De tre byggelegepladser; Rødovre Byggelegeplads, Broparkens Byggelegeplads og Byggelegepladsen Rønneholm er et fritidstilbud for børn og unge i aldersgruppen 7-18 år. Vi arbejder under Rødovre Kommunes Børn- og Ungepolitik og indgår under fanen “Læringsfællesskaber for alle”.
Ordene BYGGE-LEGE-PLADS er grundstenene i vores værdigrundlag og det daglige fritidspædagogiske arbejde. Tiden på byggelegepladserne er børnenes fritid, og de skal dermed opleve størst mulig grad af frihed og frirum. Rådighed over egen tid og egen lyst skal være det enkelte barns drivkraft i hverdagen.
VISION for byggelegepladserne
Vi er et fællesskab, hvor børn og unge på tværs af alder, køn og forskelligheder, udvikler mod, tør eksperimentere og handle på de udfordringer, vi møder.
- Vi skaber kultur, der bygger på ansvarlighed for dyr, mennesker og omgivelser.
MISSION for byggelegepladserne
- Vi bygger forpligtende fællesskaber via frie rammer og deltagelsesmuligheder for børn og unge.
