Job med løntilskud for førtidspensionister

Job med løntilskud for førtidspensionister (tidligere skånejob) er en mulighed for dig, der modtager førtidspension og stadig ønsker at bidrage på arbejdsmarkedet - og samtidig tjene lidt ekstra. 

Detaljer

Fold alle ud

HVEM GÆLDER DET?

Du kan bruge ordningen, hvis du er under folkepensionsalderen og modtager førtidspension.

BETINGELSER

  • Løn og arbejdsvilkår fastsættes efter aftale mellem dig og arbejdsgiveren i samarbejde med din faglige organisation 
  • For at få tilskud skal jobcentret godkende jobbet og sikre sig, at arbejdsgiver er villig til at tage de nødvendige skånehensyn

ØKONOMI OG ØVRIG STØTTE

Du ansættes på almindelige vilkår, og din arbejdsgiver modtager et løntilskud på 30,88 kr. pr. time. I de tilfælde, hvor din arbejdsevne er betragtelig nedsat, kan lønnen eventuelt aftales at ligge under den overenskomstmæssige mindsteløn, hvis den relevante faglige organisation tillader det. Ud over løntilskuddet kan der søges om:

  • Støtte til mentor, hjælpemidler, indretning af arbejdspladsen og personlig assistance i jobbet
  • § 56-aftale, så din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra din første fraværsdag. Det kan være specielt relevant, hvis grundlaget for din førtidspension også giver dig mange sygedage 
  • Vejlednings- og opkvalificeringstilbud. Aftales mellem din arbejdsgiver og jobcentret.

SÅDAN GØR DU

Kontakt jobcentret og hør mere om dine muligheder for at komme i job med løntilskud for førtidspensionister. Herefter skal du finde en virksomhed, som gerne vil ansætte dig.