandler tilstrækkelig finansiering, likviditetsstyring, uændrede beskatningsforhold, effektivisering, gældspleje og økonomistyringsprincipper. Øvrige dele af den Økonomiske Politik følges op i andre relevante sammenhænge, herunder i regnskabet.

2. Anlægssiden af budgetlægningen
Investeringsoversigten udarbejdes på grundlag af investeringsoversigten i Budget 2023 (2024-2027). I sammenhæng med ovenstående forhold om de økonomiske rammer, vil administrationen frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget gennemgå de budgetlagte anlæg i forhold til 1) kapacitetsbehov, 2) vurdering af udgiftsniveau og nyt prisniveau samt risikovurdering, 3) periodisering af udgifter i de enkelte år, i forhold til hvad der realistisk kan nå at blive udført, 4) evt. behov for omprioritering.

Såfremt der fremlægges forslag om omprioritering, herunder evt. udskydelse, af allerede vedtagne anlægsprojekter, vil det blive tydeliggjort i budgetmaterialet.

3. Finansieringsforudsætninger
Budgetlægningen for 2024 (2025-2027) baseres på følgende forudsætninger om finansieringen:

  • Udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i Budget 2023).
  • Udskrivningspromillen for ejendomsskat (grundskyldspromillen) fastholdes uændret på 30,8 promille. I forbindelse med de nye ejendomsvurderinger ventes grundskyldspromillen i 2024-2028 at blive fastsat ved lov, der sikrer et uændret provenu for kommunerne.
  • Dækningsafgifter fastholdes uændrede: 15 promille for offentlige ejendommes grundværdi, 8,75 promille for offentlige ejendommes forskelsbeløb og 6,4 promille for forretningsejendommes forskelsbeløb.
  • Udskrivningsprocenten for kirkeskat fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen løbende udlignes. Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct.
  • Der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Det vil sige den del af anlægsudgifterne hvortil der er, eller evt. kan søges låneadgang, samt låneadgang til pensionisters indefrysning af ejendomsbeskatning.
  • Frem til hen over sommeren arbejdes der på indtægtssiden ud fra et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, dvs. på baggrund af kommunens egen vurdering af indtægterne. Det skyldes, at kommunerne først hen over sommeren får tal for statsgarantien fra staten, og derfor først på det tidspunkt kan foretage en vurdering af statsgaranti og de nyeste prognoser for selvbudgettering.

4. Bevillingsregler
Bevillingsreglerne fremgår af de Generelle Bemærkninger i Budget 2023, og indarbejdes ligeledes i Budgetforslag 2024 og i det vedtagne Budget 2024.

Kommunalbestyrelsen giver ved budgetvedtagelsen hvert udvalg én eller flere nettobevillinger på driften. Det betyder, at bevillingsudgifter og -indtægter skal ses under ét. Der kan være områder, hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde med bruttobevillinger, sådan at udgifter og indtægter på disse områder ses hver for sig. Det skal fremgå af bemærkningerne til bevillingsoversigten i budgettet, hvis bevillingen er afgivet som en bruttobevilling. I de senere år har der ikke været afsat bruttobevillinger i budgettet.

Ved budgetvedtagelsen afsætter Kommunalbestyrelsen et nettorådighedsbeløb til de udvalg, der har anlægsbevillinger. De anlægsudgifter og -indtægter der fremgår af bevillingsoversigten i budgettet, er altså rådighedsbeløb, som skal frigives ved særskilte anlægsbevillinger i årets løb. Anvendelse af bevilgede anlægsudgifter skal overholde de forudsætninger, som fremgår af specifikationen til bevillingsoversigten, samt evt. særlige betingelser fastsat ved meddelelse af anlægsbevillingen.

Hvis et rådighedsbeløb ønskes bevilget allerede ved budgetvedtagelsen fremgår det ved en markering i budgetforslaget med ***) i dels investeringsoversigten bagerst i budgetforslaget, dels ved en tilsvarende markering med ***) i bevillingsoversigten, på det område hvor rådighedsbeløbet indgår som en del af summen.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forberedelse af budgettet
Økonomiudvalget fastsætter generelle retningslinjer og tidsplan for Budget 2024: 25. januar 2023.
Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen: 21.- 22. april 2023.
Økonomiudvalget forelægges status om budgetproces 2024: 14. juni 2023.
Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 14. august 2023.
Hovedudvalget orienteres løbende om status på budgetprocessen.

Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 30. august 2023.
Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 30. august 2023.
Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 4. september 2023.
Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 5. september 2023.
Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 18. september 2023.

Politisk 2. behandling
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 27. september 2023.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 3. oktober 2023.
Budgettet lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 3. november 2023.

Bilag

Bilag 1: Forudsætninger for budgetlægningen
Bilag 2: Økonomisk situation forud for 2024-budgetprocessen

Rødovre Ældreboligselskab, afd. Damhus Torvegård, helhedsplan skema B
Sag nr. 19

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Genoptagelse af Kommunalbestyrelsens godkendelse af skema B-ansøgning vedrørende gennemførelse af helhedsplan i Rødovre Ældreboligselskab, afd. 1, Damhus Torvegård. Boligorganisationen v/Domea har fremsendt revideret skema B, da den oprindelige entreprenør sprang fra.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at revideret skema B vedrørende gennemførelse af helhedsplanen for Rødovre Ældreboligselskab, afd. 1, Damhus Torvegård godkendes samt
  2. at anskaffelsessummen på i alt 27.273.791 kr. godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 25. oktober 2022 skema B vedr. helhedsplan for Rødovre Ældreboligselskab, afd. 1, Damhus Torvegård. Da den oprindeligt billigste entreprenør efterfølgende trak sig har boligorganisationen entreret med den næst billigste entreprenør.

Ved at ændre entrepriseomfanget og etablere pavilloner til genhusning som bygherreleverance er anskaffelsessummen blevet lavere end ved Kommunalbestyrelsens tidligere godkendelse af skema B, hvor anskaffelsessum udgjorde 29.283.597 kr.

Der er ikke sket ændringer i selve projektet.

Anskaffelsessummen er nu opgjort til 27.273.791 kr., som er en reduktion på 10.687.709 kr. i forhold til skema A.

Anskaffelsessummen fordeler sig med 18.058.642 kr. til støttede gruppe 1 arbejder, 7.000.000 kr. til ustøttede gruppe 2 arbejder og 2.215.149 kr. til ustøttede gruppe 3 arbejder. Anskaffelsessummen finansieres ved optagelse af realkreditlån med 100% kommunal garanti, via kapitaltilførsel på 250.000 kr. og egenfinansiering på 220.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 29 (lånoptagelse) §§91,92 og 95 m.f.l (støtte fra Landsbyggefonden), § 98 (kommunal garanti).
Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden af marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Som følge af den lavere anskaffelsessum i forhold til skema A-godkendelsen vil lånoptagelsen og dermed den kommunale garantiforpligtelse blive mindre. Kommunens garantiforpligtelse har ingen økonomiske konsekvenser. Hvis garantien udløses, vil der være fuld låneadgang til beløbet. Vedrørende de støttede arbejder regaranterer Landsbyggefonden med 50 %. Kommunens andel af kapitaltilførslen på 50.000 kr. gives som grundkapitallån, der er et rentefrit lån med op til 50 års afdragsfrihed.

Tidsplan

Forventet byggestart i 1. kvartal 2023, byggeperiode til medio oktober 2024.

Bilag

Bilag 1: Følgebrev skema B afd 9801 Rødovre ÆB

Lejerbo Rødovre, afd. 60 Maglekær, lånoptagelse og huslejestigning i forbindelse med renovering af installationer
Sag nr. 20

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Lejerbo Rødovre v/Domea har ansøgt om godkendelse af lånoptagelse og huslejestigning i forbindelse med renovering af installationer i afdeling 60, Maglekær. Da huslejestigningen er over 15% af den gældende leje skal sagen forelægges Økonomiudvalget til godkendelse.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at boligorganisationens optagelse af 30-årigt lån på 68,5 mio. kr. godkendes samt
  2. at huslejestigningen på 21,87% som følge af renoveringsarbejderne godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I februar 2021 godkendte Rødovre Kommune administrativt boligorganisationens ansøgning om lånoptagelse og huslejestigning i forbindelse med renovering af installationer i afd. 60, Maglekær.

Grundlaget for administrationens godkendelse var afdelingsmødets og organisationsbestyrelsens godkendelse af projektet med en anskaffelsessum på 58,2 mio. kr., lånoptagelse på 47,5 mio. kr. samt de huslejemæssige konsekvenser af projektet, som på daværende tidspunkt var beregnet til 10,11%.

Efterfølgende har projektet vist sig at være betydeligt dyrere at gennemføre, hvorfor sagen fremsendes til kommunens fornyede godkendelse.

Projektet omfatter udskiftning af installationer herunder faldstammer, nedløbsrør, vandrør og afgreningsrør mv. i køkken og bad samt opdatering af elinstallationer i alle køkkener til gældende standard.

Afdelingens beboere har på ekstraordinært afdelingsmøde den 13. september 2022 godkendt projektet og den heraf følgende huslejestigning. Organisationsbestyrelsen har godkendt projektet og finansieringen den 24. oktober 2022.

Projektets samlede anskaffelsessum er opgjort til 80.860.948 kr. hvoraf 68,5 mio. kr. finansieres ved optagelse af 30-årigt realkreditlån.

Huslejen forventes at stige med 21,87% svarende til en stigning på 164,16 kr./m2/år fra nuværende lejeniveau på 750,84 kr./m2/år til 915 kr./m2/år.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 29, stk. 1 hvorefter boligselskabets optagelse af lån skal godkendes af kommunen.
Bekendtgørelse om drift af almene boliger § 79, stk. 4, hvorefter huslejestigninger over 5% som følge af renoveringsarbejder skal godkendes af kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser.

Tidsplan

Forventet byggestart maj 2023.

Bilag

Bilag 1: Afdelingsmøde Maglekær afd. 060-Milestedet information

Økonomisk Oversigt - januar 2023
Sag nr. 21

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

I Økonomisk Oversigt præsenteres Økonomiudvalget for hvordan det går med økonomien i Rødovre Kommune. Den giver et overblik over forventede mer- og mindreudgifter i forhold til de penge der er afsat til de enkelte udvalg. Desuden indgår der en opfølgning på likviditeten pr. ultimo december 2022.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til Økonomisk Oversigt - status pr. ultimo december 2022.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Økonomisk Oversigt - status pr. ultimo december 2022

Diverse
Sag nr. 22

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Uansøgt afsked - 2. halvår 2022
Sag nr. 23

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 24

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.00.