Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering:

1. Sygefraværsstatistik 2. kvartal 2025 (se bilag).
2. Borgermøder vedrørende Rødovrestrategien efteråret 2025 (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Lokalplan 158 for et fælleshus til AABs Afdeling 43, skal give mulighed for, at etablere et nyt fælleshus med tilhørende udendørs opholdsarealer, som skal tilbyde gode rammer for udfoldelse af fællesskaber i boligforeningen. Fælleshuset planlægges etableret som en delvis omdannelse og genbrug af dele af de nuværende garagebygninger mellem Storekær og jernbanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 158 - Et fælleshus for AABs afdeling 43 fremlægges i offentlig høring i 6 uger samt
2. at Forslag til Lokalplan 158 ikke miljøvurderes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. august 2025, pkt. 63:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund

Grundejer, den almene boligforening (AAB) ønsker at benytte grundens potentiale til at opføre et fælleshus for Afdeling 43, som i dag omfatter 300 etageboliger i Ruskær og Ulkær.

AAB har ladet udarbejde en Helhedsplan af 2023 for Afdeling 43 som indeholder en omfattende renoveringsplan, hvor boligerne skal fremtidssikres ved en energirenovering og modernisering, så de bliver tidssvarende og attraktive for både børnefamilier, unge og ældre beboere. Herunder skal der være fokus på social bæredygtighed, hvor mødesteder og fællesskaber har høj værdi. Helhedsplanen omfatter bl.a. et nyt fælleshus, der vil understøtte de sociale tiltag i afdelingen. Helhedsplanen er godkendt af Landsbyggefonden som har bevilliget økonomisk støtte til planen, betinget af, at realiseringen af planen igangsættes i løbet af 2026.

Lokalplanens formål

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at etablere et nyt fælleshus med tilhørende udearealer.

Der planlægges for en omdannelse, hvor fælleshusfunktionerne indpasses i den tidligere garagebygning, samt i en ny (til)bygning for fælleshusets store fællesrum.

Formålet er desuden at sikre det planlægningsmæssige grundlag for materialgården. Derfor er er lokalplanområdet opdelt i Delområde A og B. Delområde A for det nye fælleshus samt tilhørende fri- og udendørs opholdsarealer samt parkeringspladser.

Delområde B for den eksisterende anvendelse til AABs maskin- og materielgård.

Lokalplanens indhold

Boligforeningen AABs Afdeling 43 ønsker at opføre et nyt fælleshus på ca. 320 m2 (ca. 1 m2 pr. bolig i boligafdelingen) til benyttelse for afdelingens beboere. Byggeriet skal danne rum for klassiske fælleshusfunktioner, evt. et ejendomskontor for driftpersonalet samt evt. et mødelokale for afdelingsbestyrelsen.

Det nye fælleshus opføres på en grund, hvor der i dag ligger et garageanlæg. Garagebygningerne er opført i gule teglmursten og en tagkonstruktion i træ. Udgangspunktet for fælleshusprojektet er at genbruge det forhåndenværende byggeri og dets materialer i det nye byggeprojekt, i så høj grad det er muligt. Dette gøres både ved at indbygge nye bygningsdele i den eksisterende struktur, renovere dele af eksisterende struktur, samt gennem direkte genbrug af de dele af garageanlægget, der nedrives.

For at fremme en grøn og bæredygtig udvikling stilles der i lokalplanen krav om, at eksisterende træer og beplantninger skal sikres bedst muligt. Specifikt er der udarbejdet et kortbilag med landinspektør indmålte træer i nordlige skel langs Storekær.

Der vil ifm. eventuelle ændringer af bygninger og anlæg i Delområde B blive stillet krav om forudgående indmåling af eksisterende træer i delområdet.

Det store boligområde Milestedet/Kærene (inkl. lokalplanområdet) er i Kommuneplan 2022 udpeget som potentiel økologisk korridor.

Inddragelse af beboerne

I forbindelse med idéprojektet har AAB gennemført en involvering af beboerne i Afdelings 43, som ud fra drøftelser på et møde og et spørgeskema, har givet udtryk for ønsker om et samlende hus til fester, arrangementer, værksteder og med attraktive udearealer. Fælleshusets perifere beliggenhed syd for boligområdet er et ønske fra beboerne, som grundet eventuelle støjgener i forbindelse med arrangementer i fælleshuset, ikke ønsker, at fælleshuset etableres for tæt på boligerne.

Teknisk Forvaltning er i dialog med AAB om koordinering af eventuelt borgermøde med eventuelt afdelingsmøde.

Planen skal ikke miljøvurderes

Der er gennemført en screening af planens indvirkning på miljøet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Rødovre Kommune har vurderet, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen er vedlagt sagen, som Bilag 2 inkl. en støjanalyse med beregninger af støjbelastningen fra jernbanetrafikken på den forventede fremtidige bebyggelses facade og tilhørende udendørs opholdsarealer, samt inkl. en rapport med beregninger af vibrationer fra jernbanetrafikken.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

Kommuneplan 2022

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag: august 2025

Offentlig høring: september - oktober 2025

Evt. borgermøde: september 2025

Endelig vedtagelse: december 2025

Offentliggørelse: december 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved regionsammenlægningen udgår regionernes rolle i sikring af den regionale udvikling fra 2026. Det omfatter blandt andet supercykelstisamarbejdet, hvor Region Hovedstaden har bidraget med 3,0 mio. kr. Kommunerne skal derfor øge deres bidrag til finansiering af samarbejdet, hvis det skal køre videre i dens nuværende format.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Teknik- og Miljøudvalget godkender det fortsatte arbejdet i Supercykelstisekretariatet med tværkommunal koordinering af nye supercykelstiforbindelse og udvikling af vidensgrundlaget for cykeltrafikken,
2. at Rødovre bidrag til Supercykelstisekretariatet hæves til 108.367 kr. i 2026 samt
3. at der i efterfølgende budget fra 2027 afsættes 110.000 kr. til Rødovres andel af bidraget til Supercykelstisekretariatet.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. august 2025, pkt. 64:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som konsekvens af Sundhedsreformen 2024 bortfalder regionernes regionale udviklingsmidler fra 2026. De regionale udviklingsmidler har hidtil medfinansieret de tværkommunale supercykelstisamarbejder.

Region Hovedstaden står for 65% af finansieringen til samarbejdet på Sjælland. Uden regionens midler er der ikke længere tilstrækkelig med finansiering af det tværkommunale supercykelstisamarbejde, medmindre kommunerne øger deres bidrag til samarbejdet svarende til regionens finansiering - hvilket udgør 3,0 mio. kr.

Supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden og Region Sjælland sker igennem Supercykelstisekretariatet, som sikrer den strategisk tilgang til udvikling på cykelområdet på tværs af kommunerne i de to regioner. Sekretariatet består i dag af 5 medarbejder, som dækker de 27 kommuner, der er medlem af samarbejdet.

Supercykelstisamarbejdet skaber værdi for kommunerne ved at samle den kommunale cykelplanlæggeres opgaver og ressourcer på tværs af kommunerne, fx i form af rådgivning om infrastruktur, hjælp til at søge finansiering fra statslige puljer, samt sætte rammerne for den løbende dialog på tværs af kommunerne. Den tværkommunale cykeltrafik består primært af pendlerture og fritidstur. De to grupper af ture udgør en stor del biltrafikken på vejene. De er derfor vigtige grupper at få overført til cyklen, hvis antallet af bilture i fremtiden skal reduceres. Noget der i Rødovre videre går ind i arbejdet med at reducere luft- og støjforureningen fra trafikken i kommunen.

Teknisk Forvaltning vurderer, at uden Supercykelstisekretariatet, er der risiko for, at udviklingen af cykelstitrafikken vil stoppe. Blandt kommunerne er der stor forskel på tid, ressourcer og fokus på udviklingen af cykeltrafikken. Denne forskel mellem kommunerne ophæves af samarbejdet, da sekretariatet kan støtte kommunerne med viden, hjælp med ansøgninger til statslige puljer og hjælp med faglig og politisk koordinering mellem kommunerne. Forvaltningen anbefaler derfor, at der fortsatte støttes op om og bidrages til det tværkommunale samarbejde i Supercykelstisekretariatet.

Alternative finansieringsløsninger

Supercykelstisekretariatet arbejder i øjeblikket på, at der kan findes alternative løsninger til finansiering af dele af arbejdet i samarbejdet. Det omfatter både om, der igennem den nationale cykelpulje kan søges om statslig medfinansiering af vidensprojekter eller administrative omkostninger til samarbejdet. EU kan også have puljer, hvor der kan søges om finansiering.

Disse alternativer er dog ikke afklaret på nuværende tidspunkt. Det kan være, at sådan medfinansieringsmuligheder først kan findes og søge en gang i 2026 eller senere. Der kan derfor ikke regnes med det som en brugbar løsning, når der skal sættes budget for supercykelsamarbejdets aktiviteter i 2026. Såfremt sådan alternativ finansiering findes i fremtiden, kan det bruges til at øge antallet af aktiviteter i samarbejdet, delvis finansiere nogle af planlagte aktiviteter, eller bruges til at reducere kommunernes bidrag til samarbejdet.

Lov- og plangrundlag

Visionsplan 2045 (visionsplan for supercykelstiruter).

Økonomiske konsekvenser

I dag finansierer Region Hovedstaden 65% af omkostningerne til Supercykelstisekretariatet, mens kommunerne finansierer 35 %. Kommunernes andel af bidraget til finansieringen fordeles efter befolkningstal.

I 2025 bidrog Rødovre med 37.797 kr. til Supercykelstisekretariatet, hvilket svarer til 0,85 kr. pr. borger. Når kommunerne dækker regionens bidrag i 2026, skal Rødovre øge sit årlige bidrag til 108.367 kr. svarende til 2,43 kr. pr. borger. Udgiften er varig så længe kommunen er del af Supercykelstisekretariatet. Beløbet til Supercykelstisekretariatet indeksreguleres hvert år.

Tidsplan

I 2026 bortfalder de regionale udviklingsmidler til supercykelstisamarbejdet.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning anbefaler, at der ikke arbejdes videre med en egentlig BRT-løsning på Tårnvej, og at der alternativt ses på andre fremkommelighedstiltag for busser på Tårnvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der ikke arbejdes videre med en fuld BRT-løsning på Tårnvej,
2. at der arbejdes videre med fremkommelighedstiltag på Tårnvej
3. at projektering af løsningsforslag til busbanen mellem Valhøjs Allé og Roskildevej finansieres af de resterende midler afsat til forundersøgelser af BRT på Tårnvej.
4. at der fortsat arbejdes for en statslig medfinansiering af de nævnte fremkommelighedstiltag

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. august 2025, pkt. 65:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vejdirektoratet har fremlagt resultatet af forundersøgelsen af BRT på Tårnvej. Resultatet er blevet behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 1. april 2025, hvor der blev taget beslutning, at udvalget skal forlægges en sag med henblik på stillingtagelse til BRT-projektet og alternativer til BRT på Tårnvej.

Forundersøgelsen viser, at en fuld BRT løsning på Tårnvej, ikke kan realiseres uden at inddrage eksisterende vognbaner og gennemføre arealekspropriationer flere steder langs strækningen.

En sådan løsning vil medføre en reduktion til en vognbane for biltrafikken mellem Roskildevej og Jyllingevej i hver retning. Dog med opretholdelse af to vognbaner i nordlig retning imellem Rødager Allé og Jyllingevej. Udfordringer med fremkommeligheden for bilister reduceres ved en hastighedsnedsættelse til 50 km/t, grønne bølger tilpasset bilisternes lavere hastigheder, samt eventuelle ændringer af længderne af svingbanerne ved krydsene. Det vurderes, at en øget rejsetid grundet kødannelse vil kunne overflytte trafik til parallelle veje, såsom Rødovrevej eller Motorring 3.

Anlægsomkostninger vurderes yderligere at være meget større end det oprindelige anlægsoverslag med over 800 mio. kr. efter prisregulering. Der foreligger fortsat ikke en afklaring af de samlede økonomiske rammer, herunder fordeling af udgifter, påvirkning af kommunens anlægsramme og de overordnede administrative og lovgivningsmæssige forudsætninger.

På baggrund af de betydelige anlægsomkostninger, de trafikale konsekvenser og uafklarede rammevilkår anbefaler Teknisk Forvaltning, at der ikke arbejdes videre med en fuld BRT-løsning på Tårnvej. Alternativer er, at der fokuseres på almindelige fremkommelighedstiltag, herunder signaltekniske løsninger og anlægstiltag som busbaner på korte strækninger.

Andre fremkommelighedstiltag på Tårnvej

Alternativt til fuld BRT, har Vejdirektoratet og Movia tidligere undersøgt andre fremkommelighedstiltag, der kan forbedre køretiden for 200S.

Anlægsmæssigt er der peget på en forbedring ved at anlægge en busbane mellem Valhøjs Alle og Roskildevej i sydgående retning. Busbanen vil tillade 200S at komme helt op til stoplinjen ved rødt på Roskildevej i stedet for, som det er nu, at afvente, at den øvrige trafik foran bussen er afviklet. Forslaget er meldt ind af chaufførerne, der oplever forsinkelser i forbindelse med kø op til krydset.

Denne løsning medfører inddragelse af græsrabatten og parkeringslommen i den vestlige vejside til buslommen samt forskydning af vognbaner ved krydset. Anlægsoverslag på dette tiltag er ca. 3,5 mio. kr.

Løsningen med en busbane mellem Valhøjs Allé og Roskildevej vurderes til at kunne bidrage til bedre rejsetid for 200S, uden at det går udover den øvrige kørende trafik. Projektet er på nuværende tidspunkt kun overordnet beskrevet. Anlægsrammen er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Der skal foretages en mere detaljeret projektering, for at få beregnet en præcis anlægsramme, og overblik over de fysiske ændringer i krydset. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at de resterende midler, bevilget til forarbejderne til BRT, bruges på at udføre en mere detaljeret projektering af dette projekt.

I den videre dialog med staten skal det drøftes om den statslig medfinansiering til BRT i stedet kan bruges til medfinansiering af de alternative fremkommelighedstiltag på Tårnvej - såsom busbane på Tårnvej mellem Valhøjs Allé og Roskildevej.

Videre arbejde med fremkommelighedstiltag

Teknisk Forvaltning anbefaler derudover, at der fremadrettet arbejdes videre med signalprojekt for Tårnvej og Roskildevej. I signalanlæggene på Tårnvej, der er blevet opgraderet, kan løsningen implementeres hurtigt og også give forbedring af køretiden for andre buslinjer på Tårnvej. Forbedring af Roskildevej/Tårnvej kræver en udskiftning af alle styresystemer på Roskildevej, da Roskildevej/Tårnvej er det styrende for hele vejstrækningen. Udskiftning af styresystemerne på Roskildevej er allerede indarbejdet i projektet med renoveringen af Roskildevej i 2028-2032, da trafikstyringen er forældet. Der findes derfor kun en tidsstyring af signalerne, som ikke tilpasser sig efter trafikken på Roskildevej. Der er derfor et forbedringspotentiale af trafikafvikling og bedre fremkommelighed for 7A, 848 og 132, der kører ad Roskildevej.

Rødovre Stationsvej/Agerkær/Tårnvej skal have udskiftet styresystemet, da det kører på et andet system. Det kræver derfor en udskiftning af styreapparatet, hvis den del skal kobles op på det samme system, som resten af Tårnvej.

Samlet vil denne signaltekniske løsning forventelig koste ca. 1,2 mio. kr., hvor ca. 1,0 mio. kr. går til udskiftning af styreskabene for Roskildevej, som er indarbejdet i det foreløbige budget for projektet. Der vil blive taget stilling til det samlede projekt i forbindelse med projektet på Roskildevej.

Lov- og plangrundlag

Ansøgning om stationsnærhed ved BRT-station, Rødovre Centrum, KB-sag nr. 112 behandlet den 22. juni 2021.

Igangsættelse af forundersøgelse af BRT på linje 200S, KB-sag nr. 108 behandlet den 21. juni 2022.

Infrastrukturplan 2035.

Movias Mobilitetsplan 2024.

Afrapportering for BRT-projektet for 200S på Tårnvej, KB-sag nr. 33 behandlet den 1. april 2025.

Økonomiske konsekvenser

Anlæggelse af busbane mellem Valhøjs Allé - Roskildevej er anslås til at koste 3,5 mio. kr.

Der givet en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til Tårnvej - analyse og disponering af vejareal samt forprojektering af BRT. Af de midler er 581.250 kr. brugt på medfinansiering af Vejdirektoratets forundersøgelser af BRT.

De resterende 418.750 kr. foreslås brugt på projektering af forslag om ombygning af Tårnvej mellem Valhøjs Allé og Roskildevej med en busbane i sydgående retning, som fremhævet af Vejdirektoratet. Projektet vil eventuelt kunne danne grundlag for at søge medfinansiering fra statslig fremkommelighedspulje.

Tidsplan

Kvalificeringen af forslaget om busbane mellem Valhøjs Allé og Roskildevej på Tårnvej fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget ved udgangen af 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovrestrategi 2025-2028 med undertitlen Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab - tegner vores fælles plan for den fortsatte udvikling af vores velfærd og byen, som vi folder ud i vores politikker, handleplaner, projekter og i det daglige samarbejde. Rødovrestrategien tager afsæt i visionen Sammen om Rødovre, som har været i gang i Rødovre Kommune i flere år, og som sætter retningen for fremtidens Rødovre.

Forslaget til Rødovrestrategi 2025-2028 har været i offentlig høring og der er kommet 9 høringssvar. Rødovrestrategi 2025-2028 fremlægges nu til endelig vedtagelse.

Sagen behandles i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk forvaltning indstiller,

1. at Rødovrestrategi 2025-2028 vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen samt
2. at udmøntningen af Rødovrestrategi 2025-2028 i Kommuneplan 2026 sker i form af en delvis revision af Kommuneplan 2022.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. august 2025, pkt. 66:

Anbefales.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 12. august 2025, pkt. 62:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 12. august 2025, pkt. 38:

Anbefales.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 12. august 2025, pkt. 37:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 12. august 2025, pkt. 57:

Anbefales.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 12. august 2025, pkt. 33:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab

Rødovrestrategien er det fælles politiske ståsted, der sætter retning for Rødovre Kommune. Rødovrestrategien fungerer som det politiske arbejdsgrundlag, hvor vi viser, hvad vi i kommunen pejler efter i årene frem for fortsat at være en stærk og attraktiv velfærdskommune.

Kommunalbestyrelsen har i hver valgperiode pligt til at offentliggøre et forslag til strategi for kommunens planlægning. Kommunalbestyrelsen besluttede i august 2023, at den lovpligtige planstrategi indarbejdes i en strategi for hele kommunens virke - nemlig Rødovrestrategie 2025-2028.

Rødovrestrategi 2025-2028 er bygget op omkring syv højt prioriterede velfærdsindsatser, to byudviklingsområder og særlige fokusområder samt strategien for kommuneplanlægningen, der tilsammen sætter retning for, hvordan vi vil arbejde med at indfri visionen Sammen om Rødovre og også i fremtiden fortsætter med at være en mønsterkommune på velfærd, der bygger på stærkt sammenhold og meningsfulde fællesskaber. De syv velfærdsindsatser er:

1. Demokrati og stærke sociale fællesskaber
2. Attraktive skoler og dagtilbud der fremmer leg, læring og trivsel
3. Gode kultur- og idrætstilbud
4. Sunde rammer, der favner alle livsfaser
5. Et trygt liv for ældre borgere
6. En alsidig og levende by for borgere og virksomheder
7. Et grønnere og mere bæredygtigt Rødovre

For hver velfærdsindsats beskriver Rødovrestrategien Kommunalbestyrelsens ambitioner og mål på området, sammen med eksempler på konkrete indsatser og tiltag, der bidrager til at indfri ambitionerne.

Involvering og dialog med borgere og brugere

Rødovrestrategi 2025-2028 baserer sig på input fra en lang række involverende aktiviteter og initiativer forud for og undervejs i udarbejdelsen. Eksempelvis Opgaveudvalg, Ungeklimaråd, Ung strategi, Mod på trivsel, Fremtidens ældreområde, Nabokaffe, Fælleselevråd, Klimaliv, og Rødovredagen 7. september 2024.

Høringssvar

Der er indkommet i alt 9 høringssvar til forslaget til Rødovrestrategi 2025-2028. Høringssvarene ses i Bilag 1 – Indkomne høringssvar.

Hovedparten af høringssvarene kommer fra organisationer, foreninger o.lign. og retter sig imod alle strategiens 7 velfærdsindsatser. Høringssvarene udtrykker generel opbakning til indsatserne, men påpeger opmærksomhedspunkter fx. vedrørende børns behov i skoler og institutioner og fagprofessionelles arbejdsvilkår. Nogle af høringssvarene efterspørger desuden en stærkere vægt på bæredygtighed og den grønne dagsorden. Tre af høringssvarene kommer fra professionelle grundejere med ønsker til den kommende Kommuneplan 2026. Forvaltningernes kommentarer og bemærkninger til høringssvarene ses i bilag 2 - høringsskema.

På baggrund af første politiske behandling af udkast til Rødovrestrategien og de indkomne høringssvar foreslår forvaltningerne at Rødovrestrategi 2025-2028 vedtages med følgende ændringer:

a) Side 8, overskriften på afsnit 2. "Attraktive skoler og dagtilbud der fremmer leg, læring og trivsel" ændres til 2. "Attraktive dagtilbud og skoler der fremmer leg, læring og trivsel".

b) Side 8, afsnittet ”Læringsfællesskaber af høj kvalitet for alle børn og unge”:

Følgende tekst tilføjes: ”Vi inddrager også æstetiske læringsprocesser og inddragende kulturværktøjer som et element i arbejdet med trivsel”.

c) Side 8, afsnittet ”Læringsfællesskaber af høj kvalitet for alle børn og unge”:

Følgende tekst tilføjes: ”Vores ambition er at uddanne fremtidens unge i at være bæredygtige. I Rødovre Kommunes skoler arbejder alle børn og unge med læring om klima, miljø og bæredygtighed. Det sker blandt ved, at skolerne benytter forskellige læringsforløb, der har til formål at styrke elevernes viden om klima, affaldshåndtering, genbrug, bæredygtighed, FN’s Verdensmål, teknologi og innovation mv.”

d) Side 9, overskriften på afsnittet "Styrket samarbejde om børn og unge" ændres til "Styrket samarbejde om udsatte børn og unge."

e) Side 14, overskriften på afsnittet "Helhedspleje og borgernær pleje" ændres til "Helhedsindsats og borgernær pleje".

f) Side 15, sidste afsnit: "helhedspleje" ændres til "helhedsindsats"

g) Side 18, afsnittet "Planter, dyr og vand har plads i byen":

Følgende tekst tilføjes: "Vi vil understøtte borgernes brug og glæde ved naturen. Det gælder både børn, voksne og gamle – individuelt såvel som i regi af de frivillige foreninger."

h) Side 19, afsnittet "Fjernvarme og kollektiv transport bidrager til co2-reduktion":

Teksten om BRT slettes.

Teksten suppleres således: ”Vi indgår i relevante samarbejder for at skabe et tættere og sammenhængende net af kollektive transportformer…”

i) Side 27:

Oplistningen af vedtagne lokalplaner hhv. lokalplaner, der forventes vedtaget opdateres til status pr. august 2025.

Kommuneplan 2026

I umiddelbar forlængelse af den endelige vedtagelse af Rødovrestrategi 2025-28 udarbejder forvaltningen et forslag til Kommuneplan 2026. Behovene for ændringer i kommuneplanen begrænser sig til tilpasninger og mindre justeringer, hvilket vil ske i form af en delvis revision af Kommuneplan 2022.

Lov- og plangrundlag

Planloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Forslag til Rødovrestrategi 2025-2028 har været i offentlig høring fra den 5. marts til den 30. april 2025.

Endelig vedtagelse – august 2025.

Offentliggørelse – september 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I 2011 gav Kommunalbestyrelsen bemyndigelsen til at daværende kommunaldirektør med navns nævnelse og daværende tekniske direktør med navns nævnelse i fællesskab kan tinglyse servitutter og deklarationer på teknik- og miljøområdet. 

Dette ønskes videreført, men således at disse tinglysningsbeføjelser på teknik- og miljøområdet går til den til enhver tid fungerende kommunaldirektør og den til enhver tid fungerende tekniske direktør.

Indstilling

Teknisk forvaltning indstiller,

at Kommunalbestyrelsen bemyndiger den til enhver tid fungerende kommunaldirektør og den til enhver tid fungerende tekniske direktør til sammen at kunne underskrive de tinglysninger, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. august 2025, pkt. 67:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkender jævnligt servitutter og deklarationer på private ejendomme.

Med denne sag ønskes det at uddelegere delegationen til at Teknisk direktør og Kommunaldirektør i fællesskab kan godkende inden for følgende lovgivninger.

• Byggeloven: Tinglysning af nye servitutter/deklarationer, hvor kommunen er påtaleberettiget, samt aflysninger af og tillæg til eksisterende servitutter/deklarationer
• Vejloven: Tinglysning af deklarationer om sikring af vejanlæg via byggelinjer og adgangsforhold til offentlig vej.
• Varmeforsyningsloven: Tinglysning af deklarationer om ledninger og faste installationer på anden mands grund.
• Jordforureningsloven: Tinglysning af påbud om undersøgelse og oprensning af forurening.
• Planloven: Myndighedsgodkendelse af, at en grundejer tinglyser visse servitutbestemmelser, jf. planlovens § 42.

Lov- og plangrundlag

Delegation af underskriftbemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til direktørerne forudsætter, at tinglysningen falder uden for kommunestyrelseslovens § 32.   

Kommunestyrelsesloven § 32 drejer sig om, at dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.

Hvis der opstår en situation, hvor der er tvivl om, hvorvidt et dokument skal underskrives efter kommunestyrelseslovens § 32, vil dokumentet blive sagsbehandlet efter denne paragraf.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Siden 2024 har Rødovre Kommune været i dialog med HOFOR om muligheden for at etablere et fælleskommunalt selskab til opsætning af solceller på kommunale bygninger. Der er fortsat juridiske afklaringer, før en konkret model kan præsenteres.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Kommunalbestyrelsen tager statusnotat vedrørende etablering af solceller i et tværkommunalt selskab til efterretning.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 12. august 2025, pkt. 31:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

HOFOR har i samarbejde med en række kommuner arbejdet med at afdække mulighederne for at etablere et fælles kommunalt selskab med henblik på etablering af solceller på bygningstage. Formålet er at fremme den grønne omstilling gennem fælles investeringer og drift af solcelleanlæg.

Som led i dette arbejde har HOFOR indhentet juridisk rådgivning fra advokatfirmaet Horten, som har udarbejdet et notat med forslag til forskellige selskabsmodeller.

På den baggrund planlægger HOFOR at etablere et holdingselskab med tilhørende datterselskaber for hver af de kommuner i HOFOR-koncernen, der ønsker solceller på egne bygninger.

Strukturen forudsætter, at Københavns Kommune ejer mindst 51 % af holdingselskabet, mens de øvrige kommuner deler de resterende 49 %.

Det efterlader et par Juridiske udfordringer som der arbejdes på at få afklaret.

·       Garantistillelse: Det er uklart, om kommuner må stille garanti for egne projekter alene, eller om hele ejerkredsen skal garantere samlet for hvert projekt.

·       Udbudspligt: Andre kommuner end Københavns Kommune vil være forpligtet til at sende solcelleprojekter i udbud, hvilket kan forsinke processen.

HOFOR har derfor anmodet Energistyrelsen om en vejledende udtalelse på disse punkter og har sat det videre arbejde med selskabsdannelse i bero, indtil der foreligger en afklaring fra styrelsen.

Når Energistyrelsens udtalelse foreligger, vil HOFOR – i samarbejde med de kommuner, der fortsat ønsker at indgå i processen – arbejde videre med konkretiseringen af en selskabsmodel. De deltagende kommuner er p.t. – udover København - Rødovre, Herlev, Vallensbæk og Brøndby.

HOFOR forventer at kunne fremlægge en mere konkret selskabsmodel og juridisk afklaring ultimo 2025. Efterfølgende vil der igangsættes en proces for identifikation af mulige bygninger, hvor etablering af solcelleanlæg vil være teknisk og økonomisk realiserbar.

I tillæg hertil er der ved indgåelsen af Økonomiaftalen mellem regeringen og KL den 27. maj 2025 indeholdt et emne om Krav til solcelleudskillelse.

Heri fremgår det, at parterne vil undersøge mulighederne for og konsekvenserne ved at fjerne krav om kommunal og regional selskabsudskillelse samt krav om kommunal modregning Fiva. solceller til egetforbrug og tilhørende batterianlæg.

Dette kan potentielt føre til enklere og mindre bureaukratiske regler for solceller på kommunale bygninger.

Lov- og plangrundlag

Elforsyningslovens § 4 (LBK nr. 1248 af 24. oktober 2023) stiller krav om, at kommunal og regional elproduktion skal udøves i selskaber med begrænset ansvar.

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger til en eventuel selskabsdannelse, forventes at udgøre ved 400.000 kr. pr. kommune. De 400.000 kr. er estimeret på baggrund af at alle ejerkommuner deltager i selskabet. Udgiften til selskabsdannelsen følger proportionalt ejerandelen i selskabet.

Tidsplan

Pt. uafklaret

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har afsat 854 mio. kr. til en national forsøgsordning for skolemad i finansloven for 2025. Rødovre Kommune har tilmeldt sig forsøgsordningen, og en enkelt skole er blevet udtrukket til deltagelse.  

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Islev Skoles deltagelse i den nationale forsøgsordning for skolemad 2025-2028 godkendes samt

at der indføres et differentieret indkomstafhængigt tilskud, så prisen pr. måltid reduceres eller fjernes for husstande med lav indkomst.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 12. august 2025, pkt. 52:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med forsøgsordningen er at indsamle viden og erfaringer om skolemad og dens betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel. Forsøget skal give indsigt i forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og undersøge, hvordan skolemad kan styrke fællesskabet blandt eleverne. Skolemaden skal tage hensyn til De Officielle Kostråd og laves af friske og nærende danske råvarer, og der opfordres til, at eleverne inddrages i planlægningen og tilberedningen af maden, og at måltidet spises sammen med en voksen for at styrke fællesskabet.

Tilmeldte skoler udvælges ved lodtrækning på skoleniveau til at afprøve en skolemadsordning uden forældrebetaling eller med en forældrebetaling på enten 15 eller 25 kr. pr. måltid i enten indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen.

Forsøgsordningen løber fra august 2025 til og med december 2028. Der skal tilbydes skolemad i hele forsøgsperioden, dog kan første halvår af skoleåret 2025/2026 anvendes på etablering af skolemadsordningen.

Endelig foretages en ekstern evaluering af forsøget, som skal undersøge effekten af skolemad på elevernes sundhed, læring og trivsel samt indsamle viden og erfaringer om den lokale implementering og gennemførslen af madordningen i praksis, samt betydningen af forældrebetaling.

Rødovre Kommunes deltagelse i forsøgsordningen

To skoler i Rødovre Kommune, henholdsvis Islev Skole og Valhøj Skole, ønskede med opbakning fra skolebestyrelserne at blive tilmeldt den nationale forsøgsordning.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) meddelte ultimo maj, at kommunens tilmelding til forsøgsordningen imødekommes med et tilsagn om tilskud til Islev Skole. Islev Skole er udtrukket til at deltage med klassetrinsgruppen ’mellemtrinnet’ og finansieringsmodellen ’forældrebetaling 15 kr.’. Islev skole er tilmeldt forsøget med forventet tilrettelæggelse af madordning 'Levering fra ekstern leverandør'.

Skolebestyrelsen på Islev Skole skal inddrages i de principielle beslutninger om implementeringen af ordningen.

Det vil være frivilligt for elever at deltage i madordningen. Kommuner kan indføre en differentieret forældrebetaling, så prisen pr. måltid reduceres eller fjernes for husstande med lav indkomst. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at der udarbejdes en model herfor inspireret af fripladsskalaen i dag-, fritids- og klubtilbud mv., så elever i husstande med lav indkomst får reduceret eller fjernet forældrebetalingen for skolemadordningen, såfremt de ønsker at deltage.

Rødovre Kommune skal sikre, at der er tilslutning til deltagelse i forsøget fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens tilslutning kan fremsendes efter tilmeldingsfristen og skal være indhentet senest 31. august 2025.

Lov- og plangrundlag

Finansloven for 2025.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Det samlede tilskudsbeløb 2025-2028 er 4.740.300 kr.

Skolen deltager i forsøgsordningen med forældrebetaling som finansieringsmodel, og det er kommunens ansvar at stå for opkrævningen af forældrebetalingen.

Tilskudsmidlerne skal anvendes til udgifter, der er direkte relateret til etablering og driften af skolemadsordningen. Øvrige udgifter, der ikke direkte vedrører etablering og drift af skolemadsordningen fx deltagelse i evalueringsaktiviteter skal dækkes af egne midler.

Tilskuddet er omfattet af § 16 i puljebekendtgørelsen. Der stilles krav om revision af regnskaberne, da tilskudsbeløbene i de enkelte regnskabsperioder er 500.000 kr. eller derover.

Tidsplan

Skolemadsordningen skal som udgangspunkt tilbydes fra starten af skoleåret 2025/2026.  Dog kan første halvår af skoleåret 2025/2026 anvendes på den lokale etablering og klargøring af skolemadsordningen på skolen. Islev Skole skal således senest på første skoledag efter juleferien primo januar 2026 tilbyde elever skolemad.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Skoleudvalget fik i 2022 en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til renovering af tre gårdhaver på Nyager Skole. Renoveringen er gennemført og anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse. 

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet for renoveringen af gårdhaverne på Nyager Skole godkendes samt
2. at mindreudgiften på 7.151 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 12. august 2025, pkt. 53:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsens møde den 21. juni 2022 (sag nr. 116) blev der givet en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. i 2022 til renovering af tre gårdhaver på Nyager Skole, Ejbyvej 100, da gårdhaverne fremstod meget slidte.

På baggrund af en brugerinddragelse blev der udarbejdet et forslag til renovering, der blev sendt i udbud. Det billigste entreprenørtilbud var ca. 1,5 mio. kr. over budgettet, som skyldes prisstigninger, nye tilgængelighedskrav og uventet behov for renovering af kloak. På Kommunalbestyrelsens møde den 28. marts 2023 (sag nr. 25) blev det derfor besluttet, at renoveringen alene skulle omfatte to af tre gårdhaver inden for den allerede bevilgede anlægsramme på 3,2 mio. kr. Den tredje gårdhave indtænkes i den generelle opgradering af udearealerne, når Nyager Skole udvides fra 3 til 4 spor.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 3.200.000 kr.

Forbrug i alt: 3.192.849 kr.

Mindreforbrug: 7.151 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på 7.151 kr.  tilgår kassebeholdningen.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der blev i 2019 afsat midler til ud- og ombygning af Valhøj Skole, inklusive opførelse af ny multihal, som følge af befolkningstilvæksten i Rødovre Kommune. Efter et annulleret udbud af hovedentreprisen i 2023 og efterfølgende ændringer i projektet, er der medio 2025 afholdt et nyt udbud af hovedentreprenøropgaven på en ny udskolingsbygning og en multihal.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orientering om hovedentreprisen på udskoling og multihal på Valhøj Skole tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 12. august 2025, pkt. 54:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2023 blev der afholdt udbud om hovedentreprisen på en ny indskolingsbygning, en ny udskolingsbygning og en ny multihal på Valhøj Skole. De indkomne tilbudspriser overskred det afsatte budget og udbuddet blev annulleret.

Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med styregruppen reduceret projektet med ca. 50 mio. kr. På Kommunalbestyrelsesmødet den 28. november 2023 (sag nr. 172) blev forslaget til et reduceret projekt godkendt.

Det reducerede projekt indebærer, at sammenbygningen af multihal og eksisterende bygninger opgives, samt at indskolingsbygningen udtages i sin helhed med henblik på at blive bygget senere. De eksisterende pavilloner vil blive stående indtil indskolingsbygningen er blevet opført. Se oversigtsplan (bilag).

På kommunalbestyrelsesmødet den 28. november 2023 (sag nr. 172) blev der samtidig givet en tillægsbevilling på 11,2 mio. kr. til køb af pavillonerne på Valhøj Skole.

Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med styregruppen efterfølgende viderebearbejdet projektet med udvalgte brugerrepræsentanter og har genudbudt hovedentreprisen i 2025.

Projektet er udbudt jf. EU's udbudsdirektiver. Udbudsformen var et begrænset udbud med prækvalifikation og herefter en egentlig tilbudsgivning med tildeling til den bydende med laveste pris. I prækvalifikationen var kravet bl.a. en gennemsnitlig omsætning de seneste 3 år på mindst 350 mio. kr. samt referencer fra sammenlignelige projekter, herunder andet undervisnings- og/eller institutionsbyggeri. Ved sammenlignelige projekter forstås undervisningsbyggeri og landskabsbearbejdning ved undervisningsbyggeri, byggeri i samme økonomiske størrelse og kompleksitet, samt opførelse af byggeri og anlæg af friarealer omkring undervisningsbygninger i drift.    

Rasmus Friis A/S er nu udpeget som hovedentreprenør og det vindende tilbud holder sig indenfor den afsatte økonomiske ramme. 

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler og lokalplan 151.

Økonomiske konsekvenser

Der er i perioden 2019-2025 i alt foreløbigt forbrugt 115 mio. kr. til bl.a. projektering, byggeplads, udearealer, facader, kantinen, centeret, nedrivning og køb af pavillioner.

Der er i budget 2025 med overslagsårene 2026-2027 og medregnet reperiodiseringer samlet afsat 167,2 mio. kr. til udskoling og multihal og udearealer. Der er i Budget 2025 desuden afsat 56,4 mio. kr. til en ny indskolingsbygning i en senere fase (2027-2029).

Udgiften vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Udførelse: Efterår 2025 – juli 2027.
Ibrugtagning: August 2027.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i perioden januar til februar 2025 gennemført de lovpligtige, uanmeldte tilsyn gældende for 2025 på ældre- og omsorgsområdet. Tilsynsrapporterne blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 13. maj (sag nr. 32). Rapporterne blev derefter sendt til høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Integrationsrådet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed høringssvarene med henblik på godkendelse af tilsynsrapporterne i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

1. at høringssvarene fra rådene tages til efterretning samt
2. at tilsynsrapporterne for 2025 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 12. august 2025, pkt. 57:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde med rådene den 14. maj 2025, hvor repræsentanter fra Integrationsrådet, Udsatterådet og Seniorrådet deltog. Integrationsrådet har efterfølgende sendt et høringssvar, der er vedlagt som bilag.

Opsummering af rådenes bemærkninger

Seniorrådet og Integrationsrådet er overordnet set tilfredse med resultaterne af tilsynet i 2025, og anerkender det arbejde, der er sat i gang i forhold til de udfordringer tilsynet har peget på i visitationen og den kommunale hjemmepleje.

Integrationsrådet fremhæver etableringen af et fast vikarkorps og reorganiseringen af hjemmeplejegrupperne, som konkrete indsatser til at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen.

Begge råd fremhæver særligt, at det er positivt med den gode fremgang, der ses på plejehjemmene og de midlertidige døgnpladser i 2025-tilsynet sammenlignet med sidste år. Der er også stor anerkendelse af den høje og stabile kvalitet, som Genoptrænings- og Rehabiliteringsenheden leverer.

Rådene kom ind på, hvad den nye ældretilsynslov kommer til at betyde (der henvises til sag nr. 32, behandlet på mødet den 13-05-25). Rådene hæftede sig særligt ved, at det fremtidige tilsyn bliver risikobaseret, og som udgangspunkt skal der kun foretages tilsyn hvert femte år. Det gav anledning til en vis bekymring og rådene opfordrer til, at Social- og Sundhedsforvaltningen arbejder med metoder til opfølgning på kvaliteten, så det bliver muligt at følge udviklingen tæt. Status på kvaliteten kan være et emne, som skal tages op på møder i Bruger- og Pårørenderådene på plejehjemmene fremadrettet.

Forvaltningens bemærkninger

Det er forvaltningens vurdering, at bemærkningerne fra rådene samt høringssvaret fra Integrationsrådet ikke giver anledning til yderligere tiltag udover dem, der allerede er i iværksat.

Ledergruppen i Ældre og Omsorg drøfter tiltag i forhold til løbende at følge op på kvaliteten i de enkelte enheder. Det kan fx være journalaudits med faste intervaller for at tjekke om gældende lovgivning, retningslinjer og god faglig praksis bliver efterlevet samt mulighed for at identificere områder, hvor der kan ske forbedringer.

Med hensyn til ældretilsynsloven, som går i drift den 1. juli 2025, så følger forvaltningen implementeringen tæt, og vil holde udvalget orienteret. Næste skridt er registrering af alle plejeenheder i den digitale plejeoversigt, som skal give ældre og pårørende bedre overblik over kvaliteten og styrke det frie valg.

Lov- og plangrundlag

Retssikkerhedsloven § 16 og serviceloven § 151.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig godkendelse af tilsynsrapporterne for 2025 i Kommunalbestyrelsen den 26-08-25.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger opdateret beredskabsplan for kommunens medarbejdere ved mistanke om vold og overgreb mod børn og unge til efterretning. Beredskabsplanen er blevet opdateret med henblik på at gøre planen mere læsevenlig for modtagerne.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 13. maj 2025 (sag nr. 36) at udsætte sagen med henblik på genbesøg af beredskabsplanen.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at planen Kommunalt beredskab - forebyggelse og håndtering af vold og overgreb mod børn og unge tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 12. august 2025, pkt. 60:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 12. august 2025, pkt. 56:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Siden 2013 har det været lovpligtigt for kommunerne at have et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og overgreb mod børn og unge. Med Barnets Lov, som trådte i kraft i 2024, følger et ansvar i kommunerne for at sikre beskyttelsen af børn og unges rettigheder.

Social- og Sundhedsforvaltningen har revideret kommunens beredskab, hvilket fremgår i vedlagte bilag. Beredskabet henvender sig til fagpersoner, der arbejder med eller er i tæt kontakt med børn og unge under 18 år i Rødovre Kommune. Beredskabet henvender sig til børne- og ungerådgivere på kommunens familieområde samt alle fagpersoner i Rødovre Kommune, der arbejder med børn og unge under 18 år. Det kan fx være personale i folkeskolen og dagtilbud, sundhedsplejen eller personale i kulturinstitutioner. Social- og Boligstyrelsens guide 'Kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge' er anvendt til inspiration.

Beredskabet indeholder konkret vejledning i håndtering af vold og overgreb. Derudover præsenteres en række opmærksomhedspunkter i børn og unges adfærd, som kan støtte fagprofessionelle i den tidlige opsporing. Det er tænkt som et opslagsværk for kommunalt ansatte, der har brug for viden og støtte til at handle, hvis de pludselig får kendskab til, at et barn eller en ung er udsat for overgreb – hvad enten det er fysisk, psykisk eller seksuelt.

Beredskabet skal medvirke til:

• at fagpersoner opnår tilstrækkelig viden til at reagere,
• at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb,
• at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne,
• at fagpersoner er i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats.

Beredskabet beskriver, hvordan sager om vold eller overgreb mod børn og unge behandles, med angivelse af klare procedurer for handlinger ved mistanke eller viden om overgreb. Ved overgreb forstås såvel fysisk, psykisk, seksuelle overgreb som vold udøvet mod et barn eller en ung samt materiel og digital vold. Såvel håndteringen af underretninger, som samarbejdet med politi og med Børnehuset Hovedstaden i disse sager beskrives i beredskabet. Derudover formidler beredskabet kommunens organisering på området og danner grundlag for arbejdet med forebyggelse af overgreb i kommunens dag- og døgntilbud samt skoler. Det skal sikres, at både kendskabet til - og implementeringen af - beredskabet bliver så bredt forankret i det daglige arbejde i Rødovre Kommune.

I opdateringen er der særligt fokus på fremskudte børnesamtaler jf. Barnets lov §137, stk. 3.

Lov- og plangrundlag

Barnets Lov §15 stk. 2 (tidligere Lov om social service §19, stk. 5).

Økonomiske konsekvenser

Der er ydet kompensation (DUT-midler) for de meropgaver, som handlevejledningen medfører i form af flere administrative opgaver, da den blev indført i forbindelse med budget 2013.

Tidsplan

Barnets Lov trådte i kraft den 1. januar 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen giver en status på arbejdet med Rødovre Kommunes Sundhedspolitik, herunder en præsentation af de igangværende indsatser, der understøtter arbejdet med politikkens fem strategimål. Rødovre Kommunes Sundhedspolitik er vedlagt til orientering som bilag.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at status på arbejdet med Sundhedspolitikken tages til efterretning,
2. at arbejdet med strategimål 3: Trivsel i Top og strategimål 4: Fra overvægt til ligevægt sker via allerede igangsatte indsatser og strategier, og at der derfor ikke udarbejdes særskilte handleplaner til disse samt
3. at arbejdet med den nuværende Sundhedspolitik forlænges frem til 2027, hvor den nye folkesundhedslov træder i kraft og danner grundlag for udarbejdelsen af en ny Sundhedspolitik.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 12. august 2025, pkt. 61:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 12. august 2025, pkt. 37:

Anbefales.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 12. august 2025, pkt. 36:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 12. august 2025, pkt. 55:

Anbefales.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. august 2025, pkt. 68:

Anbefales.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 12. august 2025, pkt. 32:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 14. december 2021 godkendte Kommunalbestyrelsen forslag til proces for handleplaner til Sundhedspolitikken 2021-2025 (sag nr. 207), herunder at der én gang årligt forelægges en status for de relevante politiske udvalg.

I februar 2024 blev alle udvalg samt Kommunalbestyrelsen præsenteret for en status på handleplaner til Sundhedspolitikken (sag nr. 44). Indstillingen blev taget til efterretning.

Siden Sundhedspolitikken blev udarbejdet tilbage i 2021, er der sket flere forandringer, både lokalt og nationalt, som har påvirket behovet for udarbejdelse af særskilte handleplaner for alle fem strategimål. På tværs af kommunen er der for eksempel kommet nye politikker, strategier og indsatser, som taler ind sundhedsområdet og supplerer arbejdet med sundhedspolitikkens mål. Samtidig etableres der nye nationale rammer for det kommunale sundhedsarbejde via reformer og lovgivning.

Indstillingen om, at arbejdet med de resterende to strategimål sker via allerede igangsatte indsatser og strategier, skyldes, at virkeligheden er løbet forud for den planlagte proces for udarbejdelse af handleplaner. Både Social- og Sundhedsforvaltningen og øvrige forvaltninger har allerede udviklet, tilpasset og iværksat indsatser, der understøtter strategimålene Trivsel i Top og Fra ligevægt til overvægt. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke udarbejdes særskilte handleplaner for disse.

Sundhedspolitikkens målsætninger er i høj grad integreret i en bred palet af indsatser, som både er i drift og under fortsat udvikling.

Nedenfor er nogle eksempler på politikker, strategier, indsatser og reformer, der siden 2021 er kommet til og som taler ind i arbejdet med ét eller flere af Sundhedspolitikkens strategimål:

• Rødovre Strategien 2025-2028

Strategien har blandt andet fokus på sunde rammer, der favner alle livsfaser. Strategien er med til at sikre, at sundhed indtænkes bredt i den kommunale udvikling og bidrager således til at understøtte samtlige strategimål i Sundhedspolitikken. Strategien forventes endeligt vedtaget i august 2025.

• Mod på Trivsel

Det igangværende arbejde med en handleplan for børn og unges trivsel lægger op til et forstærket fokus på at finde gode og fælles løsninger. Dermed videreføres intentionerne fra strategimål 3 Trivsel i Top igennem arbejdet med Mod på Trivsel og bidrager til en helhedsorienteret indsats med fokus på at fremme trivsel og mental sundhed blandt børn og unge i Rødovre Kommune.

• Seniorer og Byrum

Projektet har fokus på at skabe aktive og meningsfulde fællesskaber for seniorer, hvor byens rum og nærliggende natur danner rammen om aktiviteter, der fremmer både mental og fysisk sundhed. Projektet bidrager dermed til realiseringen af strategimål 1 Rødovre i Bevægelse og strategimål 3 Trivsel i Top.

• Klar Livet-samarbejdet

Klar Livet er et samarbejdsprojekt mellem ti kommuner på Vestegnen og Sydamager, som løber frem til 2030. Projektet har til formål at styrke unges mentale sundhed og livsmuligheder ved at reducere brugen af alkohol, stoffer, tobak og nikotin. Gennem tværgående indsatser i skoler, foreninger og ungdomsuddannelser arbejdes der for at skabe sunde, nikotinfrie fællesskaber og øge de voksnes viden om forebyggelse, så flere unge får mulighed for at klare livet uden røg og rusmidler.

• Sundhedsreformen og Folkesundhedsloven

Den 1. januar 2027 træder Sundhedsreformen i kraft, hvilket får betydning for kommunens arbejde med sundhed, herunder den patientrettede forebyggelse og styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Som en del af Sundhedsreformen vil der blive præsenteret en Folkesundhedslov. Folkesundhedsloven forventes at forpligte kommunerne til at arbejde systematisk med at styrke folkesundhed og mindske ulighed i sundhed. Kommunerne skal selv, ud fra en fastlagt ramme, formulere konkrete mål for deres lokale indsatser.

Status på strategimålene i Sundhedspolitikken

Selvom Social- og Sundhedsforvaltningen ikke har udarbejdet særskilte handleplaner til alle fem strategimål i Sundhedspolitikken, arbejdes der aktivt med forskellige indsatser og initiativer, som samlet set bidrager til realisering af politikken i sin helhed. Dette fremgår af vedlagte bilag (bilag 1), der præsenterer et overblik over igangværende indsatser under de fem strategimål.

På trods af den brede dækning i oversigten, er der tale om et uddrag af indsatser, og ikke en fuldstændig opgørelse over alle kommunale aktiviteter, der bidrager til opfyldelsen af Sundhedspolitikkens strategimål.

Foruden bilagets oversigt og beskrivelse af de igangværende indsatser, følger herunder en kort beskrivelse af arbejdet med de fem strategimål:

• Strategimål 1: Rødovre i Bevægelse

Formålet med strategimål 1 er at gøre bevægelse til en naturlig del af hverdagen og skabe rammer, der motiverer alle borgere til fysisk aktivitet og fællesskab – uanset alder og udgangspunkt. Der er udarbejdet en handleplan for arbejdet med strategimålet, som blev afsluttet med udgangen af 2024.

Som det fremgår af bilaget, findes der mange indsatser i Rødovre Kommune, der understøtter fysisk bevægelse blandt borgerne. Blandt andet kan nævnes partnerskabet med DGI Storkøbenhavn, som har bidraget til at øge antallet af foreningsaktive børn og unge i kommunen. Dertil findes der forskellige indsatser målrettet motionsuvante borgere. Karakteristisk for disse indsatser er, at de er udviklet i tværfaglige og/eller tværkommunale samarbejder. Indsatserne spænder fra lokale bevægelsesfællesskaber til økonomisk og social støtte til deltagelse.

• Strategimål 2: Den første røgfri generation 2030

Formålet med strategimål 2 er at forebygge, at børn og unge begynder at ryge eller bruge tobaks- og nikotinprodukter samt at understøtte en generel bevægelse mod et røgfrit samfund. Der er udarbejdet en handleplan for arbejdet med strategimålet, som blev afsluttet med udgangen af 2023.

Inden for tobaks- og nikotinområdet arbejdes der fortsat bredt med forebyggelse, normændringer og hjælp til rygestop – både blandt unge og voksne. Indsatserne retter sig mod flere arenaer, herunder foreninger, arbejdspladser, skoler, uddannelsesinstitutioner og offentlige udearealer.

Et centralt element i arbejdet med strategimål 2 er Klar Livet-samarbejdet, som er et tværkommunalt partnerskab fra 2020-2030, der understøtter børn og unges røgfrihed gennem indsatser på skoler og ungdomsuddannelser, forældreinddragelse, målrettede stop-forløb og samarbejde med foreningslivet.

• Strategimål 3: Trivsel i Top

Formålet med strategimål 3 er at fremme mental sundhed og trivsel gennem øget viden, stærke fællesskaber og sundhedsfremmende rammer i lokalsamfundet.
Der er ikke udarbejdet en særskilt handleplan for strategimålet, men gennem forskellige initiativer arbejdes der målrettet på at fremme mental sundhed og trivsel blandt borgere i alle aldre.

Via arbejdet med den tværgående handleplan for Mod på Trivsel skabes et forstærket fokus på, hvordan vi kan styrke arbejdet med at fremme børn og unges mentale sundhed og trivsel. Mod på Trivsel er baseret på dialog med borgere og fagpersoner og den kommende handleplan præsenterer en række nye og eksisterende initiativer, der har potentiale for at styrke børn og unges trivsel i Rødovre Kommune.

Sundhedsforvaltningen arbejder desuden målrettet med at fremme mental sundhed og trivsel gennem et partnerskab med ABC for mental sundhed. ABC for mental sundhed er en forskningsbaseret indsats, der retter sig mod hele befolkningen. Tilgangen har fokus på at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for trivsel. Målet med partnerskabet er at få udbredt ABC-tilgangen til øvrige forvaltninger og frivilligområdet for hermed at skabe en fælles retning for arbejdet med borgernes mentale sundhed.

Med de eksisterende initiativer og den omfattende handleplan for Mod på Trivsel, der er under udarbejdelse, vurderes det, at strategimål 3 allerede er godt integreret i kommunens arbejde med at fremme mental sundhed og trivsel for borgerne. Derfor anses udarbejdelsen af en særskilt handleplan for strategimål 3 Trivsel i Top ikke for nødvendig. Social- og Sundhedsforvaltningen vil fortsat evaluere og tilpasse arbejdet under strategimålet for at sikre, at alle borgere har adgang til meningsfulde fællesskaber og ressourcer, der fremmer mental sundhed og trivsel.

• Strategimål 4: Fra overvægt til ligevægt

Formålet med strategimål 4 er at fremme en sund levevis og reducere forekomsten af overvægt gennem strukturelle tiltag, forebyggelse og opsporing, samt et fokus på at bekæmpe stigmatisering og ulighed i sundhed. Der er ikke udarbejdet en særskilt handleplan for strategimålet.

På vægttabsområdet er der sket markante forandringer siden Sundhedspolitikken blev udarbejdet i 2021. Blandt andet er vægttabsmedicin hurtigt blevet udbredt blandt voksne, hvilket har medført en ændring i motivation og efterspørgsel til kommunens forløb. Borgere skal, forud for opstart af vægttabsmedicin, have afprøvet vægttab via livsstilsinterventioner i minimum 3-6 måneder. Dette har medført flere henvisninger til vægttabsforløb på voksenområdet samt et tæt samarbejde med de praktiserende læger. Der er derfor fortsat et stort behov for kommunale tilbud, der kan støtte borgere med vægttab, både for dem der bruger og dem der ikke bruger vægttabsmedicin.

Rødovre Sundhedscenter har i flere år haft tilbuddet Vægtenheden, hvor der både er et forløb målrettet børn, unge og deres familier (4–18 år) og et målrettet voksne (18+ år). Børn og unge henvises primært via sundhedsplejen og deltager i et individuelt forløb, der er målrettet hele familien. De voksne henvises primært af egen læge og deltager i et gruppeforløb. Sundhedscentret tilbyder derudover mere generelle sundhedsforløb som Vaneværkstedet og Sundhedssamtaler, hvor borgerne kan få hjælp til at arbejde med alt fra søvn, mental trivsel, nikotin samt kost- og motionsvaner.

Med afsæt i de eksisterende tilbud vurderes det, at strategimål 4 allerede er godt integreret i kommunens arbejde med at fremme sund levevis og forebygge overvægt. Udviklingen på vægttabsområdet – herunder udbredelsen af vægttabsmedicin – understreger behovet for differentierede kommunale tilbud, som både støtter borgere med og uden medicinsk behandling. På den baggrund anses det ikke for nødvendigt at udarbejde en særskilt handleplan for strategimål 4 Fra overvægt til ligevægt. Social- og Sundhedsforvaltningen vil løbende følge udviklingen og tilpasse indsatsen, så den fortsat imødekommer borgernes behov og understøtter et helhedsorienteret arbejde med sundhed og vægt.

• Strategimål 5: Sundhed i skolen

Formålet med strategimål 5 er at styrke børn og unges trivsel og sundhed gennem tidlig opsporing, kompetenceudvikling, tværfaglig indsats og styrkede rammer i dagtilbud og skole. Strategimålet skal sikre, at børn og unge møder fagpersoner, fællesskaber og miljøer, der understøtter deres mentale og fysiske sundhed. Sundhed i skolen har været integreret i den politisk besluttede indsats Sundhed og Trivsel.

Skolerne har i regi af Sundhed og Trivsel afprøvet en række initiativer, som har bidraget med ny viden, styrket tværfaglige netværk og ført til praksisnære forløb i undervisningen. Flere af prøvehandlingerne videreføres og indgår som inspiration i den kommende handleplan for Mod på Trivsel.

Blandt initiativerne kan nævnes Sund Søvn på Islev Skole, som har fokus på at øge elevernes bevidsthed om betydningen af søvn og digitale vaner og dermed fremme deres mentale trivsel og læringsparathed. Et andet eksempel er Legepatruljer, hvor ældre elever i folkeskolen faciliterer leg og bevægelse for yngre børn, hvilket både styrker fysisk aktivitet, sociale relationer og ansvarsfølelse på tværs af alderstrin.

Det igangværende arbejde med strategimål 5 vil på mange områder vil blive videreført i handleplanen for Mod på Trivsel og medvirke til at fastholde et stærkt fokus på sunde rammer og fællesskaber i børn og unges hverdag. Social- og Sundhedsforvaltningen vil fortsat samarbejde på tværs af forvaltninger og fagligheder om initiativer, der fremmer børn og unges sundhed.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har i sommeren 2024 igangsat arbejdet med en opdateret ejendomsstrategi. Strategien bygger videre på ejendomsstrategien fra 2016, der havde som vision at skabe et nyt paradigme for, hvordan Rødovre Kommunes ejendomme udnyttes og vedligeholdes mest effektivt.

Strategien bygger videre på indsatsen vedrørende Kloge kvadratmetre (m2) fra budget 2025 som en del af Råd til Fremtidens Velfærd. Udkast til ejendomsstrategien blev præsenteret på Økonomiudvalget i maj.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Ejendomsstrategi 2025-2030 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som Rødovre Kommunes største ejendomsejer danner kommunen rammerne for velfærdstilbud til alle borgere – både inde og ude. Samtidig udgør kommunens ejendomme en væsentlig del af det samlede klimaaftryk i Danmark, hvor byggebranchen står for ca. en tredjedel af affaldsproduktionen og CO₂-udledningen. Dette forpligter kommunen til at gå forrest i omstillingen mod en mere bæredygtig og miljøvenlig bygge- og anlægspraksis – både i nye projekter og i forhold til eksisterende bygningsmasse.

Rødovre Kommune står samtidig over for flere store anlægs- og udviklingsprojekter, blandt andet som følge af befolkningstilvækst. Det øger behovet for at gentænke og modernisere de fysiske faciliteter, udearealer og de samlede rammer for velfærden.

Ejendomsstrategi 2025-2030 fastlægger kommunens tilgang til alle disse forskellige opgaver - fra transformationer af eksisterende bygninger til nye indretninger eller drift af udearealer - således at brugen af vores bygninger til stadighed understøtter vores mange forskellige behov.

Strategien er bygget op om én administrativ tilgang, kaldet Strategisk Porteføljestyring, samt tre fælles ejendomsindsatser:

Tilgang - Strategisk Porteføljestyring er den professionelle tilgang, der – med den rette organisering, værktøjer og faglige forståelse – skal sikre helhedstænkning og koordinering på tværs af forvaltninger og stabe.

Indsats - Rammer for velfærd sætter fokus på, at ejendommene skal understøtte leveringen af kommunens velfærdsydelser – både de lovbundne og de frivillige – og danne rammerne for det gode liv i Rødovre.

Indsats - Sammen om vores ejendomme tager udgangspunkt i Rødovres stærke tradition for fællesskab. Kommunens ejendomme skal bruges i flere timer og af flere personer, og skal derfor udvikles og drives i tæt samarbejde mellem medarbejdere, brugere og øvrige interessenter.

Indsats - Grøn omstilling beskriver nødvendigheden af at reducere CO₂-aftryk, affald og energiforbrug – samt øge genbrug, biodiversitet, klimasikring og udbygning af grøn infrastruktur.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Der vil løbende fra september 2025 blive iværksat forskellige initiativer i forbindelse med implementering af strategien.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

22. maj besluttede Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD)’s Bestyrelse at medlemskommunerne koordineret melder sig ind i Dansk Sprogmodel Konsortium (DSK).

DSD’s Bestyrelse besluttede inden tilmelding til Dansk Sprogmodel Konsortium at sikre orientering af kommunalbestyrelserne i DSD. Denne orienteringssag er sendt til alle kommunalbestyrelser i DSD’s medlemskommuner.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Følgende har fremgået af indstillingen:

”Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.”

Idet beslutningskompetencen ligger i Kommunalbestyrelsen, skal indstillingen rettelig være:

”Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller, at orienteringen tages til efterretning.”

Indstillingen korrigeres i forbindelse med dannelse af referat af Økonomiudvalgets møde 19. august 2025.

Sagsfremstilling

22. maj besluttede Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD)’s Bestyrelse at medlemskommunerne koordineret melder sig ind i Dansk Sprogmodel Konsortium (DSK).

Formålet med kommunens deltagelse i arbejdet er at sikre, at den fremtidige sprogmodel udvikles med udgangspunkt i den offentlige sektors behov og i et fællesskab, hvor kommunale perspektiver og anvendelser tænkes ind fra starten. En lokal dansk sprogmodel kan på sigt understøtte en lang række kommunale opgaver, sikre bedre databeskyttelse og mindske afhængigheden af udenlandske, kommercielle løsninger – alt sammen med henblik på at sikre en ansvarlig, effektiv og demokratisk digital udvikling.

Dansk Sprogmodel Konsortium (DSK) er etableret for at indsamle data og use-cases til træning af danske sprogmodeller. DSK er et non-profit samarbejde mellem danske virksomheder, organisationer og akademiske institutioner, stiftet af IBM Danmark, Dansk Erhverv og Alexandra Instituttet. Sammen med Danish Foundation Models udvikler DSK open-source danske sprogmodeller, trænet på danske data, til at understøtte danske brugsscenarier. Målet er at sikre høj kvalitet, relevans og tilgængelighed for alle – fra små startups til store offentlige institutioner.

Ved medlemskab tilslutter kommunen sig Dansk Sprogmodel Konsortiums Principper:

• Åbne og gratis: De udviklede danske sprogmodeller skal være open source og derfor til enhver tid være fri og gratis tilgængelige for alle, og de kan anvendes kommercielt.
• Overholde lovgivning: De anvendte data og udviklede sprogmodeller skal til enhver tid overholde dansk lov og EU-lovgivning, herunder General Data Protection Regulation (GDPR) og AI-forordningen.
• Data: Modellerne skal trænes på datasæt, som er godkendt til formålet af opretshaverne. Data skal filtreres for personinformation, inden de må bruges til træning af modellerne. Data må ikke forlade EU.
• Transparens og etik: Der skal være transparens i forhold til datakilder og modeltræning, samt sikkerhed for at danske værdier og etik er indarbejdet.
• Sikkerhed: Der implementeres robuste sikkerhedsprotokoller, der beskytter data og modellerne mod potentielle sårbarheder, samt sikrer, at data kun anvendes til udvikling af danske sprogmodeller.

Et medlemskab i Dansk Sprogmodel Konsortium betyder ligeledes, at kommunerne forpligter sig på at:

• Offentlighed: At promovere initiativet og indvilge i at offentliggøre deres deltagelse.
• Use-cases: At dele deres relevante use-cases i Konsortiet med henblik på modellens fortsatte udvikling. Derudover opfordres medlemmerne til at dele use-cases i offentligheden for at inspirere til udbredelse af modellernes anvendelse.
• Dataadgang: At dele datasæt løbende med Danish Foundation Models, som kan anvendes til at træne danske modeller på.
• Tilslutning til principper: At erklære sig enige i, at principperne for udvikling af de danske sprogmodeller også er et fundament for en ansvarlig implementering og anvendelse af kunstig intelligens.

Økonomiske konsekvenser

Medlemskab er gratis, men der forventes et begrænset tidsforbrug for enkelte medarbejdere ifm. identificering, rensning og deling af data og use-cases.

Tidsplan

Tilmelding følger umidelbart efter Kommunalbestyrelsens behandling.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes revisor BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab har oplyst, at selskabet pr. 1. juli 2025 omdannes til BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. I denne sammenhæng skal ændringen forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse, da det er Kommunalbestyrelsen, som afskediger og antager revisionen.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab afskediges som Rødovre Kommunes revisor samt

2. at BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab antages som Rødovre Kommunes revisor.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab (BDO) oplyser, at de ønsker at omstrukturere ejer- og koncernstrukturen ved at overdrage al driftsaktivitet i BDO til et partnerselskab (kommanditselskab) pr. 1. juli 2025.

BDO oplyser også, at alle aktiviteter, aktiver, medarbejdere, kunder (herunder Rødovre Kommune), leverandører, kontrakter mv. overdrages til det nystiftede partnerselskab, der indtræder i alle BDO's rettigheder og forpligtelser som følge af universal succession. Det betyder, at al BDO's driftsaktivitet overføres til og videreføres i partnerselskabet under et nyt CVR-nr.

Det er Ankestyrelsen, som skal godkende kommunens revisor. I denne sammenhæng har BDO været i dialog med Ankestyrelsen, om hvordan de skulle håndtere overdragelsen til det nye partnerselskab. Her har Ankestyrelsen oplyst, at den formelle godkendelse er hos kommunalbestyrelsen. Efterfølgende skal både afskedigelsen af den tidligere revisor samt antagelsen af den nye revisor godkendes af Ankestyrelsen. Det er først herefter, at Ankestyrelsen kan godkende overdragelsen med tilbagevirkende kraft, hvilket muliggør en uforstyrret videreførelse af samarbejdet med Rødovre Kommune.

Lov- og plangrundlag

Afskedigelse af revisor og antagelse af revisor besluttes af kommunalbestyrelsen, og skal efterfølgende godkendes af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelsesloven § 42, (LBK nr. 69 af 23/01/2024).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Umiddelbart efter vedtagelsen i kommunalbestyrelsen sendes underskrevet allonge til revisionskontrakten sammen med mødereferatet til Ankestyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune skal opdatere sin styrelsesvedtægt for at imødekomme de nye krav i sundhedsreformen 2024. Det foreslås, at borgmesteren fremover er kommunens faste medlem af det regionale sundhedsråd, og at formanden for Social- og Sundhedsudvalget er supleant. Ændringen sikrer overholdelse af den nationale tidsfrist og tydeliggør kommunens repræsentation i det kommende sundhedsråd.

Indstilling

Staben for Politik, Digitalisering og Strategi indstiller,

1. at det godkendes, at styrelsesvedtægten ændres således, at borgmesteren indskrives som kommunens faste medlem af det regionale sundhedsråd,
2. at det godkendes, at styrelsesvedtægten ændres således, at det indskrives, at stedfortræder for borgmesteren i sundhedsrådet er formanden for Social- og Sundhedsudvalget,
3. at det godkendes, at det vedrørende Social- og Sundhedsudvalget i styrelsesvedtægtens § 16, stk. 2, ændres fra nuværende tekst "overførselsindkomster (førtidspension og fleksjob) til "overførselsindkomster, herunder førtidspension" samt
4. at det godkendes, at i det vedrørende Beskæftigelsesudvalget i styrelsesvedtægtens § 17 stk. 2, tilføjes et nyt punkt "overførsler og refusioner vedrørende sygedagpenge og fleksjob".

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Sundhedsreformen medfører, at der pr. 1. januar 2026 nedsættes nye regionale sundhedsråd med både regionale og kommunale medlemmer. Hver kommune i et sundhedsråds område skal udpege et politisk medlem til rådet. Kommuner under 80.000 indbyggere, herunder Rødovre, har én repræsentant. Ifølge de nye regler skal Kommunalbestyrelsen beslutte, om kommunens medlem skal være borgmesteren eller en udvalgsformand med ansvar for sundhedsområdet. Denne beslutning skal indsættes i kommunens styrelsesvedtægt inden valget i november 2025.

Den kommunale repræsentation i sundhedsrådet skal fastlægges i styrelsesvedtægten forud for kommunalvalget og skal fremgå heraf senest den 1. november 2025. Beslutningen er bindende og kan ikke omgøres i forbindelse med konstitueringen. Der kan ske udpegning af enten borgmesteren eller udvalgsformand. Det bemærkes, at et kommunalt medlem, der er udpeget til det forberedende sundhedsråd, ikke er undergivet Kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse. Såvel KL som KKR anbefaler, at det er borgmesteren, der sidder som den kommunale repræsentant i sundhedsrådet.

Rødovre Kommunes nuværende styrelsesvedtægt indeholder ingen bestemmelser om sundhedsrådet. For at opfylde lovkravet og sikre kontinuitet indstilles det, at borgmesteren bliver kommunens faste repræsentant. Borgmesteren har det overordnede ansvar og erfaring fra tværgående samarbejder, hvilket gør borgmesteren til et naturligt valg som fast medlem. Samtidig ønskes det at udpege formanden for Social- og Sundhedsudvalget som stedfortræder for borgmesteren. Social- og Sundhedsudvalget varetager kommunens opgaver inden for sundhed, omsorg og psykiatri og dets formand er derfor en oplagt stedfortræder, hvis behovet opstår.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelse i styrelsesvedtægtens kapitel II, fx som § 5a, der fastlægger kommunens repræsentation i sundhedsrådet:

“Rødovre Kommunes repræsentant i det regionale sundhedsråd er borgmesteren. Stedfortræder for borgmesteren i sundhedsrådet er formanden for Social- og Sundhedsudvalget.”

De kommunale repræsentanter i sundhedsrådene er valgt for hele funktionsperioden fra 2026 til 2029.

Lov- og plangrundlag

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fastlægge kommunens styrelsesform og udvalgsstruktur i en styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 2 i Lov om kommunernes styrelse. Ændringer af styrelsesvedtægten skal behandles to gange i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. Med vedtagelsen af Lov nr. 699 af 20. juni 2025 om overgangen til en ny sundhedsstruktur er det bestemt, at kommunerne inden kommunalvalget 2025 skal indsætte en bestemmelse i styrelsesvedtægten om, hvilket kommunalbestyrelsesmedlem der fremadrettet har sæde i sundhedsrådet. Rødovre Kommune skal således træffe beslutning om dette og indarbejde det i styrelsesvedtægten i overensstemmelse med de nye regler. Valget står mellem borgmesteren eller en udvalgsformand på sundhedsområdet. Beslutningen forankres i styrelsesvedtægten for at give offentligheden indsigt og sikre klar sammenhæng med kommunens politiske struktur.

Økonomiske konsekvenser

Der vurderes at være ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune ved denne ændring. Deltagelse i sundhedsrådet honoreres af regionen, og kommunens repræsentant modtager samme vederlag som regionale medlemmer, finansieret af regionen. En borgmester vil som fuldt aflønnet i forvejen ikke modtage noget særskilt vederlag for at repræsentere kommunen. Hvis en udvalgsformand bliver kommunens medlem, afholdes vederlaget ligeledes af regionen, og der påføres således ikke kommunen yderligere udgift.

Tidsplan

Forslag til vedtægtsændring forelægges hermed Kommunalbestyrelsen til 1. behandling. En 2. behandling og endelig vedtagelse planlægges til Kommunalbestyrelsens næste ordinære møde (forventet i september 2025), i overensstemmelse med kravet om to behandlinger. Herefter vil den vedtagne styrelsesvedtægt straks blive offentliggjort og anmeldt til Ankestyrelsen. Ændringen træder i kraft, når vedtægten er offentliggjort og senest pr. 1. november 2025 i overensstemmelse med den nationale frist. Denne tidsplan sikrer, at det inden kommunalvalget er afklaret, at borgmesteren er hvervs indehaver med henblik på at skabe fokus i konstitueringsprocessen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Til Kommunal- og Regionsrådsvalget den 18. november 2025 (KV25) skal der vælges i alt 76 tilforordnede vælgere til at bistå ved valget.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at det godkendes, at der vælges 76 tilforordnede vælgere som beskrevet i sagsfremstillingen samt
2. at det godkendes, at interesserede Rødovreborgere kan rekrutteres som tilforordnede vælgere, i de tilfælde hvor partierne ikke kan skaffe det nødvendige antal.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Partierne skal efter den d'Hondske metode udpege i alt 76 tilforordnede, fordelt som følger:

• A - Socialdemokratiet (9 mandater): 36 tilforordnede.
• C - Det Konservative Folkeparti (5 mandater): 20 tilforordnede.
• F - Socialistisk Folkeparti (2 mandater): 8 tilforordnede.
• V - Venstre (1 mandat): 4 tilforordnede.
• Ø - Enhedslisten (2 mandater): 8 tilforordnede.

Beregning af fordeling af valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede er vedlagt som bilag.

Det daværende Indenrigs- og Boligministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller til, at Kommunalbestyrelsen tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen, når den udpeger de tilforordnede vælgere.

Det er desuden forudsat i valgloven, at der blandt de tilforordnede vælgere på de enkelte afstemningssteder er repræsentanter af flere grupper i Kommunalbestyrelsen.

En kandidat til valget kan godt vælges som tilforordnet vælger. Dog må kandidaten ikke være med til at optælle, hvor mange stemmer, der er afgivet for den kandidatliste, den pågældende er opstillet for - ej heller deltage i opgørelsen af, hvordan de afgivne stemmer for pågældende kandidatliste fordeler sig. Samme forhold gør sig gældende for en kandidats ægtefælle, samlever eller anden nærtstående. En kandidat til valget (eller dennes ægtefælle, samlever eller nærtstående) må heller ikke yde personlig bistand til stemmeafgivningen på valgdagen som tilforordnet vælger eller til brevstemmeafgivningen som stemmemodtager. En kandidat til valget (eller dennes ægtefælle, samlever eller nærtstående) må derimod godt yde personlig bistand til stemmeafgivningen og brevstemmeafgivningen, hvis kandidaten udpeges af vælgere som personlig hjælper.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunale og regionale valg § 17.

Økonomiske konsekvenser

Til valgstyrere og tilforordnede vælgere udbetales diæter (valghonorar) efter gældende regler.

Tidsplan

Valgsekretariatet skriver til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på de tilforordnede.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Til Kommunal- og Regionrådsvalget den 18. november 2025 (KV25) skal der vælges mindst fem og højst ni valgstyrere for hvert afstemningssted til at stå for afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at det godkendes, at der vælges fem valgstyrere for hvert af kommunes syv afstemningssteder, samt
2. at det godkendes, at der heraf vælges en valgstyreformand for hvert afstemningssted.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal med henvisning til Lov om kommunale og regionale valg § 16, stk. 1, vælge mindst fem og højst ni valgstyrere for hvert afstemningssted til at stå for afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling. Det er forudsat i valgloven, at valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder repræsenterer flere grupper i Kommunalbestyrelsen.

I Rødovre er der tradition for at der vælges fem valgstyrere for hvert afstemningssted, heraf en valgstyreformand for hvert afstemningssted.

Efter den d`Honndske metode er den partipolitiske fordeling til kommunal- og regionrådsvalget af valgstyrere følgende:

• A - Socialdemokratiet (9 mandater): 17 valgstyrere (hvoraf de 4 er valgstyreformænd, se nedenfor).
• C - Det Konservative Folkeparti (5 mandater): 9 valgstyrere (hvoraf de 2 er valgstyrerformænd, se nedenfor).
• F - Socialistisk Folkeparti (2 mandater): 4 valgstyrere (hvoraf 1 er valgstyrerformand).
• V - Venstre (1 mandat): 2 valgstyrere
• Ø - Enhedslisten (2 mandater): 3 valgstyrere

Efter den d`Honndske metode er den partipolitiske fordeling til kommunal- og regionrådsvalget af valgstyrerformænd følgende:

• A - Socialdemokratiet (9 mandater): 4 valgstyrerformænd
• C - Det Konservative Folkeparti (5 mandater): 2 valgstyrerformænd
• F - Socialistisk Folkeparti (2 mandater): 1 valgstyrerformand
• V - Venstre (1 mandat): 0
• Ø - Enhedslisten (2 mandater): 0

Beregningen af fordeling af valgstyrere, valgstyreformænd og tilforordnede er vedlagt som bilag. Som oplyst til forvaltningen, så går posten som valgstyreformand på skift mellem Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, da de begge har to mandater i Kommunalbestyrelsen.

En kandidat til valget kan godt vælges som valgstyrer. Dog må kandidaten ikke være med til at optælle, hvor mange stemmer, der er afgivet for den kandidatliste, som den pågældende er opstillet for. Kandidaten må heller ikke deltage i opgørelsen af, hvordan de afgivne stemmer for den pågældende kandidatliste fordeler sig. Det samme gør sig gældende for en kandidats ægtefælle, samlever eller anden nærtstående.

En kandidat til valget, dennes ægtefælle, samlever eller anden nærtstående må ikke yde personlig bistand til stemmeafgivningen på valgdagen som valgstyrer eller til bremstemmeafgivningen som stemmemodtager. En kandidat til valget, dennes ægtefælle, samlever eller anden nærtstående må derimod godt yde personlig bistand til stemmeafgivningen og brevstemmeafgivningen, hvis kandidaten udpeges af vælgere som personlig hjælper.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunale og regionale valg § 16.

Økonomiske konsekvenser

Til valgstyrer og tilforordnede vælgere udbetales diæter efter gældende regler.

Tidsplan

Valgsekretariatet skriver til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på valgstyrere og valgstyreformænd.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes politiske mødeplan for 2026 forelægges til godkendelse.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at forslag til politisk mødeplan for 2026 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Hvert år forelægges et forslag til ny politisk mødeplan for det kommende år.

Mødeplanen er udarbejdet i lighed med tidligere år, hvilket vil sige, at Kommunalbestyrelsens møder som udgangspunkt er lagt den sidste tirsdag i måneden. I 2026 vil der være undtagelser i marts af hensyn til påskeferie, i juni af hensyn til sommerferie og december af hensyn til julen.

Det bemærkes, at mødeplanen for 2026 skal behandles på det konstituerende møde den 2. december 2025, hvor der kan forekomme ændringer.

Mødeplanen er udarbejdet i lighed med tidligere år, hvilket vil sige, at Kommunalbestyrelsens møder som udgangspunkt er lagt den sidste tirsdag i måneden, og Økonomiudvalgets møder er lagt onsdage i ugen forud for Kommunalbestyrelsesmøder, dog ikke i februar af hensyn til vinterferien i uge 8 og i april på grund af påskeferien.

Mødet i Kommunalbestyrelsen i juni 2026 er af hensyn til Sankt Hans aften (der falder på tirsdag den 23. juni 2026), foreslået rykket til onsdag den 24. juni 2026.

Fagudvalgsmøder er lagt tirsdag forud for Økonomiudvalgets møder med undtagelse af oktober måned grundet efterårsferie.

1. behandling af budgettet foretages på Økonomiudvalgsmøde onsdag den 26. august 2026 samt på Kommunalbestyrelsesmøde tirsdag den 1. september 2026

2. behandling af budgettet foretages på Økonomiudvalgsmøde tirsdag den 29. september 2026 (mødet er rykket frem til tirsdag den 29. september, da KL´s Ældre- og Sundhedskonference er onsdag den 30. september) samt på Kommunalbestyrelsesmøde mandag den 5. oktober 2026 (da fagudvalgsmøder finder sted tirsdag den 6. oktober 2026).

Fagudvalgsmøder finder sted tirsdage i følgende tidsrum:

Social- og Sundhedsudvalget: kl. 8

Beskæftigelsesudvalget: kl. 14.30

Børne- og Skoleudvalget: kl. 16

Fritids- og Kulturudvalget: kl. 17.45

Klima- og Naturudvalget: kl. 18

Teknik- og Miljøudvalget: kl. 19.30

Økonomiudvalgsmøder finder sted onsdage kl. 8.

Kommunalbestyrelsesmøder finder sted tirsdage kl. 18.30.

Temamøder i Kommunalbestyrelsen vil typisk starte kl. 16 eller 17. Af praktiske årsager afholdes disse som udgangspunkt på rådhuset.

Ifølge styrelseslovens § 8 offentliggøres det i begyndelsen af hvert regnskabsår, hvornår og hvor Kommunalbestyrelsens ordinære møder afholdes.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens § 8

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser af sagen.

Tidsplan

Mødeplanen forelægges på ny til godkendelse efter valget på det konstituerende møde den 2. december 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tildeling af midler fra en pulje til borgerrådgiver og har fået tilsagn. Der skal tages stilling til bevillingens budgetmæssige placering.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at der gives en indtægtsbevilling på 860.000 kr. til funktion 064551 Sekretariat og Forvaltninger.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På finansloven for 2025 blev der afsat en ansøgningspulje til borgerrådgivning. Ansøgningsvilkår blev senere udmøntet i Bekendtgørelse nr. 1723 af 30. december 2024. Rødovre Kommune fremsendte den 31. marts 2025 en ansøgning om tilskud fra puljen til videreførelse af borgerrådgivningsfunktionen, der tidligere er etableret efter § 65e i Lov om Kommunernes Styrelse.

Kommunen har den 26. juni 2025 modtaget endeligt tilsagn om tilskud på 860.000 kr. fra puljen. Bevillingen gives i 2025, og udgifterne skal afholdes senest 31. december 2025.

Afrapportering om midlernes anvendelse skal ske senest den 1. april 2026 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1723 af 30. december 2024.

Økonomiske konsekvenser

Der indarbejdes en indtægtsbevillng til den eksisterende borgerrådgiverfunktion.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Udsat sag fra ØU 21. maj 2025. Sagsfremstillingen er tilpasset og suppleret.

Børne- og Kulturforvaltningen har i forbindelse med Udbud af kørsel til svømmeundervisning og af skovbørnehaver mulighed for at omlægge fra fossildrevne til fossilfrie busser. Da dette ikke forventes at kunne afholdes inden for eget budget, ønskes der en bevilling til at understøtte denne omlægning.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at den eksisterende bevilling til Børne- og Skoleudvalget fastholdes og der forsøges at omlægge til fossilfri kørsel til svømmeundervisning og af skovbørnehaver inden for den nuværede ramme (model A), eller
2. at der bevilliges 1.300.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til forsøg på omlægning til fossilfri kørsel til svømmeundervisning og af skovbørnehaver (model B).

Beslutning

Et enigt udvalg stiller ændringsforslag om, at der bevilliges 300.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til forsøg på omlægning til fossilfri kørsel til svømmeundervisning.

Sagsfremstilling

Den eksisterende aftale om kørsler til svømmeundervisning og af skovbørnehaver blev udbudt i 2018. Aftalen er i dag forlænget udover den forventede løbetid og skal derfor genudbydes. Den nye kontrakt forventes udbudt for en periode på 4 år med mulighed for forlængelse i 2x12 måneder.

Nuværende leverandører på aftalen er henholdsvis Ballerup Turistfart og Busselskabet Pletten.

I det nye udbud, er det muligt at stille minimumskrav om, at kørslerne skal foretages af fossilfri busser (el-busser). Et minimumskrav om fossilfrie busser forventes at have en økonomisk konsekvens for forvaltningen.

Stilles der ikke minimumskrav til, at kørslerne skal foretages af fossilfri busser (el-busser), forventes det, at kørslerne fortsat vil blive foretaget af fossildrevne busser.

Priserne angivet nedenfor, er prisestimater fra nuværende leverandører af kørsel af skovbørnehaver og til svømmeundervisning for, hvad kørslerne koster med henholdsvis fossilfri og fossildrevne busser.

Priserne kan blive både billigere, men også dyrere i det endelige tilbud, end angivet neden for.

Prisestimaterne er udregnet på årsbasis for de antal dage, hvor der er behov for kørsel.

Skovbørnehaver:

Prisen i dag for kørsel af skovbørnehaver pr. år er 606.000 kr. En ny pris efter udbud pr. år er estimeret til ca. 650.000 kr., hvilket vil give en forskel på ca. 44.000 kr. mere pr. år.

Skal kørslerne foretages med el-busser vil den nye estimerede pris være på ca. 1.650.000 kr., hvilket giver en forskel på ca. 1.044.000 kr. mere pr. år.

Svømmekørsel:

Prisen i dag for kørsel til og fra skolesvømning pr. år er 377.500 kr. En ny pris pr. år er estimeret til ca. 438.000 kr., hvilket vil give en forskel på ca. 60.500 kr. mere pr. år.

Skal kørslerne foretages med el-busser vil den nye estimerede pris være på ca. 657.000 kr., hvilket giver en forskel på ca. 279.500 kr. mere pr. år.

Forvaltningen vurderer, at prisestimaterne er realistiske. Den primære årsag til de højere priser på fossilfrie kørsler er afskrivninger på indkøb af elbusser. Siemens Danmark har vurderet, at en elbus når et break even punkt efter 50.000 kilometer. Kørsel til skovbørnehaver udgør 7.500 kilometer om året. Bussen vil køre med børn alle hverdage for Rødovre Kommune og kan således ikke anvendes til mange andre kørsler. Afskrivningerne på bussen skal derfor afholdes på en aftale med begrænset økonomisk værdi for leverandøren, hvilket medfører en højere pris.

Bidrag til den grønne omstilling

Rødovre Kommunes klimahandlingsplan har et mål om en 70% CO2-reduktion i 2030 i CO2 neutralitet i 2050. Udover den konkrete C02 besparelse vil en omlægning til fossilfrie kørsler sende et signal, der er synligt i gadebilledet, om Rødovre Kommunes engagement i at bidrage til den grønne omstilling. Nedenfor er den konkrete CO2 besparelse ved omlægning til fossilfrie kørsler beregnet.

CO2 besparelse skovbørnehaver

Hvis der køres med el-bus frem for en dieselbus forventes det at der kan spares ca. 4,46 ton CO2 pr. år.

Bussen der kører skovbørnehaverne kører 38,6 km pr. dag. Der forventes at blive kørt 204 dage om året, hvilket vil give 7507,2 km pr. år.

I 2016 lavede Færdselsstyrelsen en udregning på CO2-udledningen over en 12-årige periode, for henholdsvis dieselbus og el-bus. Forudsætningen var at en bus kørte 70.000 km. Pr. år. Deres udregning viste at der kunne opnås en reduktion på omkring 500 ton CO2, ved at skifte fra diselbus til el-bus.

På baggrund af den udregning Færdselsstyrelsen har lavet, bliver den forventede CO2 besparelse 4,46 ton pr. år.

CO2 besparelse svømmeundervisning

Da vi ikke kender antal kørte kilometer til svømmeundervisning, har vi beregnet CO2 reduktionen forholdsmæssigt ud fra den samlede pris for kørslerne sammenlignet med kørsler af skovbørnehaverne.

På denne baggrund forventes der at kunne opnås en CO2 reduktion på 2,78 ton pr. år.

Den samlede årlige CO2 besparelse svarer indkøb af 140 kg. oksekød, cirka 138.000 kilometer kørsel i en elbil eller 25.000 kilometer i en benzinbil.

Udbudsproces

Af hensyn til udbudsreglernes krav om ligebehandling og gennemsigtighed er det ikke tilladt at tilrettelægge en udbudsproces, hvor kommunen efter modtagelse af tilbud kan vælge frit, hvorvidt en aftale skal indgås. Det er derimod tilladt at afsætte et budget for ydelsen, som angives i udbuddet.

I praksis vil tilbudsgiverne blive bedt om at afgive tilbud på både fossilfrie og ikke-fossilfrie kørsler. Aftalen tildeles den leverandør, der afgiver det billigste tilbud for fossilfrie kørsler, såfremt tilbuddet er under det angivne maksimale budget. Er der ingen tilbud under det angivne maksimale budget for fossilfrie kørsler tildeles aftalen til tilbudsgiveren med det billigste tilbud for ikke-fossilfrie kørsler.

Da der er tale om to aftaler vil der kunne ske en tildeling til et tilbud med fossilfrie kørsler på den ene aftale og et tilbud med ikke-fossilfrie kørsler på den anden aftale. Dette sker i det tilfælde at det maksimale budget kun muliggør fossilfrie kørsler på en aftale. Her rangordnes aftalerne således at svømmekørsel tildeles fossilfrie kørsler før kørsel til skovbørnehaver.

Det er forvaltningens vurdering at en ekstrabevilling på 1.300.000 kr. vil resultere i at begge aftaler tildeles fossilfrie kørsler. En ekstrabevilling på 300.000 kroner forventes at føre til, at svømmekørslerne kan tildeles fossilfrie kørsler. Uden en ekstrabevilling er det forvaltningens vurdering, at begge aftaler vil tildeles ikke-fossilfrie kørsler. Ekstrabevillingen kan være på et beløb mellem 0 og 1,3 mio. kr. Her vil beløbet og de konkrete markedsforhold på udbudstidspunktet afgøre, hvorvidt en eller begge aftaler tildeles fossilfrie kørsler.

I det tilfælde at aftalerne tildeles ikke-fossilfrie kørsler er det forvaltningens vurdering, at der formentlig kan ske en omlægning til fossilfrie kørsler uden ekstra bevilling, når aftalen skal genudbydes næste gang. Dette skyldes, at forventningen til udviklingen i markedet er, at fossilfrie køretøjer fremadrettet bliver billigere at anskaffe.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

Af den samlede potentielle udgift på 1,3 mio. kr. vedrører 1,0 mio. kr. funktion 5.25 Dagtilbud og 0,3 mio. kr. funktion 3.22 Folkeskoler.

Tidsplan

At Børne- og kulturforvaltningen i samarbejde med indkøb gennemfører udbuddet med forventet kontraktstart 1. januar 2026.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomisk Oversigt til augustmøderækken præsenterer den aktuelle forventning til regnskabet for 2025 på baggrund af opdaterede forudsætninger.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Opfølgningen på forbruget i 2025 viser en forventning om at kommunens samlede driftsudgifter i 2025 bliver 42,3 mio. kr. højere end det aktuelle (korrigerede) budget. Det svarer til en afvigelse på 1,2 pct. af det samlede aktuelle nettodriftsbudget.

Det forventede merforbrug på driften skyldes altovervejende, at der på området for Tilbud til børn og unge med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget, forventes merudgifter på 25 mio. kr., mens der på Folkeskolen m.m. under Børne- og Skoleudvalget forventes merudgifter på 13,8 mio. kr. Desuden forventes merudgifter på 6,4 mio. kr. på Fritidsfaciliteter under Kultur- og Fritidsudvalget.

Der forventes merudgifter på 9,0 mio. kr. til Førtidspensioner og personlige tillæg under Social- og Sundhedsudvalget på baggrund af forbruget i årets første måneder. Det modsvares dog af mindreudgifter på 14,5 mio. kr. til indkomstoverførsler under Beskæftigelsesudvalget.

Kommunerne har modtaget orientering om midtvejsreguleringen for 2025. Rødovres bloktilskud reduceres samlet set med 16,8 mio. kr. i 2025. De enkelte elementer i reguleringen er nærmere beskrevet i sagens bilag i afsnittet om finansiering. Reduktionen i bloktilskuddet skal ses i sammengæng med et forventet mindreforbrug på overførsler på 4,5 mio. kr.

Der er i 2025 er afsat en sanktionspulje på 20 mio. kr. Puljen kan udmøntes til at finansiere tillægsbevillinger, og til at dække områder med merforbrug, midtvejsreguleringen mv.

Kommunens samlede anlægsudgifter forventes at udvise et merforbrug på skattefinansieret anlæg på 1,4 mio. kr. Forventningen er inklusive anlægsstyringssagen i juni, hvor blandt andet budget til ombygning af Valhøj Skole og ny materielgård flyttes til senere år. På brugerfinansieret anlæg forventes et mindreforbrug på 73,2 mio. kr.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage udgjorde ultimo juni 383,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 32,4 mio. kr. siden seneste opfølgning og over den politiske målsætning på 150 mio. kr.

Likviditeten forventes at udgøre 446,8 mio. kr. ultimo juni 2026.

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.